til at de ikke alene gjorde det på grund af kvindens ord. De drog deres egen konklusion på grundlag af det de selv hørte Jesus sige. Den bibelske beretning fortæller os: „Og de sagde til kvinden: ’Nu er det ikke længer på grund af din tale, vi tror; thi vi har selv hørt ham og ved nu, at han i sandhed er verdens frelser.’“ — Joh. 4:39-42.

Mens Jesus i almindelighed pålagde de enkelte mennesker at de ikke måtte fortælle om hans mirakler og om at han var Kristus, er der nævnt en bemærkelsesværdig undtagelse i Bibelen. Jesus helbredte to dæmonbesatte mænd i gadarenernes land. Jesus tillod dæmonerne at de efter at han havde uddrevet dem af disse mænd, besatte en flok svin. Det resulterede i at hele flokken på omtrent to tusind svin styrtede sig ud over brinken og ned i Galilæasøen. Dette foruroligede den lokale befolkning så meget at de indtrængende bad Jesus tage bort fra egnen. (Matt. 8:28-34; Mark. 5:11-17) Lige da Jesus skulle til at sejle bort, „bad den, der havde været besat, om at han måtte blive hos ham. Det gav han ham dog ikke lov til, men han siger til ham: ’Gå hjem til dine egne og fortæl dem, hvor store ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.’“ — Mark. 5:18, 19.

Skønt det var en undtagelse tjente de anvisninger som Jesus gav den tidligere dæmonbesatte øjensynlig Jesu hensigter udmærket. Den helbredte mand kunne vidne blandt mennesker som Guds søn kun ville få begrænset kontakt med, især i betragtning af at Jesus var blevet anmodet om at forlade egnen. Mandens tilstedeværelse ville sørge for at der blev aflagt vidnesbyrd om Jesu magt til at gøre gode gerninger og ville modvirke alle dårlige rygter der kunne sættes i omløb på grund af tabet af svineflokken.

Med Jesu himmelfart var det ikke længere muligt for enkeltpersoner at høre hans ord og selv iagttage hans gerninger. Men nu da man havde alle beviserne begyndte man at komme med modige offentlige erklæringer om at Jesus virkelig var Kristus. Lige før sin himmelfart havde Jesus selv sagt til sine disciple: „I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.“ (Ap. G. 1:8) Ved at sætte dem i stand til at udføre kraftige gerninger og tale på fremmede sprog som de aldrig havde lært, bekræftede Jehova Gud selv disse vidners sandfærdighed. — Hebr. 2:3, 4.

Endelig blev de oplevelser Jesus havde under sin jordiske tjeneste og meget af det han sagde, nedskrevet. I harmoni med det retsgyldige princip at enhver sag kan afgøres på to eller tre vidners udsagn, sørgede Jehova Gud i sin godhed for at der blev nedskrevet fire særskilte beretninger om hans søns jordiske tjeneste. (5 Mos. 19:15) Derfor behøver ingen i dag at basere sin tro på mundtlige overleveringer, rygter og forlydender der har levet i folkemunde gennem århundreder. Ved at undersøge de af Bibelens bøger der er skrevet af Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, kan man afgøre med sig selv om de vidnesbyrd der forelægges dér beviser at Jesus afgjort er Kristus.

Det er indlysende at Jesu befaling om at hans identitet og mirakler ikke skulle bekendtgøres offentligt var midlertidig. Mens Jesus virkede på jorden ønskede han at folk skulle tro ham som Messias på grundlag af det de selv så og hørte, ligesom apostlene og disciplene gjorde. Det mest betydningsfulde var at Jesu bestræbelser for at undgå offentlig omtale opfyldte profetien og i sig selv var et bevis på hans messiasværdighed.

Koffeinets virkning

● Koffein er et stimulerende stof som findes i kaffe og te. Indtages det i små doser, sætter det gang i kredsløbet. Men indtages det i store mængder, kan det give anledning til nervøsitet, søvnløshed, hovedpine og fordøjelsesbesvær.