Forenede i forkyndelsen af Jehovas ord

„[Hav] over for hinanden . . . den samme sindsindstilling som Kristus Jesus havde, for at I enigt og med én mund kan herliggøre vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader.“ — Romerne 15:5, 6.

1. (a) Hvilken ordning har Jehova truffet med det formål at forene sit folk? (b) Hvad viser Bibelen angående rækkefølgen af denne ’sammenfatning’?

JEHOVA har bragt sine vidner ind i en dyrebar, jordomspændende enhed, i overensstemmelse med den ordning han har truffet for sin husstand. Denne ordning beskriver Paulus i Efeserbrevet 1:10: „En administration ved udløbet af de fastsatte tider, . . . [for] at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden.“ Først skal ’den lille hjord’ af salvede kristne, som håber på et liv i himmelen, ’sammenfattes’ eller indsamles, og derefter ’den store skare af alle nationer’, der ser frem til at overleve til liv på en retfærdig „ny jord“ som Gud har givet løfte om. — Lukas 12:32; Åbenbaringen 7:3, 4, 9, 13-17; 21:1, 5.

2. Hvad gør det muligt for Jehovas vidner at tale „med én mund“?

² Disse vidner for Jehova forkynder hans budskab om Riget „med én mund“. Hvordan kan de gøre det? Det kan de fordi de alle, uanset hvor de befinder sig, viser „den samme sindsindstilling som Kristus Jesus havde“ mens han var her på jorden. Han var ikke en del af denne stolte verden. Nej, han ydmygede sig idet han gjorde Guds vilje og opbyggede en varm og kærlig enhed blandt sine disciple. Dette var begyndelsen til den globale enhed der skulle blive et kendetegn for sande kristne i de efterfølgende århundreder. — Filipperne 2:5-8; Johannes 13:34, 35; 17:14.

3. (a) Hvilken tydelig modsætning ses på jorden i dag? (b) Hvordan kan vi ved hjælp af Bibelen genkende det verdensomspændende samfund af sande kristne?

³ Denne organisationsmæssige enhed er kommet til udtryk på den mest vidunderlige måde i disse „sidste dage“ og står i skarp kontrast til den splittelse der plager Satans tingenes ordning, hvor had og lovløshed har taget overhånd. (2 Timoteus 3:1-5, 13; Mattæus 24:3, 12) Aldrig før i menneskehedens historie har der over hele jorden, i 203 lande, eksisteret en organisation hvis medlemmer alle er enige hvad angår tro, hensigt og virksomhed. Dette verdensomspændende samfund af Jesu disciple kan kendes på dets frugter. — Johannes 15:8; Hebræerne 13:15; Galaterne 5:22, 23.

Enhed i handling

4. (a) Hvilket spørgsmål opstod der uenighed om i menigheden i det første århundrede? (b) Hvad gjorde man derfor, ifølge Apostelgerninger 15:1-6?

⁴ I Apostelgerninger, kapitel 15, ser vi et eksempel på enhed i handling inden for Jehovas organisation. Forestil dig en gruppe modne vidner for Jehova — apostlene, andre ældste fra menigheden i Jerusalem, og Paulus og Barnabas, der virker som ældste i menigheden i Antiokia. Situationen er denne: Både i Antiokia og i Jerusalem har nogle der er blevet omvendt fra jødedommen, hævdet at folk fra nationerne må omskæres og følge Moseloven for at kunne blive frelst. Apostlene og de ældste er derfor ’samlet for at tage sig af denne sag’. — Apostelgerninger 15:1-6.

5-7. (a) I hvilken forstand var der „megen diskussion“? (b) Hvordan anvendte man Bibelen i forbindelse med dette spørgsmål? (c) Hvilket synspunkt blev fremlagt? (d) Hvilket modent ræsonnement fremførte Jakob, og hvilken endelig afgørelse førte det til at man traf? (e) Hvad gjorde de ældste derefter?

⁵ Disse nidkære mænd drøfter nu sagen åbenhjertigt og giver hver især udtryk for hvad de mener taler for og imod. De har ikke truffet deres afgørelse på forhånd, men er villige til at se sagen fra alle sider. Der opstår „megen diskussion“, men det er tydeligt at de bevarer en god orden og respektfuldt lytter til hinandens synspunkter. Apostelen Peter nævner at Gud har givet den hellige ånd til uomskårne folk fra nationerne — et vigtigt vidnesbyrd om at bogstavelig omskærelse ikke længere kan betragtes som en betingelse for at blive frelst. Til dette vidnesbyrd føjer Barnabas og Paulus en beskrivelse af de mange vidunderlige ting som Gud har udrettet gennem deres forkyndelse for folk fra nationerne. — Apostelgerninger 15:7-12.

⁶ Jakob citerer dernæst fra Bibelen til støtte for det argument der netop er blevet fremlagt. Han forklarer at Amos 9:11, 12 peger frem til at Gud atter vil vise nåde under den større David, Jesus Kristus, og til at Jehova vil udstrække sin ufortjente godhed til „folk fra alle nationerne, folk som kaldes med [hans] navn“. Jakob ser ikke nogen grund til at besvære de omvendte fra nationerne ved at insistere på at de skal omskæres og overholde alle Moselovens bud. Det er dog nødvendigt at de afholder sig fra nogle få ting, nemlig afgudsdyrkelse, blod i enhver form, og seksuel umoralitet. — Apostelgerninger 15:13-21.

⁷ Det styrende råd i Jerusalem træffer en enstemmig afgørelse og sender derefter nogle mænd til menigheden i Antiokia med et brev der slutter med følgende opmuntring: „Hvis I omhyggeligt holder jer fra disse ting, vil det gå jer godt. Lev vel!“ — Apostelgerninger 15:22-29.

Teokratisk praksis

8. (a) Hvad lader det styrende råd i vor tid sig lede af når der skal træffes afgørelser? (b) Hvilke spørgsmål har vi i den senere tid fået større lys over?

⁸ I vor tid følger Jehovas Vidners styrende råd, som repræsenterer Herrens „trofaste og kloge træl“ på jorden, dette apostolske mønster. (Mattæus 24:45-47) Når denne gruppe salvede vidner skal træffe teokratiske afgørelser i spørgsmål af stor betydning for menighederne, lader de sig lede af Jehovas ånd, Bibelens retningslinjer og erfaringer de har høstet i den tid de har været kristne. I nyere tid har det styrende råd for eksempel fulgt denne bibelske praksis med det formål at få en klarere forståelse af forskellige ting, som for eksempel Bibelens syn på det at være en „ordets tjener“, det at bære dødbringende våben, den gudgivne samvittighed, og spørgsmålet om i hvilket omfang dele af Esajas’ profeti kan overføres på det kommende jordiske paradis. — Jævnfør Johannes 14:26; 1 Korinter 2:10.

9. Hvilken fremgangsmåde bør de ældste følge når de behandler et problem i dag?

⁹ Når menighedsældste behandler problemer i dag bør de også følge den fremgangsmåde der beskrives i Apostelgerninger, kapitel 15, idet de først og fremmest sørger for at problemet og de oplysninger der har forbindelse dermed bliver fremlagt på en enkel og klar måde. Dernæst må nogle pålidelige vidner aflægge saglige vidnesbyrd om sagen. De ældste må også søge i Bibelen efter Guds syn på problemet, samt gøre brug af den hjælp der kan findes i Vagttårnsselskabets bøger og blade. Under bøn bør de arbejde på at kunne træffe en enig afgørelse der er i harmoni med Guds ord og til gavn for menigheden. — Esajas 48:17; 1 Korinter 14:33.

Glæde — før og nu

10. (a) Hvordan bør vi reagere på teokratiske afgørelser, i betragtning af hvordan menigheden i det første århundrede reagerede? (b) Hvordan har udviklingen i vor tid ført til at Guds folk er vokset og blevet styrket?

¹⁰ Da medlemmerne af menigheden i Antiokia erfarede hvilken beslutning det styrende råd havde truffet, „glædede de sig over opmuntringen“. Også i dag glæder Jehovas vidner sig over at høre om organisationsmæssige afgørelser og en klarere forståelse af lærespørgsmål der vil fremme Jehovas gerning og hans folks åndelige sundhed. (Jævnfør Titus 2:1.) Men det styrende råd behøver ikke længere at skrive breve i hånden og lade sendebud der rejser til fods bringe dem ud til menighederne. Trykkerier i tilknytning til over 30 af Vagttårnets afdelingskontorer jorden over har sammen med moderne kommunikationsmidler gjort det muligt på ganske kort tid at sprede „den gode nyhed fra Jehovas ord“ til de millioner der tilhører Guds folk. Dette gøres først og fremmest gennem bladet Vagttårnet. Menighederne overalt i verden bliver derfor fortsat styrket i troen og vokser i tal fra dag til dag. — Apostelgerninger 15:30 til 16:5.

11. Hvordan har Jehova gjort brug af Vagttårnet i forbindelse med opfyldelsen af løftet i Esajas 30:18-21?

¹¹ De der har læst Vagttårnet i flere år har også glædet sig over at se bladets stadig større oplag. Da det for 105 år siden begyndte at udkomme på engelsk, blev det trykt i 6000 eksemplarer en gang om måneden, mens det nu trykkes i 11.150.000 eksemplarer på 102 sprog. På alle de større sprog udkommer bladet to gange om måneden. Der er ingen tvivl om at vor „vejleder“, Jehova Gud, har gjort brug af Vagttårnet i forbindelse med opfyldelsen af løftet: „Salige alle, der længes efter ham! . . . dine ører skal høre det ord bag ved dig: ’Her er vejen I skal gå!’ hver gang I er ved at vige til højre eller venstre.“ — Esajas 30:18-21.

12. (a) Hvad giver os nu grund til at glæde os yderligere? (b) Hvordan vil denne nye ordning være til gavn for os?

¹² Nu er der endnu større grund til at glæde sig: Begyndende med året 1985 vil Vagttårnet blive udgivet samtidig på 23 sprog!a Alle disse udgaver vil have samme forsideillustration. De indledende artikler og studieartiklerne vil også være de samme (på dansk fra og med 15. december 1984). Det betyder at en stor del af Jehovas tjenere nu kan modtage deres „føde“ på samme tid, hvilket vil forene dem i deres åndelige vækst indtil de alle „når frem til enheden i troen“. Det vil virke som en tilskyndelse til „enigt og med én mund [at] herliggøre vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader“. — Efeserne 4:13; Romerne 15:6.

13. (a) Hvor omfattende er denne samtidige uddeling af åndelig føde? (b) Hvordan kan vi derfor nu anvende Første Korinterbrev 1:10?

¹³ Synes du ikke det er spændende at vide at når du sidder med dette blad i hånden ved det ugentlige studium af Vagttårnet i menigheden, vil de fleste af dine brødre verden over være forenede med dig i at modtage den samme åndelige føde på den selv samme dag? Dette vil være tilfældet i hele Nord- og Sydamerika, i størstedelen af Europa, i Japan og i mange lande i den sydlige del af Afrika! Det anslås at der allerede nu i hele verden er over 90 procent af dem der overværer studiet af Vagttårnet — omkring 2.500.000 hver uge — der nu nyder godt af denne samtidige uddeling af åndelig føde. Disse bliver „helt forenede i samme sind og i samme tankegang“. (1 Korinter 1:10) Når omstændighederne tillader det, vil endnu flere sprog blive inddraget i denne ordning.

14. Hvordan kan familier høste gavn af den samtidige udgivelse af Vagttårnet?

¹⁴ På grund af sprogforskelle kan der hidtil have gået flere måneder imellem at medlemmer af samme familie har studeret bestemte artikler i Vagttårnet. Men nu kan disse familier være forenede i denne henseende. For eksempel kan indvandrerfamilier hvor forældrene måske er bedst kendt med deres hjemlands sprog mens børnene helst taler det „nye“ sprog, nu sammen forberede sig til ugens studium af Vagttårnet på begge sprog. Og i tosprogede familier er forældrene nu bedre udrustet til at følge vejledningen i Efeserbrevet 6:4 og Andet Timoteusbrev 3:14, 15.

15. (a) Hvad er vi nu i stand til i vor offentlige forkyndelse, i overensstemmelse med Esajas 52:8, 9? (b) Hvad er det muligt at gøre fra 1985 og fremefter?

¹⁵ Tænk også på vor offentlige forkyndelse med bladene. Forkyndere af Riget kan nu i udvidet forstand ’i forening råbe af glæde’ idet de kan fremholde de samme oplysninger på det samme tidspunkt i hele verden. (Esajas 52:8, 9, NW) Når forkynderne udfører gadearbejde med bladene i områder hvor der tales flere sprog, kan de nu fremvise blade med samme forside på to eller flere sprog. Dette er værd at tænke over! I løbet af de første måneder i 1985 vil forkyndere af Riget overalt i verden aflægge et opildnende, forenet vidnesbyrd om Harmagedon. Når Jehovas tid er inde til det vil han måske befale sine tjenere at bekendtgøre andre vægtige, forenede budskaber overalt på jorden mens de tjener „skulder ved skulder for troen på den gode nyhed“. (Filipperne 1:27) Den samtidige udgivelse af Vagttårnet på mange sprog vil gøre sådanne proklamationer mulige. — Jævnfør Daniel 11:44.

Se frem i tiden

16. (a) Hvad viser siderne 8, 9 og 25 i dette nummer af Vagttårnet om bladarbejdet? (b) Hvorfor har folk brug for vore blade i dag?

¹⁶ I tjenesteåret 1984 har Jehovas Vidner spredt bladene Vagttårnet og Vågn op! i stort omfang. Denne gerning er blevet rigt velsignet af Jehova, som det fremgår af statistikkerne på siderne 8, 9 og 25 i dette blad. På verdensplan er afsætningen af vore blade i 1984 steget med 11,1 procent til et imponerende tal på 287.358.064, mens der er blevet tegnet 3,2 procent flere abonnementer, i alt 1.812.221. Der er ingen tvivl om at flere og flere nu ønsker at vide hvorfor der er angst blandt nationerne og hvorfor de ’hverken ved ud eller ind’. (Lukas 21:25, 26) Forældre ønsker en lykkelig fremtid for deres børn — noget bedre end en jord der er reduceret til en livløs slagge efter en atomkrig. Vore blade stiller dem et levende håb i udsigt! — Mattæus 12:18, 21; Romerne 15:4.

17. Hvordan kan vore blade hjælpe os til at stå Djævelen imod?

¹⁷ Hvordan vil det gå i 1985? Som vi kan forvente bliver budskabet i Vagttårnet og Vågn op! til stadighed skarpere trukket op, nu da de sidste dage for Satans verden er ved at udløbe. (Åbenbaringen 12:12) Tag ikke fejl! Djævelen ønsker at hindre os i at deltage regelmæssigt i tjenesten for Jehova. Ja, Satan ser gerne at vi skiller os ud fra Guds folk og dets gerninger, så han kan opsluge os. (1 Peter 5:8) Men vi kan stå ham imod hvis vi regelmæssigt mødes for at tilegne os nøjagtig kundskab, og hvis vi anvender denne større kundskab i tjenesten for Jehova. — Efeserne 6:11, 14-16; Kolossenserne 1:9-11.

18. (a) Hvilket ansvar bærer vi som forkyndere af Riget? (b) Hvordan kan vi anvende vejledningen i Romerbrevet 12:10, 11 og 15:5, 6?

¹⁸ Er du en forkynder af Riget? Hvis du er det, indtager du en nøgleposition i nutidens teokratiske samfund. Som en indviet kristen har du måske andre forpligtelser i menigheden — men hvis vi ønsker at leve i overensstemmelse med Jehovas navn, må vi alle være nidkære forkyndere. Lad os alle være brændende i ånden mens vi ’træller for Jehova’, idet vi er forenede i broderlig kærlighed og har inderlig hengivenhed for hinanden. (Romerne 12:10, 11) Uanset hvilken form for pres Satan og hans verden vil udsætte os for, må vi som ét legeme, ja, „enigt og med én mund“, fortsat herliggøre Jehova ved at forkynde om hans hensigter og hans rige.

19. (a) Hvordan kan vi holde ud trods forfølgelse og andre problemer? (b) Hvilken vejledning finder vi i Zefanias 3:8, 9?

¹⁹ Mange af os må udholde forfølgelse, eller arbejde i distrikter hvor vi ikke opnår særlig mange resultater af vor forkyndelse. Men lad os fortsat vise den samme indstilling som Kristus Jesus havde. (Johannes 16:33; 1 Peter 4:1, 2) Lad os som et forenet samfund vise sandt mod — den indre åndelige styrke der ikke giver efter for pres, men får os til at holde ud. (Salme 27:14; Filipperne 1:14) Måtte vi aldrig mindske vore bestræbelser på at finde de symbolske får. Lad os fortsat nære forventning til Jehova og hans domsdag, og tjene ham skulder ved skulder mens vi påkalder hans navn og taler sandhedens ’rene sprog’. — Zefanias 3:8, 9, NW.

20. (a) Hvordan kan vi finde sand lykke? (b) På hvilken bemærkelsesværdig måde er Esajas 11:6-9 gået i opfyldelse?

²⁰ Måtte alle der ønsker at herliggøre Gud, iføre sig „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Efeserne 4:24) At dette vil føre til sand lykke fremgår af Esajas 11:6-9, hvor vi læser om det åndelige paradis der nu findes blandt Jehovas genrejste folk. Hvilken fred og harmoni! Alle den menneskelige personligheds grådige, skadelige træk er borte! Vi lægger mærke til at denne beskrivelse af Paradiset afsluttes med ordene: „Der gøres ej ondt og voldes ej mén i hele mit hellige bjergland; thi landet er fuldt af [Jehovas] kundskab, som vandene dækker havets bund.“ Jehovas „hellige bjergland“, den forenede tilbedelse af ham, er nu grundfæstet overalt på jorden. Hvorfor? Fordi Jehova har tilskyndet sine vidner til enigt og med én mund at herliggøre hans navn. „Landet“, der står som et udtryk for Guds folks åndelige tilstand, er således blevet ’fyldt med kundskab om Jehova’.

21. Hvorfor bør vi sprede vore blade i så stort et omfang som muligt?

²¹ Måtte vi med kraft fra Jehova sprede Vagttårnet og dets søsterblad Vågn op! i størst muligt omfang. Og måtte vi gøre dette i håb om at hele den vide jord og alle nationernes slægter „vil huske Jehova og vende om til ham“. — Salme 22:27, NW; Åbenbaringen 15:4.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

■ Hvordan fungerede menigheden i det første århundrede?

■ Hvordan vil det være til gavn for os at Vagttårnet nu udkommer samtidig på mange sprog?

■ Hvilken god indsats blev der gjort i bladarbejdet i 1984?

■ Hvordan kan vi have åndelig fremgang, selv i perioder med prøver?