KJ; Hab. 2:14) Døden skal ikke længere eje og øve sin store magt og myndighed over menneskeheden. Den skal ikke længere herske som konge. I tusind år skal Kristus og hans brud regere den nye verden, og Satan vil være bundet.

24. Hvad burde denne kundskab få os til?

Dødens herredømme brudt

1. Hvilken mental og moralsk skade har døden voldt menneskeslægten?

DØDENS herredømme har ikke alene voldt menneskeslægten fysisk fortræd, men også mental og moralsk skade. Foruden de misdannede led, de bøjede rygge og dårlige nerver og de hundreder af andre sygdomme, der belægger tusinder af hospitalers mange senge, plages menneskene af mangel på selvbeherskelse og indre ligevægt, og de lider under den almindelige uretfærdighed og umoralitet. Satan har bevirket, at menneskets iboende trang til at tilbede er blevet vendt bort fra Skaberen og til skabningen. „Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer, og de ombyttede den forkrænkelige Guds herlighed med et billede, der forestillede et forkrænkeligt menneske, fugle, firføddede dyr og krybdyr.“ (Rom. 1:21-23) Mennesker dyrker stadig ting som solen, ild, billeder, penge, ejendom eller sig selv og menneskegjorte organisationer, alt efter det kulturtrin de befinder sig på. I stedet for, at uforbeholden kærlighed til Jehova skulle indtage førstepladsen og kærligheden til næsten andenpladsen i menneskenes sind, har Satan fyldt dem med selviskhed, frygt, griskhed og had. Med eet mestertræk lykkedes det modstanderen at få gjort synden til dødens medregent ved at forlede vore første forældre til synd. Siden da har mange mennesker været syndere, og de har ikke kunnet stå mål med Guds herligheds billede eller nå målet for fuldkommen lydighed. Jehova er hellig, fuldkommen og helt viet retfærdighed. Intet mindre end pletfri hellighed og fuldkommen lydighed er antagelig for ham.

2. Hvilken forskel er der på Adams overtrædelse og hans efterkommeres?

² Hvad er forskellen på Adams overtrædelse og på deres, som kom efter ham frem til Moses’ tid? Vi tænker her på Paulus’ ord: „Dog herskede døden som konge fra Adam ned til Moses, selv over dem, som ikke havde syndet ved en overtrædelse i lighed med Adams, han, der er et forbillede på ham, som skulle komme.“ (Rom. 5:14, NW) Adam var blevet skabt fuldkommen, og der fandtes ingen brist eller svaghed i hans organisme. Han havde fået den guddommelige lov, kunne fatte og forstå dens betydning og havde en iboende evne til fuldkommen lydighed. Alt dette til trods blev han en oprører. Hans ulydighed var forsætlig, overlagt. Men med Adams efterkommere har forholdet været anderledes. De har ikke haft Adams fuldkommenhed eller evne til fejlfri lydighed. Skønt dette ikke har kunnet undskylde enhver forsyndelse, har de dog ikke haft den samme grad af ansvar.

3. Hvad er afgørende for graden af vort ansvar? Anfør eksempler.

³ Vort ansvar er afhængigt af det mål af kundskab om Guds vilje, vi har adgang til at erhverve os, og som vi sidder inde med. Gud gav ikke umiddelbart efter Adams ulydighed nogen nøjagtig defineret lov med påbud om, hvad han ønskede, menneskeheden skulle gøre, eller fremholdt nogen straf for ulydighed. Der står skrevet: „Hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse.“ (Rom. 4:15) Derfor henrettede Gud ikke Kain for mordet på Abel, skønt han på ingen måde holdt ham for skyldfri, men lod ham leve under en forbandelse og med udslettelse i vente. Da de slægtled, der levede fra Adam og til Moses, ikke havde Moseloven, var de ikke forpligtet til at overholde den.

4. Hvorfor er onde mennesker uden undskyldning, og vil uvidenhed fritage dem for fordømmelse?

⁴ Menneskene levede nu i ondskab under dødens herredømme, og det gik hurtigt ned ad bakke med dem. De havde både i himmelen og på jorden beviser for den højeste dommers evige magt og guddommelighed, og der var derfor ingen undskyldning for, at de undertrykte sandheden og fulgte uretfærdighedens vej. Da de ikke havde nogen gudgiven lovbog, begyndte de at udforme deres egne love for deres husstande og for deres nations herskere. Ud fra ønsket om at undslippe Guds dom foregav nogle uvidenhed om Guds vilje og om, hvad synd er, og dette gav anledning til, at der opstod forskellige religioner, der ignorerer syndens eksistens. De kan ikke forklare syndens opståen, straffen for synd eller den foranstaltning,