Hvad siger Bibelen?

Oprejser Gud det samme legeme som bliver begravet?

NÅR en ven eller slægtning dør kommer det ofte som et chok, hvad De måske ved af sørgelig erfaring. Men De ved måske også at man oven i dette chok kan blive udsat for at skulle afgøre en hel del mere eller mindre behagelige spørgsmål. For eksempel:

Skal den afdødes legeme konserveres? Skal legemet brændes eller begraves? Hvis det skal begraves, vil De så foretrække at der anvendes en almindelig kiste, eller en der er specielt konstrueret til at bevare den afdødes legeme længere?

Hvad enten De personligt har været stillet over for sådanne spørgsmål eller ej — og det kan vi alle komme ud for når som helst — vil De måske mene at den slags ikke har så forfærdelig stor betydning. Men et stort antal religiøse mennesker opfatter spørgsmålet om hvordan en afdøds legeme behandles, meget alvorligt. De tillægger det betydning langt ud over det hygiejniske og materielle.

De mener nemlig at det der gøres med en afdøds legeme, har betydning for om vedkommende kan eller vil få en opstandelse, og af den grund bekoster de måske en dyr konserveringsproces på en afdød.

Hvorfor de tror dette

Mange har lært at Skaberen på dommedag vil oprejse de dødes kødelige legemer.

Katolikker siger for eksempel i den apostolske trosbekendelse: „Jeg tror på . . . kødets opstandelse.“ Vedrørende denne udtalelse erklærer en katolsk katekismus: „Ved verdens ende vil menneskelegemerne opstå fra jorden og blive genforenet med deres sjæle.“ Hvis De er protestant er dette måske kendte toner, for mange protestantiske kirker ser også sådan på sagen.

På lignende måde fremhæver Encyclopædia Judaica (1971) at „troen på at de døde til sidst vil blive oprejst i deres legemer“ er „et vigtigt lærepunkt“ i jødedommen. Rabbinernes litteratur har behandlet problemer som for eksempel „hvordan legemerne vil rejse til Israels land . . ., [og] om de vil have tøj på eller være nøgne“. Nævnte leksikon tilføjer: „Denne tanke er blevet taget så alvorligt og bogstaveligt at fromme jøder ofte bekymrer sig om hvilke klæder de bliver begravet i, om alle deres organer er intakte ved begravelsen, og om de bliver begravet i Israel.“

Som De kan se er det en udbredt tro at mennesket vil opstå med det samme kødelige legeme som det havde da det døde. Og dette berører de afgørelser som mange træffer vedrørende begravelsesceremonier og begravelse.

Men hvad siger Bibelen om denne sag?

Vidnesbyrd om hvad Gud kan gøre

Når vi læser i Bibelen, finder vi rigelige beviser for at Gud er i stand til at oprejse et menneske med det samme legeme det havde da det døde.

Der er ikke så få tilfælde hvor en person er død og Jehova derefter gennem en af sine tjenere har kaldt livet tilbage i det døde legeme. Det skete med en dreng i Zarepta, en dreng i Sjunem, Jairus’ datter, en ung mand i Nain og med Dorkas i Joppe. (1 Kong. 17:21-23; 2 Kong. 4:8, 32-37; Mark. 5:22-24, 35-42; Luk. 7:11-15; Apg. 9:36-42) I disse tilfælde blev enkeltpersoner øjensynlig bragt tilbage til livet på den selv samme dag de var døde, endnu mens deres legemer var der og før de var gået i forrådnelse.

Lazarus’ opstandelse var noget anderledes. Han havde været død i fire dage, og hans lig var begyndt at gå i opløsning og stinke. Men den Gud der var i stand til at danne et legeme til Adam af jordens bestanddele, kunne naturligvis også give Lazarus et helt og sundt legeme igen. Og det gjorde han. Jesus bad til sin Fader, og sagde så: „Lazarus, kom ud!“ Det skete. Han kom ud med et fuldstændigt menneskelegeme. — Joh. 11:39-44.

Det er ubestrideligt at Gud kan bringe mennesker tilbage til livet med legemer af kød, blod, knogler, hår og alle de andre bestanddele der udgør et menneske. Men betyder det at der nødvendigvis må være et fuldstændigt legeme til stede for at Gud kan oprejse nogen? Når en af vore venner eller slægtninge dør, skal vi så gøre hvad vi kan for at bevare legemet?

Hvad der skete med Jesus

En hjælp til at finde svarene får vi ved at betragte hvad der skete med Jesus. Før han kom til jorden havde han levet som en åndeskabning i himmelen sammen med sin Fader og englene. (Joh. 1:1, 14) Efter at Jesus var blevet dræbt skulle han tilbage til himmelen; han bad selv om at blive ’herliggjort hos sin Fader med den herlighed han havde før verden blev til’. — Joh. 17:5.

Var det, i betragtning af dette, nødvendigt at Gud oprejste Jesu menneskelige legeme af kød, knogler og blod? Nej, for Jesus skulle til himmelen. Da forstår vi bedre apostelen Peters ord om at Jesus blev „overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden“. — 1 Pet. 3:18.

Det kan være at nogle nu vil spørge: Hvis Jesus blev oprejst som en ånd, ligesom englene, hvordan kunne han så vise sig i kødet efter sin opstandelse? For at få det bibelske svar kan vi tænke tilbage på de tilfælde hvor engle har vist sig for mennesker, som for eksempel Abraham, Lot, Gideon, og Samsons forældre. (1 Mos. 18:1, 2; 19:1; Dom. 6:11, 12; 13:13-21) I himmelen havde disse engle usynlige åndelegemer. Men for at kunne ses af mennesker måtte de materialisere sig i menneskelegemer.

Jesus gjorde det samme efter at han var opstået, idet han ikke længere var et menneske af kød som Adam, men nu var „en levendegørende ånd“. (1 Kor. 15:45) Gud skaffede øjensynlig Jesu legeme bort for at det ikke skulle blive tilbedt. (Jævnfør 5 Mosebog 34:6; Judas 9.) Men Jesus behøvede ikke dette legeme. Som en ånd materialiserede han sig i forskellige menneskelegemer for at vise sig for sine disciple. Somme tider var det materialiserede legeme sådan at hans disciple ikke genkendte ham. (Joh. 20:14-16; 21:4-7) Men engang da Jesus ønskede at overbevise den „vantro“ Tomas, materialiserede han sig i et kødeligt legeme med de sår der var på hans legeme da han døde. En omhyggelig læsning af beretningen viser imidlertid at det i dette tilfælde var en åndeskabning, nemlig Jesus, der materialiserede sig i et legeme. Hvordan ved vi det? Jesus viste sig for Tomas i et aflåset værelse og materialiserede sig mirakuløst lige midt blandt apostlene. — Joh. 20:24-29.

Vil det ske på samme måde?

Det der skete i Jesu tilfælde er interessant, men måske tænker De alligevel: ’Kan det ikke være at Gud vil oprejse andre personers kødelige legemer?’

Bibelen viser klart at nogle af Kristi disciple er blevet kaldet til at være medarvinger med ham i himmelen. (Rom. 8:16, 17; 2 Tim. 4:18) Nuvel; hvis Jesus blev „gjort levende i ånden“, er det så ikke rimeligt at tro at hans udvalgte disciple der er bestemt til himmelsk liv, også vil blive gjort levende i ånden, med åndelige legemer der passer til deres nye livsforhold? (1 Pet. 3:18) Hvis dette er tilfældet, så vil deres kødelige legemer ikke blive oprejst.

Dette er nøjagtig hvad apostelen Paulus forklarede angående denne gruppes opstandelse, idet han besvarede spørgsmålet: „Hvorledes oprejses de døde? Ja, med hvilken slags legeme kommer de?“ (1 Kor. 15:35) Det er klart at hvis de selv samme kødelige legemer skulle oprejses, ville der ikke være mening i dette spørgsmål. Hvad svarede Paulus? Han forklarede at ’Gud giver et legeme sådan som han ønsker’. Kan dette princip anvendes på de dødes opstandelse? Ja. Skønt et menneske levede og døde med et „fysisk legeme“, så kan det oprejses med et „åndeligt legeme“. Derfor vil de der oprejses til himmelsk liv ikke få deres kødelige legemer oprejst lige så lidt som Jesus fik det. Han blev oprejst som „en levendegørende ånd“. I himmelen vil de have et åndeligt legeme, og „bære billedet af den himmelske“. — 1 Kor. 15:36-49.

Paulus slår dette fast med sin næste udtalelse: „Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forgængeligheden arver heller ikke uforgængeligheden.“ (1 Kor. 15:50) Vedrørende denne tydelige udtalelse, indrømmer præsten J. A. T. Robinson: „Dette er fundamentalt, og hverken Paulus eller nogen anden nytestamentlig skribent taler om eller kunne tale om ’kødets opstandelse’.“

Det bibelske vidnesbyrd viser således at de første kristne forstod at deres opstandelse ikke var afhængig af at deres legeme blev bevaret. Tværtimod, det var kristendommens fjender der fejlagtigt troede dette. Om de modstandere der henrettede kristne i det andet århundrede skrev oldtidshistorikeren Euseb: „Martyrernes Legemer . . . blev brændt til Aske af de uretfærdige og kastet i Rhonefloden . . . Dette gjorde de i den Tro, at de kunde besejre Gud og . . . ’for at de — som de sagde — ikke skulde have Haab om Opstandelse’.“ Fjenderne sagde: „Lad os nu se, om de vil opstaa.“

De første kristne ville øjensynlig have foretrukket at give deres brødre en anstændig begravelse. Imidlertid vidste de at selv om de ikke kunne gøre dette, ville det ikke berøre opstandelsen.

Til liv på jorden

Guds handlinger i forbindelse med Jesus og hans medarvinger viser klart at Jehova ikke er afhængig af et bevaret menneskelegeme for at kunne oprejse nogen. Med hensyn til den fremtidige jordiske opstandelse i den nye orden vil Gud derfor være i stand til at ’give dem et legeme sådan som han ønsker’. — 1 Kor. 15:38.

Følgelig vil Gud være i stand til at oprejse Davids trofaste ven Jonatan, selv om dennes lig blev brændt og kun knoglerne begravet. (1 Sam. 31:2, 12, 13) Det vil ikke blive vanskeligere for Gud at oprejse Jonatan end det vil være for ham at oprejse alle der er blevet begravet i jordiske grave og hvis legemer er vendt tilbage til støvet. — Åb. 20:12, 13.

Jehova behøver ikke at bruge de samme atomer og molekyler som ved døden var i Jonatans eller noget andet menneskes legeme. De atomer vi der lever nu har i vort legeme i dag, er ikke de samme som de der udgjorde ’os’ for ti år siden; men vi er alligevel de samme mennesker. Ligesom Gud skabte Adam med et sundt legeme af jordens bestanddele, kan han sørge for et fuldstændigt menneskelegeme til hvert eneste menneske der oprejses til liv på jorden. (Apg. 24:15) Måske vil den opstandnes legeme stort set se ud som det han eller hun havde før døden. Men hvad der er mere betydningsfuldt er at Gud vil genoprejse mennesket med de træk, den personlighed og den hukommelse vedkommende besad til døden indtraf. Det vil således være den samme person, i lige så høj grad som Lazarus var den samme da Gud, ved Jesus, oprejste ham og gjorde hans legeme sundt igen.

Følgelig er det ikke nødvendigt for nogen at gå til yderligheder for at prøve at bevare en afdøds legeme. På hvilken måde legemet end vender tilbage til støvet, hvad enten det foregår hurtigt eller langsomt, kan og vil Jehova Gud oprejse alle der kommer ind under hans foranstaltning gennem Kristus. — Joh. 5:28, 29; 11:23, 24.