Bør man være på vagt over for tungetale, trancer og stemmer?

Af „Vågn op!“-​korrespondent i Sydafrika

DET var søndag aften. Gudstjenesten i en sydafrikansk pinsekirke var godt i gang. Pludselig skete der et mirakel! En asiatisk kvinde rejste sig og begyndte at tale på et fremmed sprog. ’Det må bestemt være en åbenbaring fra Gud,’ tænkte de andre medlemmer af menigheden.

Men der var noget ved dette optrin der undrede en anden kvinde og hendes datter. De spurgte præsten hvad det var kvinden havde sagt. Til deres overraskelse sagde præsten, der forstod sproget, at udbruddet var både vulgært og sjofelt. Endnu mere chokerende virkede det da han sagde at „der er både gode og dårlige ånder“.

Måske har du lært at fænomener som tungetale er et udslag af den hellige ånds virke. Hvis det er tilfældet, foruroliges du måske over oplevelser som ovennævnte. „Onde ånder“ der taler i kirken? Fordomsfrie mennesker har i sandhed grund til at spørge om dette virkelig er fra Gud.

Forskeren Barbara Rosen, der har skrevet bogen Witchcraft (Heksekunst), har lagt mærke til at fænomener som krampetrækninger, opvisning af usædvanlig styrke, og hallucinationer — ofte i forbindelse med gudsdyrkelse — alt sammen er typiske tegn på besættelse. Alligevel siger denne forfatter at „hundreder af navnkristne sekter i Afrika (og i fjerne egne af Amerika) stadig betragter trance opnået ved krampetrækninger som ensbetydende med ’Helligåndens virke’ og lægger deres tilbedelse an på opnåelsen af denne tilstand“. — Kursiveret af os.

Kunne det mon tænkes at oprigtigt troende bliver bedraget af onde åndeskabninger? ’Hvorfor dog det?’ spørger du måske. ’Fortæller Bibelen ikke selv om at Guds tjenere har oplevet sådanne ting?’

Tungetale

Tungetale som følge af et mirakel fra Gud forekom for første gang da omkring 120 af Kristi disciple var forsamlet i Jerusalem under den jødiske pinsefest i år 33 e.v.t. Men skete det blot for at trække nysgerrige til? Nej, Bibelen viser tydeligt at formålet var at forkynde for de udlændinge der var på besøg i Jerusalem; de havde også brug for at høre om „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 2:8-11; 1:15) Denne „tungetale“ var hverken uforståelig eller sjofel. Man kunne tydeligt forstå hvad der blev sagt.

Denne gave var en del af de første kristnes gudsdyrkelse. Men apostelen Paulus gjorde i Første Korinterbrev 13:8 opmærksom på følgende: „Hvad enten det er . . . tungetale, den vil ophøre.“ Som menighederne voksede og nåede frem til modenhed, var ’tungetalen’ ikke længere nødvendig.

Hvordan forholder det sig med vor tids mirakuløse „tungetale“? Som vist i indledningen til artiklen kan denne „mirakuløse“ tale være alt andet end gudfrygtig. En tidligere hindupræst der har sluttet sig til en pinsemenighed, siger at nogle af dem der taler i tunger somme tider „endda nævner navne på hinduguder, idet de for eksempel råber ’Siva, Siva, Siva’“.

Når et kirkemedlem taler på et fremmed sprog, er der sædvanligvis ingen der forstår hvad der bliver sagt. Apostelen Paulus sagde imidlertid: „Lad derfor den der taler tungetale bede om at han må kunne oversætte det.“ (1 Korinter 14:13) Det er sjældent denne vejledning bliver fulgt. Tungetalen i dag har overhovedet ingen lighed med de ordensprægede udslag af Guds ånds virke som de kristne i det første århundrede var vidne til. Den er tydeligvis et dæmonisk bedrag.

Trancer

Gud har også ladet nogle falde i trance når han har villet overbringe budskaber. Ved en lejlighed faldt apostelen Peter for eksempel i en trance, hvorved Gud lod Peter forstå at han kunne lade de første uomskårne hedningekristne døbe. (Apostelgerninger 10:9-48) Denne trance, der tjente et bestemt formål, er imidlertid meget forskellig fra de trancer man oplever i dag.

The Daily News, der udkommer i Durban i Sydafrika, beskriver en ceremoni for hindugudinden Draupadiamman: „Processionen begynder ved en nærliggende flod hvor menighedens medlemmer, der har fastet i 18 dage, renser sig ceremonielt og falder i trance, hvorefter de sædvanligvis pynter sig med frugter ved at hægte dem fast ved hjælp af kroge som de stikker gennem huden, og de stikker messingnåle gennem kinderne og tungen.“ De går hen over et lag glødende kul, og derefter „tages krogene og messingnålene ud, og de kommer ud af trancen — uden at have mistet blod, uden smerter og tilsyneladende uden erindring om det der er sket“.

Hvor helt anderledes end den trance Peter oplevede! Han vidste nøjagtigt hvad der skete, og han blev ikke bedt om at gøre noget makabert. De afskyelige og selvpineriske handlinger der er forbundet med vore dages trancer viser at de er dæmoninspirerede.

Stemmer

I begyndelsen af det 15. århundrede begyndte en 13-årig fransk bondepige at høre en stemme som hævdede at være Guds stemme. Hun fulgte dens opfordringer, og med tiden blev hun anfører for den franske hær — og til sidst blev hun brændt på bålet. Hendes navn var Jeanne d’Arc.

I dag er der også mange der hævder at høre stemmer. Ofte siger disse stemmer noget der er i modstrid med det Gud siger i Bibelen. Da Jeanne d’Arc involverede sig i politiske krige, gik hun i virkeligheden imod det Jesus tydeligt havde sagt skulle kendetegne hans disciple, nemlig at de ikke skulle være „en del af verden“. — Johannes 17:16.

Bibelen advarer os mod at lytte til „åndemedierne eller til dem der har en spådomsånd, som hvisker og mumler“. (Esajas 8:19, NW) Bibelen giver de kristne alle de principper og al den vejledning de behøver for at kunne træffe en klog beslutning i dette spørgsmål. (2 Timoteus 3:16, 17) Og efter at nedskrivningen af Bibelen er blevet fuldført (omkring år 98 e.v.t.), er de hellige engle ikke blevet brugt til at kommunikere med Guds folk. De stemmer man siden da har hørt fra åndeverdenen må derfor stamme fra dæmonerne.

De onde ånders oprindelse

Men hvem er disse onde ånder der synes at stå bag okkulte fænomener? Mange tror at det er de dødes sjæle. Bibelen siger imidlertid at sjælen kan dø og at ’de døde ingenting ved’. (Prædikeren 9:5; Ezekiel 18:4, 20) Vi må altså søge deres oprindelse et andet sted.

På et tidspunkt hørte de ånder der nu er onde, med til Guds hærskarer af trofaste engle. De blev skabt længe før menneskene, og de tjente loyalt Gud. Men så gjorde nogle af dem oprør. De forlod deres plads i himmelen og iklædte sig menneskeskikkelse. Hvorfor? For at kunne hengive sig til uret kønslig omgang med kvinder på jorden. Den første oprører, Satan Djævelen, havde uden tvivl stor indflydelse på at de tog dette perverse skridt. (Åbenbaringen 12:4) Deres indflydelse på menneskesamfundet var så nedbrydende at Gud måtte fjerne den generation af mennesker ved hjælp af en vandflod. De tidligere engle — nu dæmoner — blev tvunget til at vende tilbage til deres åndelige tilværelsesplan, men de var fremmede for Gud og befandt sig i et åndeligt mørke, og dér har de været holdt fangne siden. — 1 Mosebog 3:1-24; 6:1-7; Judas 6; Åbenbaringen 12:9.

Eftersom Satans engle ikke længere kan iklæde sig menneskeskikkelse, har de forsøgt at påvirke mennesker gennem bedrag. Bibelen siger herom: „Sådanne mennesker er nemlig falske apostle, svigefulde arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og intet under, for Satan selv giver sig til stadighed ud for at være en lysets engel.“ (2 Korinter 11:13, 14) Det skulle derfor ikke overraske os at høre at nogle af Satans „svigefulde arbejdere“ er religiøse ledere.

Men man kan gøre sig fri af dæmonernes påvirkning. Det kræver imidlertid at man tager afstand fra trossamfund der fremmer spiritistiske handlinger. (2 Korinter 6:14-18) Det er naturligvis ikke altid let at gøre dette. Jehovas vidner vil imidlertid være meget glade for at hjælpe. De har allerede hjulpet tusinder til at gennemskue det bedrag de onde ånder øver. De vil undervise dig i Bibelens sandheder. Og de vil hjælpe dig til at anvende det du lærer.

Efterhånden vil du begynde at genspejle Guds ånd i dit liv, ikke ved hjælp af dæmoninspirerede trancer eller tungetale, men ved at udvise sande kristne egenskaber som „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. Til sidst vil du kunne iføre dig det Bibelen kalder „den fulde rustning fra Gud“ som vil sætte dig i stand til med held at kæmpe imod de dæmoniske kræfter. — Galaterne 5:22, 23; Efeserne 6:11-18.

● „Bliv ved med at hente kraft i Herren og i hans styrkes vælde. Ifør jer den fulde rustning fra Gud, så I kan stå fast over for Djævelens listige anslag; for os er kampen nemlig ikke imod blod og kød, men imod regeringerne, imod myndighederne, imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske. Grib derfor til den fulde rustning fra Gud, for at I må kunne stå imod på den onde dag og stå fast efter at have gennemført alt.“ — Efeserne 6:10-13.