Indgå ægteskab med ære
1. Hvilket spørgsmål er for nylig blevet stillet med hensyn til ægteskab, og i betragtning af hvilke kendsgerninger?
DET spørgsmål er for nylig blevet stillet om der opnås bedre resultater i ægteskabet når parrets forældre har truffet aftalen om ægteskabet, sådan som det sker i Indien i dag eller skete i Israel i fortiden, end når sønnerne og døtrene selv vælger deres ægtefælle? I Indien, for eksempel, er skilsmisse så godt som ukendt. I Amerikas forenede Stater, hvor den kåde lille Cupido (eller Amor), Venus’ søn, siges at ordne ægteskaberne, ender en fjerdedel af alle ægteskaber med juridisk skilsmisse, for ikke at tale om alle separationerne, juridiske såvel som andre.
2. Hvad må der i lyset af bibelske eksempler siges om hvorvidt ét lands ægteskabsskikke bør påtvinges kristne i andre lande?
2 Hvad kan vi sige vedrørende indviede kristne? Vi kan ikke sige at den standard for indgåelse af ægteskab der gælder i De forenede Stater og i europæiske lande må påtvinges indviede kristne i andre lande hvor der hersker andre skikke. Der er intet i De kristne græske Skrifter der ophæver eller forbyder den skik der herskede blandt jøderne, som Jesus Kristus selv og de første kristne jo hørte til, at forældrene træffer aftale om deres børns ægteskab. Isak var så meget som fyrretyve år da hans fader Abraham, som Isak fortsat boede sammen med, skaffede ham en gudfrygtig brud. Isaks søn Jakob var syvoghalvfjerds år gammel da hans blinde fader fortalte ham hvor han skulle drage hen og hente sig en hustru, hvorimod Jakobs tvillingebroder, Esau, selv ordnede sit ægteskab og giftede sig med to hedenske kvinder. Imidlertid var det den lydige Jakob som modtog Abrahamsløftet gennem Isak.
3. Hvad tilrådede Paulus ikke børnene, og hvilken ret berøvede han ikke kristne forældre når det gjaldt deres børns indgåelse af ægteskab?
3 I sine råd angående ægteskab sagde apostelen Paulus intet om at børnene ikke skulle give agt på deres forældre. Hvad han sagde var dette: „Til de ugifte og til enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, om de vedbliver at være som jeg. Men kan de ikke leve afholdende, så lad dem gifte sig.“ (1 Kor. 7:8, 9) Husk på at enker var frit stillet med hensyn til at indgå ægteskab. For deres skyld tilføjede Paulus: „Det er bedre at gifte sig end at være optændt af begær“ og styrte sig ud i utugt. Derfor sagde han vedrørende de „unge enker“ i den kristne menighed: „Når de i kødelig attrå har fjernet sig fra Kristus, vil de giftes og lammes så af den dom, at de har svigtet deres første tro [ved at lade kødelig attrå vinde indpas og stille sig mellem dem og Kristus]. Ved at løbe omkring i hjemmene lærer de desuden lediggang, og ikke blot det, men også at være sladdervorne og at blande sig i ting, der ikke kommer dem ved, og at føre utilbørlig snak. Derfor vil jeg, at unge enker skal giftes, føde børn, styre hus og ikke give modstanderen anledning til spot. Thi nogle er allerede faldet fra og går i Satans følge.“ (1 Tim. 5:11-15) Bortset fra dette tilfælde med enker der ikke stod under nogen forældremyndighed, sagde Paulus ikke at forældre, det være sig jødiske eller græske, som kristne ikke længere havde ret til at vælge ægtefælle til deres børn eller træffe aftale om ægteskab for dem.
4. Hvilke principper bør kristne forældre imidlertid lade sig lede af når de gør brug af deres ret, og hvad værner de derved om?
4 Imidlertid bør forældre som er indviet til Gud gennem Kristus lade sig lede af kristne principper når de gør brug af deres ret til i overensstemmelse med de lokale skikke og love at vælge ægtefælle til deres sønner og døtre. Bøj jer for Guds regel ligesom Abraham. Da Isak var arving til Abrahamsløftet værnede Abraham om sin søns åndelige velfærd ved at vælge en der tilbad Jehova Gud til hustru for sin søn. På denne måde lagde han ikke et ulige åg på Isak.
5. (a) Hvorfor overtrådte Samson ikke Guds love angående ægteskab da han insisterede på at hans fader skulle arrangere hans ægteskab med en filisterkvinde? (b) Hvordan kan en kristen fader ved at gøre uretmæssig brug af sin ret vise sig uegnet til at føre tilsyn med en menighed?
5 Isak advarede på sin side sin gudfrygtige søn Jakob mod at gifte sig med en vantro hedensk kvinde og sendte ham til hans morfader Betuels hus for at han der kunne hente sig en brud. Den stærke Samson insisterede på at hans modstræbende fader Manoa skulle skaffe ham en hedensk filisterkvinde til hustru, fordi Samson ønskede at få adgang til filisternes organisation for at kunne eksekvere den guddommelige hævn over disse undertrykkere; dette „kom fra [Jehova]“. (Dom. 14:1-4) Det var således ikke kødeligt begær der beherskede Samson, men Guds udtalte hensigt om at Samson skulle „gøre de første skridt til at frelse Israel af filisternes hånd“. (Dom. 13:5) Kristne forældre som ønsker at bruge deres ret ifølge lokale, indfødte love og gøre aftaler om ægteskab, har derfor pligt til kun at bortgifte deres børn til indviede kristne inden for Jehovas teokratiske organisation, idet de således lægger et lige åg på dem, et teokratisk ægteskabs åg. Hvordan kunne fædre ellers opdrage deres børn „i Herrens tugt og formaning“ og undgå at opirre dem? (Ef. 6:4) En kristen fader der sætter sin troende søn eller datter sammen med en uindviet vantro i et ulige åg, ville sandelig vise at han var meget umoden med hensyn til kristne principper, en mand der søgte en eller anden selvisk, materialistisk fordel, en som styrede sit hus dårligt, og som ikke egnede sig til at få betroet tilsynet med en kristen menighed. — 1 Tim. 3:2-5; 2 Kor. 6:14-16; 7:1.
6. Hvordan kan denne forældreret skabe et alvorligt problem for et indviet barn, og hvordan vil et indviet barn kunne udholde forfølgelse fra en splittet husstand desårsag?
6 Når forældre gør brug af deres ret til at formidle ægteskaber kan det undertiden skabe et alvorligt problem for børnene, for eksempel i det tilfælde hvor faderen eller formynderen ikke er et indviet Jehovas vidne, hvorimod sønnen eller datteren er indviet. Hvis faderen eller formynderen ikke respekterer barnets indvielse til Jehova og har til hensigt at bortgifte barnet til en som ikke er et indviet medlem af den nye verdens samfund af Jehovas vidner, kan den indviede søn eller datter gøre indsigelse. Man kan forklare at det er imod Jehova Guds lov og vilje at et indviet Jehovas vidne gifter sig med en uindviet vantro. Barnet kan i hvert fald, med al respekt for faderen, indtrængende anmode denne om at finde ægtefællen blandt Jehovas vidner i den nye verdens samfund. Hvis barnet i overensstemmelse med sin samvittighed nægter at gifte sig med en uindviet vantro, kan det medføre forfølgelse fra familiens side. Men en trofast kristen vil gerne udholde en sådan forfølgelse fra en splittet husstand for samvittighedens skyld. — Matt. 10:34-37; 1 Pet. 2:19.
7. Er der tale om en ubegrænset frihed i de tilfælde hvor en kristen søn eller datter selv får lov at vælge sin ægtefælle, og hvordan bliver det en frihed der giver tryghed?
7 Hvor forældrene tillader en søn eller datter selv at vælge sin ægtefælle, kan den indviede kristne søn eller datter, ifølge apostelens formaning, gifte sig med den ønskede ægtefælle, „blot det sker i Herren“, det vil sige kun med en der er i samhørighed med Herren, ligesom vedkommende selv. (1 Kor. 7:39) Den frihed som et indviet Jehovas vidne har til at vælge sin egen ægtefælle er således en relativ frihed. Dette er en frihed der giver tryghed; den bidrager til fred og lykke, eftersom der i religiøs henseende er overensstemmelse mellem ægtefællerne, så de trækker i lige åg med hinanden i ægteskabet.
8. Hvad viser et barn sine kristne forældre ved at gifte sig „i Herren“, og hvad undgår det at give grund til?
8 Hvis forældrene selv er indviede kristne vil et barn følge apostelens formaning og ære sin fader og moder der er i samhørighed med Herren, ved at respektere deres teokratiske ønske om at deres børn kun gifter sig i Herren, inden for de grænser der er godkendt af Herren. (Ef. 6:1-3) På denne måde giver det barn der gifter sig i Herren ikke grund til nogen „hjertesorg“ eller „lede“ hos sine slægtninge, som tilfældet var med Esau, der gjorde sine forældre Isak og Rebekka sorg, fordi han var „vanhellig“ og ’ikke værdsatte hellige ting’. (NW) — 1 Mos. 26:34, 35; 27:46; 28:1; Hebr. 12:16, 17.
9. Hvilken følelse bør en gift person ikke have hvis han holder sit ægteskab i ære blandt kristne, og hvor bør optegnelsen af det indgåede ægteskab arkiveres?
9 I sit brev til jødekristne sagde apostelen Paulus: „Hold ægteskabet i ære i et og alt.“ (Hebr. 13:4) Hvis ægteskabet holdes i ære blandt jødekristne og blandt alle andre indviede vidner for Jehova, hvordan kan man så skamme sig over at være gift? Der er ikke noget at skamme sig over, og bør heller ikke være det. Det bør derfor noteres op at man har indgået ægteskab, og optegnelsen bør opbevares i det officielle arkiv i den menighed som den gifte er tilsluttet som medlem.
10. (a) Hvad vil et samvittighedsægteskab sige, og kan det optegnes i menighedens arkiv som lovformeligt samliv i lande hvor en sådan form for samliv er almindelig? (b) Hvad kalder Bibelen det?
10 Kan alle par der lever sammen som en lovformeligt viet mand og hustru gør, få deres samliv indregistreret som ægteskab i menighedens arkiv? Nej, det kan de ikke, hvis det ikke er et lovformeligt kristent ægteskab de lever i. I nogle lande sker det at en mand og en kvinde bliver enige om at leve sammen i et intimt forhold som var de mand og hustru, men uden at det er juridisk anerkendt eller indregistreret. Dette er hvad man kalder et „samvittighedsægteskab“. Skønt dette tolereres der på stedet og anerkendes af naboerne, kalder Guds ord det imidlertid åbent for utugt, eller ægteskabsbrud hvis den ene eller den anden af parterne allerede er gift og ikke har opnået skilsmisse på gyldigt grundlag.
11. Hvorfor er det ikke rigtigt af en kristen at leve i et såkaldt „common-law ægteskab“?
11 I andre lande har man det man kalder „common-law ægteskab“. Det er et ægteskab der indgås efter fælles samtykke mellem parterne, uden at nogen officiel vielsesceremoni foretages af en der er bemyndiget dertil af staten, men ægteskabet kan bevidnes af parrets skriftlige eller mundtlige udtalelser og offentligt kendte adfærd. I nogle stater eller provinser betragtes et sådant ægteskab som lovformeligt; i andre stater inden for det samme land vil det måske ikke blive betragtet som lovformeligt. Hvis et par flytter fra en stat hvor det betragtes som lovformeligt, til en anden stat hvor det ikke er lovformeligt, vil de automatisk gøre sig skyldige i utugt eller ægteskabsbrud, selv om de kun er på besøg, for eksempel til stævne. Parret vil således ikke alle steder i det samme land indtage samme stilling, nyde samme anerkendelse eller have adgang til de samme statsrettigheder. Det er absolut ikke et korrekt forhold for en kristen at befinde sig i.
Nødvendigheden af at legalisere ægteskabet
12. Hvorfor kan den kristne menighed ikke optage sådanne som lever i samvittighedsægteskab eller „common-law ægteskab“? Hvad kræves der af disse før de kan blive døbt?
12 Eftersom Guds ord fordømmer utugt og ægteskabsbrud kan Guds indviede folks menighed på jorden ikke anerkende par der lever sammen i samvittighedsægteskab. Den kan ikke optage dem som medlemmer der har et godt omdømme og gøre dem til repræsentanter for menigheden. Med hensyn til common-law ægteskabet indtager dette en meget usikker stilling fordi det ikke anerkendes og billiges overalt, og derfor kan den nye verdens samfund ikke betragte mennesker der lever i et sådant forhold som egnede til at blive døbt som symbol på en sand og gyldig indvielse til Gud gennem Kristus. Før deres indvielse kan betragtes som værende antagelig for Gud, og de således vil være værdige til at blive døbt i vand, kræves det at de legaliserer deres ægteskab ved en officiel vielsesceremoni udført af en dertil bemyndiget repræsentant for staten, i overværelse af de behørige vidner. For dem der lever i samvittighedsægteskab gælder det samme krav om at legalisere forbindelsen, dersom de ønsker at komme ud af et forhold der, set fra Guds ords standpunkt, må betegnes som utugt eller ægteskabsbrud. Bestemmelserne der er givet i paragraf 20 på side 375 i Vagttårnet for 1. december 1956 åbner en barmhjertig mulighed, og vi tillader stadig den beskrevne ordning.
13. Hvad opnår de som før har levet i samvittighedsægteskab eller „common-law ægteskab“ når de lovformeligt lader sig vie, og hvor kan deres ægteskab indregistreres?
13 Ved en lovformelig vielse i vidners nærværelse giver parret højtideligt hinanden løfte om at ville påtage sig alle de forpligtelser ægteskabet pålægger dem. De har også hermed sørget for at deres børn får en respektabel plads i tilværelsen med de juridiske privilegier og rettigheder som Guds lov og landets lov indrømmer dem. Efter at de således har givet deres forening som mand og hustru en ærefuld plads og renset sig moralsk, kan de indvi sig til Gud og vinde sig et ståsted i hans nye verdens samfund, hvor ægteskabet må holdes i ære og ægtesengen være uden besmittelse, for „utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme“. Under sådanne ærefulde omstændigheder kan deres ægteskab indregistreres hos myndighederne og også hos den menighed de slutter sig til og forkynder sammen med.
14. Hvorfor behøvede Jesus ikke at skamme sig over sine jordiske forældre og sine forfædre, og hvorfor kunne englene ikke skamme sig over at forkynde hans fødsel?
14 Jesu jordiske forældres og forfædres ægteskaber blev indregistreret i landsbyens arkiv. Det er derfor vi ved at Jesus efter kødet virkelig var Messias, søn af Abraham og søn af kong David, og at han således var den juridisk retmæssige arving til det løfte Jehova Gud gav Abraham, og til den pagt om et evigt rige som Gud indgik med kong David. Dette gjaldt både indirekte gennem hans fosterfader Josef og direkte gennem hans jordiske moder Maria. Det er derfra apostelen Mattæus har hentet Josefs slægtsregister og Lukas har hentet Marias slægtsregister. Jesu jordiske forfædre indgik ægteskab med ære og det blev indregistreret offentligt og juridisk bekræftet. Jesus havde intet at skamme sig over i den retning. Himmelens engle skammede sig, heller ikke over at forkynde hans fødsel i Betlehem. Som efterfølgere og efterlignere af Jesus Kristus, og som mennesker der har sluttet sig til den menighed han er hoved for, skulle vi være lige så respektable i vort ægteskab som hans forfædre var.
15. Hvad må der siges om Josefs kønslige forbindelse med Maria? Hvad troede han på et vist tidspunkt at hun havde gjort sig skyldig i, og derved gjort sig fortjent til døden?
15 Maria var trolovet med tømreren Josef, som skulle blive hendes søns fosterfader. I trolovelsestiden havde Josef imidlertid ikke kønslig forbindelse med sin tilkommende. Det havde han ikke engang umiddelbart efter at han havde adlydt engelens befaling og taget den frugtsommelige Maria til ægte. Han ventede til hun havde født Jesus. (Matt. 1:18-25) Fordi Maria var blevet frugtsommelig ved et mirakel, troede Josef først at hun havde vanæret deres forlovelse og krænket deres aftale. Derfor „havde han i sinde at skille sig fra hende i stilhed“ fordi han ikke ville „bringe skam over hende“ ved at hun skulle stenes til døde for utroskab.
16. Hvordan kan man sige at Jakob og Rakel indgik ægteskab med ære?
16 En af Josefs forfædre, patriarken Jakob, var trolovet med den yndige Rakel i syv år. Men i al denne tid, hvor han arbejdede brudekøbesummen af, havde han ikke nogen kønslig forbindelse med hende. Det var først da trolovelsestiden var forbi at han bad hendes fader Laban om hende, så de kunne blive lovformeligt viet og han på agtværdig måde kunne gå ind til hende. Jakob og Rakel indgik således ægteskab med ære. — 1 Mos. 29:20-30.
17. Hvad siger Bibelen at to som er forlovet gør sig skyldige i hvis de har kønslig forbindelse med hinanden, og hvordan kan menigheden straffe dem derfor?
17 Når Jehovas indviede vidner forlover sig i dag har de ikke lov til at have kønslig forbindelse med hinanden før de er lovformeligt viet i vidners nærværelse og er behørigt indregistreret som ægtefolk. Hvis de ikke udviser selvbeherskelse men lader sig optænde af begær når de er alene og ubemærkede, og så giver efter for lidenskaben og indlader sig med hinanden, gør de sig skyldige i utugt. At de er forlovede er ikke nogen undskyldning og hæver det ikke op over det man benævner umoralitet, utugt. For en sådan uren handling kan de blive udstødt af den kristne menighed. En kristen forkynder har ret til i overensstemmelse med sin samvittighed at nægte at vie dem og at overlade dette til en af statens embedsmænd hvis de vælger at gifte sig efter at de er blevet udstødt og før de er genoptaget i menigheden.
18. Hvilke oplysninger bør to der ønsker at gifte sig og at sikre at deres ægteskab bliver lykkeligt, ligefremt skaffe sig om hinanden før brylluppet?
18 For at sikre et lykkeligt ægteskab bør de der ønsker at gifte sig lære hinanden godt at kende. Hver af parterne bør også sikre sig at den anden er bibelsk fri til at gifte sig, eller til at gifte sig igen. Hver af dem bør også vide om den anden er fysisk egnet til at blive gift, om de hver især kan yde den anden den ægteskabelige ret, uden fare, men med glæde og med de ønskede resultater. Hvis parrets forældre ikke arrangerer ægteskabet eller foretager de fornødne undersøgelser, må det forlovede par selv gøre det, åbenhjertigt, alvorligt, uden at skamme sig. Det er kun rigtigt at underkaste sig blodprøver og anden påkrævet lægeundersøgelse før ægteskabet og før man kan få tilladelse til at gifte sig.
19. Hvorfor bør to mennesker skaffe sig pålidelige oplysninger om hinanden før de beslutter at gifte sig, og hvilket eksempel fra det virkelige liv viser hvor presserende dette er?
19 Tag intet for givet. Forvis dig om kendsgerningerne. Så vil ingen forfærdelse tage lykkefølelsens plads, hverken bryllupsnatten eller bagefter, som da en latin-amerikansk pige, der var indviet til Gud, giftede sig med en mand, opmuntret dertil af en ven af brudgommen. For sent opdagede hun til sin store forfærdelse at hun havde giftet sig med en spedalsk, men en som ikke havde indberettet sin sygdom. Den spedalske mand lagde ikke kristen kærlighed for dagen når han skjulte sin afskyelige sygdom. Brudgommens ven, som vidste besked, lagde ikke broderkærlighed for dagen ved at medvirke til ægteskabet og lade den uskyldige pige i uvidenhed. Da sagen blev indberettet til Vagttårnets kontor på den ulykkelige piges vegne kunne Selskabet intet gøre for at befri hende for de frygtelige konsekvenser af at hun ikke havde undersøgt sagen før ægteskabet og på grundlag heraf havde truffet en forstandig beslutning. Yderligere uheldigt var dette, eftersom det skete i et land der befinder sig under et religiøst åg og ikke tillader skilsmisse! At træde ind i ægteskabet i en så blind uvidenhed fører ikke til fred i ægteskabet.
20. Under hvilke omstændigheder medfører indgåelse af ægteskab velsignelser, og hvilken bog giver den bedste vejledning for ægtefolk?
20 Når en kristen nærmer sig ægteskabet tilbørligt oplyst og med en respektabel opførsel, og derefter træder ind i det med ære, fører ægteskabet belønninger med sig i form af glæder, privilegier og velsignelser. Det er til ære for Gud, ægteskabets himmelske Grundlægger. Men en yderligere fremstilling af dette og af de betydningsfulde og ophøjede pligter som et agtværdigt ægteskab medfører vil vi overlade til efterfølgende artikler at give i overensstemmelse med Bibelen, den bedste vejledning for ægtefolk.