fra ham’. (Luk. 8:46) Ikke desto mindre var han villig til og ivrig efter at tjene syndige mennesker på denne måde.

Det eksempel Jesus Kristus satte med hensyn til ydmygt at tjene andre, gav hans lære om hvad ’storhed’ vil sige, virkelig vægt. Da han forklarede sine disciple at de ikke skulle opføre sig ligesom verdens konger og andre der bliver kaldt „velgørere“, henviste han til sit eget eksempel: „For hvem er størst: den der ligger til bords, eller den der virker som tjener? Er det ikke den der ligger til bords? Men i jeres midte er jeg som den der virker som tjener.“ — Luk. 22:25-27.

Selve det at et menneske villigt tjener andre, gør ham dog ikke stor. Han må have de rette motiver og gøre alt som gjorde han det for Skaberen. Dette forstod apostelen Paulus. I et brev til de kristne korintere sagde han: „Hvis jeg giver alt hvad jeg ejer til bespisning af andre, og hvis jeg overgiver mit legeme, så jeg kan prale, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.“ (1 Kor. 13:3) Virkelig storhed opnås altså ved at tjene andre af inderlig kærlighed til dem og til Skaberen, Jehova Gud.

At nogle er „store“ i den forstand at de udøver stor myndighed og bliver betjent af andre, fører ofte til alvorlige problemer. Den der har en fremtrædende position, søger ofte at bevare den ved at holde andre nede. Som følge heraf begynder hans underordnede måske at nære modvilje mod ham. Hvis flere stiler efter at opnå den samme høje stilling, vil der som regel råde en mærkbar konkurrenceånd mellem dem. Det vil føre til bitre stridigheder, fjendskaber og skuffelser. På den anden side vil et menneske som uselvisk giver af sig selv, vinde andres hengivenhed og erfare stor lykke.

Dette ser vi tydeligt i tilfældet med apostelen Paulus. Han arbejdede villigt og ivrigt til gavn for andre. Til de ældste i menigheden i Efesus kunne han sige: „Husk at jeg i tre år, nat og dag, ikke holdt op med at formane hver enkelt med tårer. . . . Jeg har ikke begæret nogens sølv eller guld eller klædning. I ved selv at disse hænder har sørget for hvad jeg og de der var med mig trængte til. Jeg har i alle ting vist jer at I, ved således at slide i det, bør hjælpe dem som er svage, og huske Herren Jesu ord, da han sagde: ’Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.’“ — Apg. 20:31-35.

At Paulus tjente andre på denne måde, bragte ham stor lykke. Det gjorde ham også inderligt elsket af hans medarbejdere. Da de ældste fra menigheden i Efesus hørte at de måske aldrig mere skulle se ham her på jorden, blev der „en hel del gråd blandt dem alle, og de faldt Paulus om halsen og kyssede ham ømt“. — Apg. 20:37.

Ja, virkelig storhed opnås ved ydmyg tjeneste, motiveret af kærlighed til Gud og næsten. Er det den form for storhed du søger at opnå? Har du opgivet verdens syn på storhed, det syn der foretrækker myndighed og position fremfor villighed til at tjene Gud og næsten? Det er den storhed der opnås ved at tjene der bliver rigeligt belønnet. Denne storhed bringer dem der er i besiddelse af den stor lykke, og den er til opmuntring og opbyggelse for andre.

Sandheden udbredt på en usædvanlig måde

● I en vestafrikansk landsby efterlod et af Jehovas Vidner et eksemplar at Vagttårnet i en ikke-kristen religiøs bygning. Bygningens forstander bekendtgjorde senere for landsbyens indbyggere at ’en Guds engel havde overbragt et budskab til landsbyen’, idet han rakte bladet i vejret. Så sagde han at enhver der ønskede en velsignelse fra Gud, kunne købe et stykke af bladet for en krone eller mere.

En ældre mand købte en side. Det han læste der, vakte hans interesse for Bibelen, og snart begyndte han at studere den sammen med Jehovas Vidner og gjorde gode fremskridt.