Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvor farligt er det at bruge hash og marihuana?
    Vågn op! – 1976 | 8. juli
    • Narkotikainstitut: „Der er grund til bekymring og forsigtighed, at dømme efter resultaterne af undersøgelser af dyr og visse foreløbige undersøgelser i forbindelse med mennesker . . . I øjeblikket skulle man synes at faren for skadelige virkninger burde få nuværende og eventuelle kommende rygere af marihuana til at spørge sig selv om det er risikoen værd.“

      Selv i bladet Consumer Reports stod der, en måned efter den førnævnte artikel som forsvarede brugen af marihuana: „Marihuana er sandsynligvis, som ethvert andet stof, skadeligt i det mindste i visse henseender for i hvert fald visse brugere i visse mængder og under visse betingelser.“

      Der er imidlertid et andet forhold af endnu større betydning man må tage under overvejelse. Det er hvordan det bliver betragtet af den som har skabt menneskets sind og legeme, og som ved hvad der er bedst for mennesker. I Guds ord, Bibelen, får vi dette råd: „Lad os rense os for enhver besmittelse af kød og ånd.“ (2 Kor. 7:1) Det at indsuge røg med vilje — uanset hvilken form for røg det er — er ganske givet en besmittelse af kødet. Man kan derfor ikke fortsætte med at gøre noget sådant og stadig være en sand kristen.

      Da man ydermere kan blive beruset eller „høj“ af hash og marihuana, er det klart at brugen af disse stoffer kan åbne ens sind for forkerte opfattelser. Opslagsværket World Book Encyclopedia bemærker: „Marihuana afføder forskellige ændringer i den måde hvorpå brugeren føler og tænker. . . . Marihuana kan også få brugeren til at miste fornemmelsen af tid og rum. Minutter kan forekomme som timer, og genstande der er nær ved, kan forekomme at være langt borte. Stoffet kan nedsætte hukommelsen, dømmekraften og koordinationsevnen. . . . Marihuana kan gøre brugeren mere villig til at acceptere nye tanker uden først at bedømme om de er rigtige eller forkerte.“

      Bør en der frygter Gud, udsætte sig selv for sådanne virkninger? Bibelen siger: „I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud, for mange falske profeter er draget ud i verden.“ (1 Joh. 4:1) Hvor godt er man i stand til at efterprøve forskellige tanker for at se om de er rigtige eller forkerte, hvis man er under indflydelse af et stof som kan gøre en „mere villig til at acceptere nye tanker uden først at bedømme om de er rigtige eller forkerte“?

      Et af Bibelens ordsprog lyder: „Kløgt skal våge over dig, indsigt være din vogter — idet den frier dig fra den ondes vej, fra folk, hvis ord kun er vrange, som går fra de lige stier for at vandre på mørkets veje.“ (Ordsp. 2:11-13) Kan det at blive „høj“ af marihuana eller hash give én større kløgt eller indsigt og hjælpe én til at holde sig fra onde veje og dårlig tale? Næppe.

      Uanset hvad forskellige forskere i dag måtte fortælle om virkningen af hash og marihuana på kortere eller længere sigt, vil sande kristne undlade at bruge stofferne. De ved at det ville være en besmittelse af kødet, og at stofferne kan hensætte en i en tilstand der strider imod alt hvad en tjener for Gud må stræbe efter.

  • Bibeltolkning
    Vågn op! – 1976 | 8. juli
    • Bibeltolkning

      ● I et læserbrev i Kristeligt Dagblad den 31. december 1975 skriver en læser blandt andet: „I et skriftsted er der noget, som kan overbetones og derved give meningen en forkert retning. Jehovas Vidner har flere gange over for mig nævnt Første Korinterbrev 15:19, ’Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle skabninger’, som bevis for, at deres Jehova-Gud går forud for alt andet. En drejning, som ingen kan være tjent med.“

      Hertil kan siges at Jehovas Vidners trykte publikationer aldrig har støttet denne fortolkning af skriftstedet. Når man læser skriftstedet i dets sammenhæng forstår man at Paulus har villet understrege ordene „alene i dette liv“; han vil vise at de kristne ikke blot skal tjene med tanke for den nuværende tilværelse, men også skal være opmærksomme på det virkelige liv og det evige livs belønning. Seidelins Oversættelse udtrykker det på denne måde: „Hvis vi har sat vort håb til Kristus bare af hensyn til dette liv, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.“ En lignende forståelse ligger til grund for den formulering man finder i Ny Verden-oversættelsen: „Hvis vi alene i dette liv har håbet på Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker“ — hvor trykket altså skal lægges på ordene „alene i dette liv“.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del