Værdsæt at Jehova har udfriet dig
1. (a) Hvilken udfrielse har Jehova udvirket for sine tjenere i dag? (b) Hvad var formålet med at Jehova udfriede Israel i 537 f.v.t.? Hvorfor er hans tjenere i vor tid blevet udfriet?
UDFRIELSE! Frihed! Vidunderlige ord for dem der selv befinder sig i trældom eller slaveri. I dag kan sande kristne glæde sig over at være blevet udfriet fra trældommen under Babylon den Store og den øvrige del af denne gamle ordning som er underlagt Satan Djævelen. (2 Kor. 4:4) Sådanne kristne kan glæde sig over sand åndelig frihed, for sandheden i Guds ord frigør dem. (Joh. 8:32) Det er en vidunderlig oplevelse at få del i denne frihed fra åndelig trældom som Jehovas tjenere nyder i dag. Men hvordan kan vi, som loyale tjenere, vise at vi virkelig værdsætter vores udfrielse? Hvordan kan vi holde fast ved den frihed vi nyder i dag? Her er det godt at tænke på formålet med den udfrielse som fortidens Israel erfarede. Hvad var det? Det var at genopbygge Jehovas tempel og at genoprette den sande tilbedelse i Jerusalem. På samme måde har Jehova i dag udfriet os fra Babylon den Store for at vi kan være med i den sande tilbedelse, ophøje Jehovas navn og gøre det kendt ved at tage del i den forkyndelse han har betroet os. (Rom. 10:13-15) I forbindelse med den sande tilbedelse af Jehova og den kristne tjeneste er der noget som kan hjælpe os til at vise dyb værdsættelse af at Jehova har udfriet os. Lad os tage lidt tid til at se på dette.
En ret indstilling
2. Hvordan var Paulus’ indstilling til den kristne tjeneste?
2 Apostelen Paulus havde den rette indstilling til den kristne tjeneste. Han glædede sig over tjenesten og søgte altid at sætte et godt eksempel i den: „Vi volder ikke anstød i noget, for at tjenesten ikke skal komme i vanry; men som Guds tjenere anbefaler vi os i enhver henseende.“ (2 Kor. 6:3, 4) Derpå nævner Paulus mange af de ting han havde udholdt, for eksempel trængsler, nød og angst, hug og slag, fængselsophold, oprør, slid og slæb, nattevågen, sult. Men under det alt sammen havde Paulus bevaret en god indstilling. Det er meget vigtigt at vi har en god indstilling hvis vi ønsker at vise sand værdsættelse af Jehovas udfrielse af os fra Babylon den Store.
3. (a) Hvad får vor indstilling os til? (b) På hvilke områder bør vi have en positiv indstilling, og hvad bør vi have en negativ indstilling til?
3 Vor indstilling får os til at handle enten positivt eller negativt over for en person, en gruppe, en genstand, over for visse værdier eller i en given situation. Det vil sige at vor indstilling genspejler vore følelser, vor overbevisning. Apropos overbevisning: Er vi virkelig overbeviste om at vi har sandheden? Er vi overbeviste om at Babylon den Store er faldet? Er vi overbeviste om at den gamle ordning af Jehova er dømt til undergang, og at det ikke nytter noget at knytte sig til den? Hvis vi har en sådan overbevisning skulle vi have en positiv indstilling til den nye tingenes ordning og til Jehovas organisation. Vi skulle være positivt indstillet over for Jehovas rige. Denne indstilling kommer til udtryk i vore handlinger, blandt andet i vor kristne tjeneste. Den får os til at udføre vor tjeneste på samme måde som Paulus. Han skrev herom: „Den gode nyhed vi forkynder kom ikke til jer med tale alene, men også med kraft og med hellig ånd og stærk overbevisning, ligesom I ved hvilken slags mennesker vi blev for jer for jeres skyld.“ (1 Tess. 1:5, NW) Hvis vi har en positiv indstilling over for Guds rige og hans nye ordning, vil vi have en negativ indstilling over for denne verden og dens materialistiske tillokkelser.
4. (a) Hvilken indstilling havde Jesus som vi gør klogt i at efterligne? (b) Hvilken betimelig vejledning får de der ejer meget i materiel henseende?
4 Paulus opfordrer os til at efterligne den indstilling Kristus havde: „Måtte den Gud som skænker udholdenhed og trøst, nu give jer at I over for ham har den samme sindsindstilling som Kristus Jesus havde.“ (Rom. 15:5, NW) Jesus var så positiv i sine følelser for Jehovas rige og Jehovas arbejde at han sagde at det var som mad for ham at gøre hans Faders vilje. (Joh. 4:34) Jesus havde også en ydmyg, sagtmodig indstilling. Paulus opfordrer os til at efterligne denne gode indstilling og arbejde på vor frelse „med frygt og bæven“. (Fil. 2:5, 12) En sådan ret indstilling kan hjælpe dem der måske ejer en overflod af materielle værdier, til ikke at sætte deres lid til disse ting eller mene at de, fordi de er velhavende i materiel henseende, kan påvirke tjenerne i Jehovas organisation. Sådanne brødre vil tværtimod være ydmyge og bruge de materielle ting de ejer, til at fremme Rigets interesser. I Første Timoteusbrev 6:17-19 giver Paulus en god vejledning til dem der har rigeligt af materielle værdier: „Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.“ En ret indstilling vil derfor hjælpe os alle til at forstå betydningen af den kristne tjeneste og nødvendigheden af at vi holder os nær til Jehova Gud og støtter hans nye tingenes ordning og hans rige i stedet for den gamle tingenes ordning.
Kærlighed
5. Forklar hvorfor vi bør vise vor Fader, Jehova, kærlighed.
5 Kærlighed til vor Gud, Jehova, er også nødvendig hvis vi skal vise sand værdsættelse af at Jehova har udfriet os. Jehova har taget det første skridt ved at vise os kærlighed. Han har givet sin søn som genløser, og dette er i virkeligheden grundlaget for at vi er blevet udfriet fra Babylon den Store og den øvrige del af denne gamle tingenes ordning. Derfor skrev Johannes: „Vi elsker, fordi han elskede os først.“ (1 Joh. 4:19) Eftersom Jehova først har vist os kærlighed, bør vi også vise ham kærlighed. Har du nogen sinde lagt mærke til at et lille barn der virkelig elsker sin fader, taler om sin fader? Det taler om de mange gode ting dets fader har gjort for det. Ja, det ønsker at alle skal vide hvilken god fader det har. Det er ikke ligesom et ukærligt, utaknemmeligt barn der aldrig takker sin fader men tager alting for givet og altid vil have mere.
6. Hvad indebærer kærlighed til Jehova, og hvad vil det sige at have frimodighed?
6 Johannes viser at vi, som kristne der nærer kærlighed til vor Fader, bør holde Jehovas bud. Hvis vi virkelig elsker vor Fader, Jehova, vil vi derfor adlyde hans bud om at forkynde og undervise overalt på jorden. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Som kærlige børn vil vi altså fortælle om de gode ting Jehova vil gøre for dem der tror på ham og hans søn. „Thi dette er kærlighed til Gud, at vi holder hans bud og hans bud er ikke byrdefulde.“ (1 Joh. 5:3) Ja, hvor er det rigtigt! Det er ikke en byrde men en glæde at vise Jehova kærlighed ved at tale om alt det gode han har gjort, og ved at adlyde hans bud. Kristne bør have frimodighed til at tale om deres himmelske Fader, Jehova. Paulus formaner os til omhyggeligt at holde fast ved denne frimodighed. Han skriver: „Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge.“ (Hebr. 10:35) Vi kan i sandhed vise værdsættelse af vor udfrielse ved frimodigt at tale om Jehova og de velsignelser han har lovet dem der elsker ham og tror på ham og hans søn.
Bryd med en dårlig omgangskreds
7. Hvorfor er verdslige mennesker en dårlig omgangskreds for kristne?
7 En anden vigtig måde hvorpå vi kan vise at vi værdsætter at Jehova har udfriet os, er ved at bryde med en dårlig omgangskreds. Mennesker i denne gamle tingenes ordning er dårligt selskab. De elsker ikke Jehova, for gjorde de dét ville de også tjene ham. Vi ser at de fleste i den gamle ordning elsker penge og materielle ting, ja alt hvad denne ordning kan give dem. Og mange finder behag i det der er umoralsk og slet. De er overhovedet ikke interesseret i Jehova og de principper der hører hans nye ordning til. Måske nogle af Jehovas tjenere har sådanne venner. De bevarer måske venskabet med sådanne verdslige mennesker af forretningsmæssige grunde, men det er i sandhed meget farligt.
8. Forklar hvad der kan ske med en kristen som ikke følger formaningen i Første Korinterbrev 15:33.
8 Hvorfor skulle et kristent Jehovas vidne komme sammen med folk der ikke elsker Jehova? Han eller hun vil snart begynde at tænke som de og sætte materielle ting før åndelige interesser. Vi kan ikke benægte sandheden i Paulus’ ord i Første Korinterbrev 15:33, hvor han skrev: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ Hvis vi af forretningsmæssige grunde bevarer en verdslig omgangskreds, vil denne dårlige omgangskreds til sidst ødelægge de gode vaner vi har tillagt os i den kristne tjeneste. Gode vaner med hensyn til personligt studium og overværelse af møder vil blive glemt. Paulus’ vejledning i Andet Korinterbrev 6:14 er også på sin plads: „Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke?“ Hvis vi virkelig værdsætter den udfrielse Jehova har udvirket for os, vil vi ikke på nogen måde ønske at gå i spand med at vælge os en ægtefælle eller såkaldte forretningsvenner blandt dem. Det er vigtigt at vi nu, før det er for sent, bryder med en dårlig omgangskreds! Hvis vi gør det, kan vi drage fuld nytte af vor udfrielse og den åndelige frihed den indebærer.
Stol på Jehova
9. Hvorfor er det uklogt at sætte sin lid til materielle besiddelser?
9 Vi kan også vise værdsættelse af vor udfrielse ved at stole på Jehova og sætte vor lid til ham. Den gamle ordning tror ikke på Jehova, og de der støtter den sætter derfor deres lid til deres materielle besiddelser. Sætter du din lid til det du ejer i materiel henseende? Bekymrer du dig hele tiden om hvordan du skal få forskellige ting? Og når du har fået dem, bekymrer du dig så om hvordan du kan beholde dem? Hvad forventer du da at disse materielle ejendele kan gøre for dig? Det er altid klogt at huske ordene i Salme 49:7, 8: „De, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom . . . Visselig, ingen kan købe sig fri og give Gud en løsesum.“ Og vers 11 tilføjer: „Deres gods må de afstå til andre.“
10. (a) Hvad har Jehova lovet dem der sætter Rigets interesser først? (b) Vis hvordan Jehova i fortiden holdt dette løfte.
10 Kristne må ikke alene tro at Gud er til, men også at han vil sørge for at de der forstandigt sætter Rigets interesser først i deres liv, har det nødvendige. Vi ved at Jehova vil gøre det, for det sagde Jesus at han ville. I Mattæus, kapitel 6, talte Jesus om hvordan Gud sørger for planterne og fuglene, og derpå sagde han: „Skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende?“ Jesus gav derfor dette råd: „I [må] ikke være bekymrede og sige: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi klæde os i?’ Thi efter alt dette søger hedningerne, og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:30-33) Glem ikke dette løfte fra Jehova. Vis din tro; stol på Jehova. Han svigter aldrig sit folk. Han sørger for de nødvendige ting vi har brug for, når blot vi sætter Rigets interesser først. Jehova velsignede i fortiden sine trofaste tjenere med det de havde brug for. (Mal. 3:10) De israelitter der i 537 f.v.t. blev udfriet fra Babylon og vendte tilbage til Jerusalem led ikke nød, men Jehova sørgede for at de både havde husly og tilstrækkeligt med føde og klæder. Ezra beretter: „Bortset fra alle de frivillige gaver kom alle deres naboer dem til hjælp med alt, både sølv, guld, heste og kvæg og kostbarheder i mængde.“ (Ezra 1:6) Jehova lover at sørge for det nødvendige til sine tjenere i dag, HVIS de sætter den sande tilbedelse og Rigets interesser først i deres liv. Vis derfor at du værdsætter at Jehova har udfriet dig, ved at tro på ham og stole på at han vil sørge for dine materielle behov mens du søger Rigets interesser først.
Værdsæt det åndelige
11. Hvordan ved vi at Jesus værdsatte det åndelige?
11 Vi gør også klogt i at opelske vor værdsættelse af det åndelige. Dette er muligt hvis vi har en ret indstilling og hvis vi stoler på Jehova. Vi husker at Jesus værdsatte det åndelige. Han sagde at mennesket ikke lever af brød alene, men „af hvert ord, som udgår af Guds mund“. (Matt. 4:4) De ord der kommer fra Jehova og som vi finder i Bibelen, er derfor vigtige, og vi må værdsætte dem.
12. Forklar hvordan verdslige mennesker og sande kristne betragter åndelige værdier, og hvilken vejledning er her på sin plads?
12 Folk i denne gamle ordning nærer kun ringe kærlighed til åndelige værdier. Det var det Paulus henviste til da han skrev: „Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt.“ (1 Kor. 2:14) I det næste vers (vers 15) viser Paulus imidlertid at kristne bør være åndeligsindede og elske det åndelige, for han siger: „Den åndelige derimod kan bedømme alt.“ Hvis vi lægger vægt på de åndelige værdier i livet vil det hindre os i at blive grebet af kærlighed til materielle ejendele eller fornøjelser. Her er salmistens bøn i høj grad på sin plads: „Bøj mit hjerte til dine vidnesbyrd og ej til uredelig vinding.“ — Sl. 119:36.
13. Hvad røber det vi taler om, og hvad opfordres vi derfor til?
13 Ofte vil alene det vi taler om røbe hvad vi virkelig elsker, om det er materielle besiddelser eller åndelige værdier. Har du lagt mærke til at kristne der er i heltidstjenesten som pionerer, såvel som mange andre der har en virkelig pionerånd, elsker at drøfte det nye de har lært fra Jehovas ord ved menighedens ugentlige møder. Og man hører dem ofte tale om de oplevelser de har haft i tjenesten på arbejdsmarken eller om de åndelige fremskridt de nye i menigheden har gjort. Deres liv er helt og holdent optaget af Jehovas tjeneste. De elsker hans tjeneste og de elsker de åndelige værdier, og man hører dem kun sjældent tale om materielle besiddelser eller fornøjelser. Sådanne kristne brødre og søstre viser et glimrende eksempel med hensyn til at værdsætte de rette ting. Det er derfor godt at opelske en større værdsættelse af det åndelige og at tale om de glæder man har i tjenesten og om de gode ting vi lærer fra Guds ord; dette vil afgjort hjælpe os til at vise værdsættelse af vor udfrielse og af den frihed Jehova giver os. — Sl. 34:2.
Ræk efter tjenesteforrettigheder
14. (a) Hvordan kan vi vise at vi tror på Johannes’ ord i Første Johannesbrev 2:16, 17? (b) Hvad bør kristne gøre for at vokse åndeligt?
14 Endelig anbefales det at vi rækker efter tjenesteforrettigheder i Jehovas organisation og ikke efter forfremmelser i Satans organisation. Tror vi virkelig på Johannes’ ord i Første Johannesbrev 2:16, 17, hvor han skriver: „Og verden forgår og dens lyst“? Hvis vi tror på det Johannes skrev, hvorfor så gå og vente på flere forfremmelser i en døende verden? Hvis vi gør det, viser det at vi elsker den gamle ordning mere end Jehovas nye ordning. Johannes skrev imidlertid også: „Men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ Hvor langt bedre er det derfor ikke at gøre Jehovas vilje, at række efter tjenesteforrettigheder i hans organisation og fremme den nye tingenes ordning og udvide vor tjeneste. Det er godt for alle kristne at gøre fremskridt, at sætte sig fornuftige mål for et år ad gangen og arbejde hårdt for at nå disse mål. Paulus siger: „Lad os i hvert fald, så vidt vi har gjort fremskridt, fortsat vandre sømmeligt i samme gænge.“ (Fil. 3:16, NW) Vi bør derfor aldrig sløje af eller holde op med hensyn til at vokse åndeligt som kristne.
15. Hvilke forrettigheder findes der for dem som rækker efter dem, og hvad er det bedste arbejde vi kan udføre i dag?
15 Arbejdet for Jehova vokser hurtigt i dag. Tusinder indvier sig til Jehova og kommer ind i hans organisation. Ja, alene sidste år blev der døbt 149.808! Hvilken vældig skare på blot ét år. Der sendes stadig missionærer ud, og der er brug for flere tjenere, flere specialpionerer og flere almindelige pionerer. Ja, der er mange vidunderlige velsignelser til dem der rækker efter disse tjenesteforrettigheder på denne side Harmagedon, og usigelige velsignelser efter Harmagedon i Jehovas nye tingenes ordning. Paulus siger at den der rækker efter at blive tilsynsmand attrår en skøn gerning. (1 Tim. 3:1, NW) Foruden gerningen som tilsynsmand findes der mange andre vigtige opgaver at tage vare på. Der er masser af arbejde — glædeligt arbejde — at gøre i Jehovas tjeneste. Som Paulus siger: „Derfor, mine elskede brødre! vær faste, urokkelige, altid rige i Herrens gerning; I ved jo, at jeres møje er ikke forgæves i Herren.“ (1 Kor. 15:58) Det er forgæves at arbejde for den gamle tingenes ordning. Det er en døende ordning. Hvorfor arbejde på at opretholde den? Vi risikerer at blive fanget og tilintetgjort sammen med den. Hvor langt bedre er det ikke at udføre et arbejde i Herren, et arbejde der ikke er forgæves. Ved at vi arbejder flittigt for Herren og rækker efter tjenesteforrettigheder i Jehovas organisation, giver vi på en glimrende måde udtryk for vor værdsættelse af at Jehova har udfriet os. — 1 Tim. 3:13.
16, 17. (a) Hvilket udmærket eksempel satte den trofaste jødiske rest der forlod Babylon i 537 f.v.t.? (b) Hvorfor er det vigtigt at kristne efterligner dette eksempel?
16 Tænk på det gode eksempel vi har i den trofaste jødiske rest der for mange år siden forlod Babylon og vendte tilbage til Jerusalem for at genopbygge templet. Disse jøder værdsatte deres udfrielse fra Babylon. De havde en god indstilling. De elskede Jehova og tilbedelsen af ham, og de ønskede at se templet genopbygget og den sande tilbedelse genoprettet. De var ikke knyttet så stærkt til deres hjem og deres arbejde i Babylon at de ikke kunne give afkald på det. De var parate og villige til at forlade det og rejse til Jerusalem, i fuld tillid til at Jehova ville velsigne og beskytte dem. De var glade for at forlade Babylon og dens materialisme for at få del i den dyrebare forret det var at genoprette den sande tilbedelse. — Ezra 3:11, 12.
17 Vi opmuntres derfor til at følge dette gode eksempel på kærlighed til Jehova og den sande tilbedelse, i stedet for at blive alt for bundet til vort hjem og vort arbejde og det vi ejer, så vi lægger for stor vægt på at nyde det den gamle ordning kan tilbyde i nogle få år endnu. Det er alvorligt! Det haster! Tiden er ved at udløbe for dem der lader sig lokke i en fælde ved at stræbe efter materielle goder. De der bliver ved med at sætte deres lid til Babylon den Store og til den øvrige del af denne gamle ordning, har kun kort tid tilbage til at give agt på advarselen: „Drag ud fra hende, mit folk! for at I ikke skal gøre jer delagtige i hendes synder og rammes af hendes plager.“ (Åb. 18:4) Ja, Paulus’ ord har endnu større vægt i dag end på hans tid: „Se, nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag!“ — 2 Kor. 6:2.
18. Opsummér hvordan vi kan vise Jehova at vi værdsætter vor udfrielse og hans ufortjente godhed.
18 Vis at du ikke har forfejlet hensigten med at Jehova har udfriet dig. Vis altid at du har den rette indstilling til Jehovas nye tingenes ordning. (Matt. 6:33) Vær positiv over for Jehovas rige og hans nye retfærdige ordning. Vis i dine handlinger, især ved regelmæssigt at tage del i den kristne forkyndelse, at du nærer en inderlig kærlighed til Jehova Gud og de velsignelser han skænker. (1 Pet. 1:13) Afbryd forbindelsen med en dårlig omgangskreds, der elsker det materielle og denne gamle ordning mere end Jehova. (2 Tim. 3:5) Sæt din lid til Jehova Gud; stol på at han vil sørge for dig når du sætter Rigets interesser først i livet. (1 Tim. 6:6-8) Understøt din tro med gerninger. (Jak. 2:26) Opøv derpå en større værdsættelse af det åndelige og lad de åndelige værdier komme før de materielle ting i livet. (2 Pet. 1:5-8) Ræk efter større forrettigheder i Jehovas organisation og ikke efter forfremmelser i Satans organisation. Vi lever i sandhed på en højst vidunderlig tid i menneskehedens historie, en tid hvor vi kan lære vor Gud, Jehova, at kende, tjene ham og fremme den sande tilbedelse. Måtte vi alle værdsætte og handle i overensstemmelse med Paulus’ formaning: „Vi [retter] også til jer en indtrængende bøn om ikke at tage imod hans [Guds] ufortjente godhed og forfejle hensigten med den.“ — 2 Kor. 6:1, NW.