Spørgsmål fra læserne

● Gælder betegnelsen „visdommen“ i Ordsprogene 8:22-31 virkelig Jesus, Guds søn?

De der kun anerkender De hebraiske Skrifter eller som ikke tror på Jesus Kristus, forklarer ofte Ordsprogene 8:22-31 sådan at visdommen her blot omtales billedligt som den personificerede visdom. Denne fortolkning af disse vers stemmer imidlertid ikke med hvad man ved om Gud. Hvis man desuden anerkender at hele Bibelen, Ordsprogenes bog indbefattet, er inspireret — et bibelsyn der hviler på en sikker grund — kan man se at den beskrivelse der her givet af „visdommen“, svarer til hvad der siges andetsteds i Bibelen om Guds søn. Der siges i Ordsprogenes bog:

„Mig skabte [Jehova] først blandt sine værker, i urtid, førend han skabte andet; . . . førend bjergene sænkedes, før højene fødtes jeg [som under fødselsveer, NW], . . . Da han grundfæsted himlen, var jeg hos ham, . . . da var jeg fosterbarn hos ham [var jeg ved hans side som værkmester, NW; norsk overs. af 1930], hans glæde dag efter dag; for hans åsyn leged jeg altid, . . . og havde min glæde af menneskens børn.“ — Ordsp. 8:22-31.

Jødiske bibelkommentatorer, der ikke vil gå med til at denne passage gælder Jesus som Messias, hævder som regel at dette blot er en personificering af visdommen brugt som et stilistisk virkemiddel. Således siger W. Gunther Plaut i sin bog Book of Proverbs — A Commentary at disse vers gælder visdommen, „som kun i billedlig betydning er personificeret“. Det kan dog ikke være tilfældet at disse vers blot taler om den guddommelige visdom eller visdom i det hele taget som et abstrakt begreb. Hvorfor ikke? Fordi „visdommen“ her skildres som ’skabt’ eller ’frembragt’ (NW; hebraisk: qanah’)a først blandt Jehovas værker. Bibelen viser at Jehova selv altid har eksisteret. (Sl. 90:2; 1 Tim. 1:17) Eftersom han altid har været til og altid har været viis, har hans visdom altid eksisteret; den er aldrig blevet skabt eller frembragt; den er ikke „født som under fødselsveer“. (Ordsp. 8:22-24, NW; Job 9:2, 4; 12:9, 13; 28:20, 23; Rom. 11:33-36) Visdommen eksisterer ikke adskilt fra en person; den ejes og genspejles af en person. Den personificerede „visdom“ der skildres her, må følgelig være brugt billedligt om en der blev skabt „først blandt [Guds] værker“.

Ved hjælp af De kristne græske Skrifter får vi forståelse af hvem disse vers øjensynlig hentyder til. Igen og igen afgiver De græske Skrifter vidnesbyrd om at Messias havde en førmenneskelig tilværelse som Guds søn i himmelen, hos Jehova. (Joh. 17:5; 6:62) I denne førmenneskelige tilværelse arbejdede han sammen med Jehova ved skabelsen af alle andre ting. Johannes 1:3 siger om ham: „Alt er blevet til gennem ham, og uden ham er end ikke én ting blevet til.“ — Jfr. Kol. 1:15, 16.

Man forstår hvorfor Guds søn kunne skildres som den skabte „visdom“. Gennem ham blev Jehovas vise hensigt gjort kendt, herunder den rolle som den af jøderne længe ventede Messias skulle spille. Apostelen Paulus sagde om Jesus: „Omhyggeligt skjult i ham er alle visdommens og kundskabens værdier.“ (Kol. 2:3) Kong Salomon var kendt viden om for sin gudgivne visdom, men Jesus var „mere end Salomon“. (1 Kong. 4:30-34; Matt. 12:42) De der tog imod Jesus Kristus og troede på ham, erfarede at han var „Guds kraft og Guds visdom“. — 1 Kor. 1:24, 30.

Af det vi ved om vor evigt vise Gud og af det vi ved fra De kristne græske Skrifter om Jesus, fremgår det at det er helt på sin plads at anvende Ordsprogene 8:22-31 om Guds søn der blev Messias. Disse vers passer bemærkelsesværdigt på både hans oprindelse og hans gerninger, også i betragtning af at hans kærlighed til og glæde over menneskene førte til at han gav sit liv som en løsesum for dem. — 1 Tim. 2:5, 6; Joh. 3:16.

● Jeg finder det svært at forstå Anden Mosebog 4:24-26, der fortæller om omskærelsen af Moses’ søn. Hvis liv var det der var i fare, og hvad skete der egentlig?

Denne passage forekommer i beretningen om Moses’ tilbagevenden til Ægypten sammen med sin hustru Zippora. Der siges i Anden Mosebog 4:24-26: „Men undervejs, i natteherberget, kom [Jehova] [det vil sige Jehovas engel] imod ham og ville dræbe ham. Da greb Zippora en skarp sten og afskar sin søns forhud og berørte hans blusel [fødder, NW; da. overs. af 1871; og andre] dermed, idet hun sagde: ’Du er mig en blodbrudgom!’ Så lod han ham i fred. Ved den lejlighed brugte hun ordet ’blodbrudgom’ med hentydning til omskærelsen.“

Det er et dunkelt sted, og vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget afgørende om den fulde betydning af det der siges. Andre skriftsteder kaster dog et betydeligt lys over sagen. Vi giver derfor følgende forslag:

Den lov der tidligere var givet til Abraham om omskærelse lød: „Men de uomskårne, det af mandkøn, der ikke ottendedagen omskæres på forhuden, de skal udryddes af deres folk; de har brudt min pagt!“ (1 Mos. 17:14) Eftersom det ikke var Moses men hans søn der ikke var omskåret, var det øjensynlig drengens liv der var truet af Jehovas engel. Moses havde desuden fået guddommelig befaling gennem en engel fra Gud om at føre israelitterne ud af Ægypten. (2 Mos. 3:10) Det er derfor ikke rimeligt at slutte at Moses ville blive truet med døden af en engel fra Gud mens han var på vej for at udføre befalingen.

Det var Jehova Guds engel der havde magt fra Gud til at dræbe Moses’ søn fordi han ikke var i overensstemmelse med omskærelsespagten. Det er derfor rimeligt at slutte at Zippora lod forhuden (tegnet på at pagten var opfyldt) røre engelens fødder for således at vise at der nu ikke mere var nogen grund til at hendes søn skulle dø.

Det usædvanlige udtryk: „Du er mig en blodbrudgom“, brugte Zippora øjensynlig fordi omskærelsen drejede sig om en pagt. Pagten havde sit udspring hos Jehova Gud, her repræsenteret ved hans engel. Når Zippora tiltaler Jehova gennem hans stedfortrædende engel som „en blodbrudgom“, taler hun sikkert ikke kritisk til ham, men anerkender at hun nu underlægger sig pagtens betingelser. Det var som om hun anerkendte og tog imod stillingen som hustru i omskærelsespagten, mens Jehova Gud var ægtemanden. Med denne lydighedshandling over for Guds retmæssige krav var hendes søns liv ikke længere i fare.

[Fodnote]