til den store skare forventer at overleve „den store trængsel“, i hvilken den nuværende verdslige tingenes ordning forsvinder. (Åb. 7:9, 14) De vil således være der når de sidste af de åndelige israelitters rest „rykkes bort i skyer for at møde Herren i luften“. (1 Tess. 4:17) Det bliver betagende for den store skare som lever på denne „yderste dag“, at tage afsked med restens medlemmer efterhånden som disse afslutter deres jordiske livsløb før „den yderste dag“ er forbi! (Joh. 6:53, 54) Det bliver måske ikke nogen let afsked, men den kunne give dem der drager bort og dem der bliver tilbage på den paradisiske jord en god lejlighed til at udtrykke deres inderlige hengivenhed for hinanden. Den store skare vil aldrig mere få de åndelige israelitter at se.

16. Hvem mister den store skare altså det personlige samvær med, men hvem får dens medlemmer til gengæld den glæde at byde velkommen på den paradisiske jord?

¹⁶ De der hører til den store skare mister ganske vist det personlige samvær med den herliggjorte rest, men de vil til gengæld glæde sig over de talløse nye borgere der kommer til på den paradisiske jord. Hvem er det, og hvor kommer de fra? Det er andre løskøbte af menneskeheden der opstår fra ’den sidste fjendes’ land, ja slipper fri af den adamitiske død. (1 Kor. 15:26) Det bliver en glæde for den store skare til den tid at træffe Job, Abraham, Isak, Jakob, Johannes Døber, ja selv de små børn fra Betlehem, som af deres fjende Herodes den Store blev sendt til de dødes rige. Og det bliver ligeledes en glæde at træffe gamle venner, den rigtige hyrdes „andre får“ som er døde før „den store trængsel“ og ikke er kommet direkte ind i tusindårsriget. (Åb. 20:4, 6; Joh. 10:16) Vil de medlemmer af den salvede rest der overlever „den store trængsel“, leve så langt ind i den nye orden at de bliver vidne til at de der skal leve på jorden begynder at opstå på det der er „den yderste dag“ for dem? (Joh. 11:24) Det viser Bibelen ikke med nogen sikkerhed.

17. (a) Hvad bliver de der oprejses til liv på jorden, i sammenligning med Kristus? (b) Hvad har den store skare brug for i lighed med dem der opstår, og hvilken lykkelig dag oprinder ved slutningen af tusindårsriget?

¹⁷ Sådanne opstandne mennesker vil blive „høstet“ som en eftergrøde, i forhold til den opstandne Jesus, der blev „førstegrøden Kristus“. (1 Kor. 15:20, 22, 23) Selv om den overlevende store skare ikke behøver en opstandelse fra graven, vil den, ligesom de der oprejses fra de døde, stadig have brug for at drage nytte af Jesu Kristi forsoningsoffer. Alle den nedarvede døds virkninger må fjernes. Det bliver en velsignet dag ved slutningen af Kristi tusindårsrige, når ’døden som den sidste fjende gøres til intet’ for alle genløste og lydige mennesker, deriblandt den store skare som har overlevet trængselen. Da vil Jehova Gud, som ret er, „være alt for alle“. — 1 Kor. 15:26, 28; Åb. 1:18; 20:11-14.

Dalende interesse for bibelundervisning?

● Et universitet i Japan, Aoyama Gakuin-universitetet, som er grundlagt af metodistmissionen i Tokyo, er blevet anmodet om at betale 300.000 yen (over 7000 kroner) i erstatning til en tidligere teologistuderende for at have hindret ham i at fortsætte sine studier. Det japanske dagblad Daily Yomiuri fortalte den 8. oktober 1977 at universitetet havde besluttet at afskaffe teologistudiet på grund af nedgang i antallet af studerende og som følge af driftsunderskud. De der er vågne for verdensforholdene vil have bemærket at dette er en udbredt tendens, der viser at religionen er ved at tabe fodfæste. Folk bliver mere og mere verdslige og mindre og mindre religiøse. Ved ovennævnte universitet kan man studere andre ting, men ikke teologi. Vil det nu sige at ingen japanere interesserer sig for religiøse spørgsmål? Langtfra. Over 44.000 japanske Jehovas vidner giver gratis bibelundervisning i herved 60.000 japanske hjem hver uge.