-
SamlingerneRigets Tjeneste – 1984 | Maj
-
-
Samlingerne
30. APRIL til 6. MAJ
Genbesøg hos mulige abonnenter:
1. Hvem er det?
2. Hvordan kan vi give dem lyst til at abonnere?
3. Hvorfor tilbyde begge abonnementer?
7.-13. MAJ
Hvordan kan vor ydmyghed:
1. Komme til udtryk når vi taler med den besøgte?
2. Hjælpe os til at tale til andres hjerte?
3. Afspejle kærlighed til Jehova?
14.-20. MAJ
Hvorfor er udholdenhed nødvendig:
1. Når vi møder ligegyldighed?
2. Hvis vi møder modstand?
21.-27. MAJ
Når vi taler sandheden med frimodighed:
1. Hvorfor har bøn stor betydning? (Apg. 4:29)
2. Hvorfor er det ikke godt at dominere samtalen?
3. Skal vi altid søge at få det sidste ord? (Matt. 10:14)
28. MAJ til 3. JUNI
Hvordan kan vi vise opfindsomhed:
1. Når der ikke er meget distrikt at gå i?
2. Hvis vejret er dårligt?
3. Hvis der ikke er mange hjemme?
-
-
’Gør hvad der er godt mod alle’Rigets Tjeneste – 1984 | Maj
-
-
’Gør hvad der er godt mod alle’
1 Apostelen Paulus skrev: „Så længe vi har tiden til det, lad os da gøre hvad der godt imod alle, men især mod dem der er beslægtede med os i troen.“ (Gal. 6:10) Kan vi ikke være enige om at det nu er tid at arbejde nidkært for Riget? (Jævnfør Johannes 9:4) Vi lever i de sidste dage. Overalt har teokratiet fremgang, og det antal der for nylig overværede mindehøjtiden, vidner om yderligere vækstmuligheder. — Es. 60:22; Mark. 13:10.
2 Men på hvilke områder kan vi især „gøre hvad der er godt mod alle“? Hvornår kan vi gøre det, og til gavn for hvem? Hvordan kan vi glæde os og gøre godt mod alle?
Et godt arbejde
3 Lige fra sin tilværelses begyndelse i himmelen gav Guds søn som værkmester os et godt eksempel på at slide i det til gavn for andre. Han havde altid lyst til at gøre Jehovas vilje. (Ordsp. 8:22-31, NW; Sl. 40:9) Senere gavn han med sine egne ord udtryk for sin værdsættelse af den kristne tjeneste, idet han sagde: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ (Joh. 4:34) Den forkyndergerning han påbegyndte mens han var på jorden, er det mest værdifulde arbejde vi kan udføre. — Joh. 14:12.
4 Der er stadig meget at gøre. (Matt. 9:37, 38; 10:11-13; 28:19, 20.) Millioner af mennesker har brug for hjælp til at forstå Guds ord og gøre hvad der er godt mod alle, og lad os glæde os over den forret at være med i det.
5 Samtaleemnet er det samme som sidste måned. Folk mangler et håb og har brug for at forstå hvad der ligger bag den nød og elendighed der hjemsøger verden. Det vil sikkert være godt at begynde samtalerne ved at henvise til at der er håb om en lykkelig fremtid. Når vi tilbyder et abonnement på Vagttårnet til kr. 35,00, kan det blive indledningen til en spændende oplevelse i vort arbejde med at gøre hvad der er godt mod alle. Somme tider kan det være du samtidig vil tilbyde Vågn op! mod et bidrag på kr. 70,00 for begge abonnementer.
6 Har du for nylig tænkt over din plan for tjeneste på arbejdsmarken? Udnytter du dine muligheder fuldt ud for at være med i det vigtige arbejde Jehova Gud har givet os? (Ef. 5:15-17) Med god planlægning kan de fleste af os uden tvivl være med i tjenesten hver uge i denne måned. Kan du tjene som hjælpepioner på et eller andet tidspunkt i den nærmeste fremtid? Vi bør alvorligt overveje hvad vi kan gøre både som enkeltpersoner og som familier, for at udnytte den tid vi har til at forkynde nu. På den måde kan vi gøre hvad der er godt mod alle, idet vi glæder os over tjenesten for Jehova
Hjælp andre
7 Som apostelen sagde, vil vi gerne gøre hvad der er godt mod alle, „men især mod dem der er beslægtede med os i troen“. Kender du nogen som du kan opmuntre, måske en nyinteresseret, en ny forkynder eller nogen som er blevet uvirksomme?
8 Mange nyinteresserede var til stede ved mindehøjtiden. De der overværede den i jeres menighed har brug for hjælp. Fortsætter I med at hjælpe dem til at gøre fremskridt i sandheden? Især disse mennesker bør opmuntres til at abonnere på vore blade og at have et regelmæssigt hjemmebibelstudium. — Joh. 21:15-17.
9 Kender du nogen der for nylig er begyndt at forkynde om Riget og har brug for opmuntring og hjælp? Når vi tænker på den hjælp vi selv fik da vi begyndte at forkynde, skulle det få os til at huske alle de måder hvorpå vi kan hjælpe nye forkyndere, så de bliver godt grundfæstede i sandheden. — Rom. 15:1, 2.
10 Til mindehøjtiden var der måske nogle uvirksomme der engang har hørt til menigheden. De er muligvis rede til nu at tage yderligere skridt til aktivt at slutte sig til menigheden igen. De ældste vil sikkert sætte pris på at vi tilbyder at hjælpe nogle af dem som trænger til støtte.
11 Lad os med ønsket om at kunne glæde os og gøre hvad der er godt mod alle, forblive virksomme i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget for alle som vil høre, samtidig med at vi ikke glemmer at tage os af dem der er beslægtede med os i troen. — Fil. 2:1-4.
-
-
En tid til både at „fryde sig“ og at „udrette noget godt“Rigets Tjeneste – 1984 | Maj
-
-
En tid til både at „fryde sig“ og at „udrette noget godt“
1 Salomons ord i Prædikeren 3:12 (NW) er en del af de inspirerede udsagn han forbinder med at „hver en ting under himmelen [har] sin tid“. (Præd. 3:1) Han påpeger at Skaberen ønsker at vi skal slide i det og glæde os fuldt og helt over vort arbejdes gode resultater. Men i vore dages verden, hvor mange er opslugt af tanken om at slappe af og fornøje sig, er det vigtigt for den kristne at sørge for at han ikke bliver optaget af den slags glæder verdens ånd tilskynder til. Hvis vi skal holde os vore teokratiske pligter klart for øje, må vi nødvendigvis være rimelige og ligevægtige, samtidig med at vi glæder os over stunder med sund adspredelse og hvile. Hvordan kan man gøre dette i forårs- og sommermånederne?
2 For mange mennesker er foråret om sommeren ensbetydende med ferietid. Dejligt vejr og mange lyse timer fremmer friluftslivet og byder sædvanligvis på flere muligheder for at slappe af. Der er mulighed for at dyrke mange sunde glæder. Men man må være på vagt. Vi bør ikke engang midlertidigt tilsidesætte møderne og tjenesten. Vor lykke afhænger af at vi er optaget af teokratiske gøremål. (Matt. 5:3) Vi vil også gerne benytte os af forårs- og sommermånederne til at tjene på en måde som andre årstider måske ikke giver muligheder for. Mange har fundet ud af at hjælpepionertjenesten tilgodeser behovet for både åndelig beskæftigelse og fysisk afslapning.
-