Er det ret at hade uret?
DET ER ikke alene ret at hade uret, det er en moralsk pligt. Men hvordan kan man hade noget man ikke kender? Næsten alle folk, lande og religioner har deres egne regler for hvad der er ret og hvad der er uret. Som en præst har udtalt: „Hvad der er ret i den ene kirke er uret i den anden.“ En bartender sagde: „Hvad der er lovligt i en stat er ulovligt i en anden.“ En ung kvinde i Pennsylvanien gav udtryk for en indstilling som mange deler med hende: „Hvem er jeg at jeg skulle kunne sige hvad der er ret eller uret?“ Men hvordan kan man hade uret når man ikke ved hvad uret er?
Når borgere i kynisk mangel på respekt for et lands velfærd snyder så de mageligt og let kan komme om ved deres arbejde og tillader uheldige elementer at dominere arbejdspladserne, når bestikkelse og underkøbelse finder sted inden for lægekredse, når sagførere lader hånt om retfærdighed og lærer villige elever hvordan de kan omgå loven, når præster prædiker broderskab og praktiserer forskelsbehandling, når en jury nægter at dømme mænd som man ved er mordere, og når høje regeringsembedsmænd udnytter deres stilling til egen fordel, er det så uret eller ret hvad disse mennesker gør? I dag svares der almindeligvis: „Det kommer an på . . .“
Rette og urette handlinger betragtes ikke længere som et spørgsmål om moral eller rette principper; det er blevet et spørgsmål om hensigtsmæssighed. Man siger at hensigten helliger midlet. At lyve af forretningshensyn hører med til legen. En ung mand sagde: „Alle mennesker snyder. Se bare på de store kanoner. De har sagførere som ikke bestiller andel end at finde smuthuller for dem.“ Det et blevet moderne at være overbærende og tolerant når nogen bærer sig forkert ad. Bliver man vred eller indigneret over at nogen forsynder sig, stempler man sig selv som sær og gammeldags, alt tolereres i dag så længe man ikke gribes i noget kriminelt.
En oversigt i bladet Look for januar 1960 afslørede: „Moralsk indignation er gammeldags, det er ikke smart at blive vred. Folk er heller ikke interesseret i at fælde en moralsk dom, medmindre de udtrykkelig diskuterer forbryderisk opførsel. I vore dage skal man være kold, sophisticated — og tolerant over for uret.“
En sådan slap og eftergivende holdning over for urette handlinger har ideologi mange menneskers, evne til at skelne mellem ret og uret. Rapporten i Look viste at „mindre end 10 procent af de interviewede mente at ærlighed var en væsentlig betingelse for succes“. En vurderingsmand i et forsikringsselskab fortalte en journalist at „75 procent af de mennesker vi har at gøre med nu, har overhovedet ingen moral“. En reklamemand sagde: „I jagten på dollars kan alting gå.“ En mand med moral omtales som en der har brug for „en psykiater“. Look kommenterer: Amerika har vundet sig en femte frihed — „friheden til at snyde“.
Ansvarsbevidste borgere indrømmer at moralen atter må defineres og illustreres ved eksempler hvis folk nogen sinde skal komme til at forstå rette principper. Synd har mistet sin identitet. „I dag viser ondskab sig ikke mere som ondskab,“ sagde en kontormand, „men som en del af menneskets tilstand.“ Det at gå i kirke er blevet reduceret til en samfundsskik. Og som en redaktør i Mississippi sagde: „Folk har simpelt hen ingen frygt for Gud mere.“
Det er en fejltagelse at tro at urette handlinger medfører tilfredshed og glæde i tilværelsen. En forkert adfærd fører til moralsk forvirring. Den nedbryder og tilintetgør liv. Den bringer en i konflikt med Gud og spolerer ens muligheder for at opnå evigt liv i Hans retfærdige nye verden.
Det er en ret og ikke en uret adfærd der giver livet mål og mening. Den rette vandel hjælper os bort fra den selvtilfredshed og ligegyldighed der følger med en selvbehagelig tilværelse, og hæver os op til en respektabel stilling i Guds og menneskers øjne. Den beskytter os imod moralsk forvirring og kedsomhed. Og som det vigtigste af alt fører den os ind i et harmonisk forhold til Skaberen, hvilket resulterer i lykke og liv. Alt hvad der har tendens til at ødelægge en sådan lykkelig og principfast tilværelse fortjener vort had. Dersom vi er ligegyldige eller tolerante over for det der er uret, svækker vi vor egen moralske støbning og nedbryder moralen hos dem der er vidner til vor ligegyldige optræden. Ligegyldighed underminerer vor samvittighed og svækker vort forsvar mod fristelser.
Det er en kristen pligt at hade uret. Apostelen Paulus formaner de kristne: „Afsky det onde, hold jer til det gode.“ At følge apostelens råd er at efterligne Gud og at lade sig forme efter det mønster Jesus Kristus fulgte. Bibelen fortæller os at Gud hader „stolte øjne, løgnetunge, hænder, der udgyder uskyldigt blod, et hjerte, der udtænker onde råd, fødder, der haster og iler til ondt, falsk vidne, der farer med løgn, og den, som sætter splid mellem brødre“. Om Jesus siger Bibelen: „Du elskede ret og hadede uret.“ Jesus var ikke eftergivende når det gjaldt rette principper. Han fordømte farisæerne for deres hykleri, smed kræmmerne ud af templet og væltede vekselerernes borde. Hans nidkærhed for retfærdighed fortærede ham. Hans efterfølgere må være besjælet af den samme brændende nidkærhed. — Rom. 12:9; Ordsp. 6:16-19; Hebr. 1:9.
Vor vejledning i rette principper er Guds ord, Bibelen. Den giver os denne specielle advarsel: „Far ikke vild! hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen æreskændere, ingen røvere skal arve Guds rige.“ Til sit eget gavn må en kristen hade disse urette gerninger, for det er kræftagtige, ødelæggende handlinger som nedbryder ens mentale og fysiske sundhed, får samfunds- og familielivet til at lide skibbrud, og reducerer en til et ubrugeligt, afskyeligt kar i Guds øjne. Sådanne overtrædelser bringer Guds navn og ord i miskredit. De kaster en sort skygge over hans rene organisation. Gør man sig blot skyldig i en af dem er det tilstrækkelig grund til at afskære én fra Guds menighed og at berøve én det storslåede liv Gud har givet løfte om. — 1 Kor. 6:9, 10.
Nær derfor et inderligt had til det urette og beskyt derved dig selv mod den moralske ligegyldighed der nu præger verden. Væbn dit sind og hjerte med en dybfølt kærlighed til retfærdighed, så du kan berige dit nuværende liv og give det krydderi og mening og desuden vinde det virkelige liv.