Spørgsmål fra læserne

● Hvad var „det med brødene“ som disciplene ikke havde fattet, ifølge Markus 6:52?

Markus 6:51, 52 lyder: „Han [Jesus] kom op i båden til dem [disciplene], og vinden lagde sig. Da var de i deres inderste aldeles lamslåede for de havde ikke fattet det med brødene, nej, deres hjerter var fortsat sløve til at fatte.“ Forud for dette havde disciplene set Jesus Kristus mirakuløst bespise omkring 5000 mænd, foruden kvinder og børn, med blot fem brød og to fisk. Alle var blevet mætte, hvilket fremgik af at der var blevet så meget tilovers at det fyldte 12 kurve da det blev samlet sammen. Dette burde have lært disciplene at Jesus havde fået kraft fra Gud til at gøre mirakler. — Matt. 14:19-21 Mark. 6:41-44.

Da disciplene nogle timer senere så Jesus vandre på søen, og så at vinden lagde sig da han kom op i båden til dem, burde de derfor have forbundet disse mirakler med den mirakuløse forøgelse af brødene. Hvis Jesus kunne bespise den store folkemængde, burde det ikke have forekommet dem usædvanligt eller forbavsende at han også kunne gå på vandet og få vinden til at lægge sig.

Men disciplene var endnu ikke i stand til at se det ene mirakel i lyset af det andet. Deres hjerter fattede simpelt hen ikke storheden i den magt Jesus Kristus havde fået ved den hellige ånd. De reagerede med samme forbløffelse som ville have præget mennesker der ikke havde noget grundlag for at tro at Guds søn kunne gå på vandet og få blæsten til at stilne af.

● Hvad mente apostelen Paulus da han skrev at tilstedeværelsen af sekter blandt korinterne ville bevirke at ’de godkendte blev gjort kendt’?

På grundlag af de meldinger apostelen Paulus havde fået gennem andre, skrev han: „For det første hører jeg nemlig at der, når I kommer sammen som en menighed, er splittelser iblandt jer; og i nogen grad tror jeg det. Der må jo nødvendigvis også være sekter iblandt jer, for at de godkendte også kan blive gjort kendt iblandt jer.“ — 1 Kor. 11:18, 19.

Apostelen erkendte at en melding eller en rapport ikke altid giver et fuldstændigt billede af situationen. Men ud fra sit personlige kendskab til Korintermenigheden vidste han at der uden tvivl var noget om det han havde hørt. Det var derfor han kunne sige: „I nogen grad tror jeg det.“ Han var kommet til den slutning at der måtte være splittelser eller sekter blandt korinterne. Selve tilstedeværelsen af disse splittelser ville imidlertid afsløre hvem i menigheden der var godkendt i Guds øjne.

Når der opstår splittelser er det ofte fordi visse personer søger at vinde sig tilhængere. Deres utilfredshed og deres ønske om at opnå anerkendelse eller få en fremtrædende stilling vil snart komme for dagen. De der står som godkendte tjenere af den højeste Gud, vil imidlertid fortsætte med ydmygt at hjælpe deres medtroende. I ord og handling lægger de for dagen at de er overbevist om at det er Herren Jesus Kristus der er den kristne menigheds hoved. De ønsker ikke at identificere sig med grupper der ophøjer ufuldkomne mennesker, de søger heller ikke selv at vinde menneskers bifald.

De der virkelig tjener Gud på den måde han godkender, undgår at bidrage til splittelser i menigheden og ønsker ikke at have noget med sådanne splittelser at gøre. Hvis der opstår sekter vil de gøre hvad de kan for at fremme kærligheden og enheden. Ja, de der elsker sandheden vil skille sig ud ved at tage afstand fra partidannelser og vedblivende hjælpe andre til at se nødvendigheden af enhed under Jesu Kristi ledelse. På denne måde tjener sekter eller splittelser til at vise hvem der er ægte troende, hvem der tjener Gud med et rent motiv.

● Bibelen fortæller at David begik tre alvorlige fejltrin mens han var konge. Gjorde Gud ikke noget for at afholde David fra at fejle, sådan som i tilfældet med Abigajil? — 1 Sam. 25:32-34.

De nævnte fejltrin var (1) at David lod arken føre til Jerusalem på en vogn i stedet for at lade den blive båret på præsternes skuldre, med det resultat at Uzza døde, (2) at han syndede med Batseba, med det resultat at både Urias og det barn der blev født som følge af Davids ægteskabsbrud med Batseba døde, og (3) at han holdt mandtal over Israel for at tælle de våbenføre mænd, med det resultat at 70.000 omkom.

Med hensyn til Uzzas død, så krævede Guds lov at David som konge lavede sig en afskrift af Loven og daglig læste i den. (5 Mos. 17:18, NW) Men David overholdt ikke Lovens bestemmelse om den måde arken skulle transporteres på. (4 Mos. 4:15; 7:6-9) Det er værd at bemærke at David ydmygt påtog sig skylden for det der skete da han søgte at føre arken til Jerusalem på denne måde. — 2 Sam. 6:2-10; 1 Krøn. 15:12, 13.

Hvad sagen med Batseba angår, havde David Guds tydeligt erklærede lov vedrørende ægteskabsbrud, men han valgte at tilsidesætte den. — 2 Mos. 20:14.

Også med hensyn til folketællingen, hvor der blev holdt mandtal over Israels våbenføre mænd, må det siges at David handlede med fuldt overlæg. Jehova lod Joab fraråde David det, for at han ikke skulle fejle, men David insisterede på at få sin vilje. — 2 Sam. 24:1-17.

I ingen af disse tilfælde kan man altså anklage Jehova for ikke at have gjort noget for at afholde David fra at synde.