„Dit ord er sandhed“

Fordele ved at følge Bibelen i familielivet

DET vi gør kan få enten gode eller dårlige følger, både for os selv og andre. Dette understreger vort behov for pålidelige retningslinjer om hvordan familielivet kan blive til gavn og glæde for alle parter. Men hvor skal man søge disse retningslinjer eller love? Kan vi selv fastsætte det mønster der skal styre vort liv?

Mange tror at nyere undersøgelser af menneskets adfærd har sat eksperter i familievejledning i stand til at give de nødvendige retningslinjer. Folk nærer ofte ubetinget tillid til råd fra disse „eksperter“. Er dette klogt? Kan man altid have tillid til „eksperternes“ slutninger? Bogen Youth and Parents siger: „Forældre og lærere kan ikke tilgive sig selv eller tilgives af børnene for følgerne af at de har fulgt tidens ubetænksomme påfund. Vor holdning over for eksperten bør være tøvende og forsigtig.“

Ægteskabsrådgiveres og børnepsykologers teorier og slutninger er ikke fuldstændig pålidelige og ufejlbarlige. Ofte giver disse „eksperter“ udtryk for modstridende synspunkter. Nogle mener for eksempel at man ikke må slå børn, mens andre er lige så overbeviste om at ulydige børn skal afklapses. Hvor kan man derfor finde en pålidelig rettesnor som man trygt kan følge uden at være „tøvende og forsigtig“?

Hvad med Bibelen? Er lydighed mod dens befalinger til gavn for familielivet?

Betragt hvad Bibelen har at sige til familiens forskellige medlemmer: „[I mænd skal] hver især elske sin hustru som sig selv; men hustruen skal have ærefrygt for sin mand! I børn! vær lydige i Herren mod jeres forældre, thi det er ret . . . Og I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ — Ef. 5:33–6:4.

Er det ikke rigtigt at mange ægteskabsproblemer ikke ville eksistere hvis manden elskede sin hustru som sig selv og hvis hustruen respekterede manden som sit hoved? En hustru som bliver behandlet hensynsfuldt vil bestemt ikke have nogen grund til at klage over at manden fører an. Hun kan ikke andet end respektere en mand som holder fast ved retfærdige principper og som er villig til at give afkald på egne fordele for at fremme hele familiens velfærd og lykke.

Hustruen må imidlertid vise at hun fortjener sin mands forståelse og omsorg. Hun skal ikke blive overrasket hvis hendes mand ikke svarer på en kærlig måde, hvis hun er trættekær, irritabel og kværulantisk. Det er som Bibelen siger: „Hellere bo i et ørkenland end hos en trættekær, arrig kvinde.“ (Ordsp. 21:19) Ægtemandens interesse for hustruen bliver normalt også mindre hvis hun kun bekymrer sig lidt om hans planer og gøremål.

En hustrus indstilling til manden som overhoved kan få dyb indvirkning på børnene. Hvis hun ignorerer Guds lov om at underordne sig og indtager en selvrådig holdning, når børnene ofte dertil at de ikke spørger deres fader til råds. De ser ikke hen til ham efter vejledning, eftersom moderens eksempel antyder at faderens vejledning er upålidelig og ikke til familiens bedste. De uoverensstemmelser som opstår mellem mand og hustru ved at hustruen undergraver mandens stilling, rejser tvivl om hvorvidt nogen af dem virkelig har familiens velfærd på sinde. Børnene har derfor i almindelighed ikke mere grund til at respektere moderen end faderen. Alt dette virker ikke til gavn for børnene, for de har brug for vejledning og anvisninger for at blive ligevægtige voksne som er i stand til at påtage sig et ansvar.

Det er derfor nødvendigt at forældre gennem ord og eksempel viser at de har uselvisk interesse for familien. Moderen kan vise dette ved stadig at være lydig over for sin mand, ligesom faderen kan vise det ved at føre an på en kærlig måde, som anvist af Guds lov.

Bibelen tilskynder heller ikke til at være eftergivende i børneopdragelsen. Flere og flere begynder at forstå at „eksperterne“ tog fejl da de frarådede korporlig afstraffelse af børn. Sandheden i Ordsprogene 29:15 er blevet bekræftet gentagne gange: „Ris og revselse, det giver visdom, uvorn dreng gør sin moder skam.“

En fader som opirrer sine børn med urimelige krav og unødvendig strenghed kan naturligvis let miste deres fortrolighed. Hvis han giver tugt i hidsighed kan han støde børnene fra sig. De opbygger måske vrede i sig mod faderen, for vrede avler vrede. Når det er tilfældet finder børnene sig i tugt, ikke fordi de er overbevist om at den er på sin plads, men fordi de er tvunget til at give efter over for faderens større styrke. En sådan tugt medfører ikke de ønskede resultater, lige så lidt som den virkelig ansporer børnene til at forandre handlemåde. Det fører som regel til at de bliver krænkede og oprørske.

Når faderen på den anden side retter sig efter Guds lov i familieanliggender bliver resultaterne helt anderledes. Hans mundtlige belæring støttes af en eksemplarisk kristen opførsel. Dette kan hjælpe børnene til at forstå at deres interesser ligger ham på sinde. Han ønsker at de skal have det godt og at der ikke skal ske dem noget dårligt. Når børn er klar over dette reagerer de med kærlig lydighed over for hans tugt. Kærligheden til faderen afholder dem også fra at gøre noget som ville bringe skam over ham.

Når altså hvert enkelt familiemedlem adlyder Guds lov, bevares familiens fred og harmoni. Men når blot én undlader at handle i overensstemmelse med Guds lov, lider alle uundgåeligt i nogen grad.

Det er derfor meget uklogt at ignorere et eneste af Guds bud. Lydighed, og ikke ulydighed, mod Guds lov medfører velsignelser. En sådan lydighed fremmer det gode forhold til andre mennesker og fører til ægte lykke og tilfredshed. Vi bør derfor indse at det er disse retningslinjer fra Bibelen som vi bør følge, ja, at vi bør have lyst til at følge dem. Sådan følte den inspirerede salmist da han skrev: „[Jehovas] lov er fuldkommen, kvæger sjælen, [Jehovas] vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, [Jehovas] forskrifter er rette, glæder hjertet, [Jehovas] bud er purt, giver øjet glans.“ (Sl. 19:8, 9) Bibelens vise retningslinjer vidner om at den er Guds sandhedsord.

Hvis De derfor gerne vil kunne glæde Dem over et lykkeligt liv nu og i fremtiden, så stræb efter at lære Bibelens bud at kende og gør det til Deres mål at følge dem. Ligesom salmisten vil De så erfare at dette ikke er nogen byrde, men at det „kvæger sjælen“. Det vil beskytte Dem mod at skade Dem selv og andre til Deres evige fortrydelse.

„I har glemt formaningen, der jo taler til jer som til sønner: ’Min søn! lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ej heller modløs, når du revses af ham; thi Herren tugter den, han elsker, straffer hårdt hver søn, han har kær.’“ — Hebr. 12:5, 6.