Den gode nyhed forkyndes i hele verden
„Hvor skønne på bjergene er fødderne af den der bringer godt nyt, den der forkynder fred, den der bringer godt nyt om noget bedre, den der forkynder frelse, den der siger til Zion: ’Din Gud er blevet konge!’“ — Es. 52:7, NW.
1, 2. Hvordan ser jorden ud betragtet fra en position langt ude i rummet, og hvordan reagerede englene da Gud skabte den?
SE FOR dit indre øje jorden som den for første gang blev fotograferet af astronauterne i Apollo 8. Forestil dig den svævende i det sorte rum, badet i solens stråler, der får den til at ligne en kæmpestor, farvestrålende kugle. Gennem et tyndt lag af lette, hvide skyer ses de blinkende, blå have og de brune og grønne landområder. Hvilken herlig planet Gud skabte til menneskene! Han har en god nyhed til alle som bor på den. Ved du hvad den går ud på?
2 Når man betragter jorden fra et punkt langt ude i rummet, er det ikke vanskeligt at forestille sig hvorfor Bibelen siger at Guds himmelske sønner „råbte af glæde“ da Gud skabte jorden. (Job 38:7) Den er så helt anderledes end alle de andre planeter i vort solsystem at englene følte trang til sammen at juble i lovprisning af Skaberen, Jehova Gud. Da han derpå lod jorden vrimle med levende skabninger og som kronen på sit jordiske værk skabte mennesket, havde de endnu mere grund til at råbe af glæde.
3, 4 Hvad er der sket med jorden som et resultat af menneskenes forsøg på at herske over sig selv uden Gud?
3 Men hvad er der sket med jorden siden Gud skabte mennesket? — Som følge af at menneskene gjorde oprør og vendte sig bort fra deres Skaber, har forholdene langtfra været ideelle. Menneskene har støttet sig til deres egen visdom og har søgt at styre jorden uden Gud. Dette har resulteret i en kolossal forvirring. Menneskene er blevet delt op i nationalistiske grupper som bestandig strides og bekriger hinanden. Store byer er blevet asfaltjungler hvor folk jager hinanden og opfører sig som fornuftløse, vilde dyr. Overalt ser man vold, forbrydelser og oprør.
4 I deres dårskab er menneskene endog i færd med at ødelægge de omgivelser som deres liv afhænger af. De forurener luften, floderne, søerne og havene. De har ødelagt frugtbar jord ved uforstandige dyrkningsmetoder og har skånselsløst nedslagtet store antal vilde dyr, og således været skyld i at mange er uddøde. Menneskenes forsøg på, at herske over sig selv uden Gud er blevet en kæmpemæssig fiasko.
Noget bedre i vente
5, 6 Hvad er den gode nyhed som Gud har til menneskene, og hvordan blev hans indgriben over for krig forudsagt?
5 Skaberen af denne smukke jord har en god nyhed til alle „der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves“. (Ez. 9:4) Han har selv oprettet et rige hvorved han vil herske over hele jorden med retfærdighed. Under dets styre vil menneskene ikke længere være delt op i stridende nationale grupper men vil leve sammen i fred til evig tid.
6 I en af Bibelens profetier, der taler som om dette allerede var sket, hedder det: „Kom hid og se på [Jehovas] værk, han har udført frygtelige ting på jord. Han gør ende på krig til jordens grænser, han splintrer buen, sønderbryder spydene, skjoldene tænder han i brand.“ (Sl. 46:9, 10) Disse gamle krigsvåben, der blev anvendt dengang denne profeti blev skrevet, bruges her til at symbolisere alle krigsvåben. Der vil ikke blive brug for dem under Guds riges fredelige og retfærdige styre.
7. Forklar hvad der er Guds riges grundvold og hvorfor menneskene under dette rige vil handle i overensstemmelse med det der er ret og sandt.
7 Kongen i dette rige er allerede blevet udvalgt og indsat. Det er ingen anden end Jehova Guds prøvede og trofaste søn, Jesus Kristus. Han omtales i Bibelens profetier som „en prøvet sten, en urokkelig, kostelig hjørnesten“. (Es. 28:16) Hele Guds rige er opbygget på ham som konge. Denne profeti i Esajas’ bog fortæller videre at Guds rige under Jesus Kristus vil udøve et retfærdigt styre. „Jeg gør ret til målesnor, retfærd til blylod.“ (Es. 28:17) Ligesom en lodsnor tjener til at vise hvordan en søjle eller en mur skal bygges for at være lige, således vil den retfærdighed der vil være fremherskende i Guds rige få folk til at handle i overensstemmelse med det der er ret og sandt. Hvor anderledes i dag under ufuldkomne menneskers uretfærdige styre! Onde mennesker har ’gjort løgn til deres ly, de har gemt sig i svig’. — Es. 28:15.
8. Hvorfor vil ingen der lever under Guds riges styre behøve at føle sig bange eller utryg?
8 Når retfærdige herskere i Guds rige styrer jorden med ret, retfærdighed og fred, vil der ikke være nogen grund til at føle sig bange og utryg. De onde vil ikke længere være der og true folk med vold og død eller prøve at stjæle deres ejendom. Skaberen har forsikret os om at „den gudløse er ikke mere“. (Sl. 37:10) I stedet for at jorden beherskes af voldsmænd som oprørsk overtræder Guds love, vil det være mennesker som er sagtmodige og som adlyder Guds love der vil få jorden i eje. Jesus Kristus forudsagde selv dette da han sagde: „Salige [Lykkelige] er de sagtmodige, thi de skal arve jorden.“ Dette er i sandhed en god nyhed! — Matt. 5:5; Sl. 37:11.
9. Forklar hvorfor budskabet om Guds rige, og især om dets oprettelse, er en god nyhed for menneskene.
9 I betragtning af den storslåede hensigt Gud har med jorden, er budskabet om hans rige en god nyhed for menneskene. Den giver os vished om at de onde ikke for stedse skal beherske jorden, og den giver os håb om at der vil komme langt bedre forhold. Oplysningen om at Guds rige er blevet oprettet i himmelen og at vi nu lever i de sidste dage for den nuværende onde tingenes ordning er især en god nyhed. Til dem der nu sætter deres lid til dette rige sagde Jesus Kristus: „Men når dette begynder at ske, da skal I rette jer og løfte jeres hoveder, thi jeres forløsning nærmer sig.“ — Luk. 21:28.
Begyndte i det første århundrede
10. (a) Hvornår og hvordan begyndte forkyndelsen af den gode nyhed? (b) Hvorfor kunne det siges at Riget, da var nær?
10 Forkyndelsen af den gode nyhed om Riget begyndte i det første århundrede efter vor tidsregning. Det var Jesus Kristus, der begyndte arbejdet, og hans disciple fik befaling til at være med i det. „På jeres vandring skal I prædike og sige: ’Himmeriget er kommet nær!’“ (Matt. 10:7; 4:12-17) Selv om Guds rige endnu ikke var blevet oprettet på det tidspunkt, var budskabet alligevel på sin plads, for man kunne sige at Riget var kommet nær fordi dets salvede konge, Jesus Kristus, var til stede. Han repræsenterede Riget.
11. Hvilket eksempel satte Jesus med hensyn til måden hvorpå den gode nyhed bør forkyndes?
11 Jesus bragte den gode nyhed om Riget direkte til folk ved at gå ud til dem og forkynde for dem. „Derefter gik han rundt i hele Galilæa, underviste i deres synagoger og forkyndte den gode nyhed om riget.“ (Matt. 4:23, NW) Han forkyndte også for folk i deres hjem. Han besøgte Zakæus, Mattæus og en synagogeforstander hvis datter var død, blot for at nævne nogle få. (Luk. 19:5; Matt. 9:9, 10, 18, 23) Han forkyndte også i bjergene, på strandbredden og på torvene. Han forkyndte for alle slags mennesker — rådsherrer, præster, købmænd, fiskere, skatteopkrævere, skøger, soldater med flere. Jesus viste således ved sit eksempel hvordan hans disciple skulle forkynde den gode nyhed om Riget.
12. Hvordan opfyldte Jesus profetien i Esajas 61:1, 2?
12 Da Jesus drog omkring og forkyndte den gode nyhed opfyldte han profetien i Esajas 61:1, 2 (NW): „Den Herre Jehovas ånd er over mig fordi Jehova har salvet mig til at forkynde godt nyt for de ydmyge. Han har sendt mig . . . for at udråbe året med god vilje fra Jehova . . . for at trøste alle de sørgende.“ For datidens ydmyge og sørgende var det at han færdedes iblandt dem og forkyndte den gode nyhed om Riget, i sandhed et glædeligt syn. Hans fødder var skønne i deres øjne. Folk var taknemmelige over at han kom til dem på grund af alt det gode han gjorde for dem. Han bragte de sørgende trøst og de nedbrudte håb. De lærte af ham at Gud havde noget bedre i tanke som ville komme ved hjælp af hans rige.
13. Beskriv hvordan Jesu disciple efter Pinsedagen fulgte hans eksempel med hensyn til at forkynde.
13 Efter pinsedagen i år 33 fulgte Jesu disciple det eksempel han havde sat dem og forkyndte den gode nyhed om Riget hvor de end kom hen, selv når de blev spredt på grund af forfølgelse. „De som var blevet spredt drog imidlertid omkring i landet og forkyndte ordets gode nyhed.“ (Ap. G. 8:4, NW) De blev brugt til at opfylde Esajas 52:7 (NW): „Hvor skønne på bjergene er fødderne af den der bringer godt nyt, den der forkynder fred, den der bringer godt nyt om noget bedre, den der forkynder frelse, den der siger til Zion: ’Din Gud er blevet konge!’“ De der drog til andre lande forkyndte også den gode nyhed. Bibelen indeholder detaljerede oplysninger om hvordan apostelen Paulus og hans rejseledsagere i mange år forkyndte i flere forskellige lande. Ligesom Jesus gik de direkte til folk, besøgte dem i deres hjem og talte til dem på torvene og andre steder hvor folk samledes.
14. Hvordan beskrev Paulus sine bestræbelser for at hjælpe folk til at kende Guds hensigter?
14 Til en gruppe i Lilleasien som havde taget imod håbet om Guds rige på grund af apostelen Paulus’ arbejde, sagde denne: „I ved selv, hvordan min færd iblandt jer var hele tiden, lige fra den første dag jeg kom her til provinsen Asien: hvordan jeg har tjent Herren i al ydmyghed og under tårer og prøvelser, som jødernes efterstræbelser voldte mig. I ved, hvordan jeg ikke har undladt at forkynde jer og at lære jer både offentligt og i hjemmene [fra hus til hus, NW].“ (Ap. G. 20:18-20) Læg mærke til hvordan han ofrede sig helt for at folk kunne lære om alt det gode Gud har beredt menneskene. Mon hans fødder ikke også var „skønne“ at se til for de mange som han trøstede med den gode nyhed?
15. Hvorfor kan vi være sikre på at profetien i Esajas 52:7 gælder Jesu salvede disciple?
15 Jesu salvede efterfølgere, som forventer at skulle herske sammen med ham, opfylder profetien i Esajas 52:7. Det fremgår af det Paulus selv sagde. De forkynder også fred, „bringer godt nyt om noget bedre“ og forkynder frelse. Idet Paulus påpegede nødvendigheden af at de kristne forkyndte den gode nyhed for andre, skrev han: „Men hvorledes kan de påkalde ham som de ikke har fået tro på? Og hvorledes kan de tro på ham de ikke har hørt om? Og hvorledes kan de høre uden at der er nogen som forkynder? Og hvorledes kan de forkynde, hvis ikke de er blevet sendt ud? Som der står skrevet: ’Hvor skønne er deres fødder som forkynder godt nyt om gode ting!’“ (Rom. 10:14, 15, NW) Læg mærke til hvordan Paulus citerede profetien i Esajas 52:7 og anvendte den på dem der fulgte Jesu eksempel med hensyn til at forkynde den gode nyhed.
16. Hvad blev resultatet af den forkyndelse den første kristne organisation udførte?
16 Som følge af den første kristne organisations nidkære og flittige bestræbelser for at forkynde, hørte folk i mange lande den gode nyhed og kom til troen. Om resultaterne af Paulus’ og Barnabas’ første missionsrejse til Kypern og Lilleasien siger Bibelen: „Og da de var kommet derhen og havde samlet menigheden, fortalte de, hvor store ting Gud ved dem havde gjort, og at han havde åbnet troens dør for hedningerne.“ (Ap. G. 14:27) De der i disse andre lande lyttede og i tro tog imod det de hørte, var meget taknemmelige for at Paulus og Barnabas var kommet til dem. De betragtede i sandhed disse forkynderes fødder som „skønne“. På denne måde spredtes den gode nyhed ud over hele romerriget, og mange sluttede sig til Guds organisation. Men det var blot begyndelsen.
Forkyndes over hele jorden
17, 18. Hvad skete der med den kristne organisation efter apostlenes død?
17 Efter apostlenes død begyndte den kristne organisation at svækkes på grund af de fordærvende læresætninger fra falsk religion der optoges i den. Enkeltpersoner begyndte ligeledes at fremme deres egne ideer og skabe splittelse i menighederne. Disse mennesker, som nærede alt for høje tanker om sig selv, skaffede sig tilhængere blandt menighedens medlemmer og valgte deres egen kurs. Alt dette var forudsagt af apostelen Paulus. „Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig.“ — Ap. G. 20:29, 30.
18 Af denne fordærvelse af den kristne organisation opstod en blandingsreligion der gav sig skin af at være kristen men som i virkeligheden var inficeret med falske, hedenske læresætninger og skikke. Af denne grund virkede den mindre anstødelig og blev til sidst den fremherskende religion i romerriget. Som det kunne forventes fortsatte denne blandingsreligion ikke forkyndelsen af den gode nyhed om Riget og tilskyndede heller ikke folk til at forkynde. Dens tilhængere blev åndeligt døde.
19. Kan Guds kristne organisation anklages for at have omvendt mennesker med sværdet?
19 Vi kan således forstå at dette ikke var den sande kristne menighed. Det var en organisation der endog gjorde brug af militærmagt for at tvinge folk i hele Europa til at blive kristne, såkaldte kristne. Det var ikke sådan Jesus havde lært at man skulle gøre disciple. En sådan tvungen omvendelse var et resultat af en forkvaklet tankegang hos mennesker der var mere optaget af deres egne ideer end af Guds sandhedsord. Disse mænd udgjorde en præsteklasse der forkyndte menneskers religiøse anskuelser for kirkens medlemmer, som udgjorde et passivt og laverestående lægfolk. Dette havde ikke været Guds tanke, og den religiøse organisation der havde skabt dette forhold var ikke hans. Selv om forkyndelsen af den gode nyhed standsede, var det ikke Guds vilje at den skulle ophøre for stedse. Det var hans vilje at den gode nyhed skulle forkyndes på hele den beboede jord.
20 Forklar hvordan forkyndelsen af den gode nyhed blev genoplivet.
20 Efter at der var gået mange hundrede år genoplivede Gud forkyndelsen af den gode nyhed i den sidste del af det nittende århundrede. Denne genoplivelse begyndte med en lille gruppe bibelstudenter i Allegheny i Pennsylvanien, U.S.A. De var kommet til forståelse af at kristenhedens kirker ikke fulgte den befaling Jesus Kristus havde givet sine disciple, men i stedet var blevet opslugt af politik, socialt arbejde, ubibelske læresætninger, og menneskers filosofi og traditioner. Disse nutidige Jesu Kristi disciple, som indså nødvendigheden af at forkynde den gode nyhed, gav udtryk for deres villighed til at tjene ligesom profeten Esajas, der sagde: „Så hørte jeg [Jehova] sige: ’Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?’ Og jeg sagde: ’Her er jeg, send mig!’“ (Es. 6:8) Denne gruppe trofaste kristne under Charles Taze Russells ledelse begyndte derfor at forkynde den gode nyhed om Riget, som så længe havde været forsømt. Guds kristne organisation begyndte atter at vise sig.
21, 22. (a) I hvilken udstrækning er antallet af forkyndere af den gode nyhed vokset siden 1870erne? (b) Hvordan har de opfyldt Jesu profeti om „de sidste dage“, og hvordan har de efterfulgt Jesu eksempel?
21 Fra denne lille begyndelse i 1870erne er skaren af forkyndere af den gode nyhed vokset til en organisation der i dag udgør mere end en million aktive kristne vidner for Jehova. Det er Guds aktive organisation, og den udfører det arbejde som Jesus forudsagde skulle finde sted i de sidste dage for den nuværende verdslige tingenes ordning — forkyndelsen af den gode nyhed om Riget „over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“. — Matt. 24:14.
22 Ethvert indviet, døbt medlem af denne kristne organisation er en forkynder. Alle er åndeligt levende og tilskyndes bestandig af Jehovas organisation til at forblive virksomme i tjenesten. Sådan var Guds organisation i det første århundrede mens apostlene endnu levede. Ligesom Jesus går Jehovas vidner ud til folk i deres hjem og på andre steder hvor der er mulighed for at finde nogle som vil lytte. For taknemmelige mennesker som er blevet trøstet af den gode nyhed de har fortalt dem, er de et skønt syn.
23. Vis hvordan Guds organisation i dag forkynder den gode nyhed over hele jorden.
23 I det første århundrede var forkyndelsen af den gode nyhed især rettet mod landene omkring Middelhavet, men i dag ser vi den foregå overalt på jorden, således som Jesus forudsagde. I 1970 var Jehovas vidner travlt optaget af at forkynde i 206 lande, idet de brugte mere end 267 millioner timer i forkyndelsen og spredte over 232 millioner bøger og blade om Guds ord og hensigter. Dette er i sandhed den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed som Jesus for over 1900 år siden forudså skulle finde sted i de sidste dage for den onde verdensordning.
En forkyndende organisation
24, 25. Hvorfor er en organisation nødvendig for dem Gud bruger, og hvilket vidnesbyrd har vi om at de første kristne havde en sådan organisation?
24 For at den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed kan udføres er en organisation nødvendig. Den er nødvendig for at de hundredtusinder af kristne som Gud bruger i denne forkyndergerning, kan arbejde enigt sammen. Denne organisations styrende råd leder arbejdet så de bedste resultater kan opnås og eventuelle uoverensstemmelser blive bragt ud af verden. En sådan organisation fandtes efter pinsedagen i år 33, og dens styrende råd bestod af de tolv apostle og andre modne kristne i Jerusalem. Denne gruppe traf afgørelser, udnævnte mænd til særlige opgaver og afgjorde uoverensstemmelser. Dens beslutninger var bindende for hele den kristne organisation dengang, hvilket fremgår af det femtende kapitel i Apostlenes Gerninger.
25 Når vi læser det femtende kapitel i Apostlenes Gerninger, især versene treogtyve til niogtyve, ser vi hvordan det styrende råd i Guds organisation virkede. Det fik forelagt et spørgsmål som var opstået blandt de kristne i Antiokia i Syrien, et spørgsmål som ikke kunne løses lokalt. Efter at det styrende råd havde hørt hvad sagen drejede sig om, traf det en afgørelse som blev sendt videre til Antiokia.
26. Hvem udgør det styrende råd i Guds organisation i dag?
26 I dag har den organisation som Gud har dannet for at den gode nyhed om Riget kan blive forkyndt, også et styrende råd. Det repræsenterer „den tro og kloge tjener“, den skare af salvede kristne som Jesus omtalte i lignelsen i Mattæus 24:45-47. Disse røgter deres ansvar med hensyn til at sørge for åndelig føde „i rette tid“, idet de gør det gennem det styrende råd. Dette styrende råd er nært forbundet med de salvede som udgør Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania’s bestyrelse.
27. Forklar hvordan Guds organisation udelukkende har helliget sig hans interesser.
27 Ulig kristenhedens kirker, der giver sig af med politik og sociale reformer, driver forretningsvirksomheder og investerer i forretningsforetagender, har Guds organisation af trofaste vidner udelukkende koncentreret sig om én ting — forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Den har ikke tabt den befaling af syne som Jesus gav sine disciple, befalingen om at gøre disciple af folk af alle nationerne og at lære dem „at holde alt det, som jeg har befalet jer“. (Matt. 28:19, 20) Det er derfor den der i dag opfylder Jesu profeti om den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Riget. — Matt. 24:14.
28, 29. Hvem oplærte Jesus til at være forkyndere af den gode nyhed, og hvordan følger Guds organisation i dag hans eksempel?
28 Da Jesus forkyndte den gode nyhed om Riget oplærte han almindelige mennesker, såsom fiskere og skatteopkrævere, til at forkynde Guds sandhedsord og undervise i det. Til forskel fra de skriftkloge og farisæerne, som var uddannet på den tids teologiske skoler, havde disse jævne mennesker Guds velsignelse og bemyndigelse til at forkynde. I modsætning til de skriftkloge og farisæerne gjorde de virkelig Guds vilje.
29 På samme måde oplærer Guds organisation i dag ganske almindelige mennesker fra alle samfundslag til at være forkyndere og undervise i hans skrevne ord. De behøver ikke at studere ved en højere læreanstalt for at få Guds bemyndigelse til at forkynde. Den oplærer endog børn til at forkynde den gode nyhed. Ligesom fiskerne på Jesu tid lærer disse mennesker at gøre noget som de sikkert aldrig havde drømt om de kunne.
30. Hvilken oplæring får de som sendes til andre lande, og hvad har deres bestræbelser resulteret i?
30 En særlig skole som denne organisation har oprettet, underviser dem der udvælges til at blive sendt til andre lande som missionærer. De gennemgår et intensivt fem måneders studium af Bibelen og lærer også et fremmed sprog. Når de kommer til deres tildelte distrikt bruger de 150 timer om måneden til at forkynde den gode nyhed om Riget og lære den lokale befolkning sandheden fra Guds ord at kende. De der er uddannet på denne særlige skole, Gilead, har påbegyndt forkyndelsesarbejdet i mange lande, distrikter og øområder i verden. De har hjulpet tusinder til at tage standpunkt for Guds rige.
Hvor lang tid endnu?
31, 32. Hvad viser den verdensomspændende forkyndelse af den gode nyhed, og hvordan har Guds organisation opfyldt Esajas 52:7?
31 Den omstændighed at den gode nyhed nu forkyndes overalt på den beboede jord og i et omfang som aldrig før, er i sig selv et vidnesbyrd om at vi befinder os i de sidste dage for den nuværende onde tingenes ordning, hvorunder menneskene har indsat deres egne regeringer, Jesus viste klart at når dette fandt sted samtidig med de andre verdensbegivenheder som han forudsagde, ville det være „endens tid“, og den endelige afslutning ville være nær. — Luk. 21:28.
32 Vi har befundet os i „endens tid“ siden 1914. I denne tidsperiode har Jehovas organisation af vidner ’forkyndt fred’, ’bragt godt nyt om noget bedre’ og sagt: „Din Gud er blevet konge!“ Det var dét profeten Esajas forudsagde. — Es. 52:7, NW; Åb. 11:17, 18.
33. Hvorfor er det vigtigt at enhver som ønsker de velsignelser der følger med at være en del af Jehovas organisation, forkynder den gode nyhed?
33 Den tid der er tilbage til at forkynde den gode nyhed er meget kort. Der skal endnu gøres et stort arbejde, for som Jesus sagde: „Høsten er stor, men arbejderne er få.“ (Matt. 9:37) Hvis du ønsker at få del i de velsignelser Gud har i beredskab til dem der befinder sig i hans organisation, så tilslut dig den nu. Vær med i indsamlingsarbejdet ved at være en aktiv forkynder af den gode nyhed. Lad folk vide hvad der er Jehovas hensigt med vor skønne jord. Vær en af dem som Esajas profeterede om skulle forkynde fred og bringe godt nyt om noget bedre.