• Lægedom til liv i den nye verden
    Vagttårnet – 1951 | 15. august

    • deres legemlige modstandskraft er brudt, ikke betyde en dom over dem eller et tegn på deres udryddelse ved Jehovas himmelske hærskarer. De vil dø i trofasthed, til Guds ophøjelse, og deres død vil ikke betyde, at de er udslettet for evigt, men de vil få lejlighed til at genopstå i den nye verden, der følger efter Harmagedon. Men dersom det behager Gud, kan han styrke selv den svageste blandt sit trofaste folk på overnaturlig måde til at udholde alle de strabadser i denne trængselstid, der aldrig har haft sin mage, og overleve. Hver eneste af hans folk, der overlever slaget, vil gøre det, fordi Gud har beskyttet dem midt under den udryddelse, han lader ramme alle sine fjender.

      24. Hvorledes bør vi derfor bære os ad med hensyn til helbred og sikkerhed?

      24 Mens vi er aktive i Guds tjeneste, bør vi have omhu for vort helbred og fysiske vitalitet og være på vagt imod umådeholdenhed, imod at løbe nogen risiko og så vidt muligt over for ulykker. På samme måde som når vi låser dørene, sætter skodder for vinduerne og sætter bolt for kælderdøren og træffer andre sikkerhedsforanstaltninger for at værne vort hjem imod indbrudstyve. Så kan vi have fuld tillid til, at vor himmelske Fader og forsørger vil tage sig af resten. Skulle vi blive udsat for farer som følge af vor trofasthed i hans tjeneste, må vi finde os i alt, hvad han måtte lade ske i overensstemmelse med sin vilje, og vi kan takke ham for hans udfrielse af os i sådanne farer. Men løb ingen unødvendig risiko. Stil ikke Jehova på prøve på nogen uberettiget måde. „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ „Hvad I end har for, så gør det af hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker.“ — 1 Kor. 10:31 og Kol. 3:23, NW.

      (The Watchtower, 15. maj 1951)

  • En helbredelse af større betydning
    Vagttårnet – 1951 | 15. august

    • En helbredelse af større betydning

      1. Hvordan er Gud og Kristus stadig aktive som helbredere?

      JEHOVA Gud og Kristus Jesus er stadig virksomme som helbredere. Men hvordan kan det være, eftersom åndens gave til at helbrede de legemligt syge ophørte for næsten nitten århundreder siden? Og hvorledes har Gud fortsat sit sundhedsprogram over for sine kristne vidner lige til denne dag? I hvilken forstand udvirker han nu helbredelser? Bibelen svarer, at han gør sådanne undere nu i langt videre forstand end gennem fysisk eller legemlig helbredelse, nemlig i åndelig forstand.

      2. Hvad ignorerer vor tids talsmænd for guddommelig helbredelse i denne henseende? Og hvorfor påskønner mennesker i verden ikke de større undere?

      2 Religionsdyrkere, der gør mirakuløs helbredelse af det menneskelige legeme til deres fornemste læresætning og til deres vigtigste bevis for, at de er Guds folk, lægger hovedvægten på det rent fysiske. De ignorerer Guds større mirakler, der finder sted på åndelig måde. De fysiske mirakler på apostlenes tid kom i anden række i forhold til de langt mere underfulde og betydningsfulde åndelige mirakler. Legemlig helbredelse ophørte til sin tid som forudsagt, men den åndelige forvandling eller omdannelse har fortsat ned gennem århundrederne til vore dage. Verdslige jordbundne mennesker vil ikke kunne påskønne disse større og langt livsvigtigere undere, og de vil ikke bryde sig om dem eller tillægge dem nogen værdi eller mene, at de har noget med virkeligheden at gøre. Herom siger apostelen: „Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der hører til Guds ånd, thi det er dårskab for ham, og han kan ikke forstå det, fordi det bedømmes åndeligt.“ — 1 Kor. 2:14, NW.

      3. På hvilken måde er de åndelige mirakler af større vigtighed og varighed?

      3 Men i vor tid er hundredtusinder retsindige mennesker begyndt at påskønne disse undergerninger, der er langt vigtigere for evigt liv i den nye verden end midlertidige legemlige helbredelser i denne verden nogen sinde kunne være. De gode virkninger, som de, der blev helbredt på mirakuløs vis på apostlenes tid, opnåede rent legemligt, ophørte, når de døde. De gode virkninger, som høstes af dem, der har troet og erfaret Guds kraft gennem Kristus på åndelig vis, fortsætter, eftersom de vil følge dem, når de oprejses til liv i den lovede nye verden. Vi kan ikke påstå at være kristne og samtidig kun være rent jordbundne mennesker, der ikke tager imod det, som hører Guds ånd til, eller ikke kan fatte det.

      4. Hvad var det vigtigste at blive helbredt for, fysisk eller åndelig blindhed?

      4 Jesus og hans disciple gav de blinde deres syn tilbage, så de kunne betragte den verden, der var om dem. Men der findes en dødbringende, åndelig blindhed, som Satan, Djævelen, er ophavsmand til. „Dette tingenes systems gud har forblindet de vantros sind, for at lyset fra de herlige gode nyheder om Kristus, der er Guds billede, ikke skulle skinne igennem.“ (2 Kor. 4:4, NW) Sindets eller forstandens øjne må åbnes, hvis vi skal kunne se livets lys, ellers vil vi snuble og forgå. De blinde, religiøse vejledere førte det jødiske folk i undergang, og begge parter snublede og gik til grunde sammen. (Matt. 15:14, NW) Hvad er derfor det vigtigste at fjerne, legemets eller sindets blindhed? Hvilket mirakel er det største, det legemlige eller det åndelige?