Spørgsmål fra læserne
● Er det en overtrædelse af Guds bud hvis en kristen lader sit kæledyr modtage blodtransfusion? Hvordan forholder det sig med dyrefoder? Kan man bruge det hvis der er grund til at tro at der er blod i det? Er det tilladt at bruge gødningsstoffer der indeholder blod?
Salmisten siger i Salme 119:97: „Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den.“ En sådan kærlighed til og interesse for Guds lov vil afholde en indviet Guds tjener fra at overtræde den. Guds lov vedrørende blodet er ikke til at tage fejl af. Blod må ikke bruges til føde, og når det fjernes fra et legeme, skal det hældes ud på jorden. (1 Mos. 9:3, 4; 3 Mos. 3:17; 5 Mos. 12:16, 23, 24; Ap. G. 15:20, 28, 29) Kristne vil absolut ikke gøre noget der kan være en krænkelse af Guds lov vedrørende blodet. Det er kærlighed til Gud og til hans ords retfærdige love og principper der byder dem at handle således i spørgsmål vedrørende blodet.
Eftersom Guds lov vedrørende blodet ikke er blevet ændret i århundredernes løb erkender kristne i dag at de er bundet af den. Læg imidlertid mærke til at det ikke er frygt for en eller anden straf der får dem til at rette sig efter denne lov. De adlyder ikke Guds lov blot fordi en overtrædelse af den kunne medføre visse sanktioner fra den kristne menigheds side. De nærer kærlighed til det der er ret. Som følge af denne kærlighed til Guds lov vil de heller ikke udtænke plausible grunde for at omgå den eller finde måder hvorpå de kan gøre det uden at de pådrager sig straf.
Hvordan skal vi da besvare spørgsmålet om det er en overtrædelse af Guds bud hvis en kristen lader sit kæledyr modtage blodtransfusion? Det må absolut siges at være en overtrædelse. At bruge blod til transfusion er forkert, selv om det er et dyr det drejer sig om. Bibelen siger meget tydeligt at blod ikke må spises. Det bør derfor ikke føres ind i et legeme for at styrke dette legemes organer og funktioner, hverken når det drejer sig om et menneske, et kæledyr eller et hvilket som helst andet dyr som er underlagt en kristens jurisdiktion.
Kristne forældre kan derfor ikke fremføre den grund at kæledyret tilhører et mindreårigt barn, og at dette barn, som ikke er døbt, har lov til at give dyrlægen tilladelse til at give dyret blod. De kristne forældre har ansvaret, for de har myndigheden over barnet og over dyret og bør have hånd i hanke med hele sagen. Det er forældrene forpligtet til over for Gud. — Præd. 12:13, 14, NW; Jak. 4:17.
Hvordan forholder det sig da med dyrefoder? Kan man bruge det hvis der er grund til at tro at der er blod i det? For den kristne er svaret nej, og det på grundlag af de allerede nævnte principper. Hvis en kristen opdager at der på etiketten til en pakke hundefoder eller andet dyrefoder står opført blodbestanddele, kan han ikke med god samvittighed give dette til et dyr som han har myndighed over. Den kristne kan ikke undskylde sig med at dyr jo dræber dyr og spiser deres blod, for det er der ikke tale om i dette tilfælde. Nej, her er det den kristne der fodrer dyret og som derfor har ansvaret for at have givet blod til et dyr som tilhører ham.
Hvis der ikke på pakkens etiket står anført at produktet indeholder blod, har den kristne lov til at slutte at han kan benytte det. Det er dog muligt at hans samvittighed ikke lader sig stille tilfreds med det. I så fald bør han skaffe sin samvittighed ro ved at foretage rimelige forespørgsler og handle i overensstemmelse med de oplysninger han får, for det er den kristnes ønske at have en ren samvittighed ind for Gud. — 1 Pet. 3:21.
Hvordan forholder det sig så med gødningsstoffer der indeholder blod? Den der ønsker at respektere Guds lov vedrørende blodet kan ikke benytte disse. Det er rigtigt at blod der er fjernet fra et legeme ifølge Moseloven skulle hældes ud på jorden og tildækkes med jord. (3 Mos. 17:13, 14) Grunden hertil var imidlertid at man på denne måde skaffede det af vejen og forhindrede at det blev brugt til noget. Det blev ikke hældt ud på jorden i den hensigt at det skulle tjene som gødning. Ingen kristen landmand kan derfor med god samvittighed sprede blod på sin mark for at gøde jorden eller bruge et gødningsstof der indeholder blod. At bruge blodet på denne måde er at drive handel med noget som Gud har forbeholdt sig selv. Det er en overtrædelse af Guds bud.
Guds tjenere har i Bibelen fået at vide hvad de skal gøre med blodet. De ved derfor at de vil blive draget til ansvar af Jehova hvis de misbruger blod som de har rådighed over. Men en større tilskyndelse til at rette sig efter Guds ords love og principper har de i kærligheden til Gud. Den bevæger dem til endog at overholde Jehovas lov om blodet i tilfælde der kan forekomme andre uden betydning. De betragter ikke denne lov som en byrde, men holder sig apostelens ord for øje: „Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud; og hans bud er ikke byrdefulde.“ — 1 Joh. 5:3.