Spørgsmål fra læserne

● Jeg vil gerne være et af Jehovas vidner, men for nogle år siden blev jeg skilt og gift på ny. Hvilke skridt må jeg tage for at kunne blive antaget til dåb? — D.C., U.S.A.

Vi får regelmæssigt spørgsmål af denne art. Det er godt at se at sandheden som er optegnet i Bibelen har berørt de spørgendes hjerter og givet dem ønske om at leve i harmoni med Guds krav, for således at kunne tjene ham på en acceptabel måde. Sådanne fortjener ros.

Der er stor forskel på hvordan livet har formet sig for dem der kommer til nøjagtig kundskab om Gud. Nogle har været gift, er blevet skilt og gift igen (endog flere gange) før de lærte om Guds vilje og hans moralske normer med hensyn til ægteskabet. Vi vil ikke søge at tage hvert enkelt tilfælde op til en drøftelse her, men vi vil fremsætte nogle generelle oplysninger som sandsynligvis dækker de fleste tilfælde.

I ægteskabet har kristne pligt til at leve i overensstemmelse med to forskellige love. Først og fremmest er der Guds lov. Det er indlysende at Jehova som Skaberen og lovgiveren har ret til at bestemme hvordan hans skabninger skal leve. (Es. 33:22, NW) For det andet er der loven der gælder i det land hvor man lever. Med rene ord og ved eksempler viser Bibelen at landets lov om registrering af ægteskab skal adlydes af dem der ønsker at opnå Guds gunst. (Matt. 22:21; Tit. 3:1; Luk. 2:1-5) Ingen af disse love kan ignoreres af kristne.

Den der bliver gift må derfor ikke blot erkende at han påtager sig et ansvar over for Gud; han må også rette sig efter lovens krav i det land han lever i. I kristen forstand er han ikke virkelig gift og har ikke ret til ægteskabets privilegier før han har gjort dette.

Lad os nu se på spørgsmålet om skilsmisse. I betragtning af det ovennævnte må det være klart at både Guds og statens krav i forbindelse med en skilsmisse må opfyldes. Landets lov anerkender måske mange forhold som giver ret til skilsmisse, men Guds lov tillader kun skilsmisse når begrundelsen er utroskab. (Matt. 19:9)a Hvis et menneske opnår en skilsmisse på et andet grundlag end utroskab (fordi der ikke foreligger utroskab), har han ifølge Guds lov ikke frihed til at gifte sig igen. Hvis dette menneske har opnået en juridisk men ubibelsk skilsmisse og derpå gifter sig med en ny ægtefælle, er det en alvorlig overtrædelse af Guds lov; det er hor. (Hvis på den anden side der foreligger utroskab, har den uskyldige ægtefælle ikke frihed til at finde sig en anden ægtefælle før den juridiske skilsmisse er blevet gennemført. Både Guds og statens krav må opfyldes.)

Hvis altså et menneske i uvidenhed om Guds lov har fået en juridisk skilsmisse på et eller andet ubibelsk grundlag og derpå gifter sig igen, er landets lov nok overholdt, men vedkommende har ifølge den guddommelige lov bedrevet hor. Denne umoralitet opløser ifølge Guds lov det tidligere ægteskab, men det er gjort ved en alvorlig krænkelse af Jehovas lov. Hvad skal man gøre i et sådant tilfælde?

Mange har begået synd før de lærte Guds krav at kende. I den kristne menighed i det gamle Korint var der nogle som før de blev kristne havde været utro i ægteskabet, havde begået utugt, havde været homoseksuelle og drankere. Men de forandrede sig! Da de indviede deres liv til Gud og blev døbt, levede de et moralsk rent liv. Hvad da med deres syndige fortid? Disse synder var dem tilgivet; hver enkelt havde ladet sig „aftvætte“ ved tro på Jesu Kristi genløsningsoffer. — 1 Kor. 6:9-11.

Heraf følger at når et menneske i dag bliver bekendt med Guds lov og indser at han tidligere har begået den alvorlige synd hor, så bør han henvende sig til Gud i bøn og bede om tilgivelse på grundlag af Jesu Kristi genløsningsoffer. Som apostelen Peter sagde: „Enhver, som tror på ham, skal få syndernes forladelse ved hans navn.“ (Ap. G. 10:43; Ef. 1:7) Derpå bør han bevise at hans anger og omvendelse er oprigtig. Men hvordan? Han kan ikke vende tilbage til sin tidligere ægtefælle. Han har ikke længere noget krav på dette menneske, hverken juridisk eller bibelsk. Han kan heller ikke skrue tiden tilbage og leve sit liv om. Men han kan fra nu af og i fremtiden leve i overensstemmelse med Bibelens love og principper. Han kan vise at han nu forstår at ægteskabet er helligt ved at leve op til de pligter og det ansvar han har som ægtefælle, og han kan gøre fremskridt i at lære Guds vilje at kende og handle efter den. — Kol. 1:9, 10.

● Hvordan er Jehovas vidners indstilling til brugen af tobak? — J. G., U.S.A.

Bibelen siger intet direkte om hvordan Guds tjenere bør se på brugen af tobak. Dette er forståeligt eftersom tobakken først vandt frem i de bibelske lande femten hundrede år efter at Bibelen var fuldført, efter hvad et leksikon oplyser. Dog fremgår det tydeligt af det man læser i Guds ord at brugen af tobak, uanset om man ryger, tygger eller snuser tobak, er en uren vane som er i modstrid med Bibelens principper. Det er grunden til at Jehovas vidner kraftigt fraråder at man bruger tobak, og at de betragter enhver kristen som fortsætter med denne vane, som åndeligt umoden.

Det almindeligste er at man ryger tobak, enten i form af cigaretter eller cigarer eller i pibe. At tobaksrygning kan medføre kræft, hjertesygdomme og mange andre nedbrydende og farlige sygdomme behøver ikke at dokumenteres her. Det er almindeligt kendt. Den risiko der er forbundet med tobaksrygning er så stor at flere større lande har underlagt cigaretreklamerne visse begrænsninger. Knap så mange oplysninger foreligger om risikoen ved at tygge og snuse tobak. Dog tyder undersøgelser på at en hyppigere forekomst af kræft er forbundet med disse vaner og at nerverne og lugtesansen påvirkes.

Det er naturligvis kun fornuftigt at undgå noget der frembyder en sådan fare for ens sundhed og liv. Dette er især af betydning for den kristne, for hvem gudsdyrkelsen er afgørende. Hvorfor især for den kristne? Romerbrevet 12:1 siger at de kristne skal bringe deres legemer „som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer“. Hvis de brugte tobak, som er skadeligt for legemet, ville de berøve Gud noget af det de har indviet til ham ved at forkorte deres liv og skade deres helbred. Mon Gud ville være tilfreds med det?

Endvidere bestræber modne kristne sig for at følge formaningen: „Lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt.“ (2 Kor. 7:1) Brugen af tobak går tydeligvis imod dette inspirerede råd. Tænk på de mærker og pletter på hænder og i mund som mange af dem der ryger eller tygger tobak har pådraget sig. Sker der ikke en besmittelse af næsebor og lunger når man ryger eller snuser tobak? Den urenhed som brugen af tobak medfører, breder sig også til omgivelserne: Der efterlades aske, nikotinpletter og brændte huller. Mon Jesus ville have været ligeglad med renhed og tillagt sig en så uren vane som tobaksvanen? Tænk på at kristne skal følge hans eksempel. — 1 Pet. 2:21.

Tobaksrygning er også i modstrid med princippet: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Jak. 2:8) Hvordan det? I en kommentar til dette vejledende princip for kristne skrev apostelen Paulus: „Kærligheden gør ikke næsten noget ondt; derfor er kærlighed lovens opfyldelse.“ (Rom. 13:9, 10) Hvis vi nogen sinde har set en der ryger, tale med en anden og samtidig indhylle dem begge i skadelig røg, eller set nogen ryge i en bil, en bus eller et tog uden tanke for det ubehag han forårsager dem der sidder i nærheden og som må indånde det uønskede irritament han puster ud, så vil vi forstå hvorfor det ikke er næstekærligt. Til de kristne lyder opfordringen: „Ingen må søge sit eget, men hvad der gavner næsten.“ — 1 Kor. 10:24.

Hvad er egentlig grunden til at et menneske ryger tobak? Måske vedkommende for år tilbage begyndte at ryge på en udfordring om han „turde“, eller han gjorde det for at synes mere voksen eller for at være „ligesom de andre“, men hvorfor blev han ved med det? Fordi han kunne lide det? Sikkert ikke. Muligvis kan en cigaret berolige eller tilfredsstille ham. Men den omstændighed at han bliver nervøs og utilpas når han ikke får lov at ryge, er blot et bevis på at han er blevet en slave af denne vane. Han følger ikke helt Bibelens opfordring til at udvise selvbeherskelse. — 1 Kor. 9:25-27.

Uanset om en ryger er „kæderyger“ eller ej, viser den omstændighed at det er svært for ham at aflægge vanen at han har vanskeligt ved at vise selvbeherskelse. Dette ses også af at mange føler trang til at ryge, selv om de ikke har noget sted at gøre af asken, ikke har råd til det eller må låne cigaretter af andre. Der er ingen tvivl om at sådanne mennesker har brug for at følge rådet: „Føj da til jeres tro dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse.“ — 2 Pet. 1:5, 6, NW.

Da brugen af tobak går imod så mange af de retningslinjer der gives de kristne, har en der endnu ikke har overvundet denne vane ikke det dadelfri omdømme som en udnævnt tjener i den kristne menighed bør have. De der får den forret at være tilsynsmænd og assisterende tjenere må være eksempler med hensyn til kristen modenhed. (1 Tim. 3:2, 10) Foruden af de førnævnte grunde bør man følgelig bestræbe sig for at overvinde vanen så man kan være til rådighed til at påtage sig særlige privilegier i menigheden, som for eksempel at være en udnævnt tjener eller heltidsforkynder.

Eftersom vanddåben er en betydningsfuld begivenhed i ens liv, er det et udmærket tidspunkt at bryde tobaksvanen på hvis man stadig er bundet af den. Men hvad gør man hvis dåben allerede er et overstået stadium og man stadig bruger tobak? Situationen er ikke håbløs. Andre er holdt op, du kan også gøre det. Det er tydeligvis større selvbeherskelse der er brug for. Denne egenskab er en frugt af Guds ånd, og den der trænger til mere selvbeherskelse har derfor brug for mere af Guds hellige ånd. Og den er til at få hvis blot man beder Jehova om den og selv arbejder i samme retning. (Luk. 11:13) Søg sammen med kristne ved møder hvor denne ånd er til stede. Læs regelmæssigt Guds inspirerede ord. Tal om Jehova og den rene nye tingenes ordning han har givet løfte om, i stedet for at tænke på at tilfredsstille tobakshungeren.

Den bedste måde at bryde tobaksvanen på er sikkert at holde op på én gang. Sig det også til venner og familiemedlemmer i stedet for at gøre det i hemmelighed, så de kan støtte og opmuntre dig. Træf aftaler om at være sammen med modne kristne på tidspunkter hvor du ved trangen melder sig. Tøv ikke med at telefonere til eller aflægge besøg hos en af dine kristne venner hvis du føler at du er ved at blive svag. Og søg fremfor alt styrke hos Jehova og hans hellige ånd. Sig som Paulus: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ — Fil. 4:13.

Til de indviede kristne som endnu ikke har aflagt tobaksvanen siger Guds ord med hele sin vægt: Lad ikke denne urene vane få et fastere fodfæste; søg at overvinde den ved at opnå større selvbeherskelse. Tænk på jeres nuværende helbred og liv. Tænk på dem I færdes iblandt. Tænk også på jeres indvielse til Jehova, hvoraf jeres evige liv afhænger. Tusinder har revet sig løs fra tobakken, I kan også gøre det. Udsæt det ikke!

[Fodnote]