Tilsynsmænd! Vær gode eksempler for „hjorden“
Vær „et eksempel for de troende og trofaste: i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed“. — 1 Tim. 4:12.
1. Hvorfor skulle vi forvente at kristne tilsynsmænd sætter et godt eksempel?
DET indebærer meget at tjene som tilsynsmand i den kristne menighed. Dette erkendes af tusinder af indviede, åndeligsindede mænd som har fået denne opgave betroet i dag. Eftersom alle i menigheden er kristne brødre og søstre, ved de udnævnte ældste at deres betroede ansvar ikke gør dem bedre end Jehovas andre tjenere. (Matt. 23:8-12) Dog forventes der mere af dem på grund af de forpligtelser de har og de bibelske krav de må opfylde. Som Jesus har sagt: „Enhver som har fået meget givet, af ham vil der blive krævet meget; og den man betror meget, af ham vil man kræve mere end sædvanlig.“ (Luk. 12:48) „Hjorden“ berøres meget af hvad disse underhyrder siger og gør. Det forventes derfor at disse mænd sætter et godt eksempel for andre.
2. I hvilke bestemte henseender opmuntrede Paulus Timoteus til at være et godt eksempel?
2 Dette at vise et godt eksempel kan ikke understreges for meget. Det er noget af det Paulus vejleder direkte om i sit første brev til tilsynsmanden Timoteus. Paulus tog intet for givet, og det ønskede han heller ikke at Timoteus skulle gøre. Da Timoteus endnu var en ung mand kunne nogle have tendens til at se ned på ham. Det tænkte Paulus uden tvivl på da han skrev: „Lad ingen se ned på din ungdom. Bliv tværtimod et eksempel for de troende og trofaste: i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed. Bliv ved med, indtil jeg kommer, flittigt at tage dig af oplæsning, af tilskyndelse, af undervisning. Forsøm ikke den gave som er i dig og som blev givet dig ved en forudsigelse og da ældsterådet lagde hænderne på dig.“ (1 Tim. 4:12-14) Ingen kunne med rette se ned på Timoteus hvis han fortsat udviste en eksemplarisk kristen adfærd.
3. Hvad bør tilsynsmænd tage op til overvejelse, og hvorfor?
3 I lighed med Timoteus bør tilsynsmænd blandt Jehovas vidner i dag tage deres egen livsform op til overvejelse. Skønt det vi her behandler især angår tilsynsmænd, menighedstjenere og mænd der rækker ud efter større ansvar i menigheden, har det dog bud til alle. Ja, alle kristne bør nøje overveje hvad det indebærer at tjene som eksempel for „hjorden“. (2 Kor. 13:5) Nu spørger vi imidlertid brødre der er ældste: „Kan I oprigtigt sige at I sætter et godt eksempel?“ Jeres trosfæller ser på jer med disse ord fra Hebræerbrevet 13:7 i tanke: „Husk på dem som fører an iblandt jer, dem som har talt Guds ord til jer, og efterlign deres tro idet I nøje betragter udfaldet af deres adfærd.“ Ja, jeres medkristne vil gerne vise sig trofaste mod Jehova. Hvis de skal kunne det, har de ikke alene brug for vejledning og trøst fra Bibelen men også for jeres opmuntrende eksempel! De vil efterligne jeres tro, idet de betragter jeres gode adfærd og resultatet af den.
4. (a) Vis ud fra Første Timoteusbrev 3:1 og Mattæus 20:26, 27 hvad det indebærer at tjene som kristen tilsynsmand. (b) Hvad kræves der af en ældste hvis han skal røgte sit ansvar? (c) Hvem bør brødrene agte på ifølge Første Tessalonikerbrev 5:12, 13, og hvordan bør de vise at de gør det?
4 Dette betyder ikke at I, som udnævnte ældste, er uundværlige. Slet ikke. Men I varetager „en smuk gerning“ når I betjener jeres åndelige brødre og søstre. (1 Tim. 3:1) I indtager ikke en „stor“ stilling i kraft af jeres indsats. (Matt. 20:26, 27) Jo, I har ekstra privilegier og ansvar, men for at kunne varetage dem på rette måde må I ydmygt trælle for Jehova, Jesus Kristus og jeres trosfæller. (Rom. 12:11; Gal. 5:13; Kol. 3:23, 24) Ja, I må slide i det, præsidere, formane og gøre meget andet til gavn for jeres brødre og søstre i troen. De erkender at I har en opgave; men det er jeres flittige arbejde tillige med jeres gode eksempel der får dem til at slutte op om jeres bestræbelser. En sådan agtelse er på sin plads og i tråd med apostelen Paulus’ ord: „Nu anmoder vi jer, brødre, om at agte på dem som slider i det iblandt jer og præsiderer iblandt jer i Herren og formaner jer, og i kærlighed at vise dem en ganske særlig opmærksomhed på grund af deres arbejde.“ — 1 Tess. 5:12, 13.
Et godt eksempel „i tale“
5. Under hvilke forskellige omstændigheder bør tilsynsmænd være gode eksempler „i tale“, og hvorfor er det nødvendigt?
5 Der kan ikke være tvivl om at tilsynsmænd må være gode eksempler „i tale“. Det må blandt andet gælde i deres eget hjem. Det må også kunne mærkes når de taler med de enkelte medlemmer af menigheden eller når de siger noget fra talerstolen, og desuden når de forkynder fra hus til hus. En tilsynsmands ord kan påvirke andre mere end han tænker sig. Det han siger må derfor altid bygge på eller være præget af Guds ords principper.
6. Hvorfor bør ældste „sige noget godt“ og passe på ikke at huse urette tanker?
6 Hvis et menneskes tale skal være opbyggende må dets hjerte være fyldt med noget godt fra Guds ord. Så vil munden „sige noget godt“, fremsætte udtalelser der er åndeligt opbyggende og passende. (Matt. 12:34) En tilsynsmand må passe på ikke at lade urette tanker eller ideer slå rod i sit sind eller hjerte, da dette efterhånden vil mærkes på hans tale og blive til skade for andre. Bibelen giver vejledning om hvad vi bør undgå og hvilken form for tale der bør høres iblandt os. Den siger: „Lad ikke rådden snak komme over læberne. Sig kun det som er godt og som tjener til at bygge op hvor det er tiltrængt, så det kan blive til velsignelse for dem der hører på.“ — Ef. 4:29, den norske oversættelse Godt nytt.
7. Hvorfor bør kristne tilsynsmænd afholde sig fra at udbrede egne private opfattelser eller ideer?
7 Skal kristne underhyrder være et eksempel i tale må de ikke ’gå ud over det der står skrevet’. (1 Kor. 4:6) Hvad enten det drejer sig om lærespørgsmål, moral eller den kristne organisation, må en tilsynsmand ’forkynde ordet’. (2 Tim. 4:2) Hvis han fremfører egne personlige meninger eller udbreder tanker der er i modstrid med den lære han har modtaget gennem „den trofaste og kloge træl“, vil det skabe forvirring. Hvorfor ikke vente på Jehova og hans organisation fremfor hovmodigt at fortsætte ad et spor der kan føre til skændsel? (Ordsp. 11:2) Måske kommer der senere en yderligere forklaring eller en afklaring af emnet. Det kan også tænkes at den ældste under bøn og flittigt studium af Guds ord ved hjælp af Vagttårnsselskabets publikationer finder ud af at han har taget fejl, og da vil han være glad for at han ikke har udbredt sine fejlagtige synspunkter.
8. (a) Hvorfor skal man undgå at skændes om ord og at kaste sig ud i diskussioner? (2 Tim. 2:14-19) (b) Hvordan skal man gribe det an hvis nogen rejser et spørgsmål og trænger til åndelig hjælp?
8 Paulus skriver til Timoteus at han skal pålægge andre „ikke at skændes om ord, noget som slet ikke er nyttigt, men ødelæggende for dem som hører det“. Derpå henviser apostelen til den skadelige virkning af udtalelser fremsat af mænd der var veget bort fra sandheden. Der er intet at vinde og sandsynligvis meget at tabe åndeligt, ved at skændes om ord eller indlade sig i diskussion med dem der vrager den sunde lære. (2 Tim. 2:14-19; Tit. 1:7-9) Det betyder ikke at nogen ikke i oprigtighed kan stille et spørgsmål om noget de ikke forstår. Men bliver de ved med at fremføre et bestemt synspunkt, kan det volde unødvendig uro. Hvis nogen trænger til åndelig hjælp er der en korrekt måde at undervise dem på; det skal gøres „med mildhed“. — 2 Tim. 2:23-26.
9. Hvad kræves der af tilsynsmænd hvis de skal undervise effektivt?
9 Tilsynsmænd bør ’slide i det med tale og undervisning’ ikke alene når de kommer til udenforstående med sandheden men også når de skal opbygge menigheden åndeligt. (1 Tim. 5:17) Det koster tid og anstrengelse at forberede bibelske foredrag og indlæg til møderne som er åndeligt forfriskende og belærende og som har praktisk værdi. Ved regelmæssigt at studere Bibelen og benytte sig af Vagttårnsselskabets publikationer, foredragsdispositioner og andet stof fra „den trofaste og kloge træl“, kan foredragsholdere og andre der skal undervise, udarbejde gode indlæg og dermed give andre del i den sunde lære. Og når tilsynsmænd er eksempler i tale viser de at de koncentrerer sig om det rette.
Bevar altid en god adfærd
10, 11. (a) Hvilken forbindelse er der mellem adfærd og himmelsk visdom? (b) Hvad sker der når visdommen ovenfra lægges for dagen i modsætning til ugudelige egenskaber?
10 Menighedens tilsynsmænd må også være eksempler „i adfærd“. Skal det lykkes dem at bevare en god adfærd, må de eje himmelsk visdom og være forstandige. Dette understreges af disciplen Jakob, der siger: „Hvem er viis og forstandig iblandt jer? Lad ham ved sin gode adfærd vise sine gerninger med en mildhed der hører visdom til. Men hvis I har bitter skinsyge og stridbarhed i jeres hjerte, så pral ikke og lyv ikke imod sandheden. Dette er ikke den visdom der kommer ned ovenfra, men den jordiske, sjælelige, dæmoniske. For hvor der er skinsyge og stridbarhed, dér er der uro og alt hvad der er slet.“ — Jak. 3:13-16; 1 Pet. 2:12.
11 Forholdet til medældste og andre medlemmer af menigheden styrkes af en god adfærd der vidner om himmelsk visdom. (Jak. 3:17, 18) Stridbarhed, skinsyge, praleri og andre jordiske, sjælelige og dæmoniske karakteregenskaber og handlinger ødelægger derimod et godt forhold. Disse dårlige karaktertræk har ingen plads blandt Guds folk. Hvis man hævder at man har Kristi kærlighed og samtidig handler selvisk, gør man sine ord til skamme. Vil man have en god adfærd kræver det at man „intet gør af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agter de andre højere end [sig] selv“. (Fil. 2:3) En sådan adfærd er virkelig eksemplarisk, for den er et udslag af at man har den indstilling som også prægede Kristus Jesus. — Fil. 2:5-8.
12. (a) Hvordan bør menighedens kvindelige medlemmer betragtes og behandles? (b) Hvad har tilsynsmænd pligt til at gøre hvis nogen overtræder Guds moralnormer? (c) Hvilket ansvar har ældste i forbindelse med behandling af overtrædelser, i betragtning af at sådanne sager er fortrolige?
12 Tilsynsmænd og andre ansvarlige brødre må altid optræde med varsomhed over for det modsatte køn, og derved sætte et godt eksempel. De må appellere til „ældre kvinder som til mødre, til yngre kvinder som til søstre i al renhed“. (1 Tim. 5:1, 2) Konstant agtpågivenhed er nødvendig så de ikke slækker på deres trofasthed mod Guds høje moralnormer. Er der tydelige vidnesbyrd om at nogle prøver på at nedbryde andres moral, må tilsynsmændene hurtigt gribe ind for at bevare organisationen ren, idet de ved at Jehova ’kræver straf for disse ting’. (1 Tess. 4:3-8) Samtidig må udnævnte underhyrder afholde sig fra åbent at drøfte de sager der behandles når nogle har forsyndet sig mod Guds retfærdige principper. Sådanne sager skal holdes fortrolige. Menigheden kan kun forventes at have fuld tillid til ældste der fører tilsyn på rette måde og hvis personlige adfærd altid er hævet over enhver kritik.
Vær et eksempel „i kærlighed“
13. Hvilken ånd er nødvendig hvis det skal lykkes tilsynsmænd at sætte et godt eksempel, og hvorfor?
13 Det vil ikke virkelig lykkes tilsynsmænd at blive „et eksempel for de troende og trofaste“ medmindre de lægger kærlighedens ånd for dagen. Efter at have mindet Timoteus om at ’opflamme den Guds gave som var i ham’, skrev Paulus: „For Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd.“ (2 Tim. 1:6, 7) Vi ved hvilke gavnlige virkninger det har på os at Gud viser os denne egenskab, kærlighed. Når tilsynsmænd er eksempler i åndens frugt kærlighed, viser det mere end noget andet hvordan de er indstillet over for deres medtjenere for Jehova. Kærligheden har en dragende magt; den får os til at søge kærlige underhyrders vejledning og hjælp. Vi sætter pris på deres levende interesse og deres oprigtige ønske om at hjælpe os til at gøre åndelige fremskridt.
14. Hvordan kan den gifte tilsynsmand vise at han ’elsker sin hustru som sit eget legeme’, og hvad giver han derved sin hustru mulighed for?
14 For at være mandige i åndelig henseende bestræber tilsynsmændene sig for at ’lade alt hos dem ske i kærlighed’. (1 Kor. 16:13, 14) Hvis de er gift skal de „elske deres hustruer som deres egne legemer“, som de giver føde og plejer. (Ef. 5:28, 29) Tilsynsmanden er klar over i hvor høj grad hans eget legeme trænger til omsorg hver dag. Også hans hustru trænger til opmærksomhed og regelmæssig åndelig omsorg så hun kan udfylde sin rolle som hustru og støtte for sin mand „som det passer sig i Herren“. (Kol. 3:18, 19) Det at de sammen drøfter dagsteksten fra årbogen eller fra Vagttårnet, genopfrisker tanker fra Selskabets bøger og blade, forbereder sig til de kristne møder og er opmærksomme på lejligheder til at bede sammen, er alt sammen udtryk for en sådan kærlighed. En ældste bør også hjælpe sin hustru på andre områder når lejlighed byder sig. Efterlever han dette, og giver han og hans hustru deres børn den rette opdragelse, da vidner det om at manden præsiderer i sin egen husstand på en god måde og således opfylder et af de bibelske krav til tilsynsmænd. — 1 Tim. 3:4, 5; 5:8.
15. Hvordan viser en tilsynsmand at han kan „tage vare på Guds menighed“ og at han har kærlighed?
15 En tilsynsmand der bevarer et godt familieforhold viser at han kan „tage vare på Guds menighed“. (1 Tim. 3:5) Ved at varetage sine pligter i menigheden viser en ældste stærk personlig interesse for dem der er beslægtede med ham i troen. (Gal. 6:9, 10) Tilsynsmændene forbereder menighedens møder og præsiderer ved dem, besøger de syge og andre der trænger til opmærksomhed, og deltager regelmæssigt i den offentlige forkyndelse af „den gode nyhed“. Ved alt dette viser disse ældste at de nærer kærlighed til Gud, til „fårene“ i deres varetægt og til dem de forkynder Rigets budskab for.
16. Hvad tilskyndede Paulus til at handle til bedste for menigheden i Korint, og finder vi samme indstilling hos kristne tilsynsmænd i dag?
16 Til tider finder tilsynsmænd det nødvendigt at give direkte vejledning eller at tugte. Deres motiv er at hjælpe enkeltpersoner og at beskytte menigheden. I sådanne tilfælde efterligner de apostelen Paulus. Tilskyndet af kærlighed handlede apostelen til bedste for menigheden i Korint, men det var strengt for ham at skulle gøre det. Han skrev: „Ud af megen trængsel og hjertets angst skrev jeg til jer med mange tårer, ikke for at I skulle blive bedrøvede, men for at I skulle være klar over den kærlighed jeg har specielt til jer.“ (2 Kor. 2:4) Der var nogle i menigheden som ikke fuldt ud værdsatte Paulus’ utrættelige og uselviske bestræbelser, men alligevel var han villig til at ofre sig endnu mere til gavn for dem, for han sagde: „Jeg selv vil med største glæde bruge af mine midler og lade mig selv helt opbruge for jeres sjæle. Når jeg elsker jer så meget mere, skal jeg så elskes så meget mindre?“ (2 Kor. 12:15) I lighed med Paulus er der i dag mange tilsynsmænd som ofrer sig helhjertet. De gør det af kærlighed til deres brødre og sætter derved et rosværdigt eksempel.
17. Hvordan har mange tilsynsmænds gode eksempel virket på Guds folk, og hvad har det givet trofaste underhyrder grundlag for at sige?
17 Vi kunne nævne mange tilsynsmænd der i adskillige år bogstavelig talt har brugt alle deres kræfter på at tjene Jehova og at tage sig af deres åndelige brødre og søstre. Det gode eksempel de har vist, har fremmet kærlighedens ånd i hele Guds folks organisation. Vor tillid er blevet styrket fordi vi har set dem være eksemplariske hyrder for „hjorden“ i denne prøvelsens tid. Den ægte kærlighed disse underhyrder nærer til „hjorden“, og den omsorg de viser den, giver dem grundlag for at sige som Paulus: „Måtte Herren forårsage at I vokser, ja strømmer over, i kærlighed til hinanden og til alle, ligesom vi også til jer, med det formål at gøre jeres hjerter stærke, udadlelige i hellighed over for vor Gud og Fader ved vor Herres Jesu nærværelse med alle sine hellige.“ — 1 Tess. 3:12, 13.
Vis tro — det styrker dine medkristne
18. Hvilke gerninger skulle tilsynsmænd kunne henvise til som bevis for deres ægte tro?
18 Selv om mange i dag højlydt hævder at være troende, ’er troen ikke alles’. (2 Tess. 3:2) Vi må imidlertid eje den hvis vi skal behage Gud. (Hebr. 11:6) Kristne tilsynsmænd må også være et eksempel for alle „i tro“. Ydermere må de have gerninger som bevis for deres ægte tro. (Jak. 2:14-26) Til disse gerninger hører blandt andet at de trøster deres syge trosfæller, sørger for at de trængende iblandt dem får hvad de behøver, og har en regelmæssig andel i forkyndelsen af „denne gode nyhed om riget“. — Matt. 24:14; jævnfør Mattæus 25:34-40.
19. Hvorfor er troen så vigtig, og hvad sætter den mange i stand til at gøre?
19 Det er betegnende at Paulus gang på gang understreger at „den retfærdige skal leve som følge af tro“. (Rom. 1:17; Gal. 3:11; Hebr. 10:38) Tro giver os ikke alene et syn af hvad der ligger forude men bevæger os også til handling. For eksempel kræver det tro at melde sig som hjælpepioner eller almindelig pioner og derefter at tjene som heltidsforkynder af „den gode nyhed“. (Mark. 13:10) Trods familieforpligtelser og andre pligter tilrettelægger mange tilsynsmænd og menighedstjenere det sådan at de kan være med i denne virksomhed. Mange foretager ændringer på deres verdslige arbejde og hvad de ellers beskæftiger sig med, for at kunne ofre deres forpligtelser i menigheden større opmærksomhed. Det kræver ægte tro at tage direkte del i forkyndelsen af „den gode nyhed“, at varetage opgaver ved kristne stævner, at være med til at bygge rigssale eller at deltage i de forskellige teokratiske gøremål dag efter dag. Ja, det kræver tro hos tilsynsmænd og alle andre af Jehovas tjenere at leve, arbejde og tilbede i overensstemmelse med Guds ord.
20. (a) Hvilken rolle spiller troen når vi skal modstå Djævelen? (b) Hvordan kan tilsynsmænd især hjælpe deres trosfæller til at komme igennem trosprøver?
20 Det kræver også tro at modstå vanskeligheder og komme igennem trosprøver. Efter at have tilskyndet de ældste til at være eksempler for „hjorden“ siger Peter advarende: „Vær ædru, hold jer vågne. Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge. Stå ham imod, faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ (1 Pet. 5:8, 9) Tilsynsmændene må være vågne for Djævelens taktik og for de listige metoder han benytter til at overvælde Guds tjenere, fange dem i en snare og føre dem vild. Kristne bør aldrig lade sig lulle ind i velbehagelig tilfredshed, så de glemmer hvilken situation de befinder sig i, og de der er udnævnt som underhyrder for „hjorden“ bør være særlig årvågne. Erfaringen fra mange lande viser at tilsynsmændene kæmper i forreste linje når Jehovas vidner rammes af vanskeligheder og prøvelser. I tillid til Gud hjælper disse ældste utrætteligt deres trosfæller på forskellig måde, mens de modstår Satan Djævelen, beder oprigtigt og bruger troens store skjold og hvad der ellers hører til den åndelige rustning. — Ef. 6:10-18.
21. Hvad hjælper tilsynsmændene „hjorden“ til at gøre hvad tro og håb angår, samtidig med at de selv er gode eksempler i tro?
21 Tilsynsmændene bør hjælpe „hjorden“ til at vandre ved tro og glæde sig i håbet. Vi kan ikke se Jehova Gud og hans søn i det himmelske rige, men det de gør for os er noget konkret. (Hebr. 11:27) Det der finder sted som følge af at de har ledelsen, er noget som Bibelen i forvejen har forudsagt. Tilsynsmændene bør ivrigt hjælpe deres åndelige brødre og søstre til at forstå dette og til at indse at medlemmerne af ’den store skare’ nu indsamles i et betydeligt antal. Jehova velsigner det arbejde der bliver gjort. (Es. 60:22; Åb. 7:9) Vi nyder den åndelige tryghed han har lovet. (Sl. 91:1, 2) Frugterne af Jehovas hellige ånd, deriblandt tro, findes i overflod blandt Guds folk i dag. (Gal. 5:22, 23; jævnfør Romerbrevet 1:8.) Med troens øjne ser vi eksekveringen af Jehovas domme nærme sig. (Åb. 11:16-18; 16:14, 16) Efter „den store trængsel“ skal en ny orden begynde, og jorden vil blive gjort til et paradis. (Matt. 24:21; Luk. 23:43; 2 Pet. 3:11-13) Der skal ske en opstandelse. (Joh. 5:28, 29; Apg. 24:15) Menneskeheden vil atter opnå fred med Gud, og de der viser sig lydige under den sidste prøve vil få tilkendt evigt liv. (Åb. 20:7-10) Mens vi ser fremtiden i møde med forventning er vi taknemmelige for de titusinder af tilsynsmænd der nu tjener som eksempler i tro: loyale underhyrder der gør så meget for at hjælpe „hjorden“ til at glæde sig i håbet. — Rom. 12:12.
Værdige eksempler „i renhed“
22. (a) Hvordan kan det at overveje ordene i Filipperbrevet 4:8 og Jakob 3:17 hjælpe tilsynsmændene til at være eksempler i renhed? (b) Hvordan må tilsynsmændene bevare sig rene i forbindelse med at anbefale brødre til ansvarsopgaver i menigheden?
22 Endelig formanes tilsynsmænd til at være eksempler for de troende og trofaste „i renhed“. Det indbefatter mere end renhed i tanke og moralsk adfærd. Det er indlysende at de må passe på at det deres tanker dvæler ved, er rent. (Fil. 4:8; Jak. 3:17) Men skal tilsynsmænd forblive rene må de også vise god dømmekraft når de overvejer at anbefale brødre til ansvarsopgaver i menigheden. Disse brødres kvalifikationer må omhyggeligt overvejes i lyset af Bibelens krav. Personlige venner og slægtninge bør aldrig favoriseres. Skulle der være tvivl om en broders moralske adfærd, da lad tid og fakta fjerne en sådan tvivl. Det vil være i tråd med den sunde vejledning i Første Timoteusbrev 5:22, hvor der står: „Læg ikke i hast hænderne på nogen; vær heller ikke delagtig i andres synder; bevar dig selv ren.“
23. Hvad vil hjælpe tilsynsmænd til at bevare sig rene når de behandler overtrædelser?
23 Tilsynsmænd undgår også at gøre sig delagtige i andres synder ved at behandle overtrædelser korrekt. Under behandlingen af en overtræders sag bør de ældste vise barmhjertighed når omstændighederne kræver det, men de må ikke se gennem fingre med eller anlægge et ubekymret syn på synd. (Ordsp. 28:13; Jak. 2:13; jævnfør Judas 3-15, 22, 23.) De udnævnte ældste må omhyggeligt passe på ikke at lade sig lede af partiskhed, sentimentalitet eller følelser når de lytter til overtræderes udtalelser eller andres vidneforklaring. Ved at lade sig lede af Bibelens principper i alle afgørelser de træffer i sådanne tilfælde, vil trofaste underhyrder bevare sig rene.
24. Hvad vil give tilsynsmænd grundlag for at sige som Paulus i Første Korinterbrev 11:1?
24 Alle trofaste kristne tilsynsmænd der er eksempler i de her nævnte henseender, kan med god samvittighed sige som Paulus: „Bliv efterlignere af mig, ligesom jeg igen er det af Kristus.“ (1 Kor. 11:1) Selv om apostelen var sig sin personlige svaghed bevidst, kunne han med tillid sige at han efterlignede Kristus. Det samme kan siges om vor tids tilsynsmænd der stræber efter at leve op til Guds krav.
Menigheden opmuntres til at tale Guds ord med frimodighed
25. Hvilke resultater kan Gud velsigne menigheden med når alle efterligner de kristne tilsynsmænds gode eksempel?
25 Hvilke resultater kan vi forvente når vi følger det eksempel som trofaste underhyrder for „Guds hjord“ sætter? Alle i menigheden vil blive opmuntret til fortsat at tale Guds ord med frimodighed samtidig med at de viser en god adfærd. (Apg. 4:29-31; 1 Pet. 2:12) Når åndens frugt kærlighed lægges for dagen, vil det umiskendeligt vise at menigheden består af Jesu Kristi sande disciple, og det vil få andre til at slutte sig til Guds folk. (Zak. 8:23; Joh. 13:34, 35) En levende tro vil give sig udslag i at vi forkynder „den gode nyhed“, „gør disciple“ og stræber efter at leve gudfrygtigt. (Matt. 24:14; 28:19, 20) Når renhed er et fremtrædende træk hos alle der søger Guds godkendelse, vil hele menigheden blive bevaret ren. Måtte vi derfor tjene Jehova sammen i trofasthed og i taknemmelighed for de velsignelser vi nyder som Guds folk. Og måtte vor kærlige himmelske Fader fortsat velsigne vore forenede bestræbelser når vi samarbejder med kristne tilsynsmænd som er gode eksempler for „hjorden“.
● „Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: ’Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig. Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.’“ — Matt. 28:18-20.