Dit arbejde og din samvittighed

EN KRISTEN må træffe beslutninger livet igennem. Nogle beslutninger er det let for ham at træffe, andre finder han det vanskeligt at træffe. Da en kristen ifølge 1 Timoteus 5:8 skal sørge for sin familie må han have et arbejde, og spørgsmålet bliver så: Hvilken slags arbejde kan han vælge? Han må først og fremmest betragte spørgsmålet objektivt og skaffe sig at vide hvad arbejdet går ud på og hvad det indbefatter. Dernæst må han gøre sig klart hvilke bibelske principper eller bibelske love der spiller ind. Skønt dette til tider kan være svært, må han finde ud af det og sætte alt ind på at rette sig efter de bibelske principper og love der gælder beskæftigelsen, for han har jo indviet sig til Jehova og må gøre hans vilje. En kristen der med forsæt overtræder Guds lov, må ikke bilde sig selv ind at han ikke har begået noget forkert, for sådan ser Gud ikke på det. Salomon sagde: „Enden på sagen, når alt er hørt, er: Frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre.“ — Præd. 12:13.

En kristen må tage hensyn til Guds lov når han vælger et arbejde. I 2 Mosebog, kapitel 20, kan vi læse ti af Guds bud. Det andet bud forbyder israelitterne at lave sig afguder. I 1 Johannes 5:21 formanes kristne ligeledes til at tage sig i vare for afguderne. Det vil derfor ikke volde en kristen nogen vanskelighed at træffe den beslutning at han ikke vil arbejde i en virksomhed der fremstiller afgudsbilleder eller medaljoner til religiøst brug. I denne sammenhæng skal nævnes udtalelsen i Åbenbaringen 18:4, 5, der vil få en kristen til at nægte at arbejde regelmæssigt for en organisation der hører til eller repræsenterer falsk religion.

Andre af Jehovas bud lyder: Du må ikke slå ihjel, du må ikke bedrive hor, du må ikke stjæle. (Rom. 13:8-10) Det er derfor let for en indviet kristen at se at han ikke kan tage arbejde for organisationer der befatter sig med mord, umoralitet eller tyveri, lige så lidt som han personlig kan tage del i den slags ting. I forholdet til denne verdens politiske anliggender vil han modent lade sig lede af sådanne skriftsteder som Johannes 17:14, Johannes 15:19 og Daniel 2:44. Ved at tænke på hvad der står i Esajas 2:2-4 og Mika 4:3 vil en kristen være i stand til at afgøre om hans opførsel eller hans forbindelser med denne verden på nogen måde er en overtrædelse af den fredelige livsførelses principper. I lyset af Esajas 65:11, 12 og 1 Korinter 6:9, 10 vil en kristen heller ikke med god samvittighed kunne arbejde for et foretagende hvis hele virksomhed er lagt an på spil eller lotteri eller en anden form for udbytning. Det er indlysende at det ikke sømmer sig for en kristen at være beskæftiget med noget der er i modstrid med de retfærdige love og principper som indeholdes i Guds ord.

Hvordan man afholder sig fra blod

Kristne får at vide at de skal afholde sig fra blod. (Ap. G. 15:20, 28, 29) Hvor vidtrækkende er dette påbud? Hvad kræver Bibelen af en indviet Guds tjener? Dersom han dræber et dyr eller en fugl må han, for at handle efter Guds lov og for at dyret kan være egnet til føde, lade blodet løbe af det. Ifølge Guds lov må han afholde sig fra at spise blod og fra at indtage blod i den hensigt at tilføre organismen næring, hvilket sidste udelukker blodtransfusion. Den bibelske støtte herfor er at finde i 1 Mosebog 9:3, 4 og 5 Mosebog 12:23, 24. Ifølge 3 Mosebog 17:10 ville Jehova udrydde de israelitter der forsætligt nød blod. Men hvis en israelit kom til at spise kød af et selvdødt dyr eller et dyr der var sønderrevet af vilde dyr, skulle han være uren indtil aften, forudsat at han rensede sig. (3 Mos. 17:15, 16) For kristne gælder det ligeledes at hvis de uforsætligt kommer til at spise kød af et dyr som blodet ikke er løbet af på rette måde da det blev slagtet, vil Jehova også barmhjertigt tilgive dem, dersom de, når de senere bliver gjort opmærksom på det, angrer deres handling og sørger for ikke at gentage den.

De mange forskellige måder hvorpå blod anvendes i vor tid er forkastelige set under en bibelsk synsvinkel. Blod kunne under visse omstændigheder bruges på alteret i Israel, og dersom det ikke blev anvendt til dette formål skulle det løbe ud på jorden. (3 Mos. 17:11-14) Blod anvendes ikke alene af den moderne lægevidenskab, men det berettes at blodet nu bruges i en mængde produkter, for eksempel i bindemidler som bruges ved fremstilling af krydsfinér, spånplader, møbelplader, fiberplader, kapsler, møbler og musikinstrumenter. Blod anvendes også ved polymerisation af kautsjukforbindelser, i insektpulver, i bundfældningsmidler til behandling af affald i industrien, i vandrensningsanlæg (papirindustrien), ved rensning af uranium, i porøse byggematerialer, i skumslukningsmidler, i midler til klaring af vin, i fyldstoffer og i lim der anvendes i papirfremstillingen, som erstatning for kasein i latexemulsioner, i emulgeret asfalt, i korksammensætninger, i kemigrafiske væsker, til finishbehandling af læder, som vandskyende bindemiddel i farver til stoftryk, i kunstgødning, i foderstoffer, og ved fremstillingen af aminosyrer, som for eksempel histidin og histamin. Måske fremtiden vil vise at blod også anvendes til adskillige andre formål. Blod anvendes således på utallige måder og ingen af disse er i overensstemmelse med det Bibelen siger om blodet, nemlig at det skal løbe ud på jorden. Den kristne skal imidlertid ikke stå til ansvar for verdens misbrug af blod eller for hvad andre mennesker gør med det, og han kan ikke bruge al sin tid til i alle enkeltheder at undersøge de forskellige former for misbrug af blod, især ikke når det drejer sig om ikke-spiselige produkter. Dersom han gjorde det, ville han få mindre tid til at forkynde den gode nyhed om Guds rige. For nogle mennesker kan det være svært at afgøre hvilken form for beskæftigelse de skal vælge. Det bliver alt sammen et samvittighedsspørgsmål.

Til israelitterne blev der sagt: „I må ikke spise noget selvdødt dyr. Du kan give det til den fremmede inden dine porte, at han kan spise det, eller du kan sælge det til en udlænding. Thi du er et folk, der er helliget [Jehova] din Gud.“ (5 Mos. 14:21) Den kristne der er ekspedient i en forretning må derfor afgøre med sin samvittighed om han eller hun vil sælge varer der indeholder blod, såsom blodpølse, til mennesker i verden som er villige til at betale for det. Det bliver også en personlig sag om en kristen der er ansat i en materialhandel eller på et apotek vil sælge varer der indeholder blodbestanddele til verdslige mennesker, eller om den kristne vil sprede kunstgødning indeholdende blod hvis han af sin verdslige arbejdsgiver får besked om at gøre det. En kristen kan naturligvis ikke tilskynde folk til at foretrække varer med blod i, fremfor varer uden blod, og han kan ikke anbefale misbrug af blod. Vi må imidlertid overlade til hver enkelt kristen at afgøre med sin samvittighed hvad han eller hun vil gøre når det i sådanne situationer drejer sig om at anvende den slags produkter. Den ene kristne bør ikke kritisere den anden for den afgørelse han træffer, nøjagtig ligesom den ene israelit ikke havde ret til at kritisere den anden israelit fordi han til en fremmed solgte et selvdødt dyr, altså et dyr som blodet ikke var løbet af.

Kristne er nu blevet gjort opmærksomme på at der kan indgå blod i de bindemidler der bruges ved fremstilling af krydsfinér og andre almindeligt anvendte materialer. Lad os derfor benytte krydsfinér som et eksempel. Der fremstilles meget krydsfinér hvortil der bruges blodlim, men noget krydsfinér indeholder intet blod. En kristen der køber eller leverer krydsfinér, kan prøve at få krydsfinér uden blod, hvis det lader sig gøre. Men hvis han beslutter sig til at bruge alle slags krydsfinér, må det overlades til hans samvittighed. Det er ikke altid muligt nøjagtigt at afgøre hvordan krydsfinér er lavet. Selv om der anvendes blod i noget krydsfinér, betyder det ikke at en kristen ikke kan købe, sælge eller leje et hus eller en campingvogn hvori der er anvendt krydsfinér. Det står til ham selv at afgøre hvorvidt han vil undersøge den slags ting.

Dersom en kristen arbejder for et firma der bruger blodlim i noget af den krydsfinér det fremstiller eller i andre af sine produkter, behøver han ikke at tage sin afsked. Han arbejder måske i skoven, hvor han fælder træer. Noget af tømmeret bruges på én måde og noget på en anden måde. Arbejderen er ikke ansvarlig for hvad der sker med træet efter at han har gjort sit arbejde. Dersom en kristen arbejder i en krydsfinérfabrik og det kræves af ham at han laver blodlimen eller bruger den ved fremstillingen af krydsfinéren, vil han måske føle at det kan han ikke gøre med god samvittighed. Han kan bede sin arbejdsgiver om at få noget andet arbejde som ikke har med blod at gøre. Men også dette er et personligt spørgsmål. Ved at gøre andet arbejde for samme firma, ved for eksempel at arbejde som chauffør eller ekspedient, kan han føle at han ikke gør sig skyldig i et misbrug af blod. Eftersom der i så mange almindelige produkter, såsom lædervarer, møbler, kapsler og bomuldstøj, indgår bestanddele udvundet af blod, er det næsten umuligt for den kristne at undgå materialer som indeholder blod. Derfor må den kristne afgøre med sin samvittighed hvordan han vil stille sig til sådanne produkter, og andre bør ikke kritisere den beslutning han træffer. Det ville sandelig ikke være rigtigt at spolere enheden i en kristen menighed ved at være optaget af indgående diskussioner og stridigheder på grund af en personlig afgørelse som nogle kristne i menigheden har truffet. — Sl. 133:1; Ordsp. 26:21; Jak. 3:16-18.

Selskabet bifalder ikke nogen af de måder hvorpå den moderne lægevidenskab bruger blodet, som for eksempel brugen af blod i forbindelse med vacciner. Vaccination er imidlertid praktisk talt uundgåelig i det moderne samfund, og derfor overlader vi det til hver enkelt at skønne hvorvidt han til værn mod sygdom vil opbygge antistoffer i sin organisme ved at lade sig vaccinere med serum der indeholder blodfraktioner. Dersom en kristen beslutter sig til at lade sig vaccinere, kan han trøste sig med at han ikke direkte spiser blod. Blodet bruges her ikke som føde eller til at erstatte mistet blod. Den kristne må imidlertid på dette punkt selv træffe sin afgørelse ud fra sin samvittighed. Om en kristen vil lade sig vaccinere med serum, eller om læger og sygeplejersker der er kristne vil give en sådan vaccination, er noget de selv må afgøre.a Kristne inden for lægestanden er hver især ansvarlige for de afgørelser de træffer i forbindelse med deres arbejde. De må bære følgerne af de beslutninger de træffer, i overensstemmelse med princippet i Galaterne 6:5. Nogle læger blandt Jehovas vidner har givet mennesker i verden blodtransfusion når disse har bedt om det. Men de gør det ikke når det drejer sig om indviede Jehovas vidner. I harmoni med 5 Mosebog 14:21 overlades det til den kristne læge at afgøre med sin samvittighed om han vil behandle verdslige mennesker med blod. Dette svarer til den situation som en kristen slagter eller købmand står i når han skal afgøre om han med god samvittighed kan sælge blodpølse til mennesker i verden.b

Hvordan man træffer sin beslutning

Disse få eksempler kan være den kristne en hjælp til at afgøre hvilke former for arbejde han bibelsk set kan være beskæftiget ved. Den kristne bør tage Guds lov i betragtning i alt hvad han gør; og hvad han end gør, må han gøre det som for Jehova. (1 Kor. 10:31) Dersom hans bestilling ikke er i modstrid med Guds lov og „kejserens“ retfærdige love, har han ret til at udføre den slags arbejde, og ingen bør kritisere ham derfor. Når en kristen er i tvivl om hvad han bør gøre, skal han bede Jehova Gud om hjælp. (1 Pet. 5:6, 7) Han bør læse i Bibelen og studere den kristne litteratur der behandler hans problem. (Watch Tower Publications Index indeholder mange henvisninger under „Employment“ (beskæftigelse).) Han kan også tale med menighedstjeneren. Når han har gjort det, står det imidlertid til ham selv at analysere problemet og træffe sin afgørelse, idet han kender alle omstændighederne og de følger hans beslutning kan få. Andre kan ikke træffe afgørelsen for ham hvis det drejer sig om et samvittighedsspørgsmål.

Dersom du står over for at skulle træffe en afgørelse, føler du måske på forhånd at din samvittighed vil nage dig dersom du vælger en bestemt handlemåde, og så må du naturligvis undgå denne handlemåde. Kristne ønsker at behage Jehova, og hvilken beskæftigelse de end har, bør det være et arbejde de kan udføre med en ren samvittighed for Jehovas åsyn. „Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren [Jehova, NW] og ikke for mennesker.“ — Kol. 3:23; 1 Tim. 1:18, 19; 1 Pet. 3:16.

[Fodnoter]