Vi kan ’holde ud til enden’
„Den der tålmodigt holder ud indtil enden, vil blive frelst.“ — Mattæus 24:13, The Emphatic Diaglott.
1. (a) Hvad kan „enden“, som Jesus omtalte i Mattæus 24:13, være for os som enkeltpersoner? (b) Hvad er nødvendigt for at vi kan opnå frelse?
I DEN store profeti om sin „nærværelse“ sagde Jesus Kristus noget der giver os håb: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:3, 13) For os som enkeltpersoner kan „enden“ være „afslutningen på tingenes ordning“ eller vor død, måske efter langvarige og vanskelige prøvelser. Men trofast udholdenhed er nødvendig for at vi kan opnå den endelige frelse. — 1 Peter 1:8, 9.
2, 3. (a) Hvorfor kan vi have tillid til at vi, selv om vi er ufuldkomne, kan blive frelst? (b) Hvad skal vi nu se nærmere på?
2 Jesus satte et fuldkomment eksempel i udholdenhed. (Hebræerne 12:1-3) Men det er også muligt for os som ufuldkomne mennesker at være trofaste over for Gud, på trods af lidelser og forfølgelser „for retfærdigheds skyld“. (Mattæus 5:10) Ja, ved Jehovas ufortjente godhed kan vi opnå frelse til evigt liv gennem hans søns, Jesu Kristi, sonoffer. — Johannes 3:16; 1 Johannes 2:1, 2.
3 Apostelen Paulus satte et glimrende eksempel på en udholdenhed der fører til frelse, selv om han var et ufuldkomment menneske. Ved at gennemgå en del af hans forsvar der er nedskrevet i Andet Korinterbrev 11:23-27, har vi lært at han med hensyn til slid og lidelser i „endnu højere grad“ end Korints „overmåde store apostle“ var en ’Kristi tjener’. Som vi nu skal se, overgik han dem også som en ’Kristi tjener’ med hensyn til rejser, farer og forskellige strabadser.
Farefulde rejser for den gode nyheds skyld
4. Hvilke rejser hentydede apostelen Paulus til da han gav udtryk for at han ’ofte var på rejse’?
4 Ofte på rejser: Paulus var ofte på rejse for at forkynde den gode nyhed, og overgik i den henseende langt sine modstandere i Korint. (Versene 23, 26) De farer han mødte var naturligvis fælles for alle rejsende i den romerske verden. Men Paulus’ rejser var særlig omfattende og må have været meget anstrengende. På sine rejser kom han til byer som Antiokia i Pisidien, Ikonium, Lystra, Derbe, Filippi, Tessalonika, Berøa, Athen og Korint. — Apostelgerninger 13:14 til 14:26; 16:11 til 18:17.
5. Hvad gjorde Paulus’ rejser særlig krævende og farlige, og hvordan kunne han udholde sådanne anstrengende rejser?
5 Det gjorde apostelens rejser endnu mere krævende og farlige at han var ’genstand for had på grund af Kristi navn’. (Mattæus 10:22) Men Jehova skænkede Paulus de kræfter og det mod han ville få brug for på sine vanskelige rejser. (Esajas 40:28-31) For Jehovas vidner i vor tid satte Paulus som en flittig tjener et godt eksempel i at arbejde for Riget. — Mattæus 6:33.
Trofast gennem mange farer
6. Hvilke „farer fra floder“ kan apostelen have sigtet til?
6 I farer fra floder: Eftersom der var forholdsvis få broer, må Paulus’ liv tit have været i fare når han vadede over floder. På sin første missionsrejse kom han for eksempel både på ud- og hjemrejsen gennem Pisidien, hvor brusende bjergfloder udgjorde en stor fare. (Apostelgerninger 13:13, 14; 14:21, 24) Jehovas vidner, og navnlig missionærer og andre der virker i afsides og øde egne, kan hente opmuntring i den udholdenhed Paulus viste under disse omstændigheder.
7. (a) Hvilke „farer fra røvere“ stod Paulus over for? (b) Hvordan kan Jehovas vidner i dag udholde lignende farer?
7 I farer fra røvere: Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner viser at en rejsende i det første århundrede kunne risikere at ’falde blandt røvere der tog tøjet af ham, tildelte ham slag og efterlod ham halvdød’. (Lukas 10:25-37) Der var røvere i mange af de områder som Paulus rejste igennem. Da han og Barnabas rejste nordpå fra Perge til Antiokia i Pisidien, kom de for eksempel igennem bjergegne der var hjemsøgt af røvere. (Apostelgerninger 13:13, 14) Disse farlige forbrydere lokkede rejsende i baghold i øde områder, og tøvede ikke med at anvende vold. Muligvis blev Paulus selv overfaldet af røvere. Nogle Jehovas vidner i vor tid står måske over for lignende farer og må udvise forsigtighed. Ligesom apostelen Paulus kan de imidlertid holde trofast ud, idet de ikke bukker under for frygt, men stoler på Jehovas beskyttelse. — Jævnfør Salme 56:5.
8. Hvorfor hadede jøderne Paulus og ønskede endog at slå ham ihjel?
8 I farer fra landsmænd: Paulus forkyndte om en pælfæstet og oprejst Messias, der var blevet forkastet af de fleste af hans egne landsmænd. (1 Korinter 1:22-24; 2:2) Desuden lærte han dem at man ikke bliver erklæret retfærdig som følge af gerninger ud fra Moseloven, men gennem tro på Jesus Kristus. (Romerne 3:20; 5:18-21; 6:14) Derfor anså andre jøder Paulus for at være en frafalden; de hadede ham, slog ham og ønskede endog at slå ham ihjel. (Apostelgerninger 9:23-25) Paulus’ landsmænd var også oprørte over at han vandt nogle hedninger for kristendommen som jøderne havde søgt at gøre til proselytter af deres egen religion. — Mattæus 23:15; Apostelgerninger 17:1-10.
9. Hvilke „farer fra folk fra nationerne“ stod apostelen over for? Fik disse farer ham til at tie?
9 I farer fra folk fra nationerne: Hedninger, eller folk fra nationerne, forfulgte også Paulus. (Apostelgerninger 19:11-41) Faktisk ophidsede Paulus’ jødiske fjender somme tider hedninger til voldshandlinger imod ham. (Apostelgerninger 14:1-7, 19, 20) Men farerne fra jøder og hedninger fik aldrig denne frygtløse forkynder af Riget til at tie. På samme måde forkynder forfulgte kristne vidner for Jehova i dag frygtløst for deres egne landsmænd såvel som for andre. — Apostelgerninger 17:30; se også Salme 59:2-5.
10. Hvordan var Paulus i fare „i byen“?
10 I farer i byen: Paulus blev på forskellige måder forfulgt i byer som Damaskus, Jerusalem, Lystra og Efesus. (Apostelgerninger 9:23-30; 14:19; 19:29-31) I Filippi sagde hedenske modstandere at Paulus og Silas ’skabte megen uro i deres by’. Som følge deraf blev Paulus og Silas overfaldet af folkemængden; de blev slået og kastet i fængsel. (Apostelgerninger 16:16-24) Men det standsede ikke disse forkyndere af Riget, ligesom voldshandlinger ikke har fået Jehovas vidner til at tie i dag.
11. Hvilke farer truede Paulus „i ørkenen“?
11 I farer i ørkenen: Paulus begrænsede ikke sin virksomhed og færden til de tættest befolkede områder og mest befærdede veje. Hans rejser førte ham også gennem tyndt befolkede egne, ja endog „ødemark“. (2 Korinter 11:26, Paulus’ breve) I ørkenen måtte Paulus modigt trodse farer som sult og uvejr. Han kunne også blive angrebet af vilde dyr eller lokket i baghold af røvere.
12. Hvilke „farer på havet“ måtte Paulus trodse? Lod han disse farer hindre ham i at fortsætte i tjenesten?
12 I farer på havet: Når arbejdet med at udbrede den gode nyhed eller med at hjælpe medtroende gjorde det nødvendigt at rejse på det åbne hav, var der fare for voldsomme storme og risiko for skibbrud. Men Paulus lod ikke sådanne farer være ham en hindring for at fortsætte i tjenesten. Også mange af Jehovas vidner i dag trodser modigt lignende farer når de er på rejse for den gode nyheds skyld.
I farer blandt „falske brødre“
13, 14. (a) Hvem var de „falske brødre“? (b) Hvad gjorde de „falske brødre“ særlig farlige? (c) Hvordan er Jehovas vidner blevet styrket åndeligt så de kan forsvare sig imod „falske brødre“ der søger at trænge ind i menighederne?
13 I farer blandt falske brødre: Det farligste af alt, og uden tvivl også det der var den største prøvelse for Paulus, var forræderiske „falske brødre“. Lige siden den troløse Judas Iskariots tid, har sådanne „falske brødre“ nu og da kunnet findes blandt Kristi disciple. På Paulus’ tid har de „falske brødre“ muligvis omfattet de „overmåde store apostle“ i Korint. „Falske brødre“ udgjorde en særlig stor fare fordi de gav sig ud for at være venner mens de i virkeligheden var illoyale forrædere. Det var sådanne mennesker der forsøgte at finde et eller andet at anklage Paulus for. — 2 Korinter 11:5, 12-14; se også Daniel 6:4, 5.
14 Til de „falske brødre“ hørte også de der virkede i „menighederne i Galatien“. Men Paulus gav aldrig efter for dem, „for at den gode nyheds sandhed kunne forblive hos“ hans medtroende. (Galaterne 1:1, 2; 2:4, 5; se også Judas 3, 4.) Ligesom Jehova hjalp Paulus, har han hjulpet og styrket sine vidner i nutiden åndeligt, så at „den gode nyheds sandhed“ kan forblive hos dem. I skrifter som de guddommeligt inspirerede breve til de troende i henholdsvis Korint og Galatien, finder de den nødvendige åndelige hjælp til at kunne modstå „falske brødre“, der muligvis vil trænge ind i menighederne.
Strabadser i den „hellige tjeneste“
15. Hvad mente Paulus da han sagde at han „i endnu højere grad“ var en Kristi tjener „i slid og slæb“?
15 I slid og slæb: Paulus fortsatte med at skrive om nogle af de strabadser der havde gjort ham til en ’Kristi tjener’ i „endnu højere grad“ end sine modstandere. (Versene 23, 27) Det „slid og slæb“ der omtales her, kunne til dels hentyde til udmattende legemligt arbejde som Paulus udførte for at kunne dække sit eget behov i tjenesten. (Apostelgerninger 18:1-4; 1 Korinter 4:11, 12; 2 Tessaloniker 3:7, 8) Men alt hvad apostelen gjorde, drejede sig om det at tjene Jehova. Derfor har dette „slid og slæb“ uden tvivl også omfattet hans anstrengelser og træthed som følge af hårde rejser, sammen med det at være udsat for vejr og vind, lide afsavn og andre trængsler i den „hellige tjeneste“ for Jehova. — Romerne 12:1.
16. Hvad var grunden til Paulus’ hyppige „søvnløse nætter“?
16 Ofte i søvnløse nætter: Da Paulus ikke ønskede at lægge en økonomisk byrde på nogen af dem han forkyndte den gode nyhed for, arbejdede han „nat og dag“; tit har han sandsynligvis manglet en betragtelig mængde søvn. (1 Tessaloniker 2:9) Alt dette havde naturligvis forbindelse med Paulus’ virksomhed som en ’Kristi tjener’. Hans „søvnløse nætter“ skyldtes ikke bekymringer over materielle fornødenheder, for Jehova sørger for at hans tjenere har det nødvendige. (Mattæus 6:25-34) Men Paulus har måske tilbragt nogle af disse nætter i bøn eller i dyb bekymring for sine trosfæller. (Se Lukas 6:12-16; Andet Korinterbrev 11:28, 29.) Ved en lejlighed fandt han det nødvendigt at tale til de forsamlede brødre „til midnat“, ja, endda hele natten „indtil daggry“. (Apostelgerninger 20:7-12) Desuden kan mange af de søvnløse nætter have skyldtes fysisk ubehag, farer og andre problemer som Paulus måtte gennemleve under udførelsen af sin tjeneste.
17. Hvornår kan Paulus have sultet og tørstet?
17 I sult og tørst: Paulus kan have sultet og tørstet når han rejste gennem øde egne eller varme ørkenområder. Til tider har han måske været sulten eller tørstig fordi han var afhængig af fremmede eller fordi han selv møjsommeligt måtte skaffe sig det nødvendige ved sit arbejde i uvante omgivelser. Og dog sørgede Jehova altid for at Paulus overlevede, selv om det nu og da var knapt med fornødenheder. På samme måde sørger „al trøsts Gud“ for sine tjenere i nutiden. — Salme 37:25; Lukas 11:2, 3 .
18. Hvad henviste Paulus til med ordene „ofte i perioder uden mad“?
18 Ofte i perioder uden mad: Her (i vers 27) har Paulus måske villet danne en modsætning mellem ufrivillig „sult og tørst“ og frivillige „perioder uden mad“ [ordret: „faste“]. Ved visse lejligheder har han muligvis fastet af egen fri vilje, som når han helligede sig bønnen eller tog sig af meget betydningsfulde åndelige anliggender. (Se Apostelgerninger 13:3; 14:23.) Men hvis Paulus kun skrev om trængsler her, må han have sigtet til dét at undvære mad ufrivilligt, som ved en sygdom, for eksempel dysenteri, eller nød og afsavn i forbindelse med tjenesten. (Se Andet Korinterbrev 6:5.) Når Paulus drog ud på visse tjenesterejser, har han måske været klar over at det kunne blive svært eller endda umuligt at få mad og vand. Men han lod aldrig noget sådant forhindre ham i at forkynde Riget. — Filipperne 4:12.
19. Under hvilke omstændigheder kan Paulus have udholdt „kulde og nøgenhed“?
19 I kulde og nøgenhed: Kulde og relativ „nøgenhed“, eller „for lidt tøj“, var også prøvelser som Paulus udholdt. (Seidelin) Men han var ikke „mangelfuldt klædt“ på grund af dovenskab. Paulus arbejdede selv for at kunne skaffe sig det fornødne. (1 Korinter 4:11, 12; se også Apostelgerninger 20:33, 34.) Paulus måtte udholde „kulde og nøgenhed“ når han var mangelfuldt klædt under forfølgelse, når han var på rejse i dårligt vejr eller når han forkyndte under vanskelige omstændigheder.
’Hold ud til enden’!
20, 21. (a) Havde Paulus fået en ganske særlig styrke, siden han kunne udholde så meget? (b) Hvordan kan Jehovas vidner i dag sammenlignes med apostelen Paulus?
20 Efter at vi her i korthed har behandlet apostelen Paulus’ slid, lidelser, rejser, farer og trængsler, vil nogle måske mene at han var et menneske der havde en helt usædvanlig styrke. Ligesom enhver af os, var Paulus imidlertid et ufuldkomment menneske. (Romerne 7:21-25) Faktisk så hans modstandere i Korint ned på ham, og sagde: „Hans breve er vægtige og magtfulde, men hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ (2 Korinter 10:10) Desuden havde Paulus „en torn i kødet“ — muligvis en øjenlidelse. — 2 Korinter 12:7; Apostelgerninger 23:1-5; Galaterne 4:15; 6:11.
21 Som Jehovas vidner i nutiden er vi også ufuldkomne, selv om vi, ligesom Paulus, oprigtigt stræber efter at være Gud til behag. (1 Korinter 9:24-27) Vi viser dyb interesse for vore medmenneskers åndelige vel, men mærker alligevel verdens ringeagt, som også Paulus gjorde det. (Mattæus 22:39) Mange af os har, ligesom Paulus, en eller anden sygdom. Men det gør os blot mere vågne for at vi er afhængige af Guds kraft og styrke, og i vor svaghed bliver hans kraft særlig tydelig blandt dem vi forkynder for. — 2 Korinter 12:7-10.
22. (a) Hvordan vil vi blive trøstet af Jehova hvis vi kommer til at lide „for retfærdigheds skyld“? (b) Hvad er den eneste måde hvorpå vi kan ’holde ud til enden’?
22 Der er ingen tvivl om at det var Guds kraft der opretholdt Paulus lige til han led døden som en ufuldkommen, men trofast tjener for Jehova. (2 Korinter 4:7; 2 Timoteus 4:6-8) På samme måde er det kun i Guds kraft at vi kan holde ud indtil afslutningen på denne tingenes ordning eller til vor død i trofasthed. (Salme 29:11; Mattæus 10:28; 24:3, 13; Markus 13:13) Hvis det kræves af os at vi lider „for retfærdigheds skyld“, vil Jehovas hellige ånd, hans vidunderlige løfter og hans svar på vore bønner være til stor trøst for os. Det vil give os tillid til at „al trøsts Gud“ er med os. Ligesom apostelen Paulus kan vi være „i vildrede, men ikke helt uden udvej . . . forfulgt, men ikke ladt i stikken . . . kastet omkuld, men ikke slået ihjel“. (2 Korinter 4:8, 9) Vor Gud giver os kraft til frygtløst at forkynde den gode nyhed trods forfølgelse og trængsler. Og med Jehovas styrke og kraft vil vi afgjort kunne ’holde ud til enden’.
Kan du besvare disse spørgsmål?
■ Hvad vil det sige at ’holde ud til enden’?
■ Hvilken form for rejser hentydede Paulus til da han sagde at han ’ofte var på rejse’?
■ Hvordan var apostelen Paulus i farer fra „falske brødre“, og hvordan er Jehovas vidner i nutiden blevet åndeligt styrket til at modstå sådanne mennesker?
■ Under hvilke omstændigheder har Paulus udholdt „sult og tørst“? „Kulde og nøgenhed“?
■ Hvordan er det muligt for os at ’holde ud til enden’ selv om vi er ufuldkomne ligesom Paulus?
[Illustration på side 14]
På sine tjenesterejser var Paulus ofte i farer fra røvere
[Illustration på side 15]
Paulus var i farer fra folk fra nationerne, som for eksempel i Lystra