-
Hvor tidligt skal man begynde at undervise sine børn?Vagttårnet – 1972 | 1. juni
-
-
hjerte og en ny ånd. (Sl. 51:12) Spørgsmålet er blot: ønsker du det virkelig?
24. Hvilken hjælp har Gud givet dem der virkelig ønsker at gøre de nødvendige forandringer for at opnå evigt liv?
24 Den visdom du kan få gennem Guds søn er så vidtrækkende, at den vil kunne løse ethvert problem for dig, og Guds ånd er tilstrækkelig stærk til at hjælpe dig til at sejre over en ugunstig fortid, indgroede vaner, forkerte tankesæt og urette handlinger. Husk at ’den der finder visdom, finder liv, men den der mister visdommen, skader sig selv’. Vis at du elsker livet, ikke døden, ved at søge denne visdom af hele dit hjerte. Fortsæt med hver dag at lære af den store Lærer.
-
-
Hvilken slags sindsændring fører til „forfriskende perioder“?Vagttårnet – 1972 | 1. juni
-
-
Hvilken slags sindsændring fører til „forfriskende perioder“?
TIL en skare der var forsamlet i Salomons søjlegang i templet i Jerusalem gav apostelen Peter følgende opfordring: „I skal derfor ændre sind og vende om for at få jeres synder slettet ud, så forfriskende perioder må komme fra Jehovas åsyn.“ — Ap. G. 3:11-20, NW.
Hvad ville det sige at de skulle „ændre sind og vende om“? Hvordan ville det føre til „forfriskende perioder“? Og angår det os i dag?
Hvad det vil sige at ændre sind
På Peters tid talte jøderne både hebraisk og græsk. På begge sprog betegner det ord der er brugt for „ændre sind“ en forandring, en forandring i ens sind, indstilling eller hensigt.
For eksempel er det græske udtryk metanoeʹo dannet af to ord: metaʹ, der betyder „efter“, og noeʹo, der er beslægtet med nous, hvilket betyder sind, tænkemåde, eller moralsk bevidsthed. Så metanoeʹo betyder bogstaveligt eftertanke og ligner vort udtryk ’at tænke sagen igennem en ekstra gang’, idet denne ekstra overvejelse ændrer ens indstilling. Denne ændring ledsages eller forårsages ofte af en følelse af sorg, anger, utilfredshed eller endog afsky på grund af det man overvejer en ekstra gang.
Men det var ikke en almindelig ændring i ens indstilling Peter talte om. Han havde netop henledt sine tilhøreres opmærksomhed på at de var medskyldige i Jesu Kristi død, ham som Gud havde gjort til „livets banebryder [hovedformidler, NW]“. Skønt de havde handlet i uvidenhed ligesom deres rådsherrer, var de alligevel skyldige fordi de støttede og fulgte dem der modstod sandheden, der omfattede profetierne i De hebraiske Skrifter der forudsagde Messias’ komme.
Hvilken slags „ændring“ opfordrede Peter dem til at foretage? Skulle de blot føle sorg over at en uskyldig mand var død og beslutte aldrig igen at blive medansvarlig for en sådan forbrydelse? Var det alt? På ingen måde! Ændringen skulle være så gennemgribende at den ville få dem til at „vende om“, ikke blot fra en bestemt forkert handling, men fra en hel livsform der var i modstrid med Guds udtrykte vilje. Denne sindsændring skulle få dem til at vende sig bort fra denne kurs og følge en ny livsform. Deres kurs førte dem bort fra Gud. Men nu skulle de vende sig til Gud gennem „livets
-