Loyale tjenere for Gud overværer en enestående begivenhed

En særlig rapport fra England

I SLUTNINGEN af september 1983 fandt der en usædvanlig afrejse sted fra Jehovas Vidners internationale hovedkontor i Brooklyn, New York. Tretten medlemmer af det styrende råd for dette verdensomspændende trossamfund rejste til England. Hvilken særlig anledning var det der bragte dem tværs over Atlanten?

Anledningen var først og fremmest at den generalforsamling som hvert år afholdes af Watch Tower Bible and Tract Society, for første gang skulle finde sted på engelsk jord. Det skete lørdag den 1. oktober. Hertil havde man lejet De Montfort-salen i den midtengelske by Leicester. Forventningerne var store, især hos alle de Jehovas vidner der mindedes det stævne de i 1941 havde overværet dér. Hvorfor havde det år haft en særlig betydning?

Et nostalgisk gensyn

Den anden verdenskrig var dengang på sit højeste. Spareprogrammer, madrationering og stadige bombeangreb gjorde livet besværligt og rejser vanskelige. Alligevel havde Jehovas vidner midt under alle disse urolige forhold tilrettelagt et femdages landsstævne der blev holdt først i september 1941 i De Montfort-salen.

Det var dengang en ung amerikaner, Albert D. Schroeder, der førte tilsyn med Selskabets afdelingskontor i London. Nu, ved dette møde i 1983, var han til stede som medlem af Jehovas Vidners styrende råd, sammen med andre af Pennsylvanien-selskabets medlemmer fra 28 lande. I alt 3671 fyldte både salen og et tilstødende stort telt. Dertil kom de 1504 der befandt sig i West Midlands-stævnehallen, som pr. telefon var forbundet med De Montfort-salen. Alle glædede sig over at høre broder Schroeder mindes den tid for 42 år siden, hvor der kun var 11.000 Jehovas vidner i England.

Da broder Schroeder under sit foredrag omtalte stævnet i 1941, spurgte han: „Hvor mange af jer der er til stede her, var også med dengang?“ En skov af hænder fløj i vejret. „Tænk engang!“ udbrød han, „godt og vel halvdelen af de tilstedeværende! Hvor glædeligt er det ikke for alle jer loyale og trofaste brødre at mødes igen!“

Mange af dem der var til stede tjener stadig i missionærdistrikter rundt omkring i verden. Alt i alt var der omkring 700 åndsavlede kristne til stede. „Sandsynligvis den største forsamling af salvede i Europa i mange år,“ kommenterede broder Schroeder. Da man havde været klar over at mange gerne ville overvære mødet og at pladsen var begrænset, havde der på den oprindelige invitation stået: ’Vi vil først og fremmest invitere dem der har tjent i mange år — forkyndere der har tjent Jehova trofast i cirka 40 år.’ Og disse var også til stede i stort tal.

Broder Schroeder sluttede sit punkt, der havde titlen: „Bliv ved med at håbe på Jehova så du ikke bliver træt“, med at sige til den begejstrede tilhørerskare: „Jehovas vidner lever ikke i fortiden, men i den spændende, virkelige nutid, idet de forkynder den gode nyhed indtil Jehova siger at arbejdet er fuldført.“

Sande Guds tjenere

Tidligere på dagen, efter at generalforsamlingens formelle procedure var overstået, holdt Vagttårnsselskabets præsident, Frederick W. Franz, dagens vigtigste foredrag. Han gik helt tilbage i Jehovas Vidners historie til Selskabets første præsident, Charles T. Russell, idet han pegede på at Russell, „på grund af sin indsats i forbindelse med at vogte Guds hjord, med rette fortjente at blive kaldt ’pastor’, hvilket blot betyder ’hyrde’. Men Guds sande tjeneres bemyndigelse er altid blevet draget i tvivl, og pastor Russell var ingen undtagelse.“

Idet broder Franz henviste til det eksempel som Moses, Jesus Kristus og hans trofaste apostle har sat, forklarede han hvordan de alle var blevet udvalgt af Jehova, men forkastet af mennesker. „For dem alle gjaldt det at man anfægtede deres bemyndigelse,“ fortsatte han, „så vi er ikke forbavsede over at de religiøse instanser der anfægtede pastor Russell, nu også anfægter os. Men Jehova har tilvejebragt det afgørende bevis.“ Broder Franz citerede Åbenbaringen 7:9 og Andet Korinterbrev 3:1-3 og sagde: „’Den store skare’, bestående af to og en halv million Jehovas vidner i dag, er vort ’anbefalingsbrev’, et vidnesbyrd om at Gud har sine vidner der tjener ham.“

Trofaste mod Jehova

Eftermiddagsprogrammet blev indledt med en bøn af Lloyd Barry, hvorefter ordstyreren, Leo K. Greenlees, oplæste nogle telegrammer og hilsener fra Jehovas vidner i hele verden. Ingen af dem blev dog værdsat mere end følgende hilsen fra Selskabets sekretær og kasserer, Grant Suiter, der lå alvorligt syg på sygeafdelingen på Brooklyn Betel: „Må Jehovas rige velsignelse være med jer ved denne enestående, åndeligt opbyggende begivenhed. Jeg vil savne at være sammen med jer. Vær forvisset om min kærlighed og taknemmelighed.“ Det blev øjeblikkelig vedtaget at sende en kærlig hilsen tilbage til ham.

Senere talte John E. Barr, der i mange år tjente på afdelingskontoret i London, over emnet „Det eneste vi beder om fra Jehova“, bygget over Salme 27:4. Blandt dem han interviewede om deres erfaringer i forbindelse med „at bo i Jehovas hus“, var den 89-årige Edwin Skinner. Broder Skinner, der bliv døbt i 1919 og begyndte i heltidstjenesten i 1921, fortalte hvordan han i 1926 havde taget imod en indbydelse til at rejse til Indien for at oprette et nyt afdelingskontor for Vagttårnets Selskab. „Og jeg har været der lige siden. Det er mit hjem,“ sagde han stilfærdigt.

Bevar en positiv indstilling

De to afsluttende foredrag handlede om nødvendigheden af at se fremad, at bevare en positiv indstilling. „Det er godt at høre udtalelser fra dem der har tjent i mange år,“ begyndte Dan Sydlik, „men det er også Guds vilje at vi retter vor opmærksomhed mod det han vil gøre i fremtiden.“ Broder Sydlik byggede sit foredrag over apostelen Paulus’ ord i Første Korinterbrev 15:19: „Hvis vi alene i dette liv har håbet på Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.“ Han understregede: „Vort håb er forankret hos Jehova, ikke hos mennesker. Hans løfter er urokkelige og sikre. Guds organisation er her for at blive, uanset hvad mennesker siger eller gør. Og vi har endnu det bedste til gode!“

Derefter holdt Milton G. Henschel det opmuntrende foredrag: „Bevar din kristne indstilling.“ Med medmenneskelig forståelse talte han om de problemer i forbindelse med helbredet som Guds tjenere må kæmpe med når de kommer op i årene. Alligevel „ignorerer de deres smerter og små skavanker og fortsætter,“ sagde han. „Og de sætter et vidunderligt eksempel for alle de unge i menigheden. En dag regner det; en dag er det koldt og blæsende. Men hvem er ved møderne? Hvem trodsede regnen og vejret for at være der? De gråhårede, de ældre, og det er noget vi alle bør holde os for øje.“

Alt i alt var der repræsentanter fra 37 af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer ved denne internationale sammenkomst. Til sidst bad Martin Pötzinger, der også er medlem af det styrende råd, en inderlig bøn hvori han på de forsamledes vegne gav udtryk for taknemmelighed over for Jehova.

Til Betel i London!

Næste dag, søndag den 2. oktober, oprandt lys og usædvanlig varm for årstiden. Snart var rigssalen på betelhjemmet i det smukke grønne område Mill Hill i Nord-London, stuvende fuld. Ovenpå, i en del af trykkeribygningen, havde man sørget for ekstra siddepladser. Et internt TV-net gjorde det muligt for alle at se hvad der skete i rigssalen. Der var næsten 400 til stede. Otte kilometer borte, i North London-stævnehallen, der var forbundet med Betel, sådan at man både kunne se og høre programmet, befandt der sig yderligere 1250. Efter to års planlægning og hårdt arbejde var den nye udvidelse af afdelingskontoret i London blevet færdig og skulle nu indvies.

Denne nye fløj af bygningen har 41 værelser, hvori der i hver kan bo to personer. Med disse værelser, plus dem der allerede fandtes, kan boligfløjen nu huse 204. Køkkenet og den tilstødende spisesal er begge blevet dobbelt så store som før og moderniseret med nyt udstyr. I stueetagen er der blevet indrettet et helt nyt vaskeri og en systue, samt en nydelig opholdsstue. På førstesalen har en lille læsesal allerede vist sig at være en kærkommen udvidelse af det allerede eksisterende bibliotek med dets 2300 bind.

Indvielsesprogrammet

Præcis klokken 10 begyndte programmet med en kort gennemgang af Jehovas Vidners historie i England i løbet af de sidste hundrede år. Anekdoter og humoristiske indslag bidrog i høj grad til at gøre beretningen levende, og især de yngre medlemmer af betelfamilien påskønnede de personlige enkeltheder om disse ringe begyndelsers dag.

Derefter talte Karl Klein til den opmærksomme tilhørerskare over emnet: „Kristen loyalitet — en udfordring vi må tage op.“ Han citerede Ordsprogene 2:8 (NW) som et bevis for at Jehova altid styrker og hjælper sine kristne tjenere under loyalitetsprøver, og sagde: „Livløse ting kan være trofaste vidner, men kun fornuftbegavede skabninger kan være loyale.“

Derefter holdt Carey Barber, der havde mange personlige erfaringer at øse af, et foredrag om hvordan Jehova i disse „sidste dage“ har udtaget et folk for sit navn. Men, som han påpegede, forkyndelsesarbejdet er endnu ikke til ende, og det pålægger os et stort ansvar. „Fra og med 1919 har Jehovas folk været optaget af den største forkyndelse der nogen sinde er blevet udført på denne jord!“

Formiddagens program sluttede med indvielsestalen, der blev holdt af broder Franz. Han mindedes hvordan Charles T. Russell, der var af skotsk-irsk afstamning, oprettede det første af Vagttårnsselskabets afdelingskontorer i London. Som broder Franz sagde havde dette afdelingskontor, lige siden det blev oprettet i år 1900, altid tjent loyalt sammen med det internationale hovedkontor i Brooklyn, New York. De smukke nye bygninger blev således indviet til Jehova Gud i en ånd der lovede fortsat loyalitet mod ham.

Lyman Swingle indledte det to timer lange eftermiddagsprogram med et foredrag om hvor vigtigt det er at vi altid herliggør Jehova med alle vore indviede midler. „Bruger vi vor tid, vore kræfter og vore evner på ligegyldigheder, på noget der ikke ærer og herliggør Jehova Gud?“ spurgte han forskende sine tilhørere. Derefter behandlede Theodore Jaracz emnet „Byg med fremtiden for øje“, og han sammenlignede meget passende det bogstavelige byggeri af den nyindviede fløj med nødvendigheden af at bygge i åndelig henseende. „Byg så I kan bevare jeres kristne integritet,“ formanede han.

Derefter havde broder Franz de afsluttende bemærkninger, og John Booth bad den afsluttende bøn. Dermed var ikke blot en særlig dag men et enestående todages stævne forbi.

Styrket til større virksomhed

Da gæsterne beså bygningerne fik de at vide at det oprindelig var tanken at kontrakten for byggeriet af den nye fløj skulle gives til et kommercielt firma, sådan som det var sket med den oprindelige bygning, der var blevet færdig i 1958. Men beslutningen var blevet ændret. Efter at Jehovas vidner i England havde rådført sig med det styrende råd, besluttede de at de selv ville klare opgaven. Der blev øjeblikkelig oprettet en personaleafdeling, og næsten et tusind Jehovas vidner fra alle egne af landet blev indkaldt til arbejdet.

De blev indlogeret i midlertidige sovesale og hos lokale Jehovas vidner inden for en radius af 16 kilometer fra byggepladsen. Denne ordning betød at der altid var fra 70 til 100 arbejdere til rådighed. Trods den koldeste vinter og det vådeste forår i årtier blev byggeriet færdigt til tiden. Dette indbefattede mange ugers ekstra arbejde med at modernisere de allerede eksisterende bygninger.

Under turen gennem bygningerne kunne de besøgende således se at alt var i fineste orden. Haven var nylig blevet anlagt med smukke græsplæner og blomsterbede. De 147 medlemmer af betelfamilien var lykkelige over at kunne dele denne dags velsignelser med deres gæster. En af dem sagde: „Det har været en oplevelse for livet!“ Det der især bidrog til dette var tilstedeværelsen af så mange af dem der trofast har tjent Jehova i mange år, deriblandt de fleste af det styrende råd. At høre de 13 medlemmer af det styrende råd der var til stede, tage del i weekendens program, var et storslået privilegium.

Denne enestående begivenhed vil afgjort sætte yderligere fart i den hurtigtvoksende forkyndelse i England. I øjeblikket er der endnu et omfattende byggeprogram i gang i landet. Der er allerede blevet én „hurtigbygget“ rigssal færdig på bare nogle få dage, og endnu 15 sådanne projekter er under udarbejdelse. Man planlægger også at bygge to nye stævnehaller. Der har været nye højdepunkter i alle grene af tjenesten, og der er nu over 92.000 forkyndere i England. Det er i sandhed vidunderligt at se hvordan Guds folk overalt i verden er besluttede på at fortsætte i deres gudgivne hverv med at forkynde den gode nyhed om Riget indtil afslutningen på denne tingenes ordning kommer. — Mattæus 24:14.

[Ramme på side 15]

Ny sekretær og kasserer

Det er en glæde at kunne meddele at broder Lyman A. Swingle er blevet udnævnt til posten som sekretær og kasserer for både Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania og Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc. Vi glæder os til at broder Swingle i denne egenskab vil fortsætte den gode tjeneste han har udført som medlem af staben ved Jehovas Vidners hovedkontor i de sidste 54 år. Indtil nu har han i 38 år været medlem af bestyrelsen for Pennsylvanien-selskabet.

[Illustrationer på side 10]

Den 1. oktober 1983, De Montfort-salen, Leicester

Den 2. oktober 1983, Watch Tower House, Mill Hill, London

[Illustration på side 11]

Den til bristepunktet fyldte De Montfort-sal, hvor over 3000 fra hele verden mødtes den 1. oktober 1983, til Vagttårnsselskabets generalforsamling

[Illustration på side 12]

Under generalforsamlingen interviewede Albert Schroeder nogle af dem der havde tjent trofast i mange år

[Illustration på side 14]

Vagttårnsselskabets afdelingskontor i London

Den oprindelige bygning, med den cirkelrunde indkørsel i forgrunden, blev fuldført i 1958. Yderst til venstre ses den nybyggede fløj med det lyse tag. Betelfamilien kan nu udvides til i alt 204 medlemmer