Hvad hver enkelt kan gøre for at fremme et lykkeligt familieliv
„Lad også hver enkelt af jer elske sin hustru sådan som han elsker sig selv; men hustruen skal have dyb respekt for sin mand.“ — Ef. 5:33
1, 2. Hvad ønsker man i ægteskabet, hvad vil man gerne undgå, og hvem søger mange hjælp hos?
ET LYKKELIGT ægteskab! Enhver som indgår ægteskab — en ordning der er indstiftet af Gud — ønsker naturligvis at opnå lykke. Selv i vor ufuldkomne verden hvor der er så megen sorg og ulykke, er der nogle som har fundet sand lykke i deres ægteskab. Det er lykkedes dem at undgå de splittelser, problemer og sorger der er så almindelige i verden i dag. Men hvordan? Har det været ved at følge anvisninger fra de utallige ægteskabsrådgivere, hvis vidt forskellige meninger man kan høre og læse alle vegne i dag?
2 For mange hundrede år siden skrev vismanden: „Der er ingen ende på, som der skrives bøger,“ og det synes afgjort også at gælde de bøger der skrives om ægteskab og lignende emner. (Præd. 12:12) Psykologer, psykiatere, læger og andre giver udtryk for deres opfattelser og modstridende meninger om hvad folk skal gøre for at opnå et lykkeligt ægteskab. Aviser og ugeblade bringer regelmæssigt indlæg med „gode råd“ til dem der har problemer i kærlighedssager. Alligevel tårner vanskelighederne sig op, og statistikkerne viser at en stor procentdel enten tyr til separation eller skilsmisse fordi de ikke har fundet lykken. Men de der har problemer kan fatte mod. Ægteskabets Indstifter fortæller os hvordan det er muligt at opnå tilfredshed og lykke i denne guddommelige ordning, selv i en splittet verden.
3. Hvilke spørgsmål stilles her angående ægteskab, og hvilket forslag stilles der?
3 Har du et lykkeligt ægteskab? Har du opnået den glæde som du forventede at opnå sammen med din livsledsager? Glæder du dig stadig „ved din ungdoms hustru“, selv om du måske har været gift i mange år? (Ordsp. 5:18) Eller har du problemer i dit ægteskab? Hvis du har, vil du uden tvivl gerne vide hvor der er en pålidelig kilde som kan give dig virkelig hjælp og gode råd. En sådan kilde kan naturligvis ikke fjerne alle de vanskeligheder du kan komme ud for i en ufuldkommen verden, men den kan hjælpe dig til at klare problemerne og den viser dig hvad du personligt kan gøre for at forbedre dit ægteskab. Denne kilde er Guds ord, Bibelen. På dens blade findes der råd og vejledning som kan hjælpe dem der er villige til at efterkomme dens anvisninger. Lad os betragte nogle af de ægteskabelige problemer der findes i dag, og se hvordan Guds ord kan hjælpe ægtefolk til at klare dem, til velsignelse for familieordningen. — Sl. 19:8, 9.
Familiens ledelse
4. (a) Hvordan ser mange kvinder på det at manden tilskrives den overordnede stilling i ægteskabsordningen? (b) Hvad siger Bibelen om mandens ansvar som overhoved?
4 En ting som mange kvinder i dag føler sig irriterede over, er den overordnede stilling der tilskrives manden i ægteskabsordningen. Nogle kvinder betragter det som „mandschauvinisme“, det vil sige en opblæst eller overdreven hævdelse af mandens ret til at være den bestemmende. Lad os med det samme slå fast at mandschauvinisme — det at en ægtemand indtager en opblæst holdning over for sin familie — ikke er i overensstemmelse med Bibelens lære. Selv om der i Første Mosebog 3:16 siges til kvinden: „Til din mand skal din attrå være, og han skal herske over dig,“ viser Bibelen klart at det ikke var Guds mening at kvinden skulle være underlagt manden som en træl. Manden skulle snarere indtage stillingen som overhoved i den forstand at han havde ansvaret for at værne om sin hustru og de børn de eventuelt satte i verden. Dengang de gamle hebræere levede — en tid Bibelen fortæller meget om — havde de gudfrygtige kvinder der var initiativrige og dygtige og som respekterede deres mænd som familiens overhoved, stort råderum og megen handlefrihed, og de var lykkelige i den stilling de indtog og blev velsignet ved at Jehova Gud brugte dem til at udføre særlige opgaver for ham. Som eksempler på de mange trofaste hustruer Bibelen omtaler, kan vi nævne Sara, Rebekka, Rut, Hanna, Ester, Elisabet, og Maria, Jesu moder.
5, 6. (a) Hvordan fordeler myndigheden sig, ifølge Første Korinterbrev 11:3? (b) Hvad siger apostlene Paulus og Peter om udøvelsen af ægtemandens myndighed?
5 Bøgerne i Bibelens kristne græske skrifter kaster mere lys over mandens rolle som overhoved i ægteskabet. Lad os først læse nogle af disse oplysninger, og derefter se hvordan vi kan gøre brug af dem når vi står over for ægteskabelige problemer i vor tid.
6 Hvis vi vender os til Første Korinterbrev, kapitel 11, vers 3, ser vi at apostelen Paulus skrev følgende til menigheden i Korint: „Jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ Her viser han hvem der har størst myndighed i den kristne menighed, nemlig først og fremmest Jehova, derefter Kristus, derefter manden og derefter kvinden. Men hvordan skal manden nu udøve sin myndighed? Hvis vi vender os til Efeserbrevet 5:28 læser vi: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ Apostelen Peter tilføjer: „I mænd skal på samme måde blive ved med at leve sammen med [jeres hustruer] i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som et svagere kar, det kvindelige.“ — 1 Pet. 3:7.
7. Hvad siger nogle gifte kvinder nu og da om deres mænd, og hvilke spørgsmål kan en ægtemand stille sig selv angående udøvelsen af sin myndighed?
7 Dette er altså den vejledning den hellige ånd giver ægtemanden med hensyn til hvordan han skal udøve sin myndighed som hustruens overhoved. Det lyder meget enkelt. Det store problem er at ægtemanden til tider, når han skal udøve sin myndighed som familiens overhoved, på grund af ufuldkommenhed og medfødt selviskhed glemmer at vise sin hustru, den svagere part, tilstrækkeligt med kærlighed og hensyn. Kvinder siger ofte at de ikke føler sig elsket af deres mænd, og at det eneste mændene er interesseret i er deres egne ønsker og at de selv er tilfredse. Ægtemænd inden for den kristne menighed må derfor ransage sig selv og se kendsgerningerne i øjnene. Spørg dig selv: Elsker jeg min kone lige så meget som jeg elsker mig selv? Viser jeg hende ære som et svagere kar, det kvindelige? Eller har jeg hidtil kun sørget for at stille mig selv tilfreds og at opfylde mine egne ønsker? Tager jeg hensyn til hendes behov og ønsker? Når der skal træffes afgørelser, spørger jeg da om hendes mening, eller træffer jeg blot alle afgørelser uden hensyn til hvad hun kunne tænke sig?
8, 9. På hvilke områder kan en ægtemand overveje hvordan han udøver sin myndighed?
8 Lad os betragte nogle af de områder hvor mangel på den rigtige ledelse bevirker at der opstår problemer som undergraver lykken i ægteskabet. Lad os antage at både mand og hustru har del i det kristne håb og er indviede, døbte tjenere for den højeste Gud, Jehova. Lægger du som ægtemand vægt på at I ikke blot kommer sammen med dine slægtninge, men også med din hustrus? Eller gør du ophævelser når din hustrus slægtninge skal komme på besøg, eller når I skal besøge dem? Er du lige så ofte sammen med din kones familie som du ønsker at din kone skal være sammen med din familie, i det omfang I har mulighed for det, alt efter omstændighederne?
9 Og hvad med de tidspunkter hvor I slapper af og hygger jer sammen? Foretager I jer altid det du gerne vil? Eller spørger du din kone hvad hun kunne tænke sig, fremfor at træffe egenrådige afgørelser? Hvor ville det være velgørende hvis manden og hustruen satte sig ned og sammen planlagde hvor de skulle tilbringe nogle dage af deres ferie, fremfor at manden benyttede sig af sin myndighed og traf afgørelsen uden at rådspørge sin kone.
10. Hvad bør den kristne ægtemand have i tanke når det gælder børneopdragelse?
10 Lad os også se på hvordan spørgsmålet om familiens ledelse kommer ind i billedet når det drejer sig om børneopdragelse. Overlader du som ægtemand fuldstændig vejledningen af børnene til din kone? Når børnene opfører sig godt, er de så dine børn, og når de ikke opfører sig så godt, er de da hendes børn? Det bidrager i langt højere grad til sand lykke og glæde i familien hvis forældrene gør en forenet indsats for at opdrage børnene! Apostelen Paulus skrev til efeserne: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret.“ (Ef. 6:1) Vi lægger mærke til at påbudet går ud på at børnene skal adlyde begge forældrene og ikke kun den ene af dem. Videre blev der sagt til efeserne: „Og I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ I Seidelins bibeloversættelse gengives verset på denne måde: „Og I fædre, I må ikke vække jeres børns trods. I skal give dem en kristen opdragelse og retledning.“ — Ef. 6:4.
11. Hvordan svigter nogle ægtemænd, og hvad beklager nogle hustruer sig derfor over?
11 Endnu et punkt som ægtemanden i den kristne husstand må være meget opmærksom på, er at han påtager sig ledelsen af familien i overensstemmelse med den stilling Gud har betroet ham. Mange hustruer beklager sig over at deres mænd simpelt hen ikke tager stilling til noget som helst og overlader alt til dem. Det kan selvfølgelig somme tider være den letteste udvej. Men, kristne ægtemænd, det er at skulke fra jeres gudgivne ansvar over for Jehova! En kristen ægtemand er ifølge Gud og hans ord forpligtet til at tage ledelsen, da han er udpeget hertil ifølge den teokratiske ordning.
12. (a) Hvorfor bliver kvinden ikke lykkelig hvis hun selv må påtage sig ansvaret som familiens overhoved? (b) Er dette at degradere hende, at gøre hende ringere end manden?
12 Når en ægtemand blot lader det hele gå som det bedst kan, når han ikke tager stilling til de ting der skal afgøres, og hans kone derfor bliver nødt til at påtage sig dette ansvar, bliver familien ikke lykkelig. Dette skyldes først og fremmest at kvinden er langt bedre udrustet til som hustru at støtte sin mand end til at påtage sig rollen som familiens overhoved, selv om det kan ske at en kvinde mister sin ægtefælle og bliver nødt til at træde i mandens sted. Gud har skabt hende til rollen som hustru. Hun blev fra begyndelsen skabt som et modstykke til manden, en partner til ham, og i denne rolle er hun lykkelig. Husker du hvad Jehova sagde da manden var blevet klar over at der ikke fandtes nogen ledsager der passede til ham blandt alle jordens andre skabninger? Beretningen siger: „Derpå sagde Gud [Jehova]: ’Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham!’“ (1 Mos. 2:18) Kvinden skulle altså være en medhjælp for manden. Det er en ophøjet stilling hun indtager. I Ordsprogenes bog omtales Jesus i sin førmenneskelige tilværelse som visdommen, og det siges at han var ved Jehovas side som „værkmester“. (Ordsp. 8:30, NW) Ægtemænd, samarbejd derfor med jeres hustru som med en højt skattet medhjælper, idet I rådfører jer med hende, lytter til hendes synspunkter og meninger, og idet I påtager jer ledelsen i familien når det drejer sig om at træffe større beslutninger. Hvis I handler sådan, vil det bidrage til sand lykke i ægteskabet. Det vil ikke sige at I behøver at gøre alting selv, men husk at jeres familie regner med at I som familiens overhoved giver instrukser om hvad der skal gøres og af hvem. Hvis begge ægtefæller samarbejder vil det være en velsignelse både at være den der har den overordnede og den der har den underordnede stilling i ægteskabet.
Hvordan hustruen underordner sig
13. Er dét at kvinden skal underordne sig under sin mand, ensbetydende med nedværdigende trældom? Begrund dit svar.
13 En mere ømtålelig side af sagen er sikkert dét at hustruen skal underordne sig under sin mand. Her vil vi først læse hvad Paulus skrev til menigheden i Efesus: „Lad hustruerne underordne sig under deres mænd som under Herren.“ Og apostelen Peter skrev: „På samme måde skal I hustruer underordne jer under jeres egne mænd.“ (Ef. 5:22; 1 Pet. 3:1) Mange kvinder betragter disse ord som stridspunkter i dag hvor der tales så meget om kvindens frigørelse. Men disse udtalelser behøver ikke at være stridspunkter. Hvis en kvinde virkelig elsker sin mand og hendes mand opfylder kravene til en kristen ægtemand — hvoraf vi allerede har omtalt nogle i denne artikel (selv om vi på ingen måde er kommet ind på alle sider af sagen) — kan det være en glæde for hende at underordne sig ham. Det er ikke ensbetydende med nedværdigende trældom. Det vil tværtimod betyde at hun udfylder sin gudgivne plads, hvilket giver hende glæde og lykke. Hvad kan en kristen hustru gøre for at bidrage til et lykkeligt ægteskab?
14. (a) Hvorfor kan nogle kvinder have svært ved at underordne sig under deres mand? (b) Hvordan kan Peters råd i Første Petersbrev 3:2 også anvendes af kvinder med en troende ægtemand?
14 Måske bliver hun nødt til at ændre sin personlighed på visse områder, ligesom hendes mand måske også må foretage nogle forandringer. Hvis en kvinde er ret selvstændig af natur og udmærket er i stand til at klare sig selv, har hun måske ikke så let ved at underordne sig en ægtemand. Hun kan være nødt til at ændre sin tænkemåde på nogle punkter, somme tider endda temmelig drastisk, så hun kan gøre sit til at de kommer til at udgøre en lykkelig enhed. Hvis hendes ægtemand hidtil ikke har vist hende det hensyn hun kunne ønske sig, har hun mulighed for at gøre noget for at forbedre dette. Apostelen Peter sagde at kvinder med ikke-troende ægtemænd kunne hjælpe deres ægtefæller hvis de ved deres rene adfærd og dybe respekt viste at de som kristne kvinder underordnede sig deres mænd. (1 Pet. 3:2) Når dette er tilfældet, skulle sagen være endnu lettere hvis manden er en indviet og døbt kristen der arbejder sammen med sin hustru i Jehovas tjeneste.
15. Hvordan kan hustruen vinde sin mand ved den måde hun holder hjemmet på?
15 Der er mange måder hvorpå en hustru kan vinde sin mand for sig. En af dem er ved den måde hun holder hjemmet på. Hvis hun sørger for at der er rent og ryddeligt, kan det medvirke en hel del til at manden føler sig tilskyndet til at udfylde sin plads på rette måde. Glæder du dig over dit arbejde som husmoder? Når I har venner på besøg, er din mand da stolt af det hjem han kan invitere dem ind i? Det er værd at overveje. Hvis hjemmet er uordentligt, med gårsdagens snavsede tallerkener i køkkenvasken og et tykt lag støv på møblerne, og hvis det i det store og hele er et sjusket syn der møder gæsterne, kan dette gøre skår i den ægteskabelige lykke. Det siger sig selv at en ægtemand af og til selv kan give en hånd med for at holde hjemmet i orden. Men det vi taler om lige nu, er hvad en hustru kan gøre for at hendes mand kan være stolt af hende og få øjnene op for at hun er en kærlig og hengiven hustru.
16. Hvilket ansvar har hustruen hvis det er hende der administrerer familiens budget?
16 Der er også spørgsmålet om familiens budget. Forsøger du at få de penge du får, til at slå til? Hvis din mand overdrager dig pengene til madvarer og til de faste udgifter, bestræber du dig da for at overholde jeres budget, i stedet for blot at give penge ud til højre og venstre og regne med at din mand giver dig flere hvis det bliver nødvendigt? Det siger sig selv at ægtemanden på sin side bør gøre hvad han kan for at der er tilstrækkeligt med penge til at dække familiens udgifter. Og i tilfælde af at det er nødvendigt at spare, må begge ægtefæller bestræbe sig for at gøre hvad der tjener familiens interesser bedst. — Ordsp. 31:10-31.
17. Hvordan kan hustruen vise interesse for det manden beskæftiger sig med (uden at snage i anliggender som han må holde fortrolige) og dermed bevare en god kommunikation?
17 Det er også vigtigt at bevare en god kommunikation i ægteskabet. Dette påhviler dog ikke udelukkende hustruen, men er noget som begge parter må gøre en indsats for. Der er imidlertid visse ting en hustru kan gøre i denne henseende, uden dermed at forsøge at få indblik i fortrolige anliggender hvis hendes mand har en ansvarsopgave i menigheden. Hun kan bestræbe sig for at drage sin mand med ind i en samtale om hvad han har lavet i dagens løb, måske om problemer som han kan dele med hende, og hun kan fortælle ham om hvordan hendes dag er gået derhjemme med børnene, eller om hvad hun har oplevet i forkyndelsen af Riget. En sådan interesse i hinandens færden vil være en velsignelse i ægteskabet og vil føre til lykke. — Ordsp. 16:24.
18. Nævn andre problemer som kan hindre familiens enhed og som også bør drøftes.
18 Indtil nu har vi behandlet to vigtige punkter som vil virke fremmende på enheden i familien, nemlig for det første at manden må tage ledelsen i familien sådan som Gud har forordnet det, og for det andet at hustruen må underordne sig sin mand på den måde Bibelen foreskriver. Men der er mange andre punkter vi må være opmærksomme på når vi taler om familielivet. For eksempel kan der være problemer i forbindelse med børneopdragelsen, en evigt småskændende ægtefælle, og også i forbindelse med det ægteskabelige samliv, som apostelen Paulus taler om idet han siger at ægtefællerne skal yde hinanden hvad der tilkommer dem i deres intime samliv. (1 Kor. 7:3-5) Det vil være af interesse for os at undersøge disse ting, og den efterfølgende artikel vil derfor behandle disse spørgsmål mere indgående.