• Sindsfornyelse til liv i den nye verden
    Vagttårnet – 1952 | 15. januar

    • 25. I hvilken henseende er vi ikke længere som verden, men som Gud?

      25 Du kan således blive forvandlet fra et herlighedsstadium efter hans billede til et andet, og det er hans hellige ånd, der vil udvirke dette for dig. Du vil ikke længere indadtil ligne en græsktalende hedning eller en jøde. Du vil ikke længere rose dig af at være en omskåren eller føle dig uren, fordi du er uomskåren. Du vil ikke længere være en vildfremmed udlænding i det åndelige Israels folks øjne. Nej, iblandt dem vil du ikke mere være en uciviliseret nomade, en fremmed skyte eller en underprivilegeret træl eller en særlig privilegeret fri. Du er måske disse ting udadtil i kødet, men i dit sind og ved din personlighed vil du være en kristen. Det er denne omstændighed, der gør det muligt for Jehovas vidner ved deres internationale stævner og i deres internationale organisation at samarbejde i fred og fordragelighed og broderkærlighed. Vi lader ikke længere nationale traditioner, stolthed, kappestrid, politiske forskelle og sociale kår vildlede vore sind og adskille os. I denne henseende er vi ikke mere som verden, men som Gud, thi hos Gud er der ikke personsanseelse.

      (The Watchtower, 15. oktober 1951)

  • Bevar sindet fornyet
    Vagttårnet – 1952 | 15. januar

    • Bevar sindet fornyet

      1. Hvorfor er det ikke let at holde sindet fornyet og leve i overensstemmelse med det nye sind?

      VI KAN tilegne os ny kundskab og nye tanker, men det er ikke så let at bevare sindet i denne nye tilstand og at leve vort liv i overensstemmelse med dette nye. Ikke i denne verden, hvor „dette tingenes systems gud“ og alle hans dæmoner har frit spil. Og ikke mens vi er ufuldkomne i kødet med dets tilbøjelighed til synd, selviskhed, glemsomhed og ligegyldighed over for Gud. Skønt apostelen Paulus blev begunstiget med opløftende syner og åbenbaringer, fandt han det ikke let at fortsætte den nye livsførelse, der var i overensstemmelse med den kundskab, han havde fået om Guds ord. Han kæmpede en bestandig kamp, og det var ikke udelukkende i sindet, så at vi kunne sige: „Sindet er slagmarken.“ Han havde legemlige skavanker og sit køds lidenskaber og lave tilbøjeligheder at kæmpe med, ligesom vi har det i dag. Hans skildring af den kamp, han havde med sig selv, for slet ikke at tale om kampen med Djævelens organisation udadtil, minder os levende om vor egen kamp med disse døende legemer, vi har, døende som følge af nedarvet synd.

      2. Hvorledes skildrede Paulus den kamp, vi har at udkæmpe i vore legemer?

      2 „Thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men synden, som bor i mig. Jeg finder derfor denne lov i mit tilfælde: Når jeg ønsker at gøre det rette, er det onde nærværende hos mig. Jeg glæder mig virkelig over Guds lov ifølge det menneske, jeg er i mit indre, men jeg finder i mine lemmer en anden lov, som ligger i strid med loven i mit sind og tager mig til fange under syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem skal redde mig fra dette døende legeme? Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså er jeg selv med sindet en træl under Guds lov, men med mit kød under syndens lov.“ — Rom. 7:19-25, NW.

      3. Hvorfra kommer denne „syndens lov, som er i mine lemmer“, og hvorledes kan „loven i mit sind“ bekæmpe den?

      3 Læg mærke til apostelens udtryk „loven i mit sind“ og „syndens lov, som er i mine lemmer“. En lov er en handleregel, hvorefter en person eller en ting handler eller opfører sig. Skaberen, Jehova Gud, nedlagde ikke syndens lov i mennesket. Det var vor stamfader Adam, der under Djævelens indflydelse nedlagde den i kødet og ved arv videregav den til os. Dersom du ikke holder den nede og står den imod, så vil syndens lov herske over dig og lede dig. Men hvordan kan man holde den nede eller modstå den? Ved sindets lov. Ikke det gamle sinds, for det er syndigt ligesom verden, men det nye sinds, der går i retning af at omdanne dig efter Guds billede, han der skaber din nye personlighed. Dette nye sind dikterer en ny handleregel for din livsførelse. Men da du har dette nye sind i et gammelt legeme med en gammel hjerne, opstår der strid. På grund af din nye tænkemåde er evnen til at ønske noget bedre nærværende hos dig, men evnen til at gøre det, du vil, til fuldkommenhed, er ikke i dig. Det er, fordi du er ufuldkommen, og syndens lov vil have sin vilje i og gennem dit legeme og sind. Derfor finder du, at du ofte tjener syndens lov med dit kød. Men det er dig en trøst, at du ikke har behag i at synde på denne måde, men at dit sind klynger sig til Guds lov, anser den for rigtig og ønsker at følge den.

      4. Hvad mere kræves der end kundskab, og hvorfor?

      4 Ifølge den medfødte lov i vort sind ønsker sindet synd og selviskhed og finder hos sig en tendens til at give efter for disse ting. Skal vi kunne ombytte denne tendens med en bedre lov, må vi lade vort sind forvandle ved hjælp af den nye kundskab og det, denne kundskab nu dikterer og tilråder. Det er ikke tilstrækkeligt at have kundskaben i vor forstand. Mange præster i kristenheden, og mange af deres religiøse hjordes medlemmer har kundskab om Bibelen, men de handler ikke i overensstemmelse med denne kundskab. Den er ikke en rettesnor for dem i deres livsførelse. Efter at vi har tilegnet os kundskab fra Guds ord, må vi arbejde med vort sind, der er fyldt med denne guddommelige kundskab. Som en modvægt mod de syndige tilbøjeligheder, vi er behæftet med, mod tendensen til åndelig dovenskab og glemsomhed, må vi tillægge os gode sindsvaner. På denne måde fremelsker vi en „sindets lov“, en bestemt sindsbeskaffenhed, en mental handleregel, der bliver en regulerende kraft i vort liv.

      5. Hvad må vi have vort sind fæstet på? Hvad kan der ske, dersom vi ikke gør det?

      5 Med den velsignede kundskab fra Guds ord må vi oplære vort sind til en ret tankegang og rette bestræbelser.