Når én af Guds engle kunne udslette 185.000 mand i den assyriske hær, med høvedsmænd og hærførere, på én nat, behøver det ikke at tage lang tid for de myriader af engle der står under Kristi kommando at tilintetgøre denne verdens hære, selv om de skulle tælle mange millioner. — 2 Kong. 19:35; 2 Krøn. 32:21; Dan. 7:9, 10, 13, 14.

Ved Harmagedon giver kongernes Konge ordre til at Guds fjender skal udslettes for de himmelske hærstyrkers hånd. Mens de politiske organisationer stadig er „levende“ — stærke, fungerende institutioner — bliver de tilintetgjort ved at de bliver kastet i den symbolske ildsø. Denne tilintetgørelse af deres organisation vil skabe stor uorden og forvirring i rækkerne. Men det vil være for sent at flygte og for håbløst at kæmpe. Med det lange sværd der ’udgår af hans mund’ beordrer Jesus Kristus at fjenderne skal henrettes, som skete det med et langt sværd tilhørende en embedsmand med myndighed.

Overlevende

Læg mærke til at beretningen ikke siger at Gud vil opbrænde den bogstavelige jord som verdens politiske system har hersket over i århundreder, og som det har forurenet og ødelagt i stor udstrækning. Ej heller siger profetien at jorden skal være et dødt, ubeboet sted. Der vil være overlevende. Hvordan ved vi det?

Jesus Kristus viste selv at der ville være overlevende, idet han gav anvisning på hvordan man kan overleve og derefter sagde: „Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ — Luk. 21:36.

Det følger heraf at ikke alle vil tilbede „dyret“ eller dets „billede“. Det pres der bliver lagt på alle for at få dem til at gøre det, bliver en udholdenhedsprøve for Kristi åndelige brødre på jorden. (Åb. 13:7-10) Men de modstår „dyrets“ bestræbelser og overvinder verden uden væbnet konflikt. — Joh. 16:33; Åb. 2:7, 17, 26.

Foruden disse Kristi åndelige brødre som har et himmelsk håb, viser Bibelen tydeligt at der er andre som ikke tilbeder „dyret“. Det er den ’store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9-17 og hvorom det udtrykkeligt siges at de „kommer fra den store trængsel“ og at Gud vil opslå sit beskyttende „telt“ over dem, og hans lam vil „lede dem til kilderne med livets vand“. De hører ikke til den „ny skabning“ som udgør „Guds Israel“. (Gal. 6:15, 16, NW) Apostelen Johannes så dem træde frem i synet efter at han havde været vidne til beseglingen af de 144.000 åndelige israelitter.

De skildres også som de „får“ der gør godt mod Kristi åndelige brødre under hans nærværelse i Rigets magt. De får denne indbydelse: „Arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ — Matt. 25:34.

Der vil altså ikke være noget tomrum — ingen tom, ubeboet jord. Gud vil simpelt hen rense jorden for forurenere, ødelæggere. (Åb. 11:18) Han vil tilintetgøre sine fjender. Alle som overlever vil se den vanære som da vil overgå dem der kæmper mod Gud, og alle levende vil prise ham for hans retfærdighed, trofasthed og barmhjertighed. — Sl. 145:9-21.

Jehova fuldfører ’beseglingen’ af sine udvalgte

APOSTELEN PAULUS skrev til sine åndsavlede brødre: „Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, så vi også kan herliggøres med ham.“ — Rom. 8:16, 17.

Hvordan „vidner“ ånden i denne henseende? „Vor ånd“, det vil sige den fremherskende indstilling hos de åndsavlede kristne, formes af Guds hellige ånd sådan at de kommer til erkendelse af deres forhold til Gud. Dette sker ikke på nogen mystisk måde. Guds ord, den måde hvorpå Gud tager sig af den kristne