Har Peter været i Rom?

1. (a) Hvilken opfattelse vil give Rom en mere fremtrædende plads i kristenheden? (b) Hvilke spørgsmål opstår i denne forbindelse?

MANGE der tror at Peter var den første pave og kirkens grundvold hævder også at Peter besøgte Rom, at han skrev fra denne by og led martyrdøden der. Det ville naturligvis give Rom udseende af at være en fremtrædende by i den kristne verden og et åndeligt center. Men er det sandt at Peter har været i Rom? Har han grundlagt den kristne menighed der? Peter siger at han skrev fra Babylon. Er det et gådefuldt navn for Rom, sådan som nogle påstår?

2. Hvor vigtigt er det at vi kender svarene på disse spørgsmål?

² Nogle vil måske synes at disse spørgsmål er uden betydning, men kender vi ikke de rigtige svar på dem, vil vi ikke kunne forstå et af Bibelens vigtigste temaer, og vi kan risikere at miste livet fordi vi ikke kan efterkomme befalingen om at ’drage ud fra hende’ (Det store Babylon) for at undgå tilintetgørelse.

3. Hvilket særligt privilegium fik Peter i forbindelse med hedningefolkene, men hvem var det der var „hedningeapostel“?

³ Mens det rigtigt nok var Peter der brugte Himmerigets nøgler og åbnede for adgangen til det himmelske rige, nemlig for jøderne i Jerusalem på pinsedagen i år 33 og for hedningerne i år 36, da han prædikede for Kornelius og hans husstand i Kæsarea, var det dog Paulus der af Kristus var udvalgt til „hedningeapostel“ eller „apostel for nationerne“. (Ap. G. 9:15; 22:17-21) Paulus fortæller selv om den distriktsdeling der fandt sted blandt apostlene og efter hvilken de fik tildelt bestemte områder at forkynde og oprette nye kristne menigheder i:

En distriktstildeling

4. Hvilken distriktsdeling foretog den kristne menigheds styrende råd?

⁴ „Senere, efter fjorten års forløb [efter et tidligere besøg], drog jeg atter op til Jerusalem sammen med Barnabas og tog også Titus med. Jeg drog derop ifølge en åbenbaring, og jeg forelagde dem, men de ansete særskilt, det evangelium, jeg prædiker iblandt hedningerne, . . . [de indså], at det er blevet mig betroet at forkynde evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne; thi han, som gav Peter kraft til apostelgerning blandt de omskårne, gav også mig kraft dertil blandt hedningerne. Og de erkendte den nåde, som var mig givet, og gav mig og Barnabas håndslag på fællesskabet, både Jakob og Kefas [Peter] og Johannes, som ansås for at være søjler; vi skulle da gå til hedningerne og de selv til de omskårne.“ — Gal. 2:1-9.

5. Hvor arbejdede Peter og Paulus i overensstemmelse med den distriktstildeling de havde fået?

⁵ Nu boede de fleste jøder i det første århundrede i egnene øst for Middelhavet, hvor også Babylon lå. Så det var disse egne Peter ville koncentrere sig om. Men for Paulus’ vedkommende ville hans opgave føre ham vestpå, til Europa. At Gud godkendte denne distriktsdeling ses af at da Paulus besøgte Troas på den vestlige spids af Lilleasien fik han af Gud befaling til at drage vestpå: „Om natten havde Paulus et syn: der stod en makedonisk mand og bad ham og sagde: ’Kom over til Makedonien og hjælp os!“ (Ap. G. 16:9) Den første menighed der blev oprettet som et resultat af Paulus’ arbejde dér, var menigheden i den makedoniske by Filippi. Derefter fulgte oprettelsen af de kristne menigheder i Athen og Korint samt andre europæiske byer.

Peter stod ikke over alle andre

6. (a) Hvordan fremgår det af Paulus’ brev til korinterne at denne menighed blev oprettet som et resultat af Paulus’ arbejde? (b) Hvordan fremgår det af brevet at Peter ikke kan betragtes som den kristne menigheds hoved eller grundvold?

⁶ Paulus skrev netop til menigheden i Korint et brev hvoraf det fremgår at denne menighed blev oprettet som et resultat af hans arbejde, og samtidig viser brevet at Peter ikke blev betragtet som den kristne menigheds overhoved, for anledningen til at Paulus skrev brevet var netop at korinterne havde givet sig til at følge mennesker og danne religiøse partier. Nogle af dem sagde: „Jeg er tilhænger af Paulus,“ „jeg af Apollos,“ andre: „Jeg af Kefas [Peter],“ og: „Jeg af Kristus.“ Paulus irettesatte dem skarpt idet han sagde: „Er I . . . ikke kødelige og vandrer på menneskevis? Thi når en siger: ’Jeg er tilhænger af Paulus,’ og en anden: ’Jeg er tilhænger af Apollos,’ er I så ikke ’mennesker’? Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til troen. Og enhver tjente, som Herren gav ham; jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten. Så kommer det da hverken an på den, der planter, eller på den, der vander, men på Gud, der giver vækst. Derfor skal ingen rose sig af mennesker! Thi alt hører jer til, hvad enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas [Peter] eller verden eller liv eller død eller det, der er nu, eller det, der skal komme: alt hører jer til; men I hører Kristus til, og Kristus hører Gud til.“ — 1 Kor. 1:12; 3:3-7, 21-23.

7. (a) Hvilken plads indtog mænd som Paulus, Peter og Apollos i den kristne organisation? (b) Hvilken tankegang prægede dem der sagde: „Jeg er tilhænger af Paulus,“ og: „Jeg af Kefas“?

⁷ Disse mænd ved hvem de var kommet til troen og som havde hjulpet dem i deres åndelige vækst og hvoraf nogle var medlemmer af det styrende råd, tilhørte menigheden som dens tjenere og var tilvejebragt af Gud ved Kristus. De var „gaver“ i form af mennesker. Hverken Paulus eller Peter eller noget andet menneske var kirkens grundvold eller hovedhjørnesten. Den var udelukkende grundlagt på Jesus Kristus. Som Paulus sagde til korinterne: „Ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus.“ (1 Kor. 3:11) Kristne der så hen til et menneske som grundvolden var blot „mennesker“, kødelige, for de havde nedværdiget sig til at tænke som uåndelige, materialistiske mennesker.

Paulus rejser til Rom

8. Hvor arbejdede Paulus mest, og hvad viser at han var interesseret i Rom?

⁸ Den bog der kaldes Apostlenes Gerninger fortæller om Paulus’ arbejde og viser at det var ham der arbejdede i de vestlige egne blandt hedningefolkene, selv om han naturligvis også prædikede for jøderne i disse lande. Men det var hverken hedningeapostelen Paulus eller Peter der oprettede menigheden i Rom. Mens Paulus var i Efesus i Lilleasien sagde han, efter at han havde fortalt om at han ville besøge Jerusalem: „Når jeg har været dér, bør jeg også besøge Rom.“ (Ap. G. 19:21) I et brev som han skrev til menigheden i Rom, ikke på latin men på græsk, sagde han: „Derfor er jeg også gang på gang blevet forhindret i at komme til jer. Men nu, da der ikke mere er brug for mig i disse egne [men nu da jeg ikke længere har urørt distrikt i disse egne, NW], og jeg i adskillige år har længtes efter at komme til jer, vil jeg gøre det, når jeg rejser til Spanien; jeg håber nemlig at se jer på gennemrejsen og af jer blive hjulpet videre derhen, når jeg først i nogen måde har fået min længsel efter jer stillet.“ — Rom. 15:22-24.

9. (a) Hvordan fremgik det af Herrens egne ord at Paulus ikke havde oprettet menigheden i Rom men at Han ønskede at gøre brug af Paulus der? (b) Hvem havde oprettet menigheden i Rom?

⁹ Efter at Paulus var blevet arresteret i Jerusalem og havde lidt under de jødiske religiøse lederes forfølgelse appellerede han sin sag til kejseren, og Kristus gav til kende at han godkendte dette, for beretningen lyder: „Natten derefter stod Herren foran Paulus og sagde: ’Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, således skal du også vidne i Rom.’“ (Ap. G. 23:1-11) Dette tyder på at Paulus ikke oprettede menigheden i Rom. Den var uden tvivl blevet oprettet af romerske jøder der var i Jerusalem på pinsedagen i år 33 og var blandt dem der blev omvendt til kristendommen. Da de vendte tilbage til Rom prædikede de den gode nyhed om Riget dér. — Ap. G. 2:1-10.

10. Hvad lægger vi mærke til i beretningen om Paulus’ rejse til Rom og hans fængselsophold der, samt i Paulus’ brev til romerne?

¹⁰ Efter mange genvordigheder ankom Paulus til Rom. I Apostlenes Gerninger 28:14-16 siges der: „Dér [i Puteoli] fandt vi brødre, og efter deres indbydelse blev vi hos dem i syv dage. Og så kom vi til Rom. Brødrene dér havde hørt om os og var gået ud til Forum Appii og Tres-Tabernæ for at møde os. Da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede mod. Og da vi var kommet ind til Rom, blev det tilladt Paulus at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham.“ Der nævnes intet om at Peter kom ned fra Rom for at møde Paulus, og den senere beretning fortæller intet om at Peter besøgte Paulus under Paulus’ fængselsophold før han blev ført frem for kejser Nero, som var pontifex maximus. Peter nævnes heller ikke i Paulus’ lange brev til romerne med alle dets mange hilsener. — Rom. 16:3-23.

Peters arbejde blandt de østlige menigheder

11. (a) Hvor kunne man vente at Peter ville udføre sin missionærgerning? (b) Fortæller historien at der boede jøder i Babylon på dette tidspunkt?

¹¹ Hvor arbejdede Peter i mellemtiden? I overensstemmelse med den opgave han havde fået tildelt udførte han sin apostelgerning blandt de omskårne. (Gal. 2:8) Derfor koncentrerede han sig om jøderne i diaspora, adspredelsen.a Babylon ville være en vigtig arbejdsmark i de østlige egne, for vi læser om den:

På Kristi tid kunne Josefus sige at der var „i tusindvis“ af jøder i Babylonien (Antequitates, XI, V, 2). Han fortæller os også om de 2000 jødiske familier som Antíochos flyttede fra Babylon og Mesopotamien til Frygien og Syrien. . . . Babylonien forblev et center for den østlige jødedom i århundreder, og på grundlag af drøftelserne i rabbinernes skoler dér udarbejdedes den jerusalemitiske Talmud i det femte århundrede efter vor tidsregning og den babylonske Talmud et århundrede senere. De to vigtigste centre for den mesopotamiske jødedom var Nehardea, en by ved Eufratfloden, og Nisibis, der lå ved Mygdonius, en biflod til Chaboras. Disse byer var samtidig centre for den syriske kristendom. — International Standard Bible Encyclopaedia, 1955-udgaven, bind 2, side 856a.

12. Hvordan vidner Jakobs, Johannes’ og Peters skrifter om at de fulgte den aftale der nævnes i Galaterbrevet 2:9 med hensyn til det distrikt de havde fået tildelt?

¹² Mens Paulus drog mod vest til Europa, tjente Jakob, Kefas og Johannes i overensstemmelse med aftalen der nævnes i Galaterbrevet 2:9 i den østlige verden. Jakobs brev er skrevet i overensstemmelse med denne ordning, for han siger i indledningen: „Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, sender hilsen til de tolv stammer i adspredelsen.“ (Jak. 1:1) Apostelen Johannes, der skrev den sidste bog i Bibelen, henvender sig i den til de østlige menigheder med ordene: „Johannes sender hilsen til de syv menigheder i provinsen Asien.“ Den opstandne Kristus, der gav Johannes synet, sagde til ham: „Hvad du ser, skriv det i en bog, og send den til de syv menigheder, i Efesus og i Smyrna og i Pergamum og i Tyatira og i Sardes og i Filadelfia og i Laodikea.“ (Åb. 1:4, 11) Hvem skrev Peter til? Peter indleder sit første brev på følgende måde: „Peter, Jesu Kristi apostel, sender hilsen til de udvalgte i Pontus, Galatien, Kappadokien, provinsen Asien og Bitynien.“ (1 Pet. 1:1) Ingen af disse steder lå i Europa.

Babylon intet mystisk navn for Rom

13. (a) Hvorfra siger Peter selv at han skrev sit første kanoniske brev, og hvilken forklaring gives af dem der siger at han skrev fra Rom? (b) Hvornår er Peters første brev skrevet ifølge katolsk opfattelse og ifølge den udtalelse der er godkendt af kardinal Gibbons? (c) Hvad siges der i fodnoten til Første Petersbrev 5:13 i Knox’ oversættelse?

¹³ Peter nævner ikke Rom i sit brev og desuden siger han tydeligt at det er skrevet fra Babylon, nemlig i sit første brev, kapitel fem, vers tretten: „Den medudvalgte Menighed i Babylon og Markus, min Søn, hilser.“ (Erikke Rosenørn-Lehns katolske oversættelse) Talsmænd for den opfattelse at Peter skrev fra Rom siger her at han hentydede til Rom men skjulte det under navnet Babylon. For eksempel siges der i overskriften til Peters første brev i en bibel der er udgivet af John Murphy Company og godkendt af kardinal Gibbons:

Han skrev det i Rom, som han billedligt kalder Babylon, omkring femten år efter vor Herres himmelfart.

Og fodnoten til Babylon i Peters første brev lyder: „Billedligt Rom.“ Fodnoten i monsignor R. A. Knox’ oversættelse af Det nye Testamente (1944) lyder: „Der hersker kun ringe tvivl om at Babylon betyder Rom; jævnfør Apokalypsen xvii, 5.“

14. (a) Hvornår kan Peters første brev senest være skrevet ifølge førnævnte katolske bibeludgave? (b) Hvad siger The Catholic Encyclopedia om datoen for affattelsen af Peters første brev?

¹⁴ Hvis Peter skrev sit første brev cirka femten år efter Jesu himmelfart, sådan som ovennævnte bibeludgave siger, kan brevet senest dateres til år 48. Imidlertid siges der i det katolske leksikon The Catholic Encyclopedia, bind 11 (1911-udgaven), på side 753b:

Mest sandsynlig er den opfattelse der placerer brevet omkring slutningen af år 63 eller begyndelsen af år 64; da skt. Peter har lidt martyrdøden i år 64 (67?) kan brevet ikke være skrevet senere; desuden lader brevet formode at Neros forfølgelse, der begyndte i slutningen af 64, endnu ikke er brudt ud . . . Brevet kan ikke være skrevet før år 63.

15. (a) Ville der ifølge oplysningen i ovennævnte katolske leksikon være nogen grund til at Peter skrev Babylon i stedet for Rom? Forklar. (b) Hvilket argument anfører M’Clintock og Strongs Cyclopædia imod den opfattelse at Babylon er et mystisk navn for Rom? (c) Hvilke andre ting i Peters brev tyder på at han skrev fra Babylon i Mesopotamien?

¹⁵ Efter katolsk opfattelse skrev Peter altså sit brev før Rom begyndte at forfølge den kristne menighed. Men hvad er da formålet med at skjule navnet Rom og bruge navnet Babylon som et billedligt udtryk for Rom når Rom slet ikke forfulgte de kristne? Herom siger M’Clintock og Strongs Cyclopædia, bind 8, side 18:

Men hvorfor lægge en mystisk betydning i et navn der angives som stedet hvorfra et brev er skrevet? Der er ikke mere grund til det end til at lægge en lignende betydning i de geografiske navne der opgives i [kapitel] 1, [vers] 1. Hvordan skulle læserne finde ud af at der med udtrykket ἡ συνεκλεκτὴ [he syneklekteʹ: den medudvalgte kirke] i Babylon mentes Kirken i Rom? Og hvis der med Babylon virkelig hentydes til en fjendtlig religiøs magt, som i Apokalypsen (xviii, 21), er det mærkeligt at katolske bibelkritikere som helhed går ind for en sådan betydning her og dermed faktisk indrømmer at deres egen åndelige hovedstad tilskrives en sådan betydning. Dr. Brown fra Edinburgh anfører et eksempel — „Vor by kaldes undertiden for Athen, dels på grund af dens beliggenhed og dels på grund af at den er sæde for lærdom, men det ville aldrig gå an at hævde at et brev er fra Edinburgh fordi det er dateret i Athen“ (Expository Discourses on 1st Peter, i, 548).

. . . Det naturligste vil være at opfatte Babylon som navnet på den velkendte by. Vi har ganske vist ingen beretning om at Peter foretog en missionsrejse til Kaldæa, for i Det nye Testamente berettes der kun lidt om Peters senere liv. Men vi ved at der boede mange jøder i Babylon — οὐ γαρ ὀλίγοι μυριάδες [ou gar oli’goi myria’des: for ikke så få myriader], ifølge Josefus — og ville det ikke være sandsynligt at et sådant sted der for en stor del var en jødisk koloni, ville tiltrække en apostel for de omskårne? . . . Idet han forudsætter at det parthiske rige [hvori Babylon da lå] havde sit eget styre, skriver han til personer i andre provinser der stod under romersk jurisdiktion og pålægger dem at adlyde kejseren som den øverste og de landshøvdinger han udsender til at styre lokalt. Desuden, som flere har gjort opmærksom på, nævnes landene hvortil brevet skal sendes (i, 1), i den rækkefølge hvori en person der skriver fra Babylon naturligt ville ordne dem, idet han begynder med dem der ligger nærmest og derefter går videre til dem der ligger mod vest og syd, fjernest fra ham. Den opfattelse at Babylon her har sin egentlige betydning næres af Erasmus, Calvin, Beza, Lightfoot, Wieseler, Mayerhoff, Bengel, De Wette, Bleek, og sikkert de fleste nutidige bibelkritikere.

16. (a) Hvordan forklarer en bibelkommentar at Peter højst sandsynligt skrev fra Babylon? (b) Hvad har været anledningen til den tradition at Peter led martyrdøden i Rom? (c) (Til 1. fodnote) Vis at Klemens i virkeligheden går imod den opfattelse at Peter skrev fra Rom. (d) Hvordan støtter Peters udtalelse i hans andet brev, kapitel 1, vers 14, den opfattelse at han aldrig har været i Rom? (e) (Til 2. fodnote) Hvem var Dionysius, og hvad siger Epifanius om de kristnes biskop i Rom?

¹⁶ Til støtte for ovennævnte kan anføres hvad en engelsk bibelkommentar („A Commentary, Critical and Explanatory, on the Old and New Testaments“), der er udarbejdet af R. Jamieson, A. R. Fausset og D. Brown, siger om Babylon (1873-udgaven, 2. del, side 514b):

Det kaldæiske Babylon ved Eufrat. Se Indledningen, OM BREVETS AFFATTELSESSTED, hvor der anføres beviser for at det ikke er Rom, som papisterne hævder; jævnfør prædiken af LIGHTFOOT. Det er ganske utænkeligt at den gådefulde titel der anvendes i en profeti (Johannes, Åbenbaringen 17:5), skulle anvendes i en venlig hilsen. Babylon var det center hvorfra den asiatiske diaspora som Peter skriver til, var udgået. FILON, Legatio ad Caium, kapitel 36, og JOSEFUS, Antiquitates, 15, 2.2; 23:12 oplyser os om at der boede en hel del jøder i Babylon i den apostolske tid (hvorimod der boede forholdsvis få, cirka 8000, i Rom, JOSEFUS 17.11); det ville derfor være naturligt om en apostel for de omskårne besøgte den. Den var hovedhjemstedet for dem han med så godt resultat havde talt til på Pinsedagen, Apostlenes Gerninger 2:9, jødiske „parthere . . . beboere i Mesopotamien“ (partherne herskede da over Babylon i Mesopotamien); dem betjente han personligt. Hans andre tilhørere, de, jøder der boede i „Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien“, betjener han nu pr. brev. Den tidligste navngivne kilde til overleveringen om at Peter har lidt martyrdøden i Rom er DIONYSIUS, biskop af Korint, fra sidste halvdel af det andet århundrede. Det ønskelige i at kunne fremstille både Peter og Paulus, de to førende apostle, som grundlæggere af Kirken i den romerske metropolis, har sandsynligvis været anledning til overleveringen. KLEMENS AF ROM (1 Epistola ad Corinthios, kapitel 4, 5), DER OFTE CITERES SOM VÆRENDE FOR DENNE OPFATTELSE, ER I VIRKELIGHEDEN IMOD DEN. Han nævner Paulus og Peter sammen men fortæller som noget ganske særligt om Paulus at han prædikede i både de østlige og vestlige egne, hvormed han antyder at Peter aldrig havde været vestpå.b

I 2 Peter 1:14 siger han: „Jeg ved, at mit telt snart skal lægges bort,“ og antyder dermed at han snart skal lide martyrdøden; dog siger han intet om Rom eller om at det var hans hensigt at besøge byen.c

Sandheden, ikke overleveringen, frigør

17. (a) Hvorfor foretrækker vi Peters egne ord fremfor hvad andre siger? (b) Hvorfor ville Peter’ tage fejl hvis hans hensigt var at Babylon symbolsk skulle hentyde til Rom?

¹⁷ Men hvad gør det om nogle siger at Babylon var Rom, at det var et hemmeligt navn for Rom? Disse mænd er ikke inspirerede, sådan som de Guds tjenere der skrev De hellige Skrifter var det. Peter var blandt de inspirerede bibelskribenter. (2 Pet. 1:21) Hvis han med Babylon i virkeligheden mente Rom, så har Guds ånd som inspirerede Peter taget fejl, hvilket naturligvis er utænkeligt, for Babylon er ikke Rom og er ikke et billede på Rom, som vi skal se i senere artikler. Gud er altid sandfærdig og hans inspirerede skribenter skrev sandheden. Derfor betyder udtalelsen i Første Petersbrev 5:13 ikke Rom men den bogstavelige by Babylon i Mesopotamien.

18. Kunne menigheden i Babylon forhindre at byen blev ødelagt? Begrund svaret.

¹⁸ Med hensyn til om Babylon eksisterede på det tidspunkt viser det kendte bibelatlas The Westminster Historical Atlas to the Bible, den reviderede udgave af 1956, ved Wright og Filson (side 89, kortet over „Den romerske verden omkring Kristi fødsel“), at Babylon eksisterede som en by på det tidspunkt. Udtrykket i Første Petersbrev 5:13: „Hun som er i Babylon,“ betyder måske menigheden dér, men „hun“ kunne ikke forhindre at Babylon blev lagt øde, som en opfyldelse af profetien.

19. (a) Vil den omstændighed at en bestemt mand har besøgt en by, gøre denne by til noget særligt for de kristne? (b) Hvad er det af betydning at vide med hensyn til Babylon, og hvad er grunden? (c) Hvor må man gå hen for at få den fornødne kundskab om det store Babylon, og hvorfor må man søge her?

¹⁹ Kristne i dag ser hen til Kristus Jesus som den kristne menigheds grundvold og betragter apostlene som trofaste mænd der blev brugt af deres Hoved og Mester, Kristus, og som hviler på Grundvolden. De betragter ikke nogen by på jorden som center for deres religion eller som mere betydningsfuld end nogen anden by i Guds øjne på nuværende tidspunkt. Om en bestemt mand har besøgt en bestemt by har ingen betydning, heller ikke selv om han var en af Jesu Kristi apostle. Men det er vigtigt at vide at Peter ikke mente Rom da han sagde Babylon, for hvis Babylon er et skjult navn for Rom, så er Babylon den Store Rom. Nu viser Bibelen imidlertid at Babylon den Store er noget der har langt større betydning end Rom og har en langt større indflydelse end den religion der udgår fra Rom. Babylon den Store er den falske religions verdensimperium, det vil sige at den ikke alene omfatter den såkaldt kristne verdens men også den hedenske verdens religioner. For at adlyde den bibelske befaling om at drage ud fra det store Babylon behøver man ikke at være i Rom; man kan være et hvilket som helst sted på jorden og være åndelig fange af det store Babylon. Det er dette fangenskab man må frigøres fra. Man må se hvad det store Babylon er for at kunne flygte fra det og redde livet. For at kunne gøre det må man have en klar forståelse af hvad Bibelen siger om Babylon. Lad os derfor stole på Guds inspirerede ord fremfor menneskers overleveringer, der er uinspirerede og søger at støtte en forudfattet mening. Det er kun sandheden der frigør. — Joh. 8:32.

[Fodnoter]