Hvad siger Bibelen?
Hvordan skal man ære sine forældre?
BIBELEN påbyder børn at de skal adlyde deres forældre og ære dem. Den understreger at det er rigtigt at gøre det, og viser at det medfører varige velsignelser: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og moder’, hvilket er det første bud med et løfte: ’For at det må gå dig vel og du må leve lang tid på jorden.’“ — Ef. 6:1-3.
At man ærer sine forældre vil altså blandt andet sige at man er lydig mod dem. Hvorfor er dette „ret“? Selve det at den der har givet befalingen er en retfærdig Gud, viser at lydighed er ret. Men hvorfor har Gud givet denne befaling?
Børn skylder virkelig deres forældre at være lydige. Hvad skulle de have gjort hvis forældrene ikke havde taget sig af dem? Kunne de have klaret sig selv? Det er derfor kun ret og rimeligt at børnene viser værdsættelse af hvad deres forældre har gjort for dem, ved at være lydige i alle forhold hvor det ikke strider mod Guds og Kristi lov, som står højere.
At ære sine forældre ved at adlyde dem er også en betingelse for orden og enhed i familien, og i samfundet som et hele. Hvis børn ikke lærer at ære deres forældre, vil de sandsynligvis heller ikke respektere nogen anden form for myndighed. Ved at være ulydige vil de blive uegnede til at leve i samfundet, idet de vil ignorere andres rettigheder. Og hvordan vil børn der nægter at adlyde deres forældre, som har deres interesser på sinde, kunne være lydige mod deres usynlige himmelske Fader, Jehova Gud?
En anden faktor som gør at det er „ret“ at adlyde sine forældre, er forældrenes alder og erfaring. Et barns baggrund er afgjort begrænset, og det samme gælder dets evne til at ræsonnere og forstå. Specielt i de første leveår har et barn behov for forældrenes ledelse og opdragelse for at undgå problemer. Det er dét der lægges vægt på i ordsproget der siger: „Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal fjerne den fra ham.“ — Ordsp. 22:15.
Med befalingen om at man skal ære sine forældre følger dette løfte: „For at det må gå dig vel og du må leve lang tid på jorden.“ Det skyldes at forældre som regel ønsker at det skal gå deres børn godt, ikke dårligt. På trods af deres svagheder og ufuldkommenheder prøver de fleste forældre at gøre hvad de kan for at hjælpe deres afkom til at undgå fortræd. Børn der handler i harmoni med forældrenes vejledning bliver skånet for mange lidelser. Som regel vil lydighed mod forældrenes vejledning bevirke at man undgår umoralitet, drukkenskab, stofmisbrug og andre ting som kan være til stor skade og måske endda medføre en for tidlig død.
Er dét at ære sine forældre udelukkende et spørgsmål om at adlyde dem mens man er mindreårig? Nej. Jesus Kristus understregede at man skal ære sine forældre så længe de lever. Han afslørede farisæernes traditionelle opfattelse idet han sagde: „For eksempel har Gud sagt: ’Ær din fader og din moder’; og: ’Lad den der håner fader eller moder lide døden.’ Men I siger: ’Enhver som siger til sin fader eller moder: „Hvad jeg end har som kunne være en hjælp for jer, er en gave der er viet til Gud,“ han behøver slet ikke at ære sin fader.’ Således har I gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres tradition.“ — Matt. 15:4-6.
Apostelen Paulus viste ligeledes at man, for at vise sine forældre og bedsteforældre ære, må yde dem materiel hjælp. Om det ansvar menigheden og de enkelte havde for enkerne, skrev han: „Vis de enker ære som virkelig er enker [det vil sige dem der ikke har nogen familiemedlemmer til at hjælpe sig]. Men hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne. . . . Men hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ — 1 Tim. 5:3-8.
Det at vise aldrende forældre og bedsteforældre ære, er altså noget man bør se alvorligt på. Det er et krav til kristne. Hvis man ignorerer det, afviser man også den kristne tro. Den der ser bort fra andres, især familiemedlemmers, behov, mangler kærlighed. Hvis man ikke har tilstrækkelig kærlighed til sine forældre, som man har set og som har taget sig af én, kan man ikke elske Gud. — 1 Joh. 4:20.
At vise sine forældre ære ved at tage sig af dem vil ikke altid være let. På grund af sygdom og svagelighed kan aldrende forældre kræve megen opmærksomhed. Deres humør er måske ikke altid det bedste. Personlige forskelle mellem forældre og børn bliver måske mere tydelige med årene og kan føre til en del gnidninger. Men berettiger det til at man ignorerer sine forældres behov? Bestemt ikke.
Det har jo heller ikke altid været let for forældrene at finde sig i deres børns tåbeligheder og at sørge for dem under sygdom og anden modgang. Men kærligheden fik dem til at gøre hvad ingen kunne have fået dem til at gøre for penge. Mange forældre har givet af deres tid, kræfter og midler og har til tider endog ofret deres helbred for at hjælpe børnene til at vokse op og blive ansvarsbevidste voksne. Kan forældrene da ikke med rette forvente at deres børn gør gengæld?
Hvad så med svigerforældre? Sande kristne forstår at de, når de gifter sig, også med tiden kan komme til at tage sig af deres ægtefælles forældre. Som en indviet kristen vil man ikke sige: „Jeg har ikke giftet mig med din familie,“ og tænke at man ikke er forpligtet over for sine svigerforældre. Man vil ære forældrene på begge sider i familien, idet man forstår at dette er ret.
I mange lande har forældrene hvad de behøver rent materielt. Men de længes måske inderligt efter selskab og efter gentagne forsikringer om at deres voksne børn holder af dem. Børnene gør vel i at tænke over hvad de kan gøre for at udtrykke deres taknemmelighed for alt det forældrene har gjort for dem. De bør ønske at gøre hvad de kan for at forældrene kan føle sig påskønnet og værdsat — for eksempel tage dem med i deres planer og virksomhed. Ved at spørge dem til råds i vigtige anliggender kan børnene også vise at de værdsætter deres faders og moders visdom. På alle disse måder kan man vise sine forældre at man ærer og værdsætter dem.
Kun hvis vi lader forældrene få den ære de fortjener, kan vi forvente Jehova Guds velsignelse. I denne henseende fremtræder sande kristne i disse „sidste dage“ som en skarp kontrast til denne verden, der mangler „naturlig hengivenhed“. (2 Tim. 3:1-5) Som børn og unge bør kristne være eksempler med hensyn til at være lydige mod deres forældre. Som voksne bør de gøre alt hvad der står i deres magt for at bidrage til deres forældres lykke og velfærd.