Kan du gå ind ad den åbne dør?

„Jeg har foran dig sat en åben dør som ingen kan lukke.“ — Åb. 3:8.

1. Hvorfor er der stadig store muligheder for at tjene i den kristne menighed?

JESU KRISTI befaling til sine efterfølgere om at de skulle forkynde og gøre disciple, gælder stadig med uformindsket kraft. Det fremgår af hans forsikring: „Se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ (Matt. 28:20) Der er derfor stadig mange storslåede muligheder for at yde tjeneste i dag, mens „denne gode nyhed om riget“ fortsat forkyndes ihærdigt fra dør til dør. (Matt. 24:14) Eftersom menigheden af Jehovas kristne vidner i hele verden stadig vokser, er der et stort behov for dygtige og villige kristne som kan opbygge deres medtroende og yde andre vigtige former for tjeneste til fremme af de åndelige interesser. Desuden har folk alle vegne brug for at høre „den gode nyhed“ så de kan tage stilling til den før Gud eksekverer sin retfærdige dom over den nuværende gudløse verden.

2. (a) Hvorfor er det nødvendigt i den kristne menighed med en central ledelse som kan koordinere bestræbelserne? (b) Gennem hvem tilvejebragte menighedens hoved en sådan ledelse i det første århundrede?

² For at alle de nødvendige ting kan gennemføres på en ordnet måde, må der naturligvis være en central ledelse som kan koordinere bestræbelserne. (1 Kor. 14:33) I det første århundrede sørgede menighedens hoved, Jesus Kristus, for en sådan ledelse gennem apostlene og andre ældste i menigheden i Jerusalem. Også Paulus, der direkte var blevet udvalgt af Herren Jesus Kristus som apostel til nationerne, gjorde meget for at opbygge menighederne åndeligt. Ældsterådet i Jerusalem anerkendte fuldt ud den måde hvorpå Paulus og hans medarbejdere udførte den opgave Jesus havde givet dem med at forkynde og gøre disciple. — Gal. 2:1-9.

3, 4. (a) Hvorfor er det med rette de mænd der er knyttet til Jehovas Vidners forlagsvirksomhed der, som et centralt organ, giver råd og anvisninger til deres trosfæller i hele verden? (b) Hvad er en af de vigtigste opgaver der påhviler ældste, og hvordan har det styrende råd på Brooklyn Betel varetaget denne opgave?

³ Hvordan ser det ud i dag? Meget tidligt i Jehovas vidners historie i nyere tid blev medlemmer af den ældste menighed knyttet til deres forlagsvirksomhed, Watch Tower Bible and Tract Society. I dag er der på „Betel“ i Brooklyn, det travle hovedsæde for dette selskab, over 250 som i over ti år ivrigt har virket til fremme af de åndelige interesser. Mange har gjort det meget længere. De har ofret hele deres liv i trofast tjeneste for Jehova Gud som hans søns hengivne disciple. I løbet af disse mange år har de opnået et væld af erfaring i kristen livsførelse og i at hjælpe trosfæller med deres problemer. De har også uddybet deres forståelse af Guds ord. Blandt disse er de indviede mænd der udgør det styrende råd for den verdensomfattende menighed af Jehovas vidner. Skønt der også er mange dygtige og erfarne brødre andre steder, er der intet sted på jorden så mange ældste samlet som man kan rådføre sig med. Den kristne kundskab og erfaring som den verdensomspændende menighed af Guds folk har opnået indtil denne dag, er således i særlig grad repræsenteret på Brooklyn Betel. Det samme kan i vid udstrækning siges om de mindre betelhjem der er knyttet til Vagttårnsselskabets afdelingskontorer andre steder på jorden.

⁴ Når de ældste i menighederne kommer ud for vanskelige spørgsmål eller problemer, er det forståeligt at de skriver til Selskabet efter bibelsk hjælp og vejledning. Til tider kan de bibelske svar der gives, være til stor gavn for alle menighederne ud over jorden. Når dette er tilfældet udsendes svarene skriftligt til hele samfundet af brødre, ligesom i det første århundrede. Og eftersom en af de vigtigste opgaver der påhviler de ældste er at undervise, fører det centrale ældsteråd, gennem sine udvalg, tilsyn med udarbejdelsen og udgivelsen af materiale som tager sigte på den bibelske undervisning af mennesker både inden for og uden for den kristne menighed.

5. Hvilket vigtigt arbejde udføres på Betel, og hvorfor er der brug for enhver som arbejder der?

⁵ Der må naturligvis være en temmelig stor stab i Brooklyn til at udføre hele dette betydningsfulde arbejde med at yde hjælp og give anvisninger til fremme af de åndelige interesser over hele jorden, hvilket også indbefatter det at yde nødhjælp når det er nødvendigt. Mens nogle direkte er beskæftiget med at udarbejde bibelsk læsestof eller har til opgave at træffe foranstaltninger til gavn for samfundet af brødre, yder de øvrige medarbejdere andre former for værdifuld tjeneste som nødvendigvis må gøres for at det læsestof der udarbejdes, kan nå ud til jordens ender. Mange af dem der tjener på Betel kan derfor, på grund af den opgave de har, sammenlignes med Timoteus, Markus og andre der betjente nogle af de ældste i menigheden i det første århundrede. Uden dem ville det styrende råd have meget svært ved at sørge for menighedernes åndelige interesser i hele verden.

Beteltjeneste

6. (a) Hvorfor er der navnlig brug for unge mænd på Betel? (b) Hvad må man forvente af en der stiller sig til rådighed for beteltjenesten, som det ses af Timoteus’ eksempel?

⁶ Eftersom en stor del af det arbejde der udføres på Betela kræver fysisk styrke og udholdenhed, er der navnlig behov for unge mænd. Er du en ung mand? Har du da overvejet at stille dig til rådighed for at udføre et krævende manuelt arbejde til gavn for dine åndelige brødre og for dem der måske en dag bliver det? Det er naturligvis ikke nok at du er i stand til og villig til at tjene. Der kræves også åndelige kvalifikationer. Om Timoteus læser vi for eksempel: „Han havde et godt omdømme hos brødrene i Lystra og Ikonium.“ (Apg. 16:2) Ja, Timoteus havde vist sig at være en ung mand med et godt omdømme både i sin egen menighed, øjensynlig i Lystra, og i nabomenigheden i Ikonium. Med sine ord og handlinger må han have vundet sine trosfællers respekt og tillid. Trods sin unge alder var han godt inde i Skrifterne, idet hans moder og mormoder havde oplært ham deri fra hans spæde barndom af. — 2 Tim. 3:14, 15.

7. (a) Hvilken god indstilling havde Eunike og de ældste i Lystra åbenbart til det at Timoteus skulle tjene sammen med Paulus? (b) Hvem kan i dag lære af dette eksempel, og i hvilken forbindelse?

⁷ Unge mænd med Timoteus’ kvalifikationer er afgjort et aktiv for enhver menighed. Brødrene i Lystra satte uden tvivl stor pris på det Timoteus kunne gøre for dem. Han må også have været en sand kilde til opmuntring for sin moder Eunike, især da hans fader ikke var troende. Men da apostelen Paulus udtrykte ønske om at Timoteus ledsagede ham på hans rejser, søgte ældsterådet ikke selvisk at beholde den unge mand i menigheden. Nej, de ældste var øjensynlig med til, sammen med apostelen, at lægge hænderne på Timoteus og derved sætte ham til side til den særlige tjeneste. (Apg. 16:3; 1 Tim. 4:14; 2 Tim. 1:6) Når kvalificerede unge mænd i dag ønsker at stille sig til rådighed for beteltjenesten, er det derfor i høj grad rosværdigt hvis ældste og troende familiemedlemmer tilskynder dem til det og helhjertet støtter dem.

8. Hvorfor var det en krævende tjeneste Timoteus udførte sammen med apostelen Paulus?

⁸ Tjenesten på Betel bringer rige åndelige velsignelser, ja; men det er ikke nogen nem tjeneste. Timoteus’ opgave var heller ikke nem. Ud over at han under apostelen Paulus’ ledelse arbejdede for at fremme de åndelige interesser, sled han øjensynlig også i det med sine hænder for at sørge for det han personligt trængte til. (Jævnfør Andet Korinterbrev 12:14-18; Første Tessalonikerbrev 2:9; Andet Tessalonikerbrev 3:7, 8.) Han var sammen med Paulus udsat for de farer og problemer som apostelen beskriver i sit andet brev til korinterne: „Ofte på rejser, i farer fra floder, i farer fra røvere, i farer fra landsmænd, i farer fra folk fra nationerne, i farer i byen, i farer i ørkenen, i farer på havet, i farer blandt falske brødre, i slid og slæb, ofte i søvnløse nætter, i sult og tørst, ofte i perioder uden mad, i kulde og nøgenhed.“ — 2 Kor. 11:26, 27.

9. Hvad bevirkede at Timoteus var i stand til at holde ud i denne særlige tjeneste, i stedet for at rejse hjem for at nyde en mere etableret tilværelse?

⁹ Trods alt dette fortsatte Timoteus med at slide i det sammen med Paulus, ikke bare en kort tid, men i omkring femten år, ja åbenbart lige til apostelen led martyrdøden. Hvad var grunden til at Timoteus kunne blive ved arbejdet, i stedet for at rejse tilbage til den menighed han var kommet fra, for at nyde en mere etableret tilværelse? Det var hans inderlige og oprigtige ønske om at tjene andre uanset hvad det måtte koste ham. Apostelen Paulus kunne sige om ham: „Jeg har nemlig ingen med en indstilling som hans, ingen der så oprigtigt vil bekymre sig for jeres situation. For alle de andre søger deres egne interesser, ikke Kristi Jesu. Men I ved at han har stået prøve, at han har trællet sammen med mig, som et barn hos en fader, for at fremme den gode nyhed.“ (Fil. 2:20-22) Desuden var Timoteus ydmyg og erkendte sine begrænsninger. Han benyttede ikke sin tilknytning til Paulus til stolt at hævde sin myndighed. (Jævnfør Første Timoteusbrev 4:11-14; Andet Timoteusbrev 1:6, 7; 2:1.) Ved at samarbejde med apostelen lærte Timoteus selvfølgelig meget, og efterhånden blev han kvalificeret til at påtage sig ansvaret som ældste i den kristne menighed.

10. (a) Hvilke egenskaber er, som det fremgår af Timoteus’ eksempel, nødvendige hvis man skal opnå lykke ved at tjene til gavn for andre? (b) Hvilke dårlige resultater fører stolthed, selviskhed og ønsket om en fremtrædende stilling til, og hvad bør man gøre hvis man mærker sådanne uønskede egenskaber hos nogle af sine medtroende?

¹⁰ Ligesom i Timoteus’ tilfælde er ydmyghed, en selvopofrende ånd og en stærk interesse for andres velfærd en forudsætning for en lykkelig tjeneste på Betel eller et hvilket som helst andet sted i Jehovas organisation. Uanset hvor man tjener vil stolthed, selviskhed og ønsket om en fremtrædende stilling ikke alene mindske ens egen lykke men også gøre livet ubehageligt for andre. Da vi er ufuldkomne, må vi som Guds tjenere til stadighed kæmpe mod sådanne uønskede egenskaber, og vi bør ikke i alt for høj grad lade os forurolige over at andre kommer til kort i denne henseende. Det er altid umagen værd at opdyrke den rette ånd, for den virkelige belønning kommer ikke fra mennesker, men fra Jehova Gud. Desuden kan det at vi sætter et godt eksempel, have en gavnlig og opbyggende virkning på andre.

Tjeneste som pioner og hvor behovet er større

11. Hvilke muligheder står åbne i forbindelse med det at forkynde og gøre disciple, og med hvilket motiv bør man udnytte dem? (Matt. 22:37-39)

¹¹ Beteltjenesten er naturligvis ikke en mulighed som står åben for alle i Guds folks menigheder ud over jorden. Men der er andre døre som står åbne i forbindelse med det arbejde der skal gøres. For eksempel har alle Guds tjenere det privilegium at kunne ofre al den tid de kan afse, i det vigtige arbejde med at forkynde og gøre disciple. Der er ingen grænse for hvor lang tid man må bruge i denne tjeneste, og vi ønsker jo alle at give os selv af hele vor sjæl. For mange betyder dette at de kan ofre cirka tres timer om måneden som „hjælpepionerer“, eller cirka halvfems timer eller mere om måneden som „almindelige pionerer“. Er du gået ind ad pionertjenestens åbne dør, eller har du planer om at gøre det? Måtte dit motiv til at deltage i denne tjeneste altid være kærlighed til Jehova Gud og dine medmennesker.

12. Hvordan belyser Paulus’ eksempel hvad der kræves for at man kan gøre fyldest i den hellige tjeneste et andet sted?

¹² Ligesom Paulus og Barnabas begyndte at tjene sammen med menigheden i Antiokia på grund af det store behov der var dér, er du måske i stand til at flytte til et andet sted for at fremme de åndelige interesser. Også i dette tilfælde kan ydmyghed, selvopofrelse og en dyb interesse for andres velfærd være en stor hjælp, nemlig når man skal indrette sig efter forholdene det nye sted. Dette gjaldt apostelen Paulus, der om sig selv kunne sige: „Skønt jeg er fri af alle, har jeg gjort mig til træl for alle for at kunne vinde desto flere. . . . For alle slags mennesker er jeg blevet alt.“ (1 Kor. 9:19-22) „Jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har. Jeg kender jo til at være langt nede med fornødenheder, og jeg kender jo til at have rigeligt.“ (Fil. 4:11, 12) Ved at sætte hele sin lid til Jehova var Paulus i stand til at klare sig under meget vanskelige og prøvende forhold.

13. Hvorfor bør man virkelig beregne omkostningerne hvis man tænker på at tjene som missionær, og hvilke ting kunne man overveje under bøn?

¹³ I dag vil dét at tjene et andet sted, måske som missionær i en anden verdensdel, betyde at man må bringe ofre og være villig til at trælle for andre. Det er noget man på forhånd må overveje under bøn. (Jævnfør Lukas 14:28-32.) Den der altid har haft en bil til rådighed i tjenesten, bør for eksempel tænke på om han vil være villig til at gå mange kilometer i ujævnt terræn, eller måske i brændende sol, eller om han vil være parat til at benytte overfyldte offentlige transportmidler der kun kører nu og da. Hvis han viger tilbage ved tanken om sådanne ting nu, vil han sikkert have meget vanskeligt ved at tilpasse sig helt nye og fremmedartede omgivelser. De der har vanskeligt ved at tilpasse sig andre forhold og at acceptere mennesker med en anden baggrund, andre skikke og en anden livsform, må indse at de må ’arbejde på det’ hvis de skal kunne udføre evangeliearbejde i et fremmed distrikt.

Muligheder for at slide i det som tjenere og ældste

14. Hvad kræves der af dem der udnævnes til tjenere eller ældste i menigheden?

¹⁴ En dør der står åben for mænd i den kristne menighed, er at de kan betjene deres trosfæller som menighedstjenere eller ældste. De krav der fremsættes i Bibelen viser at de der yder en sådan tjeneste må være åndeligt indstillede, gode eksempler i kristen livsførelse, ja mænd der nyder menighedens respekt og tillid. (1 Tim. 3:1-10, 12, 13; Tit. 1:5-9) Eftersom de ældste har pligt til at undervise, må de også være mænd som omhyggeligt studerer Guds ord. En mand der sjældent læser i Bibelen og måske aldrig har læst den helt igennem, kan næppe anses for at være egnet til at undervise sine medtroende i den. — Jævnfør Første Timoteusbrev 1:6, 7; Jakob 3:1.

15. Hvilket grundlæggende krav må en mand opfylde for at kunne være tjener eller ældste i menigheden, som det fremgår af Jesu ord i Mattæus 20:25-27?

¹⁵ Ifølge Bibelen er menighedstjenerne og de ældste ikke en overklasse, men trælle for deres brødre. Jesus Kristus sagde til apostlene: „I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og de store udøver myndighed over dem. Sådan er det ikke blandt jer; tværtimod, enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.“ (Matt. 20:25-27) En grundlæggende betingelse for at en mand kan være tjener eller ældste i menigheden, er altså at han ønsker at, trælle for sine brødre, at ofre tid og kræfter til gavn for dem.

16. Hvad er det der gør en mand til tjener eller ældste i ordets sande betydning?

¹⁶ De der er tjenere og ældste i ordets sande betydning, opfattes af deres brødre som ydmyge trælle der er villige til og ivrige efter at ofre sig helhjertet for at hjælpe dem. (Apg. 20:25-35; 1 Pet. 5:2, 3) Det er fordi disse tjenere og ældste slider i det for at fremme de åndelige interesser, at menigheden påskønner dem, sætter dem højt og nærer kærlighed til dem. (1 Tess. 5:12, 13; Hebr. 13:17) De lever op til den tillid man viste dem da de blev udnævnt. Dette bør især gælde rejsende ældste. Menighederne forventer med rette af dem at de er åndelige mænd som lægger en ganske særlig ydmyghed for dagen. — Jævnfør Lukas 12:48.

17. Hvorfor kan det siges at ærgerrige mænd som gerne vil opnå en anset stilling, ikke virkelig rækker ud efter et tilsynshverv?

¹⁷ Det siger sig selv at de der ønsker position og prestige fremfor at gøre en træls arbejde, ikke er egnede til at være tjenere eller ældste. De er ikke begyndt at ’række ud efter et tilsynshverv’. Hvorfor ikke? Fordi de ikke virkelig søger den ’smukke gerning’ der er forbundet hermed. — 1 Tim. 3:1.

18. (a) Hvad kræves der for at man kan udnytte de forskellige muligheder i forbindelse med den hellige tjeneste, og hvorfor? (b) Hvad kan vi forvente hvis vi stiller os til rådighed og lader os bruge i den udstrækning vore gudgivne evner rækker?

¹⁸ De muligheder der står åbne for Jesu Kristi disciple, er ikke muligheder for at opnå ære og anseelse i menneskers øjne. Det er udelukkende muligheder der kræver en uselvisk og helhjertet bestræbelse, det vil sige et slidsomt arbejde. Og det er kun rimeligt, for Jehova Gud og hans søn har netop i den retning sat os et fuldkomment eksempel som vi opfordres til at følge. Jesus Kristus sagde: „Min Fader er blevet ved med at arbejde til nu, og jeg bliver ved med at arbejde.“ (Joh. 5:17) Måtte dette gælde os alle, idet vi stiller os til rådighed og lader os bruge i så vid udstrækning som vore gudgivne evner rækker. Gør vi det, vil vort liv blive fyldt med glæde og tilfredshed mens vi tillidsfuldt ser frem til at modtage Jehovas velsignelse. Apostelen Paulus’ ord til hebræerne er meget opmuntrende: „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste. Men vi ønsker brændende at enhver af jer viser den samme flid, så I har fuld forvisning med hensyn til håbet til det sidste, for at I ikke skal blive sløve, men efterligne dem som gennem tro og tålmodighed arver løfterne.“ — Hebr. 6:10-12.

[Fodnote]