vidner venter faktisk blot på at denne verdensordning går til grunde i Harmagedonslaget. I ventetiden forkynder de Jehovas rige som menneskers eneste håb. Nationerne og de fleste mennesker bryder sig ikke om Jehovas vidners trøstende budskab, og mange vidner forfølges, fængsles, ja dræbes fordi de forkynder Guds ord, men under alt dette vil de erindre sig salmisten Davids styrkende ord: „Fat mod, Eders hjerte være stærkt, alle I, som bier på [Jehova]!“ — Sl. 31:25.

Efterlign Kristus og vis jeres mod

1. (a) Hvad vil det sige at være kristen? (b) Er indvielse og dåb tilstrækkeligt?

SIGER du at du er kristen? Hvis du svarer „ja“, kunne du så overbevise apostelen Paulus om det? Hør hvad han siger til os: „Lad os derfor, nu da vi har overstået den grundlæggende lære om Kristus, skride frem til modenhed og ikke på ny lægge grundvold, nemlig omvendelse fra døde gerninger, tro på Gud.“ (Hebr. 6:1, NW) At vi er kristne vil sige at vi har indviet vort liv til at tjene og tilbede Gud og har vedkendt os dette skridt offentligt ved at lade os døbe. Er vi hermed nået så langt vi kan som kristne? Lad os aldrig mene at vi er gået så langt som vi behøver at gå, når vi har taget dette skridt. Det er nemlig ikke tilfældet! Det er blot begyndelsen til vor genfødelse til et levende håb. — 1 Pet. 1:3.

2. Hvad sammenlignede Paulus indviede kristne med, og hvilken belønning får sådanne kristne?

² Den som har foretaget en ægte indvielse må gøre fremskridt. Han har „smagt Guds gode ord“ og må modigt efterligne Kristus ved fortsat at gøre Guds vilje. Med dette for øje har Jehova udgydt sin hellige ånd over al slags kød og åbenbaret sine store gerninger. En kristen der har haft lejlighed til at tilegne sig kundskab om Gud og hans hensigter kan sammenlignes med jord der opsuger vand. Han må nu bære frugt. Apostelen Paulus sagde: „Så længe en mark opsuger den regn, der ofte falder på den, og frembringer afgrøde til gavn for dem, den dyrkes for, er den under Guds velsignelse; men bærer den tjørn og tidsel, er den ingenting til og forbandelse nær, og til sidst sættes der ild på den.“ (Hebr. 6:7, 8) Hvilken slags jord ønsker vi at være? God jord naturligvis, for Jesus sagde om mennesker der kunne sammenlignes med god jord: „Det er dem, som hører ordet og gemmer det i et smukt og godt hjerte og bærer frugt i udholdenhed.’“ — Luk. 8:15.

3. (a) Nævn „kødets gerninger“. Hvem frembringer dem? (b) Hvilken slags frugt bestræber sande kristne sig for at frembringe?

³ Hvad frembringer du i din egenskab af kristen i Guds organisation? Er det gode frugter? Eller er det den frugt som millioner af såkaldte kristne frembringer, „kødets gerninger“, som Paulus benævner dem? Med usmykkede ord opregner han „kødets gerninger“: „Utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige.“ (Gal. 5:19-21) Det er dårlige frugter, „tjørn og tidsel“. Men hvor mange mennesker i kristenheden