Uddannelse — omkostninger og muligheder

SKAL dine børn have en god uddannelse? ’Selvfølgelig!’ siger du måske. ’Med en god uddannelse kommer man lettere gennem livet. Den der har en uddannelse, har mange fordele fremfor den der ikke har nogen.’ Og det er rigtigt. Kristne forældre ønsker ligesom alle andre at deres børn skal have den bedst mulige uddannelse.

Men hvad er egentlig „den bedst mulige uddannelse“? Den kristne ved at både den verdslige og den åndelige uddannelse må tages i betragtning. Den åndelige uddannelse er livslang, men hvor langt bør man gå når det drejer sig om den verdslige? Bør en ung kristen stille sig tilfreds med en grundlæggende uddannelse, eller skal han studere videre? Spørgsmålet kræver mange overvejelser, for enhver uddannelse indebærer omkostninger såvel som fordele.

En grundlæggende uddannelse

Uddannelsen begynder allerede inden skolealderen. Kristne forældre begynder at oplære deres børn fra den spædeste barndom. Hvad kan børnene lære så tidligt? Apostelen Paulus mindede Timoteus om at han havde kendt „de hellige skrifter“ lige fra „den spæde barndom af“. (2 Timoteus 3:15) Forældre kan lære deres børn om Jehova Gud, om Jesus Kristus, om betydningen af Guds rige og andre bibelske sandheder, endnu mens børnene er ganske små.

Hvis selv små børn kan lære dette, kan de selvfølgelig også begynde at lære læsning og skrivning, og det er meget klogt af forældre at give sig tid til at undervise børnene i dette. På den måde kan børnenes uddannelse begynde meget tidligt.

Er der nogen omkostninger forbundet med det? Det koster ikke ret mange penge. Det koster tid og kræfter, men det er indsatsen værd. Når børnenes uddannelse begynder så tidligt, kan de få inderlig kærlighed til Jehova, og samtidig kan de hurtigt tilegne sig en grundlæggende færdighed i at læse og skrive.

I de fleste lande er der jo almindelig undervisningspligt fra børnenes femte, sjette eller syvende år. Udgifterne dækkes som oftest af staten, det vil sige skatteyderne, men omkostningerne kan godt være større end dette. Når børnene kommer i skole udsættes de for nye indtryk og påvirkninger, der er med til at forme deres tankeverden. For første gang skal de små være væk fra forældrene i mange af dagens timer. De skal måske være sammen med børn der ikke har fået en kristen opdragelse, og forældrene må derfor sikre sig at børnene ikke glemmer hvad de har lært hjemmefra.

Er skolegangen denne risiko værd? Ja, det finder de fleste forældre. I skolen får børnene en bred undervisning i mange fag. De begynder at tilegne sig nogle færdigheder der kan blive til gavn for dem hele livet. Og samtidig med at de bor hjemme, får de lejlighed til selvstændigt at bevise deres kærlighed til Jehova et sted hvor forældrenes vågne øjne ikke følger dem.

Der er dog en pris som kristne forældre ikke er villige til at betale. De vil ikke presse deres børn til at gå så meget op i skoleundervisningen at de knap nok har kræfter tilovers til at studere „de hellige skrifter“ eller til at tjene Gud. Hvorfor ikke? Fordi den verdslige skoleundervisning kun har begrænset værdi, mens kun den undervisning der er baseret på „de hellige skrifter“ kan gøre eleven „viis til frelse“. (2 Timoteus 3:15) Hvad er vigtigst: En verdslig viden der tager sigte på nogle få års liv? Eller en oplæring der tager sigte på det evige liv?

Højere læreanstalter

I de fleste lande går børnene direkte fra underskolen over i mellem- eller realskolen, hvorefter mange fortsætter på en form for gymnasium. Når de unge er omkring denne alder opfordrer mange kristne forældre til at de begynder at lære et praktisk fag eller noget andet hvormed de senere kan ernære sig selv, idet de husker at Jesus var uddannet som tømrer. (Markus 6:3) Forældrene ved at de unge skal bære ansvarsbyrder når de bliver voksne, og det er bedst med det samme at begynde at udruste dem til dette. — 1 Timoteus 5:4, 8.

Nogle tænker på om de mon ikke skulle anbefale deres børn en universitetsuddannelse. Hvorfor? Fordi det kan se ud til at være den bedste måde at klare sig på — både i fattige lande og i den vestlige verden, hvor der er stor arbejdsløshed. Forældrene tænker måske at det vil give børnene en vis økonomisk tryghed. En pædagog fra Nigeria siger: „Fædrene . . . kunne godt tænke sig at se deres børn som lærere, ingeniører, arkitekter eller revisorer, fordi det ville hæve familiens sociale status.“

Men skal kristne forældre lade den slags overvejelser komme i første række når de planlægger deres børns uddannelse? Mange vil her foretrække at finde andre veje til at berede deres børn på livets udfordringer. Hvorfor det? Fordi omkostningerne ved en universitetsuddannelse ofte er større end det egentlige udbytte ved den.

Omkostningerne

Selv om de videregående studier finansieres på forskellig måde i forskellige lande, er det en kendsgerning at de ikke er gratis. Dagbladet Nigeria Daily Times siger herom: „Mange samfund har belastet sig selv . . . med tunge byrder; forældre har givet afkald på luksus og somme tider også på nødvendigheder, mens unge med arbejde har afleveret en stor del af deres indtægt, alt sammen for at sikre at deres børn, deres plejebørn og de selv kunne komme til at nyde frugterne af en højere uddannelse.“

Er det fornuftigt af kristne forældre at bringe så store ofre for at deres børn kan komme på universitet? Og selv om man kan overkomme det rent økonomisk, er der i mange tilfælde andre omkostninger der skal betales. Hvilke? For eksempel fik en ung mand af sine forældre lov at rejse til Europa for at studere ved et universitet. Blev det så vejen til økonomisk tryghed for ham, eller til en højere social status for familien derhjemme? Nej. Hans nye „venner“ ved universitetet overtalte ham til at tage euforiserende stoffer, og han døde af en overdosis. I et andet tilfælde rejste en ung afrikaner til et universitet i De forenede Stater. Han blev bragt hjem med formodede hjerneskader på grund af alkohol og narkotika. Det var en høj pris forældrene måtte betale!

Også andre kristne forældre har måttet betale en høj pris. Der var en ung mand der meldte sig til ved et universitet i sit eget land, men langt fra sit hjem. Han holdt op med at komme sammen med sine medkristne og ophørte med at tjene Jehova. Han glemte alt det han havde lært „fra den spæde barndom af“, og nu tvivler han endda på at Bibelen er sand.

Denne unge mand er desværre ikke den eneste. Andre er blevet opdraget til at tjene Gud, men er nu ateister, tilhængere af udviklingslæren, og stiller sig kritisk over for Bibelen. Er det fordi Bibelen har uret og den moderne filosofi har ret? Nej. Det er fordi disse unge blev udsat for et konstant bombardement af gudløse tanker på deres uddannelsessted, samtidig med at de var adskilt fra andre kristne. Deres tro svækkedes, og til sidst døde den. Det sørgelige er at det ofte var deres egne forældre der satte dem i denne situation.

„Dårligt selskab ødelægger gode vaner,“ sagde apostelen Paulus. (1 Korinter 15:33) Nogle af dem der udgør den dårligste omgangskreds for kristne — åndeligt og moralsk set — har været at finde på højere læreanstalter. De ovennævnte eksempler viser hvad der kan ske når unge, uerfarne mennesker, borte fra deres familie, pludselig kommer ind i et miljø der domineres af umoralitet, stofmisbrug, alkohol, perversitet og politiske oprørstanker. Er den større familieprestige eller udsigten til et bedre job denne pris værd?

Se ligevægtigt på det

Man kan naturligvis indvende at det ikke er alle universitetsstuderende der mister troen eller ligefrem dør af narkotikamisbrug. Det er rigtigt. Nogle akademikere er blevet flittige og højt værdsatte medlemmer af den kristne menighed. Heller ikke alle børn der leger på en trafikeret vej bliver kørt over af en bil. Men derfor ville man alligevel ikke lade sine børn lege ude på en trafikeret vej.

Betyder det at det er forkert at gå på universitet? Det må forældrene afgøre for deres egne børns vedkommende. Når de træffer afgørelsen bør de tænke på det vi her har nævnt. Måske kan den unge studerende blive boende hjemme under sin uddannelse. Eller måske kan vedkommende bo hos nogle slægtninge som følger med i hvem han eller hun kommer sammen med, og som kan tilskynde den unge til at leve op til sit kristne ansvar. Men når alt dette tages i betragtning, er det da tiden og indsatsen værd? Vil det gøre den unge bedre egnet til at tjene sin Gud?

Mange forældre føler at det eventuelle udbytte af en universitetsuddannelse ikke er den frygtelige risiko værd, især ikke i de tilfælde hvor børn eller unge må flytte alene til en anden by eller et andet land for at studere. I stedet lader de deres børn lære et eller andet praktisk fag. Allerede i skolen kan man vælge sig nogle fag der kan føre én ind på vejen til at lære noget man senere kan ernære sig ved. I Danmark har mange forældre for eksempel foretrukket de kortere og mere praktisk betonede uddannelser til deres børn — hvad enten det har været handelsskole eller EFG, idet de samtidig har gjort hvad de kunne for at modvirke den dårlige indflydelse som omgangskredsen sådanne steder også kan udgøre.

Mange kristne forældre har også alvorligt overvejet hvordan de kunne tænke sig at deres børn skulle bruge deres liv. Skal børnene udnyttes til at bringe familien større prestige, til at forøge familiens indtægter, eller til at passe og forsørge forældrene når de bliver gamle? Disse mål er forståelige nok for dem der ikke ejer den kristne tro, men en kristen vil bestemt have højere mål.

Apostelen Paulus advarede: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ (1 Timoteus 6:9) Jesus advarede: „I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom.“ (Mattæus 6:24) Er det ikke rigtigt at mange universitetsstuderende mister troen blandt andet fordi de ’træller for Rigdom’ eller „er besluttede på at ville være rige“? Hvis de ikke lytter til Bibelens vejledning angående indstillingen til materielle ejendele, gør de sig selv meget sårbare over for angreb fra idéer og vaner som kan nedbryde troen.

Apostelen Johannes sagde: „Verden er ved at forsvinde, og det er dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:17) Hvis du tror det, da vil du give dine børn en oplæring som først og fremmest udruster dem til at gøre Guds vilje. ’Jamen, livet i dag er jo en kamp,’ vil nogle indvende, ’og de unge har brug for al den hjælp de kan få — især hvis de kommer fra et hjem hvor der er trange kår.’ Det er rigtigt. Men Gud har lovet os at de der lader hans rige komme i første række i deres liv, i tilgift vil få alt hvad de behøver. (Mattæus 6:33) Kunne vi ønske os nogen bedre hjælp end det?

Kong David måtte, før han blev konge, leve som flygtning i ørkenen. Han vidste derfor hvad det vil sige at lide nød. Men alligevel kunne han sige: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ (Salme 37:25) Gud kan lige så let hjælpe os i dag som han kunne hjælpe de trofaste på Davids tid — hvis vi lader hans rige komme først i vort liv.

Den bedste uddannelse vi kan give vore børn er derfor den der giver både det åndelige og det timelige den plads der tilkommer det. Den verdslige uddannelse har sin værdi. Men hvis man går så meget op i den at det åndelige lider under det, er den ikke omkostningerne værd. Med hensyn til unge og uddannelse gør vi klogt i at følge apostelen Paulus’ vejledning: „Den tid der er tilbage er begrænset. Lad herefter . . . dem der gør brug af verden, [være] som dem der ikke bruger den fuldt ud; for denne verdens scene skifter.“ — 1 Korinter 7:29-31.

Resultaterne af at finde denne balance i spørgsmålet om uddannelse, vil være til glæde for alle kristne forældre. Deres børn vil vokse sig stærke i troen og være til pris for Gud og til ære for deres forældre. Mange unge kristne som er opdraget på denne måde, tjener nu som heltidsforkyndere eller missionærer, og de har fundet stor tilfredshed i tilværelsen. Deres forældre er stolte af dem! De har virkelig ’tænkt på deres Skaber i ungdommens dage’ og de har vist at de tror på Ham mere end de tror på denne verden. — Prædikeren 12:1.

Når denne tingenes ordning en dag forsvinder, vil de unge der har fået en velafbalanceret og gudfrygtig opdragelse overleve og sammen med deres forældre tjene Gud for evigt. Ønsker du at det skal gå sådan med dine børn? Så hjælp dem til at få en uddannelse der vil gavne dem til evig tid. — Johannes 17:3.

[Tekstcitat på side 10]

Er det eventuelle udbytte af en universitetsuddannelse virkelig omkostningerne værd?

[Tekstcitat på side 11]

Forældre, hvordan kunne I ønske jer at jeres børn skulle bruge deres liv?

[Tekstcitat på side 12]

Hvis man går så meget op i en verdslig uddannelse at det går ud over de åndelige værdier, er det ikke omkostningerne værd