og effektivt samarbejde broderskabets ånd vil være når den lægges for dagen af kristne ældste! Den vil gøre det af med enhver tendens til tidsrøvende stridigheder og vrede diskussioner. (1 Tim. 2:8) Der er meget her til nærmere eftertanke for os alle. Søger vi den storhed der er et resultat af en ydmyg tjeneste ydet i broderkærlighed? Lad os hver især vise at vi gør dette — ved at være hjælpsomme, hensyntagende, interesseret i alle, også i de beskedne og tilbageholdende, idet vi anerkender alles personlige værd og viser dem den ære og respekt der tilkommer dem. (Rom. 12:10, 15, 16) Derved viser vi at vi er sande disciple af den der er gået foran med at tjene, Guds søn, Kristus Jesus.

Hvad vil det sige at være en „ordets tjener“?

1, 2. Hvilket latinsk ord blev anvendt til gengivelse af det græske diaʹkonos, hvad var den oprindelige betydning af ordet, og hvilken betydning har ordet fået på de forskellige sprog?

DA DE kristne græske Skrifter sidst i det fjerde århundrede blev oversat til latin, hvorved den såkaldte Vulgata-oversættelse fremkom, blev det græske diaʹkonos almindeligvis gengivet med det latinske miniʹster. Betydningen af de to ord var i det væsentlige den samme, nemlig en tjener, en opvarter, en som gik til hånde.

² Fra latin, over fransk, kom ordet „minister“ ind i engelsk, dels som betegnelse for en tjener i almindelighed, dels, og det blev den betydning der trængte mest igennem, en tjener i religiøs eller gejstlig forstand, en „ordets tjener“. (I tysk hollandsk, dansk, norsk og svensk fik „minister“ betydningen en „statens tjener“, en statsembedsmand.)

3. Hvilken betydning har ordet „minister“ fortrinsvis på engelsk, og hvad er der således sket?

³ I New World Translation bruges det engelske ord „minister“ til gengivelse af det græske diaʹkonos, og som vist i det foregående, betyder dette græske ord slet og ret „tjener“, hvilket det engelske „minister“ også kan betyde. Men de fleste i den engelsktalende verden forbinder ordet med et kirkeligt embede, en gejstlig som indtager en stilling over lægfolket. Forestillingen om ydmyg tjeneste er altså blevet trængt i baggrunden. Hvordan er dette gået til? Det skyldes for en stor del det frafald der fandt sted fra sand kristendom.

4. Hvilken forandring ville finde sted inden for menighederne i de første århundreder?

⁴ Da apostelen Paulus talte til de ældste i Efesus advarede han dem om at der efter hans bortgang ville komme „undertrykkende ulve“ ind iblandt dem, og de ville ikke „behandle hjorden skånsomt“, og han sagde videre: „Fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ Sådanne selviske mænd ville ikke handle efter det princip at „der er mere lykke ved at give end ved at modtage“. (Apg. 20:29, 30, 35) Deres adfærd ville røbe at de ikke var Guds tjenere men hans modstanders tjenere. — 2 Kor. 11:12-15.