har ofret sin elskede søn er et udtryk for at han selv elsker godhed og medfølelse. — Rom. 5:6-8.

Mangel på medfølelse virker frastødende

Hvis barmhjertighed avler barmhjertighed er det omvendte lige så sandt. Jesu lignelse om den ubarmhjertige tjener der af sin kongelige herre havde fået eftergivet en stor gæld, men derefter undlod at vise medfølelse over for en medtjener som blot skyldte ham et lille beløb, skildrer dette udmærket. Mandens mangel på barmhjertighed virkede frastødende på de andre tjenere, der fortalte det til deres herre; og herren kaldte den ubarmhjertige tjener til sig og sagde: „Du onde tjener! al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg havde forbarmet mig over dig!“ Herrens vrede var blevet vakt, og han lod den ubarmhjertige tjener kaste i fængsel. — Matt. 18:32-34.

David gav udtryk for en lignende følelse da han hørte Natans beretning om den rige mand der tog en fattig mands eneste lam for at tilberede et måltid til en gæst. David udbrød i vrede: „Den mand, som gjorde det, er dødsens.“ Hvorfor? „Fordi han handlede så hjerteløst“ over for sin næste. Men det var et knusende slag for David da han — der, som hans udtalelse viste, inderst inde selv var en medfølende mand — fik at vide: „Du er manden!“ Så selv om vi måske øver barmhjertighed må vi ikke blive selvsikre men give agt på formaningen: „Vær fortsat barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig.“ — 2 Sam. 12:1-7; Luk. 6:36, NW.

At det virkelig er en alvorlig sag fremgår af Bibelens udtalelse om at de „ubarmhjertige“ regnes blandt dem der ifølge Guds ordning „fortjener døden“. (Rom. 1:31, 32) Tænk på farisæerne der, ifølge Jesus, som skare betragtet var bestemt til gehenna, evig tilintetgørelse. (Matt. 23:23, 33, NW) Deres mangel på barmhjertighed bidrog øjensynlig i høj grad til at de fortjente denne dom. Da Jesus irettesatte dem fordi de ’fordømte de skyldfri’, sagde han til dem at de skulle gå hen og lære hvad de ord betyder: „Barmhjertighed vil jeg, ej slagtoffer.“ — Matt. 9:11-13; 12:7; Hos. 6:6.

En af årsagerne til at det forholdt sig sådan med farisæerne, var deres yderst paragrafmæssige måde at betragte alting på. De gik meget højt op i regler, forskrifter og fremgangsmåder, men de overså eller tog mindre hensyn til de vigtigere principper i Guds ord og det der betød mest i den sande tilbedelse. De lignede afgjort ikke ham som de påstod var deres himmelske Fader. (Joh. 8:41) Har vi en vis tilbøjelighed til at være som de?

Selv om Guds barmhjertighed ikke på nogen måde er begrænset til domsperioder, kommer den dog tydeligt til udtryk ved sådanne lejligheder. Hvor skulle vi ønske at være genstand for Guds barmhjertighed i sådanne perioder!

„Barmhjertighed ser frimodigt dommen i møde“ — hvordan?

AT ’BARMHJERTIGHED frimodigt ser dommen i møde’ bør interessere os alle stærkt. Hvorfor? Fordi apostelen Paulus i sine inspirerede skrifter understreger at „hver af os [skal] aflægge regnskab for sig selv over for Gud“. — Jak. 2:13; Rom. 14:12.

Noget som øger vor interesse, er at den tid da Gud vil dømme alle mennesker nu er kommet meget nær. Profetierne viser at det hemmelighedsfulde „store Babylon“, den falske religions verdensimperium, såvel som alle de politiske nationer, om kort tid vil blive ramt af Guds dom. Alle mennesker på jorden står over for en tid med „stor trængsel“, og om de overlever den afhænger af om de har Guds godkendelse, om han afsiger en gunstig dom over dem. (Matt. 24:21, 22; 25:31-34, 41; Åb. 17:1-5; 19:11-15) Efter denne trængselstid følger Guds søns tusindårige styre over jorden, og på denne „dommens dag“ vil de der har overlevet trængselen og de opstandne døde blive dømt efter deres gerninger. — Matt. 11:21-24; 12:41, 42;