efter at forkynde den gode nyhed også for jer i Rom.“ (Rom. 1:14, 15) Paulus sagde også: „Skønt jeg er fri af alle, har jeg gjort mig til træl for alle for at kunne vinde desto flere. Og jeg er for jøderne blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for dem der er under lov, er jeg blevet som en under lov, skønt jeg selv ikke er under lov, for at kunne vinde dem der er under lov. For dem der er uden lov, er jeg blevet som en uden lov, skønt jeg ikke er uden lov over for Gud men under lov over for Kristus, for at kunne vinde dem som er uden lov. For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage. For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle. Men alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ Paulus brød sig ikke om at blive forkastet og at gå glip af velsignelserne ved „den gode nyhed“ efter at have forkyndt for andre. — 1 Kor. 9:19-27.

18. Hvordan kan vi handle i overensstemmelse med vores bøn om at Guds navn må blive helliget?

¹⁸ Når vi beder: „Fader, lad dit navn blive helliget,“ anmoder vi Gud om at hjælpe os til at lade alt andet træde i baggrunden, så det vi gør altid herliggør hans navn og bevirker at det bliver helliget. I overensstemmelse med vores bøn vil vi også passe på ikke at gøre noget der kan få andre til at snuble i deres søgen efter sandheden. Vi vil have øje for at være mere kærlige og mindre kritiske. Vi vil til enhver tid huske på at vores mål ikke er at dømme, men at ’have del i den gode nyhed og dens velsignelser sammen med andre’.

’Vælt dine gerninger på Jehova’

„Vælt dine gerninger på [Jehova], så skal dine planer lykkes.“ — Ordsp. 16:3.

1. Hvad trænger kristne til, og hvem erkendte det i sin tid?

NOGET af det folk allermest trænger til i vor tid er opmuntring. Alle føler sig nedtrykte af og til på grund af denne verdens pres og fordi de føler at de ikke slår til. De kristne er ingen undtagelse. „For at vi sammen kan opmuntres hos jer ved hinandens tro, både jeres og min,“ skrev apostelen Paulus, og lod dermed forstå hvad der var hensigten med hans besøg i en af menighederne. (Rom. 1:12) Når kristne mænd fra Jerusalem rejste til andre byer „opmuntrede de brødrene med mangt et foredrag og styrkede dem“. (Apg. 15:32; 20:1) Dette er et godt mønster at følge for ældste og rejsende tilsynsmænd i dag. — Se også Filipperbrevet 2:1.

2. Hvad råder Bibelen os til at gøre når vi står over for en vanskelig opgave eller et problem?

² Til tider kæmper du måske med et problem eller en opgave der forekommer dig som et uoverstigeligt bjerg. Eller du kommer ud for nogle meget uheldige forhold i din tilværelse. Hvad er der at gøre? Bliv ikke modløs og giv ikke op, men vend dig til „den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud“. (2 Kor. 1:3, 4) Ja „vælt dine gerninger på [Jehova], så skal dine planer lykkes“. — Ordsp. 16:3.

3. Hvad vil det sige at ’vælte sine gerninger på Jehova’?

³ Men hvad vil det sige at ’vælte sine gerninger på Jehova’? Det vil sige at man vælter byrden fra sine egne skuldre over på hans. De planer eller ønsker du har i den forbindelse må naturligvis være rette, gode og i harmoni med Guds sandhedsord; de må ikke være dikteret af selvhævdelse, hævntørst og lignende. Men fremfor at du tynges af den følelse at byrden hviler på dig, skulle du lægge alt frem for Jehova og lægge sagen helt i hans hånd. I kraft af bøn og ved at følge den bibelske vejledning så godt du formår, kan du derpå se hen til at Jehova vil gøre hvad du beder ham om. — Jak. 1:2, 5; Matt. 7:7, 8.