26. Hvordan kan kristne menigheder i dag vise den „makedoniske“ ånd og villighed til at dele med andre?

²⁶ Hvilke modsætninger! Korinterne, der var ubetænksomme og for umodne til at skønne på at dele med andre, og makedonierne, der var så betænksomme og modne, at de gav over evne. De kristne menigheder i dag skulle være som makedonierne, hensynsfulde og rede til at dele med andre. Nogle brødre, som har bil, tager med glæde en stor omvej for at bringe nyinteresserede til møderne. Det er udmærket. Men de, som har bil, glemmer somme tider, at de kan dele dette transportmiddel med deres egne brødre. Hvor skønt er det ikke, når brødre bruger deres biler til at hjælpe dem, som er ældre eller svagelige, eller dem, som bor meget afsides! Nogle, der ikke opøver denne villighedens ånd til at dele med andre, siger: „Jamen hvis jeg skulle køre helt ud i yderkanten af byen for at bringe en ældre søster hjem, ville det tage mig en halv time!“ Ja, det tager muligvis noget af vor tid at dele med andre. Men hvis vi gør os ulejlighed for at hjælpe vore brødre og bruger noget af vor tid på det, så er den tid ikke spildt. „Glem ikke at gøre vel og dele med andre; thi i sådanne ofre har Gud velbehag.“ — Hebr. 13:16.

27. Hvilke spørgsmål bør vi stille os selv med henblik på at dele med andre?

²⁷ Spørg dig selv: Deler jeg nogen sinde noget med andre? Står det i min magt? Gør jeg mig nogen sinde ulejlighed for at vise mine brødre venlighed? Tænk over disse spørgsmål. Hvis du har en bil, og det regner efter mødet, gør du dig så den ulejlighed at spørge, om du kan give en eller anden en hjælpende hånd ved at køre dem hjem? Hvis du skal til at spise, og der er mere end rigeligt, tænker du så nogen sinde på at invitere en pioner hjem og dele det med ham? Hvis du har tøj tilovers, spørger du så en trængende broder, om han kan bruge det? Eller glemmer du det? Kristi apostel sagde: „Glem ikke at . . . dele med andre.“

28. Hvad bør menighedstjenere være vågne overfor?

²⁸ Hvis du er menighedstjener og inviterer en broder fra en nabomenighed til at holde foredrag hos jer, overlader du det så til tilfældigheder, om han bliver gæstfrit modtaget af brødrene? Eller minder du dem om deres forret i den forbindelse? Kan du forestille dig de makedoniske brødre, fattige som de var, sende en besøgende tjener af sted igen uden så meget som at give ham en bid brød?

Alt for den gode nyheds skyld

29. a) Hvilken pligt påhviler der os, selv om det er for den gode nyheds skyld, at vore brødre deler med os? b) Hvordan kan taknemmelighed i lighed med kærlighed finde udtryk både i ord og i handling?

²⁹ Når brødrene viser os gæstfrihed alt efter vort behov, ved vi, at de i egentligste forstand gør det for den gode nyheds skyld. Men det fratager os ikke pligten til at være taknemmelige. Tværtimod skulle vi være så meget mere taknemmelige. Når brødrene deler deres goder med dig, må du ikke glemme at udtrykke din taknemmelighed i ord. Det er blevet forudsagt om „de sidste dage“, at mennesker ville være „utaknemmelige“, og det er de også. (2 Tim. 3:1, 2) Men medlemmerne af den nye verdens samfund må aldrig blive sløve til at vise taknemmelighed! Til tider kan vi vise vor taknemmelighed i handling og ikke kun i ord. Hvis du kører i bil med en, som du ved kun har begrænsede midler, en pioner for eksempel, vil et rimeligt bidrag til dækning af benzin- og olieudgifterne være et udtryk for taknemmelighed. Husk altid, at hvis nogen påskønner små, ja ubetydelige venligheder, viser det, at de bedømmer et menneske efter hjertet og ikke efter pengepungen, at de sætter pris på vedkommende på grund af det, han er, og ikke det, han har. Taknemmelighed kan hjælpe os til at ligne vor himmelske Fader, der ser på hjerterne.

30. Hvilke velsignelser følger der med, når vi deler med andre for den gode nyheds skyld?

³⁰ Gæstfrihed, der udvises for den gode nyheds skyld, medfører store velsignelser. For den besjæler os ikke alene med en taknemmelighedens ånd over for vore medmennesker, men fremfor alt over for Gud. Jo mere taknemmelige vi er over for Gud, des mere vider vore hjerter sig ud, og des rigere bliver vi på åndelig dømmekraft. Paulus sagde: „Således bliver I rige i alle måder og kan vise al slags gavmildhed, som gennem os fremkalder tak til Gud. Thi den hjælp, som ydes ved denne tjeneste, råder ikke alene bod på de helliges savn, men vil også bære rig frugt i de mange taksigelser til Gud.“ At udvise og at nyde gæstfrihed forøger således vor kærlighed til ham, som har nedlagt den gæstfri ånd i vore brødres hjerter, miskundhedens Gud, Jehova. — 2 Kor. 9:11, 12.

31. Hvorfor er det ikke den sande kristnes hovedopgave at dele de materielle goder med andre? Hvad kommer i første række?

³¹ Hvis vi er villige til at dele vore materielle goder med andre for den gode nyheds skyld, er det utænkeligt, at vi skulle forsømme at dele selve den gode nyhed med andre! Dog tror mange stadig, at det eneste, Gud forlanger af os, er, at vi er venlige og øver godt rent materielt. Men det er i virkeligheden ved at dele den gode nyhed med andre, at du vil „frelse både dig selv og dem, som lytter til dig“. Der er noget mangelfuldt og ufuldstændigt ved en kærlighed, som er villig til at dele materielle goder, men ikke åndelige, med andre, og de mennesker, der nærer den form for kærlighed, følger ikke Kristus. (Matt. 19:21) At opfylde de materielle behov alene er ikke nok: „Uddelte jeg end alt, hvad jeg ejer . . . men ikke havde kærlighed [så jeg fulgte Kristus ved at dele de livgivende, åndelige goder med andre], da gavnede det mig intet.“ Hvis vi virkelig elsker Gud og vor næste, vil vi gøre alt, også dele vore materielle goder med andre, for den gode nyheds skyld og i lighed med apostelen forsikre: „Jeg gør alt for den gode nyheds skyld, for at jeg kan dele den med andre.“ — 1 Tim. 4:16, NW; 1 Kor. 13:3; 9:23, NW.

32, 33. Hvori har gæstfrihedens ånd og lysten til at dele med andre sit udspring, og hvad fører disse egenskaber til? Hvem bør vi derfor ligne?

³² Hvor berigende er ikke gæstfrihedens ånd og lysten til at dele med andre! „Som Guds tjenere anbefaler vi os . . . ved mildhed“, idet vi viser fremmede gæstfrihed. Ved at dele med vore brødre viser vi kærlighed og taknemmelighed og virker for udbredelsen af den gode nyhed. „Således bliver I rige i alle måder og kan vise al slags gavmildhed.“ Du bliver lykkeligere: „Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ Du opnår en ubeskrivelig indre glæde som belønning. Du gør andres kærlighed til dig større. Men mere end noget andet: du gør vor kærlighed til Jehova rigere, fordi du fremkalder mange taksigelser til Gud. Ja, at give er berigende for dem, som beflitter sig derpå. Salomo sagde: „En giver gavmildt og bliver dog så meget rigere; en anden holder på det, han burde give væk, og lider kun savn. Rundhåndet mand bliver beriget.“ Således ser vi, at skønt det at vise gæstfrihed og at dele med andre har sit udspring i vor opmærksomhed over for andres behov, bliver vort liv rigere, hvis vi lægger disse gode egenskaber for dagen. — 2 Kor. 6:4-6; 9:11; Ap. G. 20:35, NW; Ordsp. 11:24, 25, RS.

³³ Hvorfor lide mangel? Hvorfor ikke lade sig berige i alle måder? Vi må „være rundhåndede, rede til at dele med andre“. „Vær gæstfri imod hverandre uden knurren.“ (1 Tim. 6:18, NW; 1 Pet. 4:9) Vær som Abraham, der viste fremmede gæstfrihed og beværtede engle. Vær som Lydia, der betragtede gæstfrihed som en stor forret. Vær som Onesiforus, hvis venlighed greb en apostel om hjertet. Vær som sjunemkvinden, der gjorde sig ulejlighed for at vise gæstfrihed og blev belønnet med en søn. Vær som makedonierne, der trods fattigdom var så årvågne og betænksomme, at de delte det lidt, de havde, med andre. Ja, vær som din himmelske Fader: FØLG GÆSTFRIHEDENS VEJ!

Spørgsmål fra læserne

● Esajas 41:6 lyder: „Den ene hjælper den anden og siger: Broder, fat mod!“ Hvem opfylder denne profeti i vor tid? Kan den bruges som et eksempel på, at man opmuntrer hinanden i aflæggelsen af vidnesbyrdet om Jehovas rige ved Kristus i dag? — F. F., De Forenede Stater.

Taget ud af sin sammenhæng synes dette bibelvers at være et fortrinligt skriftsted, som kristne kan anvende på sig selv, når det drejer sig om at hjælpe og opmuntre hinanden til med begejstring at samarbejde i Rigets tjeneste. Men i hele sin historie har Vagttaarnets selskab aldrig i sine indbundne bøger, brochurer og tidsskrifter anvendt Esajas 41:6 på denne måde, i virkeligheden har det aldrig i enkeltheder taget dette vers op til drøftelse. Hvorfor ikke? Fordi det ikke gælder Jehovas vidner.

I vers 1 byder Jehova de fjerne strande at høre på ham i tavshed og folkene til sammen med ham at gå frem for retten. Vers 5 fortæller, at de fjerne strande ser og frygter det, Jehova gør, og de kommer sammen for at modstå den, Jehova oprejser fra østen til at eksekvere sin dom. Det er på det tidspunkt, den ene begynder at hjælpe den anden og siger til sin broder: „Fat mod!“ At de hjælper og opmuntrer hinanden i opposition mod Jehovas skarpretter, fremgår af det næste vers (7): „Mesteren (tømreren, AS) opmuntrer guldsmeden, glatteren ham, der hamrer; lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.“ Så hvad „står“? Det gudebillede, som tømreren skar ud i træ. Han opmuntrede derpå guldsmeden til at overtrække det helt med guld. Billedhuggeren glattede det hele ud og godkendte lodningen. Derefter blev gudebilledet sømmet til et gulv eller fodstykke, så det ikke skulle falde, men endog kunne bæres i procession.

Vers 7 går tilbage til vers 19 i det foregående kapitel, og i virkeligheden har Moffatts oversættelse og An American Translation flyttet versene 6 og 7 over til Esajas 40, umiddelbart efter vers 19. (Se også fodnoten i Knox’ oversættelse.) På denne måde hjælper og opmuntrer mennesker hinanden i et dæmonisk arbejde, idet de anråber falske guder om at frelse dem fra at blive straffet med døden.

Dette har i sandhed forudsagt, hvorledes troløse, verdslige mennesker i dag danner sig deres egne afguder for magt og beder disse falske guder om at frelse dem fra Jehovas skarpretter, Jesus Kristus, i den universelle Harmagedonkrig. Jehovas vidner i vor tid har ingen andel i opfyldelsen af Esajas 41:6. Kun ved skødesløshed og ved at overse sammenhængen har nogen med urette anvendt det på Jehovas vidner. Vi beklager dette.

Læg ferien i stævnemåneden

Sommerens store begivenhed for Jehovas vidner og alle interesserede bliver sektionsstævnerne fra 3.-7. juli i Randers, 10.-14. juli i Esbjerg og 17.-21. juli i Næstved. Erfaringen viser, hvor megen aktuel belæring og hvor stor opmuntring der kan hentes ved stævnerne. Det er derfor ikke for tidligt at sikre sig at kunne overvære et eller flere af dem. Læg allerede nu definitive planer. Tilrettelæg ferien, så hele familien kan rejse til stævne, og tænk på de israelitiske festrejser, som de er skildret i 5 Mosebog 14:22-25.

Anvendelse af teokratisk krigsstrategi

I krigstid gør man meget for at holde sine bevægelser og planer skjult for fjenden. Man bruger krigsstrategi for at holde fjenden i mørke og hindre ham i at få oplysning. Når Kristi soldater har at gøre med Guds fjender, der hader sandheden og ønsker at hindre andre i at lære den at kende, gør de klogeligt brug af teokratisk krigsstrategi, ikke for at skade nogen, men for at „ulvene“ ikke skal afskære mennesker, der har fårets milde sindelag, og som hungrer efter kundskab om sandhed og retfærdighed, fra at få hjælp. Når kristne møder „ulve“, vil de anvende strategi, være snilde som slanger og dog uskyldige som duer i overensstemmelse med Jesu vejledning i Mattæus 10:16. I maj måned vil Jehovas vidner fortsætte med at opsøge de fårelignende mennesker ved at gå fra hus til hus. Tilbudet i maj vil være to indbundne bøger som hjælp til bibelstudium og to brochurer mod et bidrag på kr. 7,00. Alle, som deltog i arbejdet i april, vil i maj og månederne, der kommer, ønske at fortsætte med at ære Jehova og hjælpe de andre får, mens tiden tillader det.