Der er således en righoldighed af vidnesbyrd om at Bibelens beretning om Vandfloden er sand. Der findes en logisk og bibelsk forklaring på hvor vandmængderne kom fra, samt hvor vandene bagefter er blevet af. Samtidig giver en sådan verdensomspændende katastrofe en tilfredsstillende forklaring på et så interessant fænomen som det at man har fundet millioner af fisk begravet på toppen af høje bjerge.

Hvad det betyder for os personligt

Den kristnes tro på at Vandfloden har fundet sted afhænger dog ikke af geologiske eller andre videnskabelige vidnesbyrd. Han anerkender beretningen fordi den er en del af Guds inspirerede ord, og fordi Jesus Kristus og hans disciple henviste til den og brugte den som et advarende eksempel for os. — 2 Tim. 3:16; Luk. 17:26.

Apostelen Peter skrev at mange med vilje, „ifølge eget ønske“, er blinde for at der har været en vandflod. Derfor forstår de ikke at „de nuværende himle og jorden“ er gemt til en lignende „dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes“. — 2 Pet. 3:5-7; se også New World Translation.

Under guddommelig inspiration tilføjede Peter: „Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte.“ Peter viste at de der ønsker at tjene Gud kan nære det samme håb som Noa — håbet om at overleve afslutningen på en ond tingenes ordning. Derudover kan vi have tillid til at komme til at leve i en retfærdig, ny tingenes ordning som Gud skaber. — 2 Pet. 3:11-13.

Lyt derfor til den advarsel som Jesus udtalte om vor tid og i hvilken han henviste til Vandfloden. Opfyld de krav Gud stiller. Tænk altid på at vi lever i en tid da en ond tingenes ordning — ifølge Guds ord — vil gå til grunde. Ved at tage imod Guds beskyttelse kan vi overleve afslutningen på denne tingenes ordning ligesom Noa overlevede afslutningen på den onde tingenes ordning på hans tid.

Spørgsmål fra læserne

● Har apostelen Paulus været gift? — L. B., U.S.A.

Bibelen siger ikke noget direkte herom, men det er muligt, på grundlag af det Paulus skrev, at slutte at han var enkemand da han blev kristen.

En af grundene for denne antagelse er de udtalelser hvormed han forsvarede sin apostelgerning da han skrev til korinterne. Han påpegede at han havde visse rettigheder som han ikke havde gjort brug af. For det første tog han ikke imod nogen personlig økonomisk hjælp fra dem, selv om han havde ret til at få føden på deres bekostning. (1 Kor. 9:4, 11-15) Ligeledes skrev han: „Har vi ikke ret til at tage en søster som hustru med overalt lige så vel som de andre apostle?“ (1 Kor. 9:5) At han nævnede dette samtidig med at han opregnede de ting han havde ret til men ikke gjorde, tyder på at han ikke havde nogen hustru på det tidspunkt.

Med hensyn til den antagelse at Paulus var enkemand lægger vi mærke til hans ord i Første Korinterbrev 7:8: „Til de ugifte og til enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, om de vedbliver at være som jeg.“ Han havde lige givet vejledning til de gifte. Før han fortsatte med at give vejledning til disse, henvendte han sig til „de ugifte og til enkerne“. Det græske ord der her er oversat med „ugifte“ gælder alle ugifte og kan betyde mænd som aldrig har været gift eller nogle som tidligere har været gift men hvis ægtefælle ikke lever mere. Det græske ord der er oversat med „enker“ betyder tidligere gifte kvinder. Da Paulus anbefalede disse at de vedblev at være som han, er det ret sandsynligt at han selv var enkemand.

Andre grunde er blevet fremført til støtte for den antagelse at Paulus tidligere har været gift. For eksempel har nogle ment at hans indsigt i ægteskabelige anliggender viser at han talte af