denne publikation og se årsagen til dette problem samt dets løsning.

Beboeren: Jeg har for travlt.

Forkynderen: Så lad mig ikke optage Deres tid lige nu. Jeg ved, hvad det vil sige at passe sit verdslige arbejde, huslige pligter og alligevel udføre dette forkynderarbejde, og jeg synes heller ikke om at blive sinket, når jeg er optaget. Tag imidlertid dette prøvenummer af et af vore blade. De anskaffer Dem uden tvivl tidsbesparende redskaber til Deres andre vigtige opgaver, dem, som De mener, De må have gjort. Bibelstudium er virkelig vor største nødvendighed, eftersom vi påstår at være kristne; og De vil opdage, at vor litteratur er en uvurderlig hjælp til at spare tid i denne henseende. Må jeg have lov at spørge, hvilken tid det bedst kunne passe, at jeg besøgte Dem igen, når De ikke har så travlt?

Beboeren: Jeg er ikke interesseret.

Forkynderen: Jeg håber ikke, at De vil finde det påtrængende af mig at sige, at De sikkert er interesseret i et spørgsmål, som næsten alle Deres naboer har stillet mig: „Hvorfor er der så mange religioner, og hvilken er den sande?“ Denne publikation fører religionens historie tilbage til den tid, da der kun var een religion, og den hjælper Dem til at identificere den religion, Gud først forordnede for mennesket.

Der findes mange lettere metoder at forkynde det „gode budskab om Riget“ på end arbejdet fra dør til dør; men der er ingen, der er mere betydningsfuld, ingen så afvekslende, ingen så rig på glæder. Ganske vist betyder den, at man møder spotteren ansigt til ansigt, men det følger med privilegierne ved at deltage i det store mærkningsarbejde, der blev forudsagt af Ezekiel. (Ez. 9) Når på den anden side de mennesker, der har fårets sindelag, inviterer dig ind i deres hjem til bibelstudium, og de kommer til at lære sandheden og stiller sig på deres side, som har håb om evigt liv i den nye verden, hvor vil de så ikke takke dig, fordi du kom, og være glade over, at de ikke påstod at være dygtige nok selv, have for travlt, være for syge, for trætte, for meget imod eller for lidt interesseret til at høre og modtage det eneste pålidelige gode budskab i vor tid!

Spørgsmål fra læserne

● Eet barn lever, fordi det har indviede forældre. Et andet dør sammen med sine onde forældre. Nogle mennesker hører Rigets budskab og lever. Andre hører det måske aldrig og dør i Harmagedon. Deres lejlighed er ikke lige stor. Kræver retfærdighed ikke lige stor lejlighed for alle? — L. S., Ohio.

Retfærdighed ville fordre alles død, for ingen er retfærdig i sig selv. Alle er syndere og fortjener syndens løn, som er døden. (Rom. 3:10; 6:23) Det var ikke retfærdighed, men kærlighed, som lå til grund for, at der blev tilvejebragt en genløsningsbetaling, og værdien og fortjenesten af den tilhører Gud og Kristus, og de kan bruge den, som de ønsker. Hvem er vi, at vi skulle fortælle dem, hvorledes de skal bruge det, der tilhører dem? I en af Jesu lignelser forsøgte nogle vingårdsarbejdere at gøre det, da de mente, at de var blevet forfordelt, og de blev strengt irettesat. (Matt. 20:1-16) Når Gud har vist os i sit ord, at han undertiden praktiserer principper som familie- og samfundsansvar, og når vi har set, at nogle af disse tilfælde er forbilleder på Harmagedon og viser, at genløsningens velsignelser forholdes dem, der udslettes, hvordan kan vi så tænke os, at han skulle handle i modstrid med disse principper? Lige stor lejlighed for hver enkelt? Hvilke skriftsteder viser, at det er et guddommeligt princip, og at familie- og samfundsansvar ikke eksisterer?

At lade alle få lige stor lejlighed i begrebets egentlige betydning ville desuden betyde meget mere end blot at lade alle høre budskabet. Der er mange ting, som den enkelte ikke kan have nogen indflydelse på, der spiller ind i forbindelse med vedkommendes standpunkt over for sandheden. Onde forældre, som holder budskabet borte fra deres små børn, er kun eet tilfælde. Tyranniske herskere, der holder det borte fra de mennesker, der står under deres kontrol, er blot et andet tilfælde. Der kunne nævnes mange flere. I et hedensk land er der blevet forkyndt i mange år med praktisk taget intet resultat, i hvert fald hvad angår dem, der er indfiltret i de lokale religioner. Er det deres fejl, at de er født og opvokset i omgivelser, der forhærdede deres sind over for modtagelse af sandheden? Nogle nationaliteter eller racer synes at være særlig hårdnakkede. Andre karakteriseres af ydmyge og lærvillige egenskaber. Flere af de første afviser sandheden; flere af de sidste antager den. Ikke mange kloge eller mægtige eller fornemme får sandheden — det er ikke Guds hensigt. Han udvælger med forsæt flest blandt de dåragtige og svage og uvidende for at gøre verdens store til skamme. (1 Kor. 1:26-31) Det er derfor ikke blot onde forældre eller tyranniske herskere, der har indflydelse på et menneskes skæbne. Andre forhold, som han ikke selv har kontrol over, som for eksempel den nation eller race eller stand, hvori han er født, er vægtige faktorer.

Foruden disse vanskeligheder er der mange andre forhold, der spiller ind. En er opdraget af stærkt katolske forældre og er nu gammel. En anden er opdraget af forældre, der ikke oplærte ham i nogen falsk religion, og er ung. Begge hører sandheden for første gang. Har de lige stor lejlighed til at tilegne sig den? Ikke i egentlig forstand, for det er lettere for det unge, modtagelige sind, som er fri for falske lærdomme, at tage imod sandheden, end det er for det gamle, rodfæstede sind, der er forvirret af religiøse vildfarelser. En tredje er måske opdraget i sandheden. Er hans lejlighed til at antage den, når han når til skelsår og alder, ikke langt bedre end de andres? Afgjort. Vi kan ikke ignorere den vigtige rolle, som oplæring hjemme spiller, sådan som Ordsprogene 22:6 også viser. De forskellige omgivelser i hjem og skole, fabrik og kontor påvirker ens mentale udsyn og modtagelighed. „Lad jer ikke lede vild! Slet omgang fordærver gode sæder.“ (1 Kor. 15:33) Denne ødelæggelse kan fortsætte, til man bliver som et fornuftløst dyr, kun tjenlig til at blive udslettet. (2 Pet. 2:12) En fordærvet verden, en diktatorisk nation, et degenereret samfund, onde forældre, en dårlig omgangskreds — alt dette er ydre forhold, som kan fordærve det opvoksende barn i dets tidlige år, indtil det som gammelt er uimodtageligt for genoprettelse og forbedring. Selv nedarvede personlige træk kan gøre det lettere for en at tilegne sig sandheden end for en anden. Nøjagtig lige stor lejlighed er derfor ikke blot et spørgsmål om at høre budskabet.

Lad os betragte sagen fra et andet synspunkt. Nogle oplever deres domsperiode nu og hører budskabet. Andre oplever den først under Tusindårsrigets regering. Det vil uden tvivl blive lettere at modtage sandheden til den tid, i en retfærdig ny verden. Og — hvis vi søger efter noget at anke over — fik de trofaste mennesker før Kristus lige så stor lejlighed som andre? De