Fortsæt med at vandre som lysets børn
„I var engang mørke, men nu er I lys i forbindelse med Herren. Fortsæt med at vandre som lysets børn.“ — Ef. 5:8.
1, 2. (a) Hvorfor er det vigtigt at den omtalte mand kæmper sig frem imod stormen? (b) Hvorfor må en kristen kæmpe for at undgå at vandre sådan som folk fra nationerne vandrer?
MANDEN stred sig frem imod stormen. Hvert skridt kostede ham en kraftanstrengelse, men han fortsatte stædigt fremad. Hvorfor? Hvorfor vendte han sig ikke blot om og gik den modsatte vej, så han havde stormen i ryggen? Fordi der kort bag ham lå en dyb, mørk kløft. Han havde intet valg hvis han ville leve. Intet under at han kæmpede for at gå imod stormen.
2 Som en uhyggelig stormvind fejer „verdens ånd“, styret af Satan, i dag hen over jorden, og den søger at få hele menneskeheden ind på en kurs der uundgåeligt vil føre den ud i ødelæggelsens afgrund når Gud udøser sin vrede. (1 Kor. 2:12; Ef. 5:6) For at undgå denne vrede må den kristne så at sige ’stride sig frem imod stormen’. Det koster kamp hvis man vil vandre ligesom „lysets børn“ og ikke sådan som „folk fra nationerne“ vandrer eller opfører sig. — Ef. 4:17; 5:8.
Indre styrke nødvendig
3. (a) Hvad må vi, ifølge Efeserbrevet 3:16, koncentrere os om for ikke at vandre sådan som folk fra nationerne vandrer? (b) Hvordan styrker vi vort „indre menneske“?
3 Hvad må vi koncentrere os om hvis vi vil sejre i denne kamp? Paulus svarer ved at tilskynde os til at „styrkes i det indre menneske, med kraft ved [Guds] ånd“. Det er det vi må koncentrere os om — „det indre menneske“, eller „hjertets skjulte menneske“. Det er det vi må styrke. Hvordan? Det fremgår af Paulus’ næste ord: „At få Messias boende ved troen i jeres hjerter med kærlighed.“ — Ef. 3:16, 17; 1 Pet. 3:4.
4. (a) Hvad indebærer det at lade Messias bo i sit hjerte? (b) Hvilke spørgsmål bør vi hver især overveje?
4 Hvis Messias skal ’bo i vort hjerte’ betyder det at verdens ånd først må drives ud. Hvordan skulle Messias’ ånd kunne gennemtrænge vort „indre menneske“ hvis Satan — „den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“ — stadig virkede i os eller igen begyndte at vinde indpas i vort liv? (Ef. 2:2) Spørg derfor dig selv: „Har jeg stadig denne verdens sataniske ånd i mit hjerte? Søger jeg underholdning i noget der afspejler verdens fuldkomne mangel på moralsk sans?“ Det kan nemt være sådan at vi udadtil giver ét indtryk, mens vi indadtil er noget helt andet. For at lade Messias bo i vort hjerte må vi lade hans eksempel og lære indvirke på vore følelser og handlinger. Jesus sagde for eksempel at hans disciple ikke måtte se på en af det modsatte køn for at begære vedkommende. Adlyder vi dette i vore tanker? Søger vi oprigtigt at undgå det der kunne vække et sådant begær? Ville Jesus bryde sig om ånden i den form for adspredelse vi vælger? Har vi ligesom han den indstilling at vi ikke alene ’elsker retfærdighed’ men også ’hader lovløshed’? I så fald lader vi Kristi ånd fylde vort indre; i så fald har vi „det samme sindelag“ som Kristus. — Matt. 5:27, 28; Hebr. 1:9; 1 Pet. 4:1.
5, 6. (a) Hvorfor har personligt studium og meditation betydning når man vil styrke „det indre Menneske“? (b) Er forstandsmæssig viden nok? Uddyb dit svar nærmere.
5 Derefter er det vigtigt at vi personligt studerer Bibelen og mediterer over dens indhold, så vi kan „blive rodfæstede og grundfæstede, for at [vi] fuldt ud må være i stand til, sammen med alle de hellige, at fatte hvad bredden og længden og højden og dybden [af Guds ords sandheder] er“, navnlig i forbindelse med det eksempel Jesus Kristus satte i kærlighed med sit liv og sin lære. Det der er dybt rodfæstet kan ikke uden videre rykkes op; det der hviler på en solid grundvold kan ikke uden videre flyttes. Vi må derfor i åndelig henseende forblive „rodfæstede og grundfæstede“ ved at vi lader kundskaben om Kristus bundfælde sig dybt i vort „indre menneske“. — Ef. 3:17, 18.
6 Vi må dog ikke mene at vi kan få Messias boende i vort hjerte udelukkende ved omhyggeligt at tilegne os bibelkundskab. Apostelen Paulus var udmærket klar over faren ved en tro der kun bygger på forstandsmæssig viden, og derfor fortsætter han: „Og kende Messias’ kærlighed, som overgår kundskab, for at I må fyldes med hele den fylde som Gud giver.“ Det er ikke nok at have det i hovedet. Det er sandt at jo mere man færdes sammen med et menneske, jo bedre forstår man vedkommendes tankegang. Men det er først når man begynder at efterligne vedkommende — hans optræden over for andre eller hans adfærd i det hele taget — at man virkelig kan sætte sig ind i hans følelser. Derfor kan man heller ikke fatte Kristi kærlighed blot ved at læse bøger; men når man bliver som Kristus kan man, ad erfaringens vej, lære den kærlighed at kende som „overgår kundskab“. — Ef. 3:19.
7. Er følgende udtalelse rigtig eller forkert? — Eftersom Kristus var fuldkommen, er det for meget at forvente at vi skulle kunne ligne ham. — Begrund dit svar ud fra Bibelen.
7 Dette er i sandhed et ophøjet mål at stile efter, et stort forbillede at følge! Det kan måske lyde vanskeligt, ja næsten uoverkommeligt, men med Guds hjælp kan det lade sig gøre, trods vore ufuldkomne evner, for Paulus siger at Gud „kan gøre mere end rigeligt, langt ud over hvad vi beder om eller fatter“. Spørgsmålet er: Gør vi vores del? — Ef. 3:20; se også Første Petersbrev 2:21 og Første Korinterbrev 11:1.
’Aflæg den gamle personlighed med dens bedrageriske ønsker’
8. (a) Hvilken slags ønsker er ifølge Paulus knyttet til „den gamle personlighed“? (b) Hvordan har nogle undskyldt deres valg af nedbrydende former for underholdning, og er deres ræsonnement bibelsk korrekt?
8 Denne tilskyndelse giver apostelen Paulus i Efeserbrevet 4:22. Nej, man skal ikke lappe på den gamle personlighed, men „aflægge den“, skille sig af med den. (Kol. 3:9) Hvorfor? Fordi dens „bedrageriske ønsker“, der dvæler i vort svigefulde hjerte, kan fordærve den eller bevirke at den udarter. (Jer. 17:9) Nogle kristne som søger en form for underholdning der tydeligvis er nedbrydende, har undskyldt sig med dette ræsonnement: ’Hvis det ikke generer min samvittighed, kan det vel ikke være forkert.’ Kunne det mon tænkes at deres samvittighed er forkert justeret og at deres hjertes ønsker bedrager dem? At vor samvittighed ikke generer os, er ikke i sig selv nogen garanti for at vi handler ret. Endog apostelen Paulus indrømmede: „Jeg er mig nemlig intet bevidst. Dog, derved er jeg ikke kendt retfærdig, men den der bedømmer mig er Jehova.“ (1 Kor. 4:4) Mange i Korintermenigheden havde sløvet deres samvittighed i den grad at de tolererede umoralitet i deres midte, ja endog pralede af det. Deres samvittighed var i høj grad kommet på afveje! — 1 Kor. 5:1, 2, 6; Tit. 1:15; 1 Tim. 4:2.
9. Hvilken foruroligende rapport viser at samvittigheden gradvis kan ændres?
9 Lidt efter lidt kan vores samvittighed blive besmittet af vort hjertes bedrageriske ønsker. Fra Jehovas Vidners afdelingskontor i et land her i Europa kommer følgende foruroligende rapport:
„For omkring 10 år siden ville vore brødre givetvis ikke have set mange af de film de ser nu, men deres opfattelse af hvad der er sømmeligt har ændret sig. Der er ingen tvivl om at tendenserne i verden i et vist omfang har påvirket nogle af vore brødre.“
10. (a) Hvordan fik man nogle til at acceptere gladiatorkampene i det første århundrede? (b) Hvad kan vi lære af dette?
10 Ganske langsomt søger Satan at få sine fordærvede normer accepteret. Da gladiatorkampene blev indført i Palæstina, blev de oprindelig modtaget med „forfærdelse“ af mennesker der „ikke var vant til sådanne syn“, oplyser den romerske historieskriver Livius fra det første århundrede. Han tilføjer:
„Men ved hyppig gentagelse, ved undertiden kun at lade de kæmpende gå så vidt at de sårede hinanden . . . sørgede han for at de blev fortrolige med synet og endda kom til at nyde det, og hos mange af de unge mænd vakte han en glæde ved våben.“
Gradvis blev deres forfærdelse dæmpet ned. Efterhånden følte de ikke længere nogen afsky for det der foregik, men deltog med glæde i det. Satan forandrer sjældent sine metoder; vær derfor vågen og pas på at din kristne „opfattelse af hvad der er sømmeligt“ ikke langsomt ændres. Stands op og tænk efter: Hvor langt har din samvittighed tilladt dig at gå? For langt? Opfører du dig, hvad underholdning angår, kun en lille smule anderledes end de der har „mistet al moralsk sans“?
Forvis dig om hvad der er velbehageligt for Herren
11, 12. (a) Hvorfor er vejledningen i Efeserbrevet 5:10, 17 af stor betydning nu, og hvordan kan vi anvende den? (b) Betyder dét at der kun er enkelte fordærvede træk ved en i øvrigt god underholdning, at kristne kan acceptere den?
11 Meget der er moralsk fordærvet bliver serveret for os som om det var fuldstændig sundt og godt. Derfor må vi ’blive ved med at forvisse os om hvad der er velbehageligt for Herren’. „Ophør derfor [fordi dagene er onde] med at være ufornuftige, men bliv ved med at forstå hvad Jehovas vilje er.“ — Ef. 5:10, 17.
12 Når det gælder den underholdning der fås i verden, må man altså vælge med skønsomhed. Det fremgår blandt andet af denne udtalelse: „Størstedelen af filmen er som regel ganske god, men der er næsten altid nogle intime scener, så hvis man vil se det øvrige af filmen, må man også se det intime.“ Men er det værd at se det meste af en „ganske god“ film, hvis filmens „intime scener“ kan betyde at man skader sin moral? Det der ellers foregår i det skjulte, fremvises nu ganske åbent for seerne eller biografgængerne. Hvis Paulus sagde at „det der sker i det skjulte som følge af [folk fra nationerne] er skammeligt endog at nævne“, hvordan bør vi da se på det at lade os underholde af sådanne ting på skærmen eller lærredet? (Ef. 5:12) Fremfor at rådføre os med en samling regler, svarende til jødernes Talmud, må en kristen bruge sine „opfattelsesevner“ og ’ophøre med at være ufornuftig [græsk: moralsk uforstandig]’. (Hebr. 5:14) Det kan betyde at vi helt må lade være med at se visse film eller fjernsynsprogrammer der ellers kunne være meget underholdende. En af de forfattere der bekendte sig til kristendommen i det andet århundrede gjorde en fremragende iagttagelse i sin traktat De Spectaculis (Om skuespil):
„Det er klart at man dér [i skuespillene] har noget som er behageligt, noget som både er tiltalende og uskyldigt i sig selv; ja endda noget som er fortræffeligt. Ingen fortynder gift med galde [en bitter væske] . . . det fordømte serveres godt krydret og tilsat den sødeste smag.“ — Tertullian.
13. Hvordan kan man hjælpe den der med „tomme ord“ søger at bagatellisere Bibelens vejledning?
13 Hvor er det godt når vi hver især kan tilskynde hinanden til at følge en kurs der er ’velbehagelig for Herren’! En ung mand har udtalt: „Jeg tror at de unge der er åndeligt modne, gør en kolossal indsats for at holde sig fra umoralske film, og også for at tilskynde andre til at holde sig fra dem.“ Dette er meget rosværdigt. Paulus advarede imidlertid menigheden om at nogle ville bagatellisere Bibelens ligefremme vejledning, idet han sagde: „Lad ingen bedrage jer med tomme ord, for på grund af de førnævnte ting [utugt, urenhed, sjofel skæmten og så videre] kommer Guds vrede over ulydighedens sønner.“ (Ef. 5:6) Deres tomme ord kunne have en dårlig indflydelse på andre. Angående dem der vedbliver med at vandre uordentligt siger apostelen Paulus:
„Men hvis nogen ikke er lydig mod vort ord . . ., så mærk jer denne og hold op med at omgås ham, for at han må skamme sig. Og dog skal I ikke betragte ham som en fjende, men fortsat formane ham som en broder.“ — 2 Tess. 3:14, 15.
Nej, man skulle ikke behandle ham som en fjende, men holde op med at omgås ham selskabeligt på hans betingelser. Så ville han måske indse at han måtte revidere sin tankegang.
Alternativer for lysets børn
14, 15. (a) Hvad gjorde mange af verdens mennesker i det første århundrede for at komme lidt væk fra den daglige rutine? (b) Hvilke alternativer for de kristne nævnes i Efeserbrevet 5:18, 19, og hvordan ville folk fra nationerne betragte dette?
14 Alle, både unge og gamle, har brug for en vis afveksling eller variation for at komme lidt væk fra den daglige rutine. Blandt verdens mennesker i det første århundrede var det almindeligt at man søgte adspredelse eller fornyelse ved at drikke. Deres selskabelige sammenkomster blev ofte til rene drikkelag. De kristne, derimod, havde en ganske anden kilde til styrke og fornyelse. Hvilken? Apostelen Paulus fortæller: „Og drik jer ikke fulde i vin; det fører til udsvævelser; men bliv fortsat fyldt med ånd.“ Guds ånds indflydelse gav de kristne den største glæde. Derfor kom deres selskabelige sammenkomster ikke til at bære præg af de vantros udsvævelser eller ’moralske opløsning’ (Seidelin). Eftersom deres hjerte var fyldt med Guds hellige ånd, var der stor forskel på den tale de førte og de svulstige udtalelser der hørtes blandt dem der havde drukket sig fulde i vin. Fremfor at synge sjofle sange eller danse uanstændige danse — noget som folk fra nationerne var kendt for at gøre — fulgte de kristne Paulus’ gode og fornuftige råd: „. . . idet I taler til hinanden med salmer og lovsange til Gud og åndelige sange, og i jeres hjerte synger og spiller for Jehova.“ Det gav dem fornyet styrke i deres indre. — Ef. 5:18, 19; 1 Pet. 4:3.
15 For folk fra nationerne virkede alt dette trist og kedeligt. Men „lysets børn“ var glade, for deres ånd var anderledes. Som „Guds husstand“ ejede de et nært familieforhold til hinanden, og enhver benyttede sin „gave“ til opbyggelse for de øvrige i familien eller menigheden. — Ef. 2:19; 4:7.
16. (a) Hvordan vil et nært familieforhold give sig udslag i en menighed, og hvorfor bør man ikke glemme vejledningen i Jakob 1:27? (b) Hvilken fare må man undgå ved selskabelige sammenkomster? (c) Hvad bør kendetegne den adspredelse man vælger ved selskabelige sammenkomster blandt kristne?
16 I de menigheder hvor der i dag råder et tilsvarende nært familieforhold, vil man have et naturligt ønske om at komme sammen, både til møderne og selskabeligt, for at opbygge hinanden. Oprigtig kærlighed vil give sig udslag i spontan omsorg for alle, unge såvel som gamle, og navnlig for „faderløse og enker“. (Jak. 1:27) Men selskabelige sammenkomster bør ikke få lov til at udarte, sådan som det skete i følgende tilfælde:
„Det havde været en dejlig vielsesceremoni, med god bibelsk vejledning fra den der holdt bryllupsforedraget. Men så tog parret, sammen med flere hundrede gæster, hen til et selskabslokale i nærheden hvor festen skulle holdes. Her var atmosfæren helt anderledes! Et professionelt orkester underholdt og spillede vild og sanselig musik så larmende at adskillige gæster ikke kunne holde det ud og måtte gå. Der var alt for rigeligt af de stærke drikke. Dansen afspejlede en fri og tøjlesløs ånd. Mange af gæsterne spurgte: Hvorfor ødelægge et lykkeligt teokratisk bryllup ved at lade festen præge af verden?“
Hvad kan kristne foretage sig når de samles for at søge adspredelse og slappe af? Der er mange opbyggende ting de kan foretage sig. Nogle former for adspredelse eller underholdning som andre har fundet virkelig styrkende og fornyende vil blive behandlet i den følgende artikel her i bladet. Hovedpunktet er at det vi foretager os, må vidne om at vi er „lysets børn“ og at vi ledes af Guds ånd, ikke „verdens ånd“. — 1 Kor. 2:12.
Alle må øve en gavnlig indflydelse
17. Hvordan kan ældste og andre med „åndelige kvalifikationer“ hjælpe dem der træder forkert i spørgsmålet om underholdning?
17 Da presset fra verden øges, må vi hele tiden være årvågne for at modvirke dens ånd i menigheden. De ældste må med deres gode indflydelse fremme Guds ånds virke. Dette kan til tider indebære at de må hjælpe nogle som er blevet uligevægtige, til at revidere deres tankegang. En ældste som er bekymret over den verdslighed der vinder indpas i menigheden, har skrevet: „Som ældste må vi bære en del af skylden fordi nogle af os tøver med at give vejledning når det er tiltrængt og ikke står op for det der er ret.“ Det er imidlertid ikke kun de ældste men alle som har „åndelige kvalifikationer“ (alle som er „åndelige“, da. aut.), der bør være villige til at „hjælpe en sådan [en der har begået et fejltrin] på fode igen, i mildhedens ånd“. Vejledning givet i mildhed kan muligvis hindre at et enkelt fejltrin bliver til en fremturen i uret adfærd, som vil føre til ulykke. — Ef. 4:11-14; Gal. 6:1.
18. Hvorfor er det nødvendigt at være ligevægtig?
18 Alle bør indse at smag og behag varierer, også når det gælder valg af underholdning. I stedet for at være alt for kritisk så man nærmest bliver ’overretfærdig’, bør man anbefale det der er ønskværdigt og tilrådeligt. Henvis til de normer der fremholdes i Bibelen. Lad Guds ord udfolde sin kraft og indvirke på hjertet hos dem der træder ved siden af. — Præd. 7:16.
19. Hvordan kan forældre øve en god indflydelse på deres børn?
19 Forældre har navnlig gode muligheder for at hjælpe deres børn. Apostelen befaler fædre: „Irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ Det græske ord der gengives med „opdrage“ indeholder tanken om inderlig omsorg for barnet, for rodordet kan også anvendes om „en ammende moder [der] plejer sine børn“. — Ef. 6:4; 1 Tess. 2:7.
20. (a) Hvorfor er det nødvendigt at tugte? (b) Hvad bør forældre gøre, ifølge en ung heltidsforkynders udtalelse, og hvordan vil børnene senere se på dette?
20 Når forældrene nærer en sådan omsorg kan de ikke være ligeglade med hvilken underholdning deres børn vælger. Inderlig kærlighed til børnene vil bevirke at forældrene undertiden optræder med fasthed, idet de ’opdrager børnene med tugt’. Især på grund af kammeraternes pres kan et barn komme med indvendinger mod nogle af de begrænsninger forældrene opstiller, for eksempel når det gælder adspredelse og underholdning. En 21-årig heltidsforkynder som er opdraget af gudfrygtige forældre fortæller om sin opvækst:
„Først flere år efter har jeg indset at den oplæring jeg har fået er til min fordel, mens jeg dengang troede at jeg gik glip af noget. Forældre tror måske at de mister deres barn når de optræder myndigt. Men de mister det ikke. De er nødt til at tænke på langt sigt. Det må være skrækkeligt for forældrene når deres barn siger: ’Jamen mor, Susanne må gerne og hun er da i sandheden, så hvorfor tror du at jeg forlader sandheden hvis jeg får lov?’ Det må være meget svært for forældrene at sige nej. Men det er først når man er blevet ældre, ja mange år senere, og man ser tilbage, at man kan sige: ’Tak, Jehova, for at mine forældre havde mod til at slå i bordet.’“
21. Hvilket dyrebart forhold bør forældrene hjælpe deres børn til at opbygge? Hvorfor?
21 Men ydre myndighed eller tugt er ikke det hele. Apostelen Paulus talte også om ’Jehovas formaning’. Den bogstavelige betydning af de græske ord er at man skal bibringe barnet Jehovas sind som en styrende eller regulerende kraft. Hjælp dit barn til at opdyrke et forhold til Gud så det bliver naturligt for barnet at afvise fordærvende former for underholdning og al anden uret adfærd. Som en ung mand der har opdyrket et sådant forhold siger: „Det er ikke så meget et spørgsmål mellem mig og mine forældre, men et spørgsmål mellem mig og Jehova.“
22. Hvad kan vi nære håb om hvis vi fortsætter med at vandre som lysets børn?
22 Ja, for os alle er det et spørgsmål mellem os og Jehova. Måtte ingen af Jehovas tjenere derfor glemme hvem de er, at de er „lysets børn“. Lad os fortsætte med at vandre som lysspredere, idet vi lever et lykkeligt og meningsfyldt liv nu og ser frem til den nye orden, hvor vi inden længe vil kunne glæde os for evigt over en tiltalende moralsk renhed.
[Illustration på side 11]
Hvis Messias skal bo i vort hjerte betyder det at verdens ånd først må drives ud