Beatnik’erne ønsker at nyde et jordisk paradis på deres egen facon; derfor lever de for øjeblikkets følelser. Denne „nye gruppe oprørere“, siger førnævnte universitetsblad, levede under jorden indtil 1957 da de ved udgivelsen af Kerouacs roman fik en slags bibel: „’De eneste mennesker der eksisterer for mig,’ siger Sal Paradise, fortælleren i Vejene, ’er de gale, de der er vilde efter at leve, vilde efter at tale, vilde efter at blive frelst, der ønsker alt på én gang, der aldrig gaber eller siger noget banalt, men brænder, brænder, brænder som prægtige fyrværkerihjul der eksploderer som edderkopper tværs over stjernerne.’ Bogen prøver også at give udtryk for det uoverstigelige modsætningsforhold der interessant nok er mellem mennesker der uden hæmninger gør hvad der passer dem, som tager alt hvad livet kan byde dem og som nærer foragt for en borgerlig tilværelse, og andre der holder sig tilbage på grund af skrupler ved at følge deres indskydelse og tilfredsstille deres trang.“

Artiklen siger at beatnik’ernes oprør „genspejler en udbredt mistillid til den industrielle civilisation“ og tilføjer: „Den romantiske overbevisning, at ethvert ungt menneske har en enestående mission at udføre, hvis blot han eller hun kan finde ud af hvad den går ud på, har skabt almindelig begejstring for vage ideer, delvis som erstatning for en døende religion. Kerouac har gjort sig bemærket ved sin påstand om at ’beat-generationens’ bevæggrund først og fremmest er religiøs: at finde sig selv er at finde Gud.“

Hvor skal man så, finde årsagen til at så mange unge i vor tid er blevet oprørere? I de voksnes oprør — ægtemænd, hustruer, ja, kristenhedens præsteskab, gør oprør.

Hustruer der gør oprør mod deres mænds stilling som overhoved, har i virkeligheden gjort oprør imod Gud, der i sit ord befaler: „I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren.“ (Ef. 5:22) Fædre der forsømmer at opdrage deres børn „i Herrens tugt og formaning“ har gjort oprør imod Gud. (Ef. 6:4) Med forældre der selv gør oprør, er hjemmets disciplin, sammenhold og lykke blevet ødelagt; grunden er lagt til ungdommens oprør.

Præsterne har ikke magtet at sætte en stopper for ungdommens oprør, for de har i mange år selv gjort oprør imod Gud. Præsteskabets fundamentalister har direkte øvet vold mod Guds ord ved at tilføje menneskers overleveringer og filosofier. Og modernisterne har gjort oprør imod Gud ved at forkaste Bibelen og ved at gøre det moderne menneske til genstand for tilbedelse. Da beatnik’erne betragter kristenhedens religioner som „døende religion“ har de udviklet deres egen religion. De har også gjort oprør imod Gud og hans bud, men det moderne samfund, der ved sine handlinger selv har fornægtet Gud, har ikke givet dem nogen vejledning.

Kristenheden er således i oprør imod Gud, for de navnkristne er blevet hvad Bibelen kalder „dem der gør oprør imod lyset“. (Job 24:13, NW) Bibelen er Lysets Bog, og det „evangelium om Riget“ som Jesus sagde skulle „prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene“, er et lysets budskab. (Matt. 24:14) Ved at forkaste Guds oprettede rige stempler de navnkristne sig selv som „dem der gør oprør imod lyset“.

Ungdomsrevolten er således blevet avlet i denne oprørets tidsalder. Den er et oprør imod Gud, hans ophøjede bud og hans oprettede rige.

Livets største spørgsmål

● „Verdens og den menneskelige histories ene og eneste virkelige og betydningsfulde spørgsmål . . . er konflikten mellem tro og vantro,“ sagde Goethe. Apostelen Paulus erkendte dette spørgsmål om tro, for han sagde: „Uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham.“ — Hebr. 11:6.