Satandyrkelse — midt i kristenheden?
I DAG findes der lige midt i kristenheden mange agnostikere og endda erklærede ateister. Hvorfor? Mange føler sig frastødt af det hykleri de ser i kirkerne, og nogle er imod hele „det etablerede samfund“, hvori kirkerne spiller en betydningsfuld rolle.
Dog vil de fleste, selv ateister, sikkert have svært ved at forestille sig at der i kristenheden skulle være mennesker som åbenlyst tilbeder Satan, Djævelen. Ikke desto mindre er det tilfældet.
Satanismen har sine „kirker“ i kristenheden, har sin egen „bibel“ og har præster og religiøse ceremonier.
„Den sataniske bibel“, skrevet af grundlæggeren af Satans Kirke i San Francisco, siger ifølge en omtale i Miami Herald: „Mennesket er et dyr der skal tjene sig selv. De såkaldte syv dødssynder er dyder, da de fører til fysisk og mental tilfredsstillelse.“
„Dette er en religion for kødet, ikke for ånden,“ siger en „ypperstepræst“ i en satanisk sekt.
Satan-kulterne er i vid udstrækning en efterligning af voodooismen og lignende former for tilbedelse, der er meget udbredt i Afrika og Sydamerika. Disse anvender almindeligvis trolddom eller hekseri, hvor Satan og også andre ånder, dæmoner, er med i billedet. (1 Kor. 10:20) Der er mange, indbyrdes afvigende „småsekter“ af satanismen. Ikke desto mindre har alle disse sekter én ting fælles: tilfredsstillelse af sanseligt begær.
Spiritistisk tilbedelse — en af „kødets gerninger“
Det er derfor let at se hvorfor nogle mennesker tiltrækkes af satanismen, med dens betoning af sanselig tilfredsstillelse. Derimod kunne man måske undre sig over at sanselige skikke er et fremtrædende træk ved tilbedelsen af Satan når han og hans dæmoner ikke er af kød og blod, men er åndevæsener.
Det bør huskes at dæmonerne engang var retfærdige engle, „gudssønner“, som blev fordærvede og som begærede og deltog i kødelige forbindelser. Hvordan det?
Før vandfloden på Noas tid forlod disse engle deres himmelske bolig og den tjenestestilling de havde hos Jehova Gud. De materialiserede sig som mænd og giftede sig med smukke menneskedøtre. For åndeskabninger, der ifølge Jesu ord ikke tager til ægte, var dette noget unaturligt, noget perverst. Skønt de dematerialiserede sig og vendte tilbage til deres åndelige bolig da Vandfloden kom, fjernede Gud dem fra sin gunst, men lod dem leve til den tid han har fastsat til deres tilintetgørelse. Under Kristi tjeneste på jorden viste de endnu deres perverse karakteregenskaber ved at besætte eller tage bolig i mennesker — 1 Mos. 6:1, 2; Mark. 1:32-34; Luk. 8:26-34; Jud. 6,7; 2 Pet. 2:4.
Hvordan kunne engle, forstandsvæsener, blive så fordærvede og nedværdige sig selv så dybt? Dette er ikke så vanskeligt at forstå når vi ved at mennesker, som også er forstandsvæsener, ikke blot deltager i frie kønslige forhold, men hengiver sig til perversiteter som homoseksualitet og endog til omgang med dyr. — 3 Mos. 18:22, 23.
Bibelen omtaler træffende trolddom eller udøvelse af spiritisme som en af „kødets gerninger“. (Gal. 5:19, 20) Det er derfor ikke overraskende at læse i en omtale af en Satan-kult, at fejringen af dens såkaldte „sorte messe“ kan foregå i form af en „vellystens messe“, ved hvilken præsten har kønslig omgang med den nøgne kvinde hvis legeme tjener som alter. Så efterligner hvert mandligt medlem af menigheden hans handlinger, hvorefter mænd og kvinder i menigheden deltager i et sexorgie.
Først og fremmest imod Gud
Udtalelser fra Satandyrkelsens ledere viser at de ønsker at handle så chokerende som muligt for at drive spot med tilbedelsen af Gud. Dette er naturligvis noget der passer Satan og hans dæmoner godt. De fryder sig sikkert over at se skabninger som Gud har givet forstandsevner, nedværdige sig selv således. Men „tilbederen“ træder i sandhed på farlig grund.
Tilbederne af Satan deltager ikke blot i chokerende overtrædelse af befalingerne i Guds ord, Bibelen. De går også imod deres egen menneskenatur og samvittighed ved deres perverse handlemåde. (Rom. 2:14, 15) Og de overtræder normerne for sømmelig opførsel i det samfund de lever i.
Hør hvordan Bibelen beskriver sådanne personer, især de der tidligere har hævdet at tjene Gud (som mange tilbedere af Satan har gjort, idet de er kommet fra kristenhedens trossamfund):
„Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer, og de ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed med et billede, der forestillede et forkrænkeligt menneske, fugle, firføddede dyr og krybdyr. Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes; de ombyttede Guds sandhed med løgnen, ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen, . . . Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber; . . . så at mænd øvede skamløshed med mænd og pådrog sig den velfortjente løn for deres forvildelse. Og da de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, gav Gud dem hen til et uværdigt sind, så de gjorde, hvad der var usømmeligt.“ — Rom. 1:21-28.
Dødsens farligt
Det er uklogt, ja dødsens farligt, for nogen at komme i berøring med en sådan dæmonisk indflydelse, selv af nysgerrighed. Man risikerer at blive forledt til urene handlinger der vil besmitte en på legeme og ånd. Men hvad der er endnu værre, man kommer med forsæt sammen med dem der spotter Jehova, den sande Gud, Skaberen og universets hersker. Bibelen advarer udtrykkelig om at Guds vrede vil komme over dem der deltager i sådanne mørkets gerninger. — Ef. 5:3-7.
Gud udrensede kana’anæerne fra det forjættede land på grund af de selv samme handlinger, og han sagde til Israel: „I må ikke holde eder til andre guder, . . . thi [Jehova] din Gud er en nidkær Gud i din midte; ellers vil [Jehova] din Guds vrede blusse op imod dig, så han udrydder dig af jorden.“ (5 Mos. 6:14, 15; 3 Mos. 18:24, 25) Hvorfor skulle nogen ønske at bringe sig i et sådant forhold til den almægtige Gud? — 1 Kor. 10:22.
Nu kan det imidlertid være at et menneske, uden at vide det, tilbeder Satan, som følge af at vedkommende ikke har undersøgt hvad Bibelen siger. Læs herom i næste artikel.