[Ramme på side 17]

Ligheden fremgår af dette skema:

Blandt israelitiske ældste: (2 Mos. 18:21; 5 Mos. 1:13)

Blandt kristne ældste: (1 Tim. 3:1-7; Tit. 1:5-9)

Blandt israelitiske ældste: dygtig, klog

Blandt kristne ældste: egnet til at undervise, kan tilskynde og retlede

Blandt israelitiske ældste: frygter Gud

Blandt kristne ældste: retfærdig, en ven af godhed, holder sig til det troværdige ord med hensyn til undervisning

Blandt israelitiske ældste: er til at lide på

Blandt kristne ældste: uangribelig, loyal, godt vidnesbyrd fra udenforstående

Blandt israelitiske ældste: hader uretfærdig vinding

Blandt kristne ældste: ikke pengekær, ikke begærlig efter uærlig vinding

Blandt israelitiske ældste: forstandig

Blandt kristne ældste: mådeholden i vaner, sund i sindet, rimelig

Blandt israelitiske ældste: erfaren

Blandt kristne ældste: familiefader (i mange tilfælde), ikke nyomvendt

Hvem er egnet til at undervise i menigheden?

„Hvem er viis og forstandig iblandt jer? Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til.“ — Jak. 3:13.

1. Hvorfor er det meget vigtigt at de der underviser i den kristne menighed også er egnede til det?

EN LÆRERS indflydelse kan enten være gavnlig eller skadelig. Det gælder navnlig i spørgsmål om gudsdyrkelse. Om farisæerne sagde Jesus Kristus: „De er blinde vejledere. Hvis en blind leder en blind, vil begge falde i et hul.“ (Matt. 15:14) Alle som blindt fulgte farisæernes ubibelske lære styrede mod åndelig ruin og død, hvorimod de der fulgte Guds søns sunde lære befandt sig på livets vej. (Matt. 7:13-20, 24-27) Da det drejer sig om menneskeliv, er det bydende nødvendigt at de der underviser i den kristne menighed også er egnede til det.

2. Hvorfor kunne apostelen Paulus sige: „Jeg er ren for alles blod“?

² Af det apostelen Paulus sagde om sig selv til de ældste fra menigheden i Efesus, fremgår det at en kristen lærer kan pådrage sig blodskyld eller holde sig fri for blodskyld, alt efter hvordan han røgter sit ansvar. Apostelen sagde: „Derfor kalder jeg jer på denne dag til vidne på at jeg er ren for alles blod, for jeg har ikke holdt mig tilbage fra at meddele jer hele Guds råd.“ (Apg. 20:26, 27) Hvis nogle af de ældste i Efesus-menigheden blev troløse og begyndte at fordreje Skriften til deres åndelige undergang og til skade for deres medtroende, ville det ikke være Paulus’ fejl. (Jævnfør Apostelgerninger 20:29, 30.) De ville pådrage sig selv blodskyld. Apostelen havde gjort sit yderste for at bibringe dem „hele Guds råd“. Han havde ikke unddraget dem noget som helst af det der var nødvendigt for deres frelse. Han havde ikke søgt at blive populær ved at kildre deres ører eller ved at undgå emner der tydeligt ville afsløre en forkert indstilling eller urette ord og handlinger. — Jævnfør Andet Timoteusbrev 4:3, 4.

3. Hvad må vi, i overensstemmelse med Paulus’ eksempel, vente af en mand der er egnet til at undervise i menigheden?

³ I overensstemmelse med apostelen Paulus’ eksempel må en mand der er egnet til at undervise i den kristne menighed, kende og forstå alt hvad der er nødvendigt for at opnå frelse, sådan at hans undervisning ikke bliver mangelfuld på vigtige punkter. Han må også være villig til at fremholde „hele Guds råd“, uden hensyn til menighedens indstilling. Der kan være tider da menigheden reagerer positivt på tugten og retledningen fra Guds ord. Men der kan også være tider da mange faktisk ikke ønsker at ændre deres forkerte indstilling og handlemåde. Men den kristne lærer må fortsat holde sig trofast til Guds ord når han yder åndelig hjælp. Hvis nogle har en forkert holdning må han beherske sig og ikke blive utålmodig med dem, men blive ved med at forkynde sandheden. Bemærk