er bedre end andre eller har krav på større ærbødighed eller særlige privilegier. Apostelen forklarer videre:

23. Hvilket forhold må vi have til andre i menigheden for at være „fuldendte“ i troen?

²³ „For ligesom vi på ét legeme har mange lemmer, og lemmerne ikke alle har samme funktion, således er vi, skønt mange, ét legeme i samhørighed med Kristus, men lemmer som hver for sig tilhører hinanden.“ (Rom. 12:4, 5) I hvilken hensigt er vi sat i menigheden? For at hjælpe hinanden til at holde ud, så vor tro kan fuldendes ved udholdenhed. Vi bør derfor finde vor plads i menigheden og gøre alt hvad vi kan for at tjene der. Apostelen slutter med at sige:

24. Hvilke mange former for tjeneste kan de kristne beskæftige sig med, ifølge Romerbrevet 12:6-8, og i hvilken ånd bør de gøre det?

²⁴ „Eftersom vi nu har gaver der er forskellige alt efter den ufortjente godhed der er skænket os, enten det nu er profeti, så lad os profetere [hvilket indbefatter det at tale og forkynde] efter den tro der er tilmålt os; eller det er en tjeneste, så lad os tage vare på denne tjeneste; eller den der underviser, lad ham tage vare på undervisningen; eller den der tilskynder, lad ham tage vare på tilskyndelsen; den der deler ud, lad ham gøre det gavmildt; den der præsiderer, lad ham gøre det i fuldt alvor; den der viser barmhjertighed, lad ham gøre det med glæde.“ — Rom. 12:6-8.

25. Hvilken tilskyndelse får vi af apostelen Peter, idet vi stadig stræber efter at blive „fuldendte“ i Guds øjne?

²⁵ Hvis vi lægger os disse ord på sinde og alvorligt bestræber os for at følge dem, vil vi blive „fuldendte“ i Guds øjne, i harmoni med det apostelen Peter skrev: „Efter at I har lidt en kort tid vil al ufortjent godheds Gud, som kaldte jer til sin evige herlighed i samhørighed med Kristus, selv fuldende jeres oplæring, han vil gøre jer faste, han vil gøre jer stærke.“ — 1 Pet. 5:10; Jak. 1:12.

Hvad var profeternes opgave?

HVAD kommer du til at tænke på når de hebraiske profeter fra fortiden omtales? Tænker du på mænd som fremsatte forudsigelser? Eller tænker du først og fremmest på mænd der tilskyndede folk til at gøre Guds vilje?

De hebraiske profeter forudsagde ganske rigtigt visse begivenheder. Dog var deres profetiske tale på ingen måde begrænset hertil. Det fremgår af det hebraiske ord for profet, navi’. I sig selv bibringer dette ord ikke nogen tanke om at fremsætte forudsigelser, men betyder blot ’en der lader ordene strømme’ eller ’en hvis tale flyder’. Brugen af dette ord viser at de sande profeter var Guds talsmænd som lod inspirerede budskaber lyde. Nøjagtig hvori deres gudgivne hverv bestod, vil vi bedre kunne forstå ved at sammenligne dem med de mænd der falskeligt gjorde krav på profetværdighed.

Vi kan for eksempel betragte forholdene på profeten Mikas tid. Moralen var blevet meget lav i Israel og Juda. Lederne undertrykte folket, især de fattige og nødlidende. Dommerne og præsterne havde en umættelig trang til penge. Blodsudgydelse og korruption af enhver art hørte til dagens orden. Man kunne ikke engang stole på venner eller nære familiemedlemmer.

Tiden var afgjort inde til at israelitternes vildfarelse måtte afsløres og der måtte appelleres til dem om at ændre handlemåde. Var det den opgave de der falskeligt gjorde krav på at være profeter havde