• Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1968 | 15. juli

    • og i nogle tilfælde vides det at have nået en længde af 6 fod [1,8 meter] eller mere“. — The Encyclopædia Britannica, 11. udgave, bind 12, side 823.

      Endvidere var de kristne i Korint klar over at det var almindeligt at mændene klippede deres hår til en moderat længde. Dette var almindeligt blandt jødiske mænd, mens nasiræernes lange uklippede hår viste at de adskilte sig fra hvad der var skik og brug. (4 Mos. 6:5) I modsætning hertil havde de jødiske kvinders hår som regel en betydelig længde. (Luk. 7:38; Joh. 11:2) Selv de grækere som læste Paulus’ brev ville forstå hans udtalelse om at kvindernes hår var længere end mændenes, for når en kvindes hår var afraget eller meget kortklippet var det i Korint et tegn på at kvinden var slavinde eller havde bragt skam over sig selv ved at have bedrevet utugt eller hor. — 1 Kor. 11:6.

      Paulus kunne derfor bruge disse normale forskelle til at belyse at der var en forskel mellem kønnene. Denne forskel skulle have tjent som en påmindelse for menighedens medlemmer.

      Hvordan forholder det sig nu med hårlængden i dag? Ligesom den naturlige hårlængde varierer fra race til race, sådan varierer også skik og brug og den personlige smag. Det korte mandshår i den vestlige verden er en romersk skik, og det er betydeligt kortere end de jødiske mænd bar deres hår på Jesu tid. Svarende hertil lader kvinderne også ofte deres hår klippe kortere end det var almindeligt i oldtiden. Alligevel er der stadig en tydelig forskel mellem kønnene. Så selv om den personlige smag og stedets skik og brug har en afgjort indflydelse på hvor langt den kristne mand lader sit hår vokse, ønsker han dog at det skal vise at han er en mand. På lignende måde vælger den kristne kvinde en frisure der understreger hendes kvindelighed uden dog at være pralende så den er til ære for hende. — 1 Pet. 3:3; 1 Tim. 2:9; 1 Kor. 11:15.

      I alle tilfælde vil de modne kristne, såvel mænd som kvinder, tænke på hvordan deres personlige ydre virker på andre. Som Paulus siger: „Vi volder ikke anstød i noget, for at tjenesten ikke skal komme i vanry; men som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende.“ — 2 Kor. 6:3, 4.