• Hvordan kærligheden kommer til udtryk
    Vagttårnet – 1978 | 15. december

    • andres adfærd vil vi ikke straks tænke det værste men søge at se den i det bedst mulige lys. Vi vil lade tvivlen komme vore kristne brødre til gode, og ikke tillægge dem onde hensigter eller urette motiver. — Præd. 7:21, 22.

      18. Hvad vil kærligheden hjælpe os til at gøre, når det gælder håb og udholdenhed?

      18 Kærligheden håber også at alt vil vende sig til det bedste. Det vil ikke sige at kærligheden er naiv, men den spejder efter, ja beder for det bedste udfald. Kærligheden er optimistisk. Når vi for eksempel besøger folk i et distrikt hvor mange ikke vil høre, kan vi gøre det med håb om at nogle med tiden vil vende sig til sandheden. (Jævnfør Romerbrevet 9:1-3.) En troende ægtefælle kan også med rette håbe på at den ikke-troende til sidst vil tage imod „den gode nyhed“. (1 Pet. 3:1, 2) Kærligheden hjælper os ikke alene til at håbe det bedste; den sætter os også i stand til at udholde alle former for forfølgelse, trængsler, mishandling og bagvaskelse.

      19. Hvorfor vil vi aldrig fortryde at vi har båret os kærligt ad?

      19 Uanset hvad vi kommer ud for, vil det altid være en hjælp at vi lægger kærlighed for dagen. Vi vil aldrig fortryde at vi har båret os kærligt ad. Kærlighed, sand selvopofrende kærlighed, har aldrig forværret en vanskelig situation. Har vi da ikke god grund til at efterligne vores himmelske Fader, hvis mest fremherskende egenskab er kærlighed? — 1 Joh. 4:7, 8.

      20. (a) Hvor længe vil kærlighedens vej, ifølge Første Korinterbrev 13:8-13, være „en langt bedre vej“? (b) Hvordan er det stadig muligt at kende Kristi sande disciple, selv om åndens mirakuløse gaver er ophørt?

      20 Det er ikke blot i denne tingenes ordning at kærligheden er den langt bedre vej; det vil den blive ved med at være i al evighed. Den vil aldrig ’svigte’ eller ophøre. Det viste apostelen Paulus da han sagde: „Hvad enten det er gaver til at profetere, de vil blive afskaffet; eller tungetale, den vil ophøre; eller kundskab, den vil blive afskaffet. . . . Nu forbliver imidlertid tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.“ (1 Kor. 13:8-13) Den kristne menigheds historie bekræfter at de mirakuløse gaver ophørte, øjensynlig omkring det andet århundrede. Alligevel kan Jesu Kristi sande disciple kendes den dag i dag, på deres indbyrdes kærlighed.

      21. Hvilke spørgsmål kan vi stille os selv, i betragtning af den betydningsfulde plads kærligheden indtager?

      21 Hvordan forholder det sig med os hver især? Føler vi en stadig større kærlighed til vore kristne brødre? Gør vi fremskridt med hensyn til at lægge en sådan kærlighed for dagen som apostelen Paulus beskrev? Det er det vi ønsker at gøre. Eftersom kærligheden er en frugt af Guds ånd, beder vi så om mere af denne ånd, så kærligheden kan få en endnu større udfoldelse i vort liv? (Gal. 5:22) Måtte kærligheden fortsat komme til udtryk i vort liv, så vi som loyale tjenere for kærlighedens Gud, Jehova, må kunne blive ved med at leve og i al evighed vise kærlighed. — 1 Joh. 4:20 til 5:3.