’Gør disciple, idet I døber dem’
„Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Matt. 28:18-20, NW.
1. Hvem hørte Jesu befaling om at ’gøre disciple . . .idet I døber dem’?
JESUS KRISTUS udtalte dette på et bjerg i Galilæa efter sin død og opstandelse. Hans disciple hørte det, og blandt dem var Mattæus, som har gengivet ordene i sit evangelium, hvor vi nu kan læse dem. Det vides ikke med sikkerhed hvor mange af Jesu disciple der hørte ham give denne befaling. De elleve trofaste apostle var til stede, men der kan godt have været mange flere. (Matt. 28:16) Mange bibelforskere mener at de fem hundrede som apostelen Paulus nævner havde set Jesus personligt på én gang efter hans opstandelse, må have gjort det i Galilæa, fordi det var her Jesus havde disciple i så stort tal. (1 Kor. 15:6) Nogle mener at Jesu ord i Mattæus 28:10: „Gå hen og fortæl mine brødre, at de skal gå til Galilæa; dér skal de se mig,“ gjaldt flere end de elleve trofaste apostle. Vi kan imidlertid ikke være sikre herpå.
2. Hvorfor kom Jesu befaling i det rette øjeblik, og hvad åbnede det døren til for hans disciple?
2 Helt sikkert er det dog at Jesus Kristus blev oprejst fra de døde og at der var vidner til at han befalede sine efterfølgere at gå ud og gøre disciple idet de døbte dem. Disse ord af Jesus kom i det rette øjeblik, nemlig på et tidspunkt da hans disciple havde brug for vejledning om hvad de skulle gøre. Jesu befaling åbnede døren for dem til et stort undervisningsarbejde blandt alle nationerne, hvortil kristendommen skulle udbredes. Det må have fyldt dem med begejstring at få en sådan befaling, ledsaget af forsikringen om at Jesus Kristus selv ville støtte dem i dette store, verdensomspændende arbejde.
3. (a) Hvorfor kunne der ikke herske nogen misforståelse med hensyn til hvad der skulle gøres? (b) Hvad er en discipel?
3 Var der mulighed for nogen misforståelse med hensyn til det arbejde Kristus Jesus sagde hans sande efterfølgere skulle udføre indtil afslutningen på tingenes ordning? Næppe. De mænd som hørte Jesus tale var nemlig hans disciple. De vidste at en discipel er en elev, en der modtager undervisning. De måtte derfor undervise andre så de kunne blive Kristi efterfølgere, sådan som de selv var.
4. Vis på grundlag af Johannes 1:35-42 hvordan Andreas og Simon blev disciple af Jesus.
4 De første af Jesu disciple blev undervist af Johannes Døber, som forberedte dem til at blive Jesu disciple. Andreas var en af de disciple af Johannes Døber som blev ført til Jesus af Johannes personligt, så han kunne modtage undervisning af Jesus. Efter at Andreas havde tilbragt nogen tid sammen med Jesus, lod han det han havde hørt gå videre til sin broder Simon, som også blev en Jesu Kristi discipel og en af hans apostle. — Joh. 1:35-42.
5. Hvordan blev Filip og Natanael disciple ifølge Johannes 1:43-51?
5 Filip var en anden som på et tidligt tidspunkt under Jesu tjeneste lærte hvordan man bliver en Jesu Kristi efterfølger. Lige så snart Filip var blevet en discipel, åbenbarede han at han havde den rette indstilling ved at nære ønske om at fortælle andre den gode nyhed, og derfor gjorde han Natanael interesseret i at blive en discipel af Jesus Kristus. — Joh. 1:43-51.
6. (a) Hvordan gav Jesus på et tidligt tidspunkt under sin tjeneste til kende at han havde i tanke at hans disciple skulle gøre andre til disciple? (b) Hvordan blev de forberedt til at udføre dette arbejde?
6 Der er ingen tvivl om at Jesus lige fra begyndelsen af sin jordiske tjeneste havde det arbejde i tanke som hans efterfølgere skulle udføre med hensyn til at gøre disciple. Det var dét der lå i hans ord til Andreas og Peter mens de fiskede på Galilæas sø: „Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.“ (Matt. 4:19) Jakob og Johannes var to andre fiskere som forlod deres både for at følge Jesus og som personligt hørte ham undervise og forkynde og som også blev vidne til de mirakler han gjorde. (Matt. 4:21-23) Ved at færdes sammen med Jesus lærte de altså hvordan man gør disciple. De første så Jesus indbyde andre til at komme og følge sig, for eksempel Mattæus, der forlod sit arbejde som tolder eller skatteopkræver, og de tog ved lære af de undervisningsmetoder Jesus brugte. — Matt. 9:9.
7. (a) Hvor fandt Jesus det passende at undervise forsamlinger? (b) Nævn nogle af de ting Jesus lærte folkeskaren ifølge Mattæus-evangeliet, kapitel 5. Ifølge kapitel 6. Ifølge kapitel 7.
7 En af de metoder Jesus benyttede i sin undervisning var at tale til en forsamling af mennesker. Evangelierne fortæller om mange lejligheder hvor Jesus talte til både større og mindre forsamlinger. Han prædikede i byer og landsbyer, i synagoger, overalt hvor man kunne finde mennesker. (Matt. 9:35) Han talte ved søbredden. (Matt. 13:1) Et stærkt indtryk på Mattæus selv gjorde den prædiken Jesus holdt på en bjergskråning i nærheden af Kapernaum, den by hvor Mattæus var da han blev indbudt til at komme og følge Jesus. Denne prædiken er gengivet i Mattæus 5:3 til 7:27 og er et fremtrædende eksempel på hvordan Jesus lærte folk at holde visse bud. De ni saligprisninger viser hvad disciplene skulle søge, hvad de skulle vide og hvad de skulle gøre. Jesus talte om sådanne emner som ægteskabsbrud, skilsmisse, at elske sine fjender, bøn, hvordan man skal betragte åndelige værdier i sammenligning med de materielle, hvordan man skal behandle andre, betydningen af at følge den smalle vej der fører til livet, hvorfor man må bære god frugt, og betydningen af at bygge på den solide, åndelige grundvold ved at gøre hvad Jesus havde sagt. I sandhed en belærende forelæsning og samtidig et eksempel på hvordan arbejdet med at gøre disciple kan udføres ved at man taler til store forsamlinger — som ved et offentligt foredrag!
8. (a) Hvor foregik den undervisning der er omtalt i Lukas 4:16-21, og underviste Jesus ofte et sådant sted? (b) Nævn nogle af de ting som Jesus ifølge Johannes-evangeliet, kapitel 5, fremholdt i sin undervisning ved en af højtiderne. (c) Nævn nogle af de ting Jesus sagde i templet, som berettet i Mattæus-evangeliet, kapitel 22.
8 Synagogerne var steder hvor folk samledes for at lytte, og derfor benyttede Jesus også lejligheden til at forkynde og undervise her. (Matt. 9:35; 13:54; Luk. 4:16-21, 44; 6:6) Han benyttede sig også af de større forsamlinger af Guds pagtsfolk ved højtiderne til at forkynde og undervise. (Joh. 5:1, 19; 7:14; 10:22-30) Det var almindeligt at store folkeskarer samledes i templet i Jerusalem, og Jesus lod ikke lejligheden gå fra sig til at undervise der. (Matt. 21:23 til 23:39) Således blev han overalt kendt som Mesteren eller Læreren.
Der gøres disciple i private hjem
9. Hvorfor var det praktisk at tale med folk i deres hjem?
9 Den store Lærer vidste hvordan man skal tale med folk i deres hjem og gav på denne måde mange lejlighed til at blive hans disciple. Findes der noget bedre sted hvor man kan modtage undervisning af en besøgende lærer? Her kan man sidde nogenlunde uforstyrret og tale sammen uden uvedkommende indblanding. Jesu disciple lagde mærke til hvordan Jesus, når lejlighed bød sig, gik ind i folks hjem og underviste dem der.
10. (a) Hvad sagde Jesus mens han underviste i et hjem i Betania? (b) Hvordan påpegede Jesus i forbindelse med Lazarus’ død nødvendigheden af at have tro?
10 I Betania tog Marta imod Jesus i sit hjem, hvilket gjorde det bekvemt for hende og for Maria og Lazarus at tage imod undervisning af Jesus. Jesus lod dem forstå at de åndelige værdier har større betydning end de materielle og sagde at „Maria har valgt den gode del“, idet hun lyttede til hans ord. De kom til tro på ham. Senere, da Lazarus var død bekendte Marta åbent: „Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til verden.“ En sådan tro belønnes, og Jesus gjorde dér det store mirakel at oprejse Lazarus fra de døde. Herved fik disciplene en forsmag på den opstandelse der engang skulle ske. Det må i sandhed have været trosstyrkende for disciplene personligt at se dette bevis på Jesu magt! — Luk. 10:38-42; Joh. 11:19-27.
11. Hvorfor gik Jesus til Zakæus’ hus, og hvad sagde han blandt andet i sin undervisning?
11 En anden som modtog undervisning i sit hjem var Zakæus, der boede i Jeriko. Med sin undervisning dér var Jesus i stand til at opbygge en tro der ville føre beboerne i dette hus til frelse, for han sagde: „I dag er frelsen kommet til dette hus . . . Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.“ Noget af det der skete her og det Jesus sagde i sin undervisning om Guds rige, er berettet i Lukas 19:1-27.
12. Hvad forklarede Jesus sine disciple ifølge Markus 7:17-23 mens de var alene med ham i et hjem?
12 Ofte var der mulighed for at disciplene selv kunne stille spørgsmål og modtage værdifulde oplysninger når de befandt sig i private hjem. Et eksempel herpå finder vi i Mattæus 17:25-27, hvor disciplene fik at vide hvorfor de bør betale skat. Et andet eksempel finder vi i Markus 7:17-23, hvor disciplene bad om forklaring på en lignelse Jesus havde brugt, samt i Markus 10:10-12, hvor de fik mere at vide om ægteskab og skilsmisse.
13. Hvilken befaling gav Jesus sine disciple om at tale med folk i deres hjem?
13 Da Jesus sendte sine disciple ud for at forkynde budskabet om Riget i byer og landsbyer, sagde han at de skulle søge logi i private hjem. Mens de opholdt sig i et hjem kunne de tale med dem der boede der, for Jesus sagde: „Hvis man ikke tager imod jer og ikke hører jeres ord, så gå ud af det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder.“ De skulle kun blive dér hvor folk ville høre på hvad de fortalte om Riget. Åbenbart var der nogle der ville lytte og blive disciple, mens andre ville være afvisende. (Matt. 10:7-14; Luk. 10:1-7) Både af Jesu eksempel og af personlig erfaring lærte disciplene altså hvordan andre kunne gøres til disciple ved at tage imod undervisning i deres eget hjem.
Undervisning når der forkyndes for folk i ledende stillinger
14. Giv eksempler på hvad Jesus sagde til mænd i ledende stillinger.
14 Jesu disciple var vidne til mange af de ting der blev sagt til de skriftkloge, farisæerne, præsterne og folkets ledere. For eksempel stillede Jesu ord til nogle af disse mænd som kom til ham fra Jerusalem, som berettet i Mattæus 15:3-11, Guds bud i kontrast til menneskers overleveringer, og disciplene lærte hvor stor betydning man bør tillægge Guds bud. I Lukas 15:1-10 berettes det hvordan Jesus fortalte nogle farisæere og skriftkloge lignelserne om et får der mistes og en drakme der tabes, men det var til gavn for hans egne disciple. De var også til stede og lyttede og lærte da Jesus talte med saddukæerne om opstandelsen. (Luk. 20:27-40) I Johannes 18:19-37 fortælles det hvordan Jesus talte med en af de øverste præster og senere med landshøvdingen, og heraf kunne disciplene lære ikke alene hvordan de skulle tale med folkets ledere men også hvordan deres handlinger blev berørt af at Guds rige ikke er af denne verden. Der findes yderligere eksempler herpå i evangelierne. Disciplene ville selv komme til at tale til folk i ledende stillinger. — Matt. 10:17, 18.
Møder hvor disciplene undervises i Jesu befalinger
15. Beskriv et møde som Jesus holdt med sine disciple og hvor han underviste dem.
15 Apostlene, som færdedes i Jesu nærhed, kunne tage imod undervisning af ham ved mange lejligheder hvor han samlede dem på et eller andet sted. Det møde han havde med disciplene som står omtalt i Mattæus-evangeliet, kapitel 10, kunne kaldes et tjenestemøde som Jesus ledte. I Mattæus 13:36 fortælles der om et møde han havde med disciplene hvor han forklarede nogle lignelser for dem. I Markus 9:1-13 er der et eksempel på at en lille gruppe samledes for at få særlig undervisning med hensyn til fremtiden, idet Peter, Jakob og Johannes så forklarelsessynet og bagefter fik nogle oplysninger angående profeten Elias. Ved en lejlighed blev der også holdt et møde på Oliebjerget. Det var dengang Jesus besvarede deres spørgsmål om ’tegnet på sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’. I dag nyder Jesu disciple godt af de samme oplysninger under udførelsen af hans befaling om at forkynde den gode nyhed om Riget på hele den beboede jord. — Matt. 24:3-14, NW.
16. Hvilke ting lærte Jesus sine disciple ved det møde hvor han viste dem hvordan de skulle fejre mindehøjtiden, som berettet i Johannes-evangeliet, kapitlerne 13 til 17?
16 I en sal ovenpå i et hus i Jerusalem blev der holdt et trosstyrkende møde dengang Jesus talte med sine trofaste apostle mens de var forsamlede til den sidste betydningsfulde påske. Her indstiftede han det aftensmåltid der skulle være til minde om hans død. Ved denne lejlighed gav Jesus den nye befaling om det der skulle være kendetegnet for sande kristne, nemlig at de skulle elske hverandre. (Joh. 13:34, 35) Herefter fulgte den tale af Jesus som findes i kapitlerne 14 til 17 i Johannes-evangeliet, hvori Jesus blandt andet viste at de der elsker ham holder hans befalinger, at de som grene på vintræet måtte bære megen frugt, at de ikke var en del af verden og ville blive hadet og forfulgt som Jesus blev det, at de ville modtage hellig ånd som en hjælp for dem, og meget mere. Jesu bøn ved den lejlighed var ikke alene gribende men også meget belærende. Af den fremgik det at der ville være andre (nye disciple) som ville få tro på Jesus på grund af de ord som disse trofaste disciple talte, og at de alle ville udgøre en enhed. (Joh. 17:20, 21) Jesus fortalte dem således nogle af de befalinger som han vidste de senere måtte give videre til og lære folk af alle nationerne i det store arbejde med at gøre disciple.
De vidste hvad de skulle gøre
17. (a) Hvilket eksempel satte Jesus med hensyn til at gøre disciple? (b) Giv et eksempel fra Apostlenes Gerninger der viser at disciplene brugte metoder der lignede dem Jesus anvendte.
17 For at udføre sit arbejde med at gøre disciple benyttede Jesus alle mulige steder og tog alle metoder i brug, idet han tog i betragtning hvor folk ifølge sæd og skik ville samles og ville være indstillet på at lytte. Hvor Jesus havde lejlighed til det, offentligt eller privat, forkyndte han sandheden for folk og lod lyset skinne, og det medførte at nogle blev disciple. Den udførlige beretning om hvordan Jesus gjorde disciple og hvordan han underviste dem og lærte dem at holde hans befalinger, giver os forsikring om at apostlene forstod hvad Jesus mente da han sagde til dem at de skulle ’gøre disciple’. Han havde gjort det muligt for dem at følge hans eksempel ved selv at føre an i arbejdet: „Og det skete, da Jesus havde pålagt sine tolv disciple alt dette, gik han derfra videre for at lære og prædike i deres byer.“ (Matt. 10:5 til 11:1) Bogen Apostlenes Gerninger i Bibelen indeholder en enestående beretning om det arbejde som mange af Jesu efterfølgere udførte for at gøre disciple. Med alle til rådighed stående midler udbredte de den gode nyhed over hele romerriget. — Ap. G. 1:8; 16:30-34.
18. Hvilke praktiske hjælpemidler kan tages i anvendelse i vor tid i arbejdet med at gøre disciple, i betragtning af at man i det første århundrede brugte metoder som var praktiske dengang?
18 Nu i vor tid skal der udføres et lignende arbejde, og vi ved også hvordan det skal gøres. Vi har beretningen om Jesu tjeneste og om hvordan disciplene med godt resultat gennemførte deres arbejde i det første århundrede. I dag gør vi også brug af alle til rådighed stående midler og af alle muligheder for at udbrede den gode nyhed og gøre disciple. Blandt de moderne hjælpemidler kan nævnes det trykte budskab, højttaler- og forstærkeranlæg til store møder, radio, telefon, film, lysbilleder og grammofonplader. Men en af vore mest effektive metoder består i at gå fra hus til hus, finde interesserede og aftale bibelstudium med dem i deres eget hjem. Yderligere benytter vi lejligheden til at forkynde for folk under rejser, i forretninger, i frokostpauser på arbejdspladsen, i parker, på befærdede strøg, i skolen, ja hvor som helst der er mulighed for det. I betragtning af at der er så mange forskellige muligheder for at aflægge vidnesbyrd, kan alle kristne deltage i dette arbejde. I nogle tilfælde udføres arbejdet med at gøre en til en discipel ikke af en enkelt, men af flere ved forenede bestræbelser, ganske som det skete i det første århundrede, idet Paulus forklarede at han „plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten“. — 1 Kor. 3:6.
19. Hvilket vidnesbyrd har vi om at Jehova Gud har velsignet anvendelsen af de mange måder hvorpå der kan gøres disciple?
19 Som følge af Jehova Guds velsignelse har arbejdet med at gøre disciple nu bredt sig til 208 lande rundt om på jorden, til folk af alle nationer, og antallet af dem der deltager i arbejdet er vokset til mere end 1.650.000 kristne vidner for Jehova. — Matt. 24:14.
[Illustration på side 346]
Jesus talte med andre om Gud, både i private hjem og på offentlige steder, som da han talte med kvinden ved brønden i Samaria