mellem jøderne og samaritanerne, der dog anerkendte Pentateuken, var så stort at en kvinde ved en brønd i Samaria udtrykte stor overraskelse over at Jesus, ’som var jøde’, ville bede hende om vand at drikke. — Joh. 4:9.

20. Hvad kan vi lære om jødernes forhold til hedningerne ved at betragte Peters erfaring med Kornelius?

²⁰ Da Gud i år 36 havde til hensigt at vise at uomskårne hedninger nu kunne blive arvinger til Riget, førte han apostelen Peter til den romerske officer Kornelius’ hjem, og Peter sagde ved denne lejlighed til Kornelius: „I ved god besked med hvor utilladeligt det er for en jøde at slutte sig til eller nærme sig en mand af en anden afstamning.“ (Apg. 10:28) Peters bemærkning viser hvor dybt det lå i jødernes bevidsthed at der ikke måtte være nogen som helst fraterniseren med folk fra nationerne. Da det blev kendt at Peter havde besøgt Kornelius, gjorde nogle jødekristne tilmed stærke indvendinger imod at Peter „var gået ind til uomskårne mænd og havde spist sammen med dem“. Ja, i jødernes øjne var det meget anstødeligt at være sammen med og spise sammen med „en fra nationerne“. — Apg. 11:1-3; jævnfør Galaterbrevet 2:12.

21. Hvordan forstår vi altså det Jesus sagde om at en ubodfærdig synder skulle betragtes „som en fra nationerne og som en skatteopkræver“?

²¹ Bibelen hjælper os således til at forstå Jesu vejledning om at man skulle behandle en ubodfærdig synder som nægtede at lytte til menigheden, „som en fra nationerne og som en skatteopkræver“. At følge denne vejledning i dag vil afgjort ikke sige at man blot skal betragte overtræderen som et almindeligt menneske i samfundet, for det var ikke sådan Jesu disciple opfattede det han sagde. Det vil vi bedre forstå når vi i det følgende undersøger den vejledning der gives andre steder i De kristne græske Skrifter. Denne vejledning vil hjælpe os til at optræde korrekt over for mennesker som er blevet udstødt af den kristne menighed.

Hvordan udstødelse må betragtes

„[Jehova], . . . hvo kan bo på dit hellige bjerg? Den, som vandrer fuldkomment og øver ret.“ — Sl. 15:1, 2.

1, 2. Hvordan ved vi at Gud forventer at de der tilbeder ham, lever op til hans normer?

JEHOVA er retfærdig og hellig. Selv om han er barmhjertig og forstående over for ufuldkomne mennesker, forventer han dog at de der tilbeder ham afspejler hans hellighed ved at søge at leve op til hans retfærdige normer? — Sl. 103:8-14; 4 Mos. 15:40.

² En israelit der forsætligt overtrådte Guds bud — for eksempel mod frafald, ægteskabsbrud eller mord — skulle udryddes. (4 Mos. 15:30, 31; 35:31; 5 Mos. 13:1-5; 3 Mos. 20:10) Det var godt for alle israelitter at Guds rimelige og retfærdige normer blev håndhævet med denne fasthed, for det var med til at bevare menigheden ren og det tjente til at afskrække