Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w72 15/7 s. 315-316
  • Kan Bibelen være en hjælp i børneopdragelsen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kan Bibelen være en hjælp i børneopdragelsen?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • Lignende materiale
  • Oplær dit barn fra den spæde barndom
    Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv
  • Hvor tidligt skal man begynde at undervise sine børn?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
  • Forældre, opdrager I jeres børn?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
  • Værdien af kærlig tugt
    Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
w72 15/7 s. 315-316

Kan Bibelen være en hjælp i børneopdragelsen?

„DET er håbløst!“ Sådan ser mange forældre på det at opdrage børn midt i en verden hvor lovløsheden stiger. Men er det nu også så håbløst?

Nej; Bibelen kan give den nødvendige hjælp. Hvordan gør den det? Først og fremmest ved at forsikre forældre om at det er Gud der har givet dem deres opgave. Den fortæller at Gud selv pålagde det første menneskepar at ’blive frugtbare og mangfoldige og opfylde jorden’. (1 Mos. 1:28) Den siger ikke at mennesket bare stammer fra dyrene ved en eller anden form for udvikling, og at mennesker derfor „yngler“ ligesom dyr, simpelt hen pr. instinkt. Bibelen viser tydeligt at Gud holder forældre ansvarlige for deres børn, og derfor kan forældre regne med at Gud vil støtte dem hvis de oprigtigt søger at tage vare på dette ansvar som om de gjorde det for Ham. — 5 Mos. 6:6, 7.

Dette kan gøre en stor forskel i forholdet mellem forældre og børn. Hvad sætter du for eksempel din lid til som grundlag for at få dine børns respekt? Simpelt hen det at du havde andel i at barnet kom til verden? Det burde naturligvis være en tungtvejende årsag til at fortjene børnenes respekt. (Ordsp. 23:22) Men er den simple kendsgerning at du har givet dit barn livet, nok til at du kan bevare eller vinde dets respekt? Der er desværre mange faktorer der kan svække en respekt der kun hviler på dette grundlag.

For det første drejer et barns tanker sig meget mere om nutiden end om fortiden. Selv om barnet naturligvis ved at det må være født engang, er det klart at det ikke selv kan huske fødselen. Det der tæller mere hos barnet er i mange tilfælde dette: Gør mine forældre noget nu som jeg kan elske og respektere dem for?

Før eller siden vil det desuden begynde at gå op for barnet at en fødsel ganske simpelt kan være resultatet af at forældrene har tilfredsstillet kønsdriften — og at barnet derfor, mere eller mindre, bare er noget der er „fulgt med“. I mange tilfælde hvor børn er født uden for ægteskab viser fædrene ikke den ringeste interesse for dem. I lige så mange tilfælde bliver kvinder gravide uden at ønske et barn. De tusinder af svangerskabsafbrydelser der finder sted viser kun alt for tydeligt hvordan mange kvinder (og også mange mænd) ser på det at få børn.

Forældre tænker måske meget på alt det arbejde og de bryderier og udgifter de har haft med at sætte børn i verden og tage sig af dem indtil nu. Men måske finder de alligevel at de endnu ikke har bevist over for deres børn hvilken forskel der er på dem som forældre og de mange der bare sætter børn i verden uden at holde af dem. Kan Bibelen hjælpe sådanne forældre til at vise at de er anderledes? Ja, det kan den. Hvordan?

Bibelens sunde syn på børn kommer godt til udtryk i Salme 127:3: „Se, sønner er [Jehovas] gave, livsens frugt er en løn.“

Er du af hele dit hjerte enig heri, og erkender du det ansvar du har over for Gud for at have omsorg for børnene? Så vis dine børn at du gør det. Ødelæg ikke deres tillid til din kærlighed ved ukloge bemærkninger eller handlinger. Hvis der er et nyt barn på vej, giver forældrene så åbenlyst udtryk for skuffelse eller irritation? Så er det ikke så mærkeligt hvis de børn de allerede har, begynder at spekulere på om forældrene sagde det samme før de blev født? Nogle forældre taler endda i deres barns påhør om hvad de kunne have gjort hvis barnet ikke var „kommet“, og det er underforstået at de beklager deres tabte frihed til at forfølge deres personlige mål og til at more sig. Samtidig mister de uden tvivl barnets tillid og fortrolighed.

For at hjælpe børnene til at bevare tilliden til at forældrenes kærlighed er ægte, må forældrene vise at de er glade for dem; de må ikke lade børnene få det indtryk at det medfører ubehagelige og tunge pligter at have børn. Men hvilken virkning har det hvis forældrene i stor udstrækning overlader deres børn til babysittere, måske lige fra børnene er helt spæde? Eller hvordan virker det hvis moderen påtager sig et verdsligt arbejde, selv om det økonomisk set ikke er strengt nødvendigt? Giver hun så ikke det indtryk at hun har større udbytte og fornøjelse af sit arbejde end hun har af at blive hjemme hos børnene? Eller hvad om faderen altid har „for travlt“ eller er „for træt“ når børnene gerne vil have hans opmærksomhed? Hvis forældre begår disse fejl, kan det da overraske dem hvis der kommer større og større afstand mellem dem og deres børn? Forældre må ofre deres børn stor opmærksomhed hvis de selv ønsker Guds velsignelse. — 1 Mos. 18:19.

Mange forældre mener imidlertid at de virkelig har vist oprigtig kærlighed til deres børn i den tid der er gået. Alligevel føler de at deres børns respekt er svindende. Også her kan Bibelen hjælpe.

I Efeserbrevet 6:1-4 giver den kristne apostel Paulus dette råd: „I børn! vær lydige i Herren mod jeres forældre [vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, NW], thi det er ret. ’Ær din fader og din moder,’ dette er jo det første bud, der er knyttet forjættelse til: ’for at det må gå dig vel, og du må få et langt liv på jorden.’ Og I fædre! I må ikke opirre jeres børn, men opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ Hvad får vi at vide her?

Dit barn vil have større grund til at respektere dig og din vejledning hvis det tydeligt kan se at du er „i samhørighed med Herren“, at du er en sand Guds tjener og en ægte Jesu discipel. Du vil også være i stand til at gøre mest for dit barn hvis du virkelig er „i samhørighed med Herren“.

Du er måske hverken den stærkeste, den rigeste, den bedst uddannede eller den mest begavede i verden. Men hvis du ved dine ord og dit eksempel kan give dine børn den kundskab, forståelse og visdom der findes i Bibelen, så er der intet menneske på jorden der kan give dit barn mere end det. Da vil du give dem det de behøver for at „få et langt liv på jorden“, ja, for at få evigt liv i Guds gunst. (Ef. 6:3) Derved vil du desuden tydeligt vise at du er en bedre fader eller moder end langt de fleste andre på jorden er i dag — for det er kun forholdsvis få der er villige til at ofre tid, kræfter og omtanke på at gøre som apostelen formanede: „Opdrag dem i Herrens tugt og formaning.“ — Ef. 6:4.

For at kunne gøre det har du brug for kundskab — nøjagtig kundskab fra Guds ord. Hvis du, for din egen skyld og til gavn for dine børn, oprigtigt ønsker at få denne kundskab, vil Jehovas vidner med glæde hjælpe dig. For at få et gratis bibelstudium i dit hjem behøver du kun at nævne det for dem.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del