Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Områdestævnerne „Guds suverænitet“
    Vagttårnet – 1975 | 15. april
    • Områdestævnerne „Guds suverænitet“

      PÅ DENNE tid af året begynder Vagttårnets læsere som regel at lægge planer om at overvære et af Jehovas vidners årlige områdestævner. Vagttårnets selskab har den glæde at meddele at der for øjeblikket træffes forberedelser til at afholde mange sådanne områdestævner på den nordlige halvkugle i løbet af juni, juli og august. Senere vil der, om det er Guds vilje, blive afholdt stævner i andre lande på jorden.

      Stævnernes tema bliver „Guds suverænitet“ — et meget passende tema i betragtning af at alle fornuftbegavede skabninger netop må tage stilling til om de vil anerkende Gud som universets Suveræn eller ej.

      Stævnerne kommer til at vare fire dage. Programmet vil i de fleste tilfælde vare fra klokken 10 til klokken 13, og igen fra klokken 15 til klokken 17.30. Ved hvert stævne vil der fredag formiddag være lejlighed til at blive døbt.

      I Danmark holdes der fem stævner. For at du kan vælge hvilket stævne du vil overvære, skal vi her oplyse hvor og hvornår de holdes. Vi indbyder dig hjerteligt til at komme alle fire dage.

      Odense Stadion

      17.-20. juli

      Ålborg Stadion

      24.-27. juli

      Galløkken, Rønne

      31. juli-3. august

      Føroya Læraraskúli, Tórshavn

      31. juli-3. august

      Brøndby-Hallen, København

      7.-10. august

  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet – 1975 | 15. april
    • Spørgsmål fra læserne

      ● Kan Satan være skyld i nogle af de voldsomme uvejr og oversvømmelser der i de senere år har anrettet så alvorlige ødelæggelser på liv og ejendom? — U.S.A.

      Bibelen omtaler ét tilfælde hvor Satan forårsagede et ødelæggende uvejr, nemlig det uvejr der dræbte den trofaste Jobs børn. (Job 1:12, 18, 19) Men vi kan ikke på grundlag af dette antage at Satan er direkte ansvarlig for alle ødelæggende uvejr. Hvorfor ikke? Fordi Satan i dette tilfælde havde Guds særlige tilladelse til at prøve Jobs integritet.

      I virkeligheden er menneskene ofte selv skyld i såkaldte naturkatastrofer. Deres dårlige forvaltning at jordens ressourcer og deres indgreb i naturens kredsløb har indvirket på klimaet og vejrliget. I 1974-udgaven af Encyclopædia Britannica siges der: „Der er voksende vidnesbyrd om at industriens og andre aktiviteters udsendelse af store mængder varme, gas og partikler, i atmosfæren forårsager forandringer i klimaet og vejrliget.“ En stor del af de skader der sker ved oversvømmelser, sker fordi man har fældet træer som var med til at modvirke erosionen, og fordi man har anlagt byer på udsatte steder i lavtliggende områder eller på flodsletter. Mange, eksperter anbefaler at landene forbyder denne praksis hvorved mennesker har udsat sig selv for mange lidelser.

      Det skal også bemærkes, at menneskene i almindelighed i deres levevis har valgt at ignorere Guds lov, med det resultat at Skaberen har overladt dem til sig selv. Derfor går det dem som hans uforanderlige lov siger: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ — Gal. 6:7.

      Dog har Satan indirekte været ansvarlig for de ulykker der har ramt menneskene. Det er ham der har påvirket menneskene i en dårlig retning og fået dem til at handle selvisk og begærligt i en sådan grad at de har ødelagt deres eget miljø. Da apostelen Paulus skrev til de kristne i Efesus understregede han at de kristne ikke længere blev formet af denne dårlige indflydelse, idet han sagde: „Og jer gjorde Gud levende skønt I var døde i jeres overtrædelser og synder, i hvilke I tidligere vandrede i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden, i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner.“ — Ef. 2:1, 2.

      Satan omtales her som „herskeren over luftens myndighed“. Eftersom det vises at de kristne ikke længere er under hans indflydelse, forstår vi at den ’luft’ han hersker over, ikke kan være den bogstavelige atmosfære; for de kristne berøres jo, ligesom alle andre, af forstyrrelser i den bogstavelige atmosfære. Men de beherskes eller påvirkes ikke af „ondskabens åndemagter i det himmelske“, som Satan udøver myndighed over. (Ef. 6:12) „Luften“ er således det overjordiske domæne hvori disse „ondskabens åndemagter“ udøver deres virke. Og den „ånd“ der nu er virksom, ikke i de sande kristne, men i „ulydighedens sønner“, er den usynlige virkekraft som „herskeren“ — det vil sige Satan — råder over og som udgår fra ham og påvirker dem der, ligesom han, er ulydige mod Jehova Gud.

      Det ses heraf at der ikke er nogen klare holdepunkter, hverken bibelske eller af anden art,

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del