jøder og ikke-jøder blevet indpodet i det symbolske oliventræ. Således frembringer Abrahamspagten „det fulde antal“ af jøder og ikke-jøder som udgør det samlede antal af ’sæden’. „På denne måde vil hele Israel blive frelst,“ ikke det kødelige Israel, men det som ’virkelig er Israel’, de 144.000 medlemmer af det åndelige Israel. — Romerne 11:12, 25, 26; 9:6-8; Åbenbaringen 7:4.

20, 21. (a) Hvordan bør vi reagere på opfyldelsen af denne vigtige del af Abrahamspagten? (b) Hvad vil vi behandle i den følgende artikel?

²⁰ Den vidunderlige måde hvorpå Jehova har opfyldt denne vigtige del af Abrahamspagten — at han har tilvejebragt stammen og det fulde antal grene på det symbolske træ — bør fylde os med beundring. Som Paulus kan vi udbryde: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje! For ’hvem har lært Jehovas sind at kende, eller hvem er blevet hans rådgiver?’ Eller: ’Hvem har først givet til ham, så det skal gengældes ham?’ Fra ham og ved ham og til ham er jo alle ting. Ham tilkommer herligheden for evigt. Amen.“ — Romerne 11:33-36.

²¹ Men hvad kan vi, rent praktisk, lære af illustrationen med oliventræet og de indpodede grene, uanset om vi hører til de symbolske grene (de salvede kristne) eller er blandt de andre der nyder velsignelser i kraft af den sæd Abrahamspagtens træ har frembragt? Det vil vi se på i den følgende artikel.

Forenede om at bære megen frugt

„Min Fader er herliggjort ved dette at I fortsat bærer megen frugt og viser at I er mine disciple.“ — Johannes 15:8

1. Hvordan fremgår det af Bibelen at Jehova tillægger frugttræer en ikke ringe værdi?

„GUD [JEHOVA] lod af agerjorden fremvokse alle slags træer, en fryd at skue og gode til føde.“ (1 Mosebog 2:9) I det gamle Israel skulle et nyplantet frugttræ have lov til at vokse i tre år uden at ejeren havde lov at bruge dets frugt til noget som helst formål. Det fjerde år skulle al dets frugt „under høstjubel helliges [Jehova]“. Først det femte år kunne ejeren bruge træets frugt som han ønskede, efter at han dog havde givet førstegrøden til Jehova. (3 Mosebog 19:23-25; 5 Mosebog 26:1-10; Nehemias 10:35-37) I tilfælde af krig nød frugttræer en særlig beskyttelse